Læserbrev

Singlekvinder vil opleve moderskabet

28. juli 2009

Det er en frygtelig tanke, professor Helmuth Nyborg (igen) har fået (Inf. den 27. juli) - at singlekvinder får (skal have) børn for at forbedre arvemassen i den danske befolkning og fravælge evt. uheldige arveegenskaber. Har Nyborg glemt, at kvinder også bærer på en arvemasse?

Enlige kvinder får børn, fordi de gerne vil opleve moderskabet. De vil gerne have et barn og de oplevelser, det giver at have et barn, at se det udvikle sig og vokse op, at få del i de glæder og det fællesskab andre børnefamilier har - være med i samværet med andre forældre i børneinstitutioner, skoler og fritidsaktiviteter. Deres barn skal ikke være et unikt barn med en særlig begavelse, det skal være et ganske almindeligt barn, som selvfølgelig er unikt i sin familie som ethvert barn er i sin egen familie.

Enlige kvinder ønsker som andre forældre at opleve den enestående kærlighed, der er mellem forældre og børn, mellem mor og barn. De ønsker at give og modtage kærlighed. De ønsker at opleve den nærhed et forældre/barn forhold er. Og de ønsker at opleve at få den fremtid et barn giver én, at være med i livets hjul, være forælder, forvente at blive bedsteforælder …

At være forælder giver en enestående grund til at leve: jeg er ansvarlig for dette barn, jeg må leve, til det er voksent og kan klare sig selv. Det er et egoistisk behov, lige såvel som det er et egoistisk behov, når et forelsket par beslutter sig for at blive forældre. Det er en måde at sætte sig et spor i verden på - blive en del af den kæde af liv, som er med til at forme vores identitet som mennesker.

Også en bagside

Men Nyborg gør opmærksom på 'bagsiden af medaljen', og det er vigtigt! Det næste kan blive, at kvinder skal testes, inden de får mulighed for at blive mødre. Det andet aspekt, som en læge fremførte forleden aften i tv, var, at vi måtte acceptere udviklingen - ægteskab står foran en afvikling i vores samfund - er jo heller ikke rar.

Jeg ønsker mindst af alt, at min datters ægteskab går i stykker, og at mit lille barnebarn skal blive skilsmisse barn og miste sin tætte kontakt med sin far, for ham elsker hun ligeså højt som sin mor. Og enhver mor med sønner vil bekymre sig for deres fremtid.

Vi ønsker også for drengene en fremtid med den nærhed, en familie skaber, og at de skal spille andre roller end blot være sæddonorer. Det er et ansvar for os alle, at fremtiden skaber vilkår, så både kvinder og mænd kan leve sammen og opleve de glæder, det indebærer.

En fremtidsroman om hele dette emne er faktisk skrevet: Franz Werfels De ufødtes stjerne. Den blev skrevet i frygt for udviklingen af fertilitetsbehandlingen.

Gerda Skovmand-Madsen, eneadoptant til to nu voksne døtre, Brande

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

@ Kåre Fog

Det er i bund og grund ikke så vigtigt det med mænd og kvinder, for det handler om at du som person skal finde en anden person. Om man så er maskulin, feminin eller ingen af delene, betyder mindre.

Men måske når man ikke at finde den person, særligt hvis man stirrer sig blind på de mange træer i skoven.

Med venlig hilsen
Lennart

Troels Ken Pedersen

Kåre Fog:

"Maskulinitet og femininitet er ikke modsætninger, de er uafhængige størrelser (vi har f.eks. begrebet androgyn, dvs. en person der på én gang er maskulin og feminin)."

I kulturel forstand er det her ganske enkelt bare forkert. Maskulinitet og femininitet er defineret i forhold til hinanden, og det er dybt integreret i den tilhørende sprogbrug.

"Det er vist hende, der har bukserne på"
"Hold nu op med at være sådan en tøs"
"Tag det som en mand(, frue)"

I dit eget favorit-ord, "wussy", indgår knapt så subtilt de kvindelige kønsdele. Ordet selv siger dermed i allerhøjeste grad "kvindagtig".

En myriade af stående udtryk fortæller os: Mand=stærk, kvinde=svag. Og når man gennemgår listen af de kønstilskrevne træk, kan man finde den nydeligste perlerække af direkte modsætningspar. Åh, jo, de hænger sammen.

Hvis du ikke bryder dig om at begrebet "kvindagtighed", og den dertil hørende nedvurdering af det kvindelige, indgår i dit ord for bløde mænd, "wussies", så find et nyt, for kvindens underliv sidder midt i ordet som en knytnæve i et blåt øje.

Dørmåtter, for eksempel?

Inger Sundsvald

Og jeg påstår, at når singlekvinder har svært ved at finde en partner, så er det først og fremmest fordi begge parter har så indgroede vaner efter lang tid som singler, at de har svært ved at indrette sig efter andre.

Det næstvigtigste og måske afgørende er, at visse mænd har svært ved at blive voksne og ansvarlige. Kvinder bliver det automatisk når de bliver gravide, faktisk i det øjeblik de beslutter at ville være det. Det sætter visse grænser for udfoldelserne.

Mænd i passende alder ser ikke nogen grund til at forandre noget og bliver ved med at gå ud med ”drengene” og dyrke hvad de ellers har oparbejdet af interesser.

Heldigvis er det ikke altid så deterministisk. Men hvis disse mænd ikke fortsat skal gå frustrerede rundt og have så enorme problemer med at finde en kvinde, så må de først og fremmest finde ud af, om de overhovedet gider et partnerskab, hvor det ikke kun er egne behov der tæller. Partnerskab kræver ofre og samarbejde. Maskulinitet er ikke nogen hindring i den sammenhæng, men det er manglende respekt.

@ Troels Ken Pedersen:
Nej, maskulinitet og feminitet er ikke defineret i forhold til hinanden. Specielt ikke hvis vi går til faglitteraturen (psykologi); her har man forsøgt at "måle" graden af feminitet hhv. maskulinitet hos mange personer af begge køn og fundet ud af, at hos begge køn varierer de to størrelser uafhængigt af hinanden.

Jeg er ligeglad med hvilke sproglige associationer, du får; det er dit problem. Skal man så også holde op med at bruge ordet "missekat" på dansk, fordi nogen får særlige associationer ved det ord? Hvis der er 700.000 hits på ordet wussy, så tror jeg ikke det er op til mig at opfinde et andet ord, som fungerer bedre. Men man kan da oversætte det til dansk og kaldet det en "vus". Jeg kan ikke lide komme i tanker om nogen forkerte associationer ved det ord. Nå jo, nogle vil måske ændre det til "vusse", og så er den gal igen.
Er der et ledigt ord derude, som ikke straks vækker associationer hos mennesker med en snavset tankegang?

Troels Ken Pedersen

Og jeg vil stadig hævde, at problemet mest er Den Eneste Ene og de vildt oppustede forventninger til kærligheden. Mange kvinder vil have det imponerende og karismatiske ved den gammeldags myndige patriark -men uden at han rent faktisk skal diktere hvad hun skal og ikke skal gøre. Og det hænger jo ikke helt sammen at han skal have autoriteten uden at udøve den. Omvendt vil mange mænd have højtuddannede, ressourcestærke kvinder, som varmer tøfler, laver mad, passer børn og i øvrigt temmelig ofte er nuttet hjælpeløse i praktiske situationer. Men højtuddannede, ressourcestærke kvinder føler ofte at de har bedre ting at tage sig for end at være huslige, og simpelt hen har for meget selvværd til at spille dummere end de er.

Kort sagt sætter både mænd og kvinder sig gennem urealistiske forventninger op til skuffelser og hjertesorger. Og når så man i øvrigt sætter sit mål ekstremt højt og nægter at sætte det ned til et punkt hvor man har en chance, ja, så ender man uden en partner.

Inger Sundsvald

Troels Ken Pedersen

Jeg er slet ikke uenig i, at tanken om ”Den eneste Ene” for både mænd og kvinder er ødelæggende for et bare nogenlunde realistisk forhold til livet.

Hvordan er det dog kommet så vidt, at det er reklamer og medier der bestemmer hvordan man skal føle, tænke og agere?

Troels Ken Pedersen

Kåre Fog:

"Jeg er ligeglad med hvilke sproglige associationer, du får; det er dit problem."

Tanker er lavet ud af de ord, man tænker dem i. Det er relativt basal lærdom i kulturstudier. Hvis man anbringer de kvindelige kønsdele midt i et ord, er det simpelthen uærligt at påstå, at det ikke har noget med kvindelighed at gøre.

Ordet "Vusse" er i øvrigt en udmærket direkte oversættelse af dit favoritudtryk. Og det udtrykker glimrende, hvor grimt og sexistisk det egentlig er. Jeg er temmelig ligeglad med hvor meget man kan google David DeAngelo og hans glade disciples idéer om at forføre kvinder med følelsesmæssig vold, det gør det sgu ikke bedre at der er så mange klaphatte derude.

Troels Ken Pedersen

Inger Sundsval:

"Det næstvigtigste og måske afgørende er, at visse mænd har svært ved at blive voksne og ansvarlige. Kvinder bliver det automatisk når de bliver gravide, faktisk i det øjeblik de beslutter at ville være det. Det sætter visse grænser for udfoldelserne."

Og hvor mange sæsoner af "De unge mødre" skal der til at demonstrere, at der ikke er en simpel mekanisk vished bag dét? ;-)

@ Lennart Kampmann
"Det er i bund og grund ikke så vigtigt det med mænd og kvinder, for det handler om at du som person skal finde en anden person. "

Jeg er ikke enig.

Når vi diskuterer disse ting, ser vi forskellige billeder for os. F.eks. er vores billede af den enlige mand (og af single-kvinden) forskelligt. Inger Sundsvald ser f.eks. for sig uansvarlige mænd der bliver ved med at være legebørn og lege sig gennem livet højt op i voksenalderen. Og jo, det er da nok rigtigt at der er mange af den type. Spørgsmålet er så om de ville have gavn af et mere eksplicit maskulint forbillede, hvori der indgår ansvarlighed.

Når jeg ser rundt i min bekendtskabskreds, så er det en anden type enlig mand jeg får øje på. For det første er der nørderne - uanset hvor dygtige de er til deres specielle fag, så er de altså ikke attraktive for kvinder.
For det andet er der en type, som jeg ikke lige har et ord for. En type der er indadvendt, samvittighedsfuld, har let ved at bebrejde sig selv, er bundhæderlig og ærlig, er uegennyttig og hjælpsom (men somme tider også ubehjælpsom), venlig, engageret, sympatisk, intelligent og dygtig til sit fag. Alt dette i mere eller mindre udpræget grad. Hvis det hele handlede om personlige kvaliteter, så er kvaliteterne hos disse fyre så store, at kvinderne burde stå i kø for at få fat i et eksemplar. De er i hvert fald ikke ubetænksomme og uansvarlige legebørn. Men da det hele netop ikke bare handler om personlighed, forholder det sig helt anderledes.
Hvad nu hvis man kunne hjælpe sådanne fyre med noget vejledning, skulle man så ikke gøre det? Det vil være totalt forfejlet over for den type fyre at begynde at snakke om hvor meget de patriarkalske mænd igennem tiden har undertrykt de stakkels kvinder, og at man derfor mest muligt bør undertrykke sine maskuline sider og give kvinderne ret i alle krav. Den form for "opdragelse" er på sin plads til mænd af den diametralt modsatte type, men hvis man retter den mod fyre af den her nævnte type, gør man kun ondt værre. Det gør mig vred at der er personer der er så ideologisk forstokkede og tykhudede at de ikke opfatter, at dén melodi, som var populær i 1968, absolut ikke passer her. Over for dén type mænd skal man spille en melodi der er omtrent lige modsat. Man skal f.eks. fortælle dem, at den første forudsætning for at en kvinde overhovedet kan føle nogen tiltrækning, er at de ikke opfører sig som en `vus´. Dén erkendelse vil være et skridt på vejen til et bedre liv for disse fyre, men det kan selvfølgelig ikke stå alene, der er brug for meget andet input. De skal gives en fornemmelse for, hvad en kvinde forventer af dem, hvis hun viser begyndende interesse. De skal præsenteres for en form for maskulinitet, som er acceptabel i dagens samfund, og som er nødvendig for dem for at de skal komme nogen vegne.
Men hovedparten af indlæggene her på bloggen synes at gå ud på, at den slags fyre skal endelig ikke hjælpes på nogen som helst måde. De er ulykkelige som de er, og det skal de absolut blive ved med at være. Hellere holde den ideologiske fane højt end hjælpe personer der har brug for det.
Dét er konsekvensen af den ideologiske forstokkethed, jeg mærker her.

Lennart Kampmann

@ Kåre Fog

Man bliver ikke rig af at tælle sin nabos penge.

Og man bliver ikke lykkelig af at se sig omkring og prøve at være noget som andre er.

Man er nødt til at gøre opdagelsen indadrettet og sætte sig sine egne mål. Hvis man vil møde en livspartner, hvad vil man så gøre for at være attraktiv, for at være der hvor andre er?
Attraktionen opstår jo når man betragter en person, der udretter noget. Så man må sætte sig sine egne mål i livet, og så skal man nok tiltrække de rette.

Kærlighed kan ikke sættes på formel, og det er det som sker, når man metaelaborerer over hvad kvinder vil have og hvad mænd skal yde.

Med venlig hilsen
Lennart

"Kærlighed kan ikke sættes på formel, og det er det som sker, når man metaelaborerer over hvad kvinder vil have og hvad mænd skal yde."

De klogeste ord, der er sagt i denne debat!

Det kan da godt være at det er kloge ord, og det kan da godt være, at hvad Lennart Kampmann skriver passer i mange tilfælde.
Min indstilling til disse ord er dog nok præget af, at for min egen personlige situation er bemærkningerne helt ved siden af.
Man kan da også sige, at hvis kærlighed ikke kan sættes på formel, hvad er det da der gør, at i én tidseriode ender 5-10 % af alle ægteskaber med skilsmisse, og i en anden periode ender 45 % af alle ægteskaber med skilsmisse? Hvorfor er der nogle tidsperioder, hvor en stor andel af alle kvinder aldrig bliver gift, og andre tidsperioder, hvor en stor del af alle mænd aldrig bliver gift? Mon ikke kærligheden er et produkt dels af rene tilfældigheder, der rammer helt individuelt, og dels af nogle overordnede tendenser der har at gøre med tidsånden og med personernes opdragelse og forestillinger?

Heinrich R. Jørgensen

Kåre Fog:
""Wuss" svarer ikke til kvindagtig."

Jeg må huske at korrigere britiske ex-kolleger og andre for deres ukorrekte sprogbrug ved lejlighed. De aner tydeligvis ikke, hvad ordene betyder, og benytter dem helt forkert.

Lennart Kampmann

@ Kåre Fog

Statistik over hvad mange gerne vil have, kan ikke entydigt anvendes til at afgøre hvad den enkelte foretrækker.

Måske kan mænd bedst lide bøf, men nogle foretrækker salat. De er stadig mænd, ikk'?

Statistik kan heller ikke fortælle dig hvad der er rigtigt for dig - kun hvad de fleste foretrækker.

De kvinder jeg har kendt har ikke haft noget imod en blød mand, men de ville på den anden side heller ikke påtage sig rollen som psykoterapeut. Man skal gerne hvile i sig selv, før kærligheden falder helt på plads.

Med venlig hilsen
Lennart

Jeg tvivler på at Heinrichs kolleger har bruget ordet Wuss som synonymt med kvindagtig - en wuss er mig bekendt ikke en person der stritter med lillefingeren, læser dameblade, elsker blomsterdekorationer, let bliver overbekymret, eller hvad ved jeg - den slags forbindes vel mere med bøsser. Og wuss-begrebet har altså ikke noget med bøsser at gøre.
Jeg forstår godt hvad Lennart Kampmann skriver, og det lyder både klogt og fornuftigt. Men der ligger en lurende antydning af, at undertegnede skulle være en lettere neurotisk person, som ikke hviler i sig selv, ikke er aktiv med en masse gøremål, og benytter/misbruger damebekendtskaber som psykoterapeuter. Det billede ligger meget langt fra de virkelige forhold, men det kunne selvfølgelig tænkes at passe på visse andre mænd et eller andet sted.
Jeg fornemmer blandt skribenterne her en betydelig uvilje mod den tanke, at noget af det der skulle bringe de to køn i armene på hinanden, er at de to køn er forskellige - hhv. feminine og maskuline. Det er som om det med vold og magt skal bringes til at passe, at mand og kvinde kan finde sammen som par helt uanset kønsspecifikke træk. Jeg skal ikke afvise, at det forekommer, men det kan ikke fungere sådan i almindelighed.
Den kræsne singlekvinde, som vi snakker om, vil formentlig have et eller andet maskulint modspil. Ellers er der jo som sagt masser af enlige mænd med fine personlige egenskaber, hvis det bare var den fine personlighed, det gjaldt om at finde.
Jeg siger ikke at den partner, hun vil have, skal være en der kommer direkte ud fra fitness-centeret med svulmende biceps-muskler og oser af maskulinitet. Slet ikke. Men det kunne tænkes at den potentielle partner har en så eklatant mangel på den mest grundlæggende del af maskuliniteten, at han bare ikke kommer i betragtning. Ja, ikke bare kan det tænkes, meget tyder på at det er sådan, fordi det man hører fra den slags single-kvinder er at "der er jo ikke nogen mænd", hvilket jeg tolker sådan at de lidt for kønsløse eller usikre typer simpelt hen ikke kommer i betragtning. De er udelukkede fra første sekund, uanset personlige kvaliteter.
Men den basale form for maskulinitet, der dog skal være til stede, svarer måske meget godt til det Lennart betegner som at manden skal "hvile i sig selv". Det er omtrent det samme som det jeg udtrykker ved at sige at han skal ikke være en wuss - en wuss hviler jo netop ikke i sig selv, men lægger ansvar og beslutninger over til modparten.
Mit synspunkt er nu, at hvis der faktisk er en masse fyre derude, som der er en masse gode ting ved, og disse fyre er kommet til at lide af nogle korrigerbare mangler, så er det da bagstræberisk ikke at forsøge at få afhjulpet disse mangler hos flest mulige. Måske skal man få dem til at se problemet i at opføre sig som en wuss, måske skal man gøre dem klart, hvad det vil sige at hvile i sig selv, måske skal det udtrykkes på en tredje måde. Men objektivt set er der p.t. noget galt, og hvis man af ideologiske grunde er imod, at man forsøger at afhjælpe hvad der er galt, så bliver jeg vred. Hvis man har en ideologi om at det er meget vigtigt ikke at fremme det feminine hos kvinder, og det maskuline hos mænd, og resultatet så er, at en masse mennesker, som kunne have haft glæde af hinanden, aldrig finder sammen, så er det ideologien der er noget galt med.

Troels Ken Pedersen

Kåre Fog:

"Ellers er der jo som sagt masser af enlige mænd med fine personlige egenskaber, hvis det bare var den fine personlighed, det gjaldt om at finde."

At være en dørmåtte (uanset hvor sympatisk man i øvrigt ellers måtte være) er i allerhøjeste grad et spørgsmål om personlighed. Og det er et personlighedstræk som er temmelig skidt både mht. at få og blive i et forhold, uanset om der hænger noget og dingler mellem benene på én eller ej. Kønsrollerne tilskriver at mænd som har det problem statistisk set har en smule sværere ved at få sig et forhold, men kvindelige dørmåtter er mere tilbøjelige til at sidde fast i forhold præget af fysisk og psykisk vold. Hvis man er en dørmåtte, ender man som regel med at blive trådt på, på den ene eller anden måde.

Det er overhovedet ikke fordi jeg er fortaler af underfodetrædelse af folk med svage og underdanige personligheder. Hvad jeg mener er at det er trist at gøre et generelt menneskeproblem til et kønsspecifikt problem, specielt hvis det også fører til at skyld og løsningsforslag bliver kastet i samme forfejlede retning.

"Men den basale form for maskulinitet, der dog skal være til stede, svarer måske meget godt til det Lennart betegner som at manden skal "hvile i sig selv"."

Og en voksen kvinde bør IKKE hvile i sig selv, eller hvordan?

Inger Sundsvald

Det er altså latterligt med mænd der skal vise deres ”maskulinitet” ved at være den der foreslår noget.

Samtale:
M: Skal vi tage ud og gå en tur i skoven?
K: Jeg har mest lyst til at blive hjemme.
M: Skal vi så tage til stranden?
K: Jeg vil hellere blive hjemme og hygge i haven.
M: Hvad har du egentlig lyst til?
K: At blive hjemme.

Hvori består ”manglerne” og hos hvem?

Jeg kan ikke forestille mig en kvinde sige nej, hvis manden kommer og siger at han har bestilt bord på en restaurant, men at det er en hemmelighed hvor. Hvis hun gør, så er det nok på tide at finde et andet partnerskab.

"Og en voksen kvinde bør IKKE hvile i sig selv, eller hvordan?"

Ikke i samme betydning af udtrykket som når det gælder en mand.
Noget af det mest afgørende for at en mand kan være tiltrækkende, er at han er selvsikker. Det skal ikke være en hul form for selvsikkerhed, som kvinden snart gennemskuer; han skal have noget at have sin selvsikkerhed i. Og det har han jo, hvis han hviler i sig selv.
Det bidrager derimod ikke på nogen særlig måde til at gøre en kvinde tiltrækkende, at hun er selvsikker. Nogle mænd finder det endda tiltrækkende, at hun netop viser usikkerhed, hvormod en mand der viser usikkerhed, aldrig kan være tiltrækkende.
Det korte af det lange er, at der ikke er fuldstændig symmetri. Det er ikke helt de samme egenskaber, der gør en mand tiltrækkende, og gør en kvinde tiltrækkende. Dette er indlysende for enhver, undtagen for mennesker der har gennemført et langt akadeimisk studium eller bevæget sig langt ud i en eller anden ideologi. Selvfølgelig er der nogle basale kvaliteter der er fælles for begge køn - f.eks. ærlighed - men derudover er der nogle kønsspecifikke kvaliteter. Det kan være ganske afgørende for et menneskes lykke at blive klar over, hvad kvaliteter der er tale om.

Inger Sundsvald

”Det bidrager derimod ikke på nogen særlig måde til at gøre en kvinde tiltrækkende, at hun er selvsikker. Nogle mænd finder det endda tiltrækkende, at hun netop viser usikkerhed, hvormod en mand der viser usikkerhed, aldrig kan være tiltrækkende”.

Det var dog det mest kodyle vrøvl og generalisering jeg længe har hørt. Jeg skal ikke afvise at der er mænd der finder usikre kvinder tiltrækkende, og guderne må vide at det ofte fører til uhyrligheder. Det er også utroligt at der skal usikkerhed til for at visse mænd kan føle sig ”maskuline”. Bevar mig vel!

Lennart Kampmann

@ Kåre Fog

Jeg oplever at en given følelse jeg bærer rundt på afspejles i det jeg oplever. Hvis jeg for eksempel er lidt gnaven, bliver alle omkring mig gnavne. Oftest er det blot min egen følelse jeg projicerer.

Hvis du føler at der er en antydning fra fx. min side, vil jeg hævde at det er fordi du gerne vil opleve det sådan. Hvad du efterfølgende opstiller af hypotetiske spørgsmål om mænd og kvinder, forekommer mig nyttesløst. Hvorfor opstille en masse hypotetiske forestillinger om hvordan verden er, når det i virkeligheden drejer sig om at slukke intellektet og opleve det køn man er tiltrukket af?

Nogle gange spænder vores hjerner ben for os, og kærlighed kan tænkes ihjel.

Med venlig hilsen
Lennart

Troels Ken Pedersen

Kåre Fog:

"Det bidrager derimod ikke på nogen særlig måde til at gøre en kvinde tiltrækkende, at hun er selvsikker. Nogle mænd finder det endda tiltrækkende, at hun netop viser usikkerhed, hvormod en mand der viser usikkerhed, aldrig kan være tiltrækkende."

Jeps, for mand=stærk, kvinde=svag. Hurra for de gode, gamle dage!

Heldigvis er vi nogle, der finder det tiltrækkende, at en kvinde besidder den basale ro og selvsikkerhed, der følger med at være et voksent menneske, der tager ansvar for sin egen skæbne. Vi er nogle, der vil have voksne kvinder, ikke forvoksede, skrækslagne små piger. Og det klassiske råd til kvinder om en gang i mellem at spille hjælpeløse, så mænd får en chance for at være riddere i skinnende rustning, gør mig kvalm ved hykleriet og glad for at vi mestendels er kommet videre. Ikke at jeg af princip nægter at åbne syltetøjsglas, forstås! ;-)

Det er ikke det samme som at kvinder nødvendigvis skal være selvtilstrækkelige og afvisende for råd og dåd i enhver henseende ...men det ville jo heller ikke være noget videre smukt træk i en mand. Alt med måde.

"Hvorfor opstille en masse hypotetiske forestillinger om hvordan verden er, når det i virkeligheden drejer sig om at slukke intellektet og opleve det køn man er tiltrukket af?"

Ja, det er rigtigt - jo mere man tænker over disse ting, jo mere spænder man ben for sig selv. Naturen har indrettet os så underfundigt, at de afgørende ting i partnervalget sker i underbevidstheden, uden for vores bevidste kontrol, og på den måde får naturen sin vilje. Uanset hvor meget vores hjerne vokser og hvor højt uddannede vi bliver, så har vi stadig tendens til at vælge partner efter de samme kriterier som for tusinder af år siden.

Her er vi så tilbage ved `de gode gamle dage´, da mænd var stærke og kvinder var svage.

Problemet er for mig at se, at man med forskellige ideologier i tidens løb har forsøgt at gribe ind i denne naturens orden. Seneste skud på stammen er de sidste 40 års humanisme/feminisme, der forsøger at borttænke de naturlige forskelle mellem kønnene. En anden ideologi ligger i religionen. Den form for kristendom, jeg er flasket op med, indeholder f.eks. nogle idealer om at det bør ikke være udseende, rigdom, statussymboler etc. som bestemmer partnervalget - det bør kun være de indre, menneskelige kvaliteter. Omtrent det samme ligger i dag i den udgave af feminismen/humanismen, som mange bidragydere her på bloggen er tilhængere af. Her er det igen drømmen, at det er de personlige ("indre") egenskaber, der skal bestemme partnervalget, og ikke noget stereotypt så som maskulin/feminin adfærd.

Som enhver anden ideologi, der prøver at gribe ind i hvad naturen vil have os til at gøre, har den både positive og negative sider. Der er nogle positive ting ved, at vi ikke ligger under for de rå urinstinkter. Men der er også nogle negative omstændigheder. Ideologierne kan gro så fast i vores hjerne, at de mærkbart flytter rundt på tingene i vores underbevidsthed. Så det der skulle gå helt af sig selv, uden at man tænker for meget over det, går ikke længere af sig selv.

Der er mange tænkelige veje ud af den misére. F.eks. forskellige former for psykoterapi, jungiansk drømmetydning osv. Der er også den vej, at man bliver bevidst om på hvad måde ideologierne har møbleret om på ens underbevidsthed. Eller at man simpelt hen får punkteret nogle myter, som viser sig at have stået i vejen for at man kan fungere i forhold til det modsatte køn.

Jeg synes at man med rimelighed kan sige, at for mange personer i dagens samfund har for store problemer med at finde eller fastholde partnere, aktualiseret ved de single-kvinder, der ligefrem opgiver helt og i stedet lader sig inseminere. Problemerne er tilstrækkelig store til at det er værd at tage dem alvorligt og se hvad der kan gøres ved det.

For en del mænd kan problemet opfattes sådan, at de har fået indpodet nogle idealer og opfattelser, der får dem til at opføre sig som wussier. Der er nogle idealer og forestillinger, der får dem til at sætte de tilbedte kvinder op på en piedestal, og i alt for høj grad lægge deres vilje i kvindernes hænder. Jeg kender f.eks. fra min egen opdragelse den tankegang, at kvinder som hovedregel er gode engle, hvorimod mænd gennemgående er onde og egoistiske. Den tankegang blokerer for at se kvinderne, som de egoister de også er. For en egoistisk kvinde kan det være latterligt at opleve en mand, der tror at hun er en engel - en sådan mand kan hun aldrig respektere, og derfor heller aldrig forelske sig i. Hun har snarere brug for en partner, der kan drive lidt af egoismen ud af hende. Der er altså forskellige idealer og forestillinger der giver os tågesyn og forhindrer os i at opføre os hensigtsmæssigt.

Hvad jeg mener, er at begrebet "wussy" er hensigtsmæssigt for mange mænd derved at det med ét slag kan løfte sløret fra deres øjne og få dem til at se hvor de skaber problemer for sig selv. Det med at `opleve det køn man er tiltrukket af´ bliver først muligt, når sløret er trukket væk, sådan at man overhovedet er i stand til at opfatte sine omgivelser.

Da jeg var en ung mand, var jeg f.eks. opfostret med den opfattelse, at man bør lade sig lede af pligtfølelse. Den opfattelse havde min mor fået plantet godt og grundigt i mig. Min tilgang til kvinder var også præget af pligtfølelse, dvs. hvad der ifølge kristne idealer er rigtigt og forkert. Jeg finder stadigvæk at en vis grad af pligtmotiv er en god og nødvendig ting, men der var jo også nogle væsentlige bagsider af medaljen. Jeg husker engang da jeg var omkring 20 år, hvor min far direkte sagde, at han mente at man somme tider simpelt hen skulle gøre hvad man havde lyst til. Den bemærkning gjorde et voldsomt indtryk på mig, for på det tidspunkt var det utænkeligt for mig at lade sig styre af sin lyst - det var jo nærmest primitivt og dyrisk. Dette bare være nævnt som et eksempel ud af mange mulige på, hvordan alle mulige idealer kan spænde ben for at vi kan agere umiddelbart og naturligt. Der er al mulig grund til hele tiden at holde øje med, hvilke idealer og ideologier man ligger under for, og luge ud i de dårlige af dem. Verden og samfundet forandrer sig hele tiden. De ideologier der var brug for i 1968 for at korrigere samfundets kurs, var velbegrundede dengang. Men det er ikke ensbetydende med, at de er velbegrundede til evig tid. De må aldrig blive `hellige´ og urørlige. Man skal konstant holde sig fordomsfri og være åben over for, at det der var reaktionært i 1968, måske er progressivt i dag, og vice versa. Det er et spørgsmål om at være åben over for tegn på problemer, at lytte og tage det alvorligt, hvad man hører.

Hvad det med at lytte angår, så ville det glæde mig, hvis nogle af debattørerne her rensede lidt ud i øregangene. Vi har alle svært ved at høre, hvad modparten siger, men nogle er måske mere tunghøre end andre.

Troels Ken Pedersen

Kåre Fog:

Du skriver mange fornuftige ting her. Det store problem er at de løsninger du håber på rækker tilbage til en forældet samfundsindretning, som (heldigvis) ikke kommer igen. Kvinder har tilstrækkelig økonomisk frihed til ikke at være tvunget til at underkaste sig en mand for at undgå fattigdom. Ja, jeg siger "underkaste", for det kommer af mangelen på reelle valg, som vi heldigvis har afskaffet. Nu er det blot økonomisk uattraktivt at være single-mor, ikke en katastrofe.

Jeg tror det er rigtigt, at mange mennesker, inklusive mange mænd, har brug for selvtillid og evne til at gøre deres tilstedeværelse gældende i personlige forhold. Nostalgi efter patriarkens rolle er bare en elendig løsning på problemet. Vejen ud er frem, ikke tilbage (som jeg vist også har sagt før).

Vejen frem er ikke at afskaffe forskellene mellem kønnene eller at udjævne forskellene. For det kan man ikke.
Vejen frem er at finde ud af, hvordan man på den ene side opretholder den spænding der gør det muligt at der kan springe gnister imellem modpolerne, men samtidig ikke gør spændingen så stor at det bliver en spændetrøje.
Og hvis nogen har overtrukket den ene af polerne, eller begge polerne, med en fernis der gør at der ikke kan springe nogen gnist, så må have fat i en lakfjerner.

Vejen frem er ikke at afskaffe forskellene mellem kønnene eller at udjævne forskellene. For det kan man ikke.
Vejen frem er at finde ud af, hvordan man på den ene side opretholder den spænding der gør det muligt at der kan springe gnister imellem modpolerne, men samtidig ikke gør spændingen så stor at det bliver en spændetrøje.
Og hvis nogen har overtrukket den ene af polerne, eller begge polerne, med en fernis der gør at der ikke kan springe nogen gnist, så må have fat i en lakfjerner.

Inger Sundsvald

Hvis der er noget kvinder er blevet opdraget med, især i fortiden men også i nutiden, så er det ”pligt”. Jeg er ganske fornøjet med, at kvinder i dag kan smide flinkeskolen på møddingen og gøre som de har ”lyst”, uden at lade noget eller nogen spænde ben for sig, hverken biologi eller det der anses for ”naturligt” for en kvinde.

Hvis nogen mener at ”feminiseringen af samfundet bare skal afskaffes” – hvad det så end indebærer – så kan man også blæse på dét.

Selv anser jeg ikke ”feminismen” for en ”ideologi”, hvor det gælder om at nedkæmpe mændene, men en insisteren på lige muligheder og vilkår, efter alt for mange år med uligheder. Jeg ønsker det samme ”ligeværd” for unge kvinder, som jeg selv har oplevet.

hehehe

Det var dog utroligt som I skriver.. at I gider!!

Jeg må definitivt give Kåre ret i hans synspunkter på nær det med had... HAD er forkert - foragt, undren, forbløffelse JA, men ikke had til kvinder der vælger den nemme vej ... tjaaaa for det gør mænd der gifter sig med en polak, Thai eller brasilianer jo også!

Lennart, Inge og Per bare er perfide og læser sært nok ikke det der bliver skrevet og sagt men ligger fast fortøjret ude på fløjen sammen med 'vi alene vide'

Fremtiden bliver sandsynligt vis således at veluddannede kvinder får børn med 'sig selv' og veluddannede mænd får børn (og bliver far) med veluddannet udlænding - og så skal skatten nok sørge for at flå den enlige mand!! Sådan var det igår, sådan er det idag og sådan er det imorgen!

mvh
Claus

Lennart Kampmann

Fantastisk indlæg fra Claus Brix, lad os endelig få mere af det......

Hvilket klarsyn, hvilket orakel.....

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

@ Claus Brix

Når man skriver at en person er perfid og bagefter søger at trække i land, med at bortforklare det som "ikke personligt", ja så er man kommet udenfor min rækkevidde.

Det er lidt sådan: Undskyld jeg slog dig, det var ikke personlig ment.

Jeg tager gerne debatten over argumenter, hvis du kommer med dem. Hvis du går ad hominem med mig, må du kunne klare morbid sarkasme og ironi.

Med venlig hilsen
Lennart

Sider