Læserbrev

Zelaya skal genindsættes øjeblikkeligt

8. juli 2009

Det er yderst glædeligt, at Danmark nu endelig har fordømt militærkuppet i Honduras og tillige suspenderet støtten til den honduranske ombudsmand, som har udtrykt støtte til kupmagerne.

Udviklingsminister Ulla Tørsnæs (V) meddelte torsdag, at Danmark sammen med det internationale samfund tager afstand fra de udemokratiske metoder, der har været anvendt, og hun understregede, at kup mod demokratisk valgte præsidenter er helt uacceptable og ikke på nogen måde kan forsvares.

Det er godt, at regeringen har lyttet til opfordringen fra danske ngo'er, heriblandt Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT). Og det er vigtigt, at Danmark bakker op om Obama-administrationen, som ikke alene støtter den lovlige præsident i Honduras, men også tager et opgør med USA's blakkede fortid, når det gælder støtte til latinamerikanske militærregiemer.

Særlig beskyttelse

Nu bør Danmark aktivt arbejde for, at præsident Manuel Zelaya genindsættes øjeblikkeligt og at undtagelsestilstanden ophæves. Personer, som er blevet arresteret under militærkuppet, bør løslades og menneskerettighedsforkæmpere bør sikres særlig beskyttelse.

Samtidig viser militærkuppet, at demokratiet er skrøbeligt i Honduras og at der er fortsat behov for en målrettet dansk indsats til fremme af demokrati og menneskerettigheder. Ikke alene i Honduras, men i Centralamerika som helhed.

Juan Almendares

RCT har siden 1994 i Centralamerika arbejdet i Guatemala og Honduras. I Honduras har vi samarbejdet med menneskerettighedsorganisationen CPTRT (Centro de Prevención Tratamiento y Rehabilitación de las Victimas de la Tortura y sus Familiares).

CPTRT's stifter og leder er miljø- og menneskerettigheds-forkæmperen Juan Almendares. Han er tillige tidligere universitetsrektor og var kandidat ved det præsidentvalg, som Zelaya vandt i 2005. I protest mod militærkuppet mod Zelaya har han været med til at danne en ikke-voldelig folkebevægelse, som i de seneste dage har demonstreret i hovedstaden Tegucigalpas gader og opfordret til international fordømmelse af kupmagerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kristensen

Hvordan forholder Tue Magnussen sig til at Zelaya forsøgte at forlænge sin embedsperiode via en folkeafstemning - i modstrid med forfatningen og udenom parlamentet? En afstemning, der blev kendt forfatningsstridig af Honduras' højesteret som derefter pålagde hæren ikke at effektuere afstemningen?

Er her ikke reelt tale om en magtkamp mellem en autoritær, men folkevalgt, præsident og den forfatning og de institutioner der er etableret netop for at forhindre en egenrådig magthaver?

Dette er ikke retoriske spørgsmål - situationen er kompliceret og jeg har ikke svaret.

Klavs Martens

Vi skal lige huske på at Zelaya faktisk ikke har sendt spørgsmålet om forlængelse at embedperioden til afstemning. Spørgsmålet lød,
om han måtte sende en fjerde stemmeseddel til afstemning til Novembervalget om ændringer i forfatningen. Antagelsen har således været af den ville indholde et forslag om forlængelse af embedsperioden, og det er nok rigtigt, men i virkeligheden skulle Zelaya så vinde 3 efter hinanden følgende afstemninger for at kunne blive valgt en ekstra periode. En situation, som indtil kuppet var temmeligt usandsynligt.

Envidere ville en forfatningsændring muligvis også have indeholdt yderlige indskænkelser af militærets magt, men det er der af gode grunde ingen i den nye regering som taler om.

Det er korrekt at Honduras's højesteret har erklæret selve afstemningen ulovlig, men vi taler en super korrupt domstol som er i miltærets lomme.
Derudover fyrede Zelaya en magtfuld general for nogle uger siden, og kuppet hanndler ligeså meget om hans jobs som Zelayas.

Man bør spørge sig selv om Honduras's problemer kan løses med en embedperiode på max. 4 år, eller om landet i virkeligheden trænger til nogle stabile regeringer som agerer over længere tid og gennemføre de reformer som landet har hådt brug for. Zelaya har vist (til alles overraskelse) at han har forstået behovet for reformer. Blandt andet med mindstelønsreformen for nylig.

Problemet med Zelaya er ikke så meget hans gode vijle eller hans hjerte, men hans mangelde sans for detaljerne og sjusk med at få finansloven vedtaget. Hans fald skyldes dog ingen af delene. Det skyldes hans tilnærmelser imod Hugo Chaves og indmeldelse i ALBA. Alt det andet er udenomssnak fra miltæret. Havde det været Maduro som havde søgt om en forfatningsændring, ville afstemningen have været blevet gennemført.

Men kompliceret og mudret er situationen helt sikker, som alt andet i mellemamerikansk politik. Et kup gavner ingen, ikke engang militæret. Kuppet vil falde sammen med tiden og jeg tror ikke vi taler om år, men om uger.

Per Erik Rønne

@Klavs Martens

Det er fremgået af pressen at Zelaya har forsøgt at gennemføre en 'privat' folkeafstemning om en forfatningsændring, der tillod ham flere valgperioder, og at han altså har lagt op til et venstrepopulistisk statskup, der skulle lede op til indsættelsen af ham som reel livstidspræsident - à la Hugo Chavez.

Det er også fremgået af pressen at det er parlamentsformanden der er indsat som midlertidig præsident indtil det ordinære præsidentvalg senere på året.

Hvordan ville du have stillet dig, hvis den danske statsminister uden om grundlovens bestemmelser for ændringer af samme, havde forsøgt at få gennemført en 'privat' folkeafstemning, organiseret af hans private meningsfæller? Jeg havde i hvert fald ikke accepteret det.

Vil man gennemføre en forfatningsændring må formalia for hvordan sådanne skal gennemføres naturligvis overholdes. Jeg kender ikke ændringerne her, men det er altså for let og netop venstrepopulitisk bare at affeje Højesteret som »korrupt«.

Men jeg kender kun til situationen fra den hjemlige presse, og er højst måbende over for situationen.

Og mindes i øvrigt ikke at have hørt Zelayas navn før afsættelsen ...

Klavs Martens

> at han altså har lagt op til et venstrepopulistisk
> statskup, der skulle lede op til indsættelsen af
> ham som reel livstidspræsident - à la Hugo
> Chavez.

Jeg forholder mig til at selve spørgsmålet i afstemningen samt Zelaya egne udtalelser før valget.. Hvad en Chaves forskrækket amerikansk presse skriver og antager er svært at forholde sig til.

At kalde Zelaya for venstrepopulistisk er for nemt. For det første var Zelaya ikke noget der lignede populær før kuppet, og ville med stor sansyndlighed have tabt afstemningen. Desuden er manden er liberal, men har valgt at finde løsninger mod syd, istedet for evigt og altid at rende mod nord og tigge om flere penge.

Som jeg skrev er situationen mere mudret end man umiddelbart skulle tro. Antagelsen om at Honduras er en del af den generelle venstredrejning i latinamerika mener jeg er en overfortolkning, som kommer af jounalistisk dovenskab og manglende forståelse for at flere og flere i latinamerika efterlyser alternative frihandelsaftaler uden at de nødvendigvis er kommunister af den grund.

> Det er også fremgået af pressen at det er
> parlamentsformanden der er indsat som
> midlertidig præsident indtil det ordinære
> præsidentvalg senere på året.

Det er korrekt, men der mangler bare den lille detalje, at samme Micheletti tabte primærvalget til præsidentposten.

> Hvordan ville du have stillet dig, hvis den danske > statsminister uden om grundlovens
> bestemmelser for ændringer af samme.

Ligesom den danske grundlov har bestemmelser for suverenitetsafgivelse som kan give anledning til forskellige fortolkninger som f.eks ved EU afstemninger, så er der også uklarheder i den Honduranske. Men du har ret i at jeg laver en automatreaktion angående højesteret og korruption. Jeg mener dog at den er velbegrundet.

> Og mindes i øvrigt ikke at have hørt Zelayas navn > før afsættelsen.

Fair nok, det havde jeg sikkert heller ikke hvis jeg ikke var Honduransk gift, og ikke havde opholdt mig i landet i perioder. Jeg var i øvrigt i landet under kuppet og kom hjem i onsdags. Men det er da rart at der nu er kommet lidt mere fokus herhjemme på hvad der sker i mellemamerika.

Jean Thierry

Honduras lige nu fortæller tydeligt, hvem det er, der går ind for demokrati og folkeafstemninger i Latinamerika (nemlig venstrefløjen og egentligt liberale) og hvem, der går ind for militærkup og vold (nemlig højrefløjen).

Mark Thalmay

Lidt citater til mulig opklaring af den ’mudrede’ medieformidling:

The controversial ballots say, "Do you think that the November 2009 general elections should include a fourth ballot box in order to make a decision about the creation of a National Constitutional Assembly that would approve a new Constitution?" Voters can respond "Yes" or "No." ...

In an attempt to counter the Supreme Court's argument that the proposed consultation was illegal, Zelaya reclassified the legally binding "consultation" as a non-legally binding "public opinion poll." "That poll has no binding character," argued Zelaya during a Friday press conference.

"That is, its result--yes or no--does not obligate the state to do anything. It's a public opinion poll. It's a poll that does not create new rights, does not create a new law."

Zelaya argues that in carrying out a public opinion poll that isn't legally binding, he is perfectly within his rights as defined in Honduras' Citizen Participation Law, which gives Honduran citizens the right to influence the government through referendums, consultations, and polls.
http://narcosphere.narconews.com/notebook/kristin-bricker/2009/06/hondur...

as Narco News reported on June 27, it was Zelaya opponents, not Zelaya himself, who raised the issue of re-election in a new Constitution.
Zelaya has never said that he would seek re-election; on the contrary, he has repeatedly stated that his term ends on January 27, 2010, when his current term expires:
http://narcosphere.narconews.com/notebook/kristin-bricker/2009/07/michel...

Yderligere til lidt mere ’spekulativ’ baggrundsforståelse:

Some are scratching their heads, asking, "how can it be possible that both the United States - and its allies - and Venezuela - and its allies - say they oppose this coup?"
And a related question: "What can the coup plotters be thinking that they can do without US and World Bank and PetroCaribe funds?"
The answer is that there is indeed a powerful network behind this coup. It is an attempt by a certain element of organized crime to resurrect the Batista experiment of Cuba in the 1950s - a safe haven for narco-trafficking, money laundering and right-wing terrorism in the hemisphere, with billions of dollars already in its combined coffers. That is the power behind Micheletti and his Simian Council.

Understand that governments are secondary players in this globalized uber-state of capitalism. There are organized crime groups that have far more money at their disposal today than the $3.5 billion dollar annual budget of Honduras. This is not something that is viewed as positive in either Washington, or Caracas, or in any other national capital in this hemisphere (except among some, apparently, in Tegucigalpa). This coup is a play by a twenty-first century mafia to win itself a flag to fly over its banks and business interests, and render them untouchable by any legitimate government. The stakes are, thus, high for all aspiring democracies, not just that in Honduras: There is a scene from The Godfather Part II that portrays what was attempted in the late 1950s to set up just such a safe haven in Cuba:
http://narcosphere.narconews.com/thefield/honduras-enter-oscar-arias

Med venlig hilsen

Klavs Martens

> Honduras lige nu fortæller tydeligt, hvem det er,
> der går ind for demokrati og folkeafstemninger i
> Latinamerika (nemlig venstrefløjen og egentligt
> liberale) og hvem, der går ind for militærkup og
> vold (nemlig højrefløjen).

Er noget være sludder. Det er det for sort og hvidt at kalde Zelaya venstreorienteret.

Hvad med FARC? Hvad med Caballeros i Guatemala? Jeg er ikke sikkert på at Rodrigo Rosenberg er enig i dit ikke vold statement. Jeg er heller ikke sikkert på at politiet i Rio er specielt demokratiske anlagte når de ryder op i favellaerne.

Det her drejer sig ikke om partifarver, men om det gamle kontra det nye latinamerika. Det drejer sig om en masse uigennemskuelig magtfnidder, og en amerikansk og europæisk presse som tror at alt er business as usual, og ikke forstår at blikket for en gang skyld er vendt mod syd og ikke imod Nordamerika, og man ikke kan analyserer Chaves efter samme bog som Fidel.

Jean Thierry

@ Klavs Martens

Det er altid en god idé at nærlæse, det man kommenterer. Det er med vilje, at jeg skriver "venstreorienterede og egentligt liberale". Jeg regner nemlig Zelaya til den sidste kategori.

FARC er ikke i orden, men deres baggrund er, at forsøg på demokratisk deltagelse blev nedslagtet i Columbia og at præsident Uribe er utilsløret valgsvindler, der præsiderer over mord på oppositions- og fagforeningsfolk.

Brasiliens politi er ikke venstreorienteret. Mig bekendt er politiet ikke blevet ændret grundlæggende i Brasilien med Lulas ikke voldsomt venstreorienterede styre.

Chavez har også kedelige selvherskertendenser sammen med de gode sociale tiltag.

Men igen: sammenlign med de gamle tider under USAs overherredømme og med de overlevende højrefløjsregeringer.

Klavs Martens

> Det er altid en god idé at nærlæse, det man >kommenterer. Det er med vilje, at jeg >skriver "venstreorienterede og egentligt liberale". >Jeg regner nemlig Zelaya til den sidste kategori.

Sorry. Det var en smutter, men jeg mener stadig du sætter tingende på spidsen. Jeg er enig i fortiden indeholder grumme eksempler på højrefløjregeringer, men fortiden og nutiden indeholder også eksemper på det modsatte.

>Men igen: sammenlign med de gamle tider under >USAs overherredømme og med de overlevende >højrefløjsregeringer.

Igen, jeg tror ikke jeg ikke specielt uenig med dig politisk. Jeg er bare holdt op med at dele latinamerika op i venstre og højre. Som du selv skriver, det var de gamle tider.