Kommentar

Blinde salamandre og skabelsestro

Øjets uhyre sofistikation er kreationismens yndlingseksempel på ’intelligent design’
Debat
7. august 2009

Der er sjældent, at man får lejlighed til at tænke en helt ny tanke om et fortærsket emne, endsige en original tanke om et omstridt emne. Så da jeg havde et heureka–øjeblik forleden aften, var min anden indskydelse at mistro min første indskydelse. Kort fortalt sad jeg og så den betagende tv-serie Planet Earth (som byder på optagelser fra naturens verden, der må nødvendiggøre en udvidet definition af kunst), nærmere bestemt det afsnit, som omhandler livet under jorden. De underjordiske huler og floder på vor klode er de sidste uudforskede zoner, og allerede de opdagelser, som er gjort – navnlig i Mexico og Indonesien – er rigeligt sindsovervældende. Diverse skabninger blev fundet i færd med at passe deres næringsvej i buldermørke, og da kameraerne fangede dem, lagde jeg mærke til, at de – især salamanderne – havde typiske ansigter. De havde med andre ord munde, snuder og øjne arrangeret, som man ser det hos dyr, som de er flest. Med den undtagelse, at øjnene kun var markeret ved små hulrum eller indhug. Og netop som jeg grundede over implikationerne i dette, hørte jeg Sir David Attenboroughs kultiverede stemme fortælle, hvor mange millioner år det havde taget for denne underverdens indvånere at afvikle de øjne, de engang havde besiddet.

Ikke ’blind tilfældighed’

Har De fulgt lidt med i den fortsatte strid mellem fortalere for Darwins teori om naturlig udvælgelse og tilhængerne af kreationisme eller ’intelligent design’, vil De forstå, hvor alt dette bærer hen. Kreationisterne (for nu at kalde dem ved deres rette navn og nægte dem deres irriterende annektering af ordet intelligent) taler uvilkårligt om øjet i ophøjede toner. Hvordan, forlanger de at vide, kan et så sofistikeret organ som øjet dog have udviklet sig igennem evolutionens klodsede skridt til sin nuværende storslåede, sindrige konstruktion? Ingen har formuleret problemet bedre end Darwin selv i sit essay, Organs of Extreme Perfection and Complication:

»At tænke sig, at øjet med, med dets uforlignelige indretning til justering af fokus efter forskellige afstande, registrering af varierende lysstyrker og korrektion for sfæriske og kromatiske afvigelser, skulle være dannet ved naturlig udvælgelse, må, det indrømmer jeg gerne, forekomme i allerhøjeste grad absurd.«

Hans nutidige forsvarere som Michael Shermer i dennes fremragende Why Darwin Matters kan trække på postdarwinianske videnskabelige fremskridt. Og de forlader sig ikke på ’blind tilfældighed’:

»I evolutionen ligger endvidere, at moderne organismer må opvise en variation af strukturer fra det simple til det komplekse, som afspejler en evolutionshistorie snarere end en øjeblikkelig skabelse. F.eks. er det menneskelige øje resultat af et langt og komplekst udviklingsspor, der strækker sig hundredvis af millioner år tilbage. Først må det have været et simpelt punkt bestående af en håndfuld lyssensitive celler, der formidlede oplysninger til organismen om en vital lyskilde ...«
Hov stop lige dér, skriver Ann Coulter i sin latterlige bog: Godless: The Church of Liberalism: »Det interessante spørgsmål er ikke: Hvordan blev et primitivt øje til et kompliceret øje? Det er: Hvordan opstod ’lys-sensitive’ celler i første omgang?«
Salamanderne i Planet Earth forekommer for denne lægmand at levere et muligvis tilintetgørende svar på dette spørgsmål. Mennesker er nærmest programmerede til at tænke i fremskridtsbaner og gradvist opadgående kurver – selv, når de stilles over for beviser for, at fortiden rummer lige så mange uddøde arter som eksempler på nye arters opblomstring. Således taler selv Shermer uafvidende om et »udviklingsspor«, der implicit fører fremad. Men hvad med de skabninger, som vendte om og styrede i modsat retning, fra det komplekse til det primitive inden for synsapparater og endte med at miste de øjne, de engang havde?

Et skoleeksempel

Hvem slig forskning end måtte gavne, så kan det umuligt være Coulter og hendes støtter på det kreationistiske Discovery Institute. For dem findes næppe bedre udvej end at bryde ud i Herren giver, herre tager. Hvorimod al sandsynlighed taler for, at undergrundssalamandernes postoculare blindhed er endnu et aspekt ved evolution som naturlig udvælgelse. Jeg skrev straks til professor i evolutionsbiologi, Richard Dawkins og spurgte, om der måske lå en interessant pointe her, og her er, hvad han svarede:

»Rudimentære øjne er en klar indikation af at disse salamandre må have haft forgængere, som var forskellige fra dem selv – dvs. i foreliggende tilfælde: som havde øjne. Et skoleeksempel på evolution. Hvorfor i al verden skulle Gud dog skabe en salamander med øjerudimenter? Hvis Han havde ønsket at skabe blinde salamandre, hvorfor så ikke bare skabe blinde salamandre? Hvorfor give dem øje-attrapper, som ikke fungerer og alene ligner noget, der er nedarvet fra forfædre med synssans?«
Selv kan jeg ikke tilføje ekspertindsigter i, hvordan lysceller, øjepunkter og linser bliver til, men jeg vil mene, at der kan ligge en dialektisk nytteværdi i så at sige at vende de konventionelle argumenter på hovedet. Tag f.eks. det gamle teistiske spørgsmål: »Hvorfor er der noget snarere end intet?«

Dette kan vi nu modstille forskningsresultater fra professor Lawrence Krauss og andre om universets forestående varmedød, om Hubble-teleskopets ’rødskifte’, som viser, at universets eksplosive ekspansion faktisk accelererer, og om vor egen galakses kollision i en ikke så fjern fremtid med Andromeda, der allerede er truende synlig på nattehimlen. Spørgsmålet kan omformuleres sådan: »Hvorfor vil vores kortvarige ’noget’ snart blive erstattet med et intet?« Det er først, når vores automattiltro til lineær progression bliver rystet, og vi begriber de mange regressioner vi har været igennem og vil nå igennem, at vi kan fatte den vulgære dumhed hos de mennesker, som har deponeret deres tro i et guddommeligt forsyn og design.

Christopher Hitchens er journalist og forfatter. Han vil fremover skrive fast i Information

© New York Times Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Jørgen Lassen

"Han gjorde det af egen fri vilje"

betyder ganske enkelt:

"Ingen tvang ham."

Det betyder ikke, at en eller anden mystisk entitet inde i hjernen udsendte et spontant glimt.

Gorm Petersen

Jeg mener da ikke jeg har været inde på frivillighed kontra tvang i den betydning af ordet. Det kan man da godt diskutere - f.ex. hvor frivilligt det er når narkomanen skal have sit næste skud heroin - jeg mener bare ikke emnet har været oppe.

Hvad jeg har haft oppe og vende, er hvorvidt ateismens grundpåstand:

"Maskiner der såvel m.h.t. størrelse som kompleksitet i virkemåde overgår mennesket - f.ex. Universet - er bevidstløse, viljeløse og magtesløse" kan begrundes.

På et tidspunkt hvor viden om hvad vilje/bevidsthed er for noget er lig nul.

Ateisternes største problem er inkonsekvent mysteriebenægtelse.

Det skyldes de egentlig godt kan se de har et problem.

Hvis der ikke er noget mystisk ved forholdet mellem universet og evnen til at opleve dette, er det kun et spørgsmål om tid før den teknologiske udvikling kan skabe kunstig vilje - helt uanset hvilke krav et fysisk system viser sig at skulle opfylde for at have vilje. "Det evige liv" vil være en trivialitet - ganske som Jesus lovede.

Hvis der er noget mystisk ved forholdet mellem universet og evnen til at opleve dette (det eneste vidnesbyrd om, at der overhovedet findes et univers). Ja så står ladeporten på vid gab for guder, spøgelser og alverdens troldtøj.

Mysteriebenægtelse skal være konsekvent !!

@Gorm

IT-ingeniørerne burde tage ved lære af filmtrick-kreationisterne: Nogle af de menneskelignede robotter der optræder i mange science-ficition-film
er SÅ godt lavet at man næsten ikke kan se forskel imellem dem og mennesker - det må koste en formue at lave det SÅ godt.

Påfaldende at de Gudsfornægtende vulgærDarwinister
finder hjælp ( for deres "syn" på udviklingsforløbene )
hos lige især: De blinde hulesalamandre - for de KAN jo ikke se hende: Solen ! De der gudsfornægtende Hulesalamandre.
-----------------
Pointen er at ved sit valg af HVILKEN teisme ateister kritiserer, bliver de partiske i stride mellem teister indbyrdes om: Den rette tro ( feks. i stridene imellem skriftreligioner og Moder Sol ).

----------

Ps. Gorm: Døden ER altså fredfyldt - så bliv nu inde i den høj !

Sider