Læsetid 4 min.

Danmark - en krigernation

Sikkerhedspolitisk satser Danmark på militæret. Civile indsatser, bæredygtighed og klima har lavere prioritet. Den politik er SF nu en del af
5. august 2009

Vi lever til dagligt ret ubekymrede med fundamentale sikkerhedstrusler. Sådan må det vel være. Man kan ikke lade sig tynge af bekymring dag ud og dag ind, men truslerne er ellers konkrete nok. De fire mest overhængende er, som jeg ser det:

•Klimakrisen med de deraf følgende katastrofer og miljøflygtninge.

•Fattigdom, sult og social ulighed samt og de sociale spændinger og menneskelige eksplosioner, det medfører.

•Risikoen for at masseødelæggelsesvåben kommer i forkerte hænder, herunder truslen om at ustabile styrer anvender atomvåben.

•Terrorismen, hvad enten den er ideologisk eller religiøst eller socialt begrundet.

Risiciene er forbundne. De kan forstærke hinanden, og de rette indsatser kan være med til at mindske flere risici. Danmark er en lille spiller i det sikkerhedspolitiske spil, men hvad gør vi? Truslerne har været kendt længe, selv om de har udviklet sig forskelligt, med større vægt på klimakrisen og terrortruslen i de senere år.

Jo, Danmark har i snart 10 år gennemført en stor reduktion af den civile internationale indsats, og en dramatisk reduktion i den internationale miljøindsats, der ellers var en naturlig start på en vidtgående klimaindsats. På disse områder er der siden 2001 skåret et tocifret milliardbeløb. Til gengæld er den militære indsats øget, både med indsættelse af flere danske tropper og et større økonomisk forbrug.

Ikke et foregangsland

Før sommerferien kom den nyeste politiske udmelding: Forsvarsforliget. Det fører til, at der over de næste år bruges yderligere nogle mia. kroner årligt på forsvaret. En mere indirekte melding har været, at den civile indsats endnu en gang beskæres. Udviklingsbistanden, inkl. klimabistand, beregnes som 0,82 pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI). På grund af krisen falder BNI, og dermed falder bistanden. Trods kritik har regeringen ikke meldt noget ud om finansiering af kommende internationale klimaindsatser. Hvad Danmark gør på dette område, gøres alene ved at udhule udviklingsbistanden. Danmark er bestemt ikke et foregangsland før de kommende klimaforhandlinger.

Penge siger ikke alt. Men det er påfaldende, at man over et tiår øger den militære indsats og reducerer de civile indsatser meget dramatisk. Og det bliver nærmest kriminelt, når udviklingen sker, uden at man på noget tidspunkt analyserer de sikkerhedspolitiske trusler og Danmarks kompetencer i sammenhæng.

For ti år siden brystede Danmarks sig af at bruge lige så mange penge på civil sikkerhedspolitik som på militær. Fra 2010 bruger vi - slag på tasken - 50 pct. mere på det militære end på det civile, og det mens man i politiske retorik taler rigtig meget om klimakrisen.

For at blive i det militære sprog er det naturligt at skyde på VOK-regeringen og let at ramme. Men det er også svært at ramme udenom Socialdemokraterne og SF. SF vil gerne være regeringsdueligt, og det bliver man ved at mene det samme som andre. Derfor er SF med i forsvarsforliget og de merbevillinger, der er i strid med SF-udsagnene før forhandlingerne. Der blev givet lidt forbedringer til soldater og civilt-militære indsatser, og så sprang SF på.

Der blev ikke stillet markante SF-krav om, at sikkerhedsindsatser analyseres i sammenhæng. Når man senere skal forhandle klima og udviklingsbistand, vil SF stille krav, men så kommer SF til gengæld ikke med i forligene, og derfor vil dansk sikkerhedspolitik fortsat være præget af en form for koldkrigstænkning, nu med SF-deltagelse.

Vi kunne udrette meget

Niels Johan Juhl-Nielsen skrev i en kronik i Inf. den 13. juni om behovet for et opgør med grådighedsøkonomien , der har skabt klimakrisen, og vækstøkonomien, der har fejlet overfor økologi og bekæmpelsen af fattigdom. Det var et gennemtænkt forsøg på igen at give bæredygtighed mening, men det er typisk, at et sådant indlæg ikke giver megen debat.

Kronikken handler om den virkelige virkelighed, og ikke den politiske virkelighed, som den udspiller sig for politikere. Men sikkerhedspolitikken handler desværre også om den virkelige virkelighed. Ikke kun i Af-ghanistan, men også hvor mennesker iøvrigt sulter, og hvor tørke, oversvømmelser eller overbefolkning skaber flygtninge.

I Politiken skrev Herbert Pundik den 19. juli et opråb med overskriften 'Vågn så på, danskere - vi er i krig'. Han undrede sig over den manglede interesse for, at danske soldater sætter deres liv på spil i en krig, der har kostet 26 danske soldater livet. Hvad er forklaringen på ligegyldigheden, skrev han og spurgte, om »der er andre muligheder for at pacificere talebanerne end krig«. Han mener, at folketingsflertallet ikke aner, hvad meningen er med krigen i Afghanistan.

Den slags analyser, er der heller ikke stor interesse for. Regeringen har for længe siden besluttet, hvad taleban er, og hvordan taleban skal bekæmpes. Det skal der ikke laves om på.

Tænk hvad Danmark kunne udrette ved at gå foran i en global indsats for bæredygtighed, både socialt og miljømæssigt og i klimaindsatsen. Tænk, hvad det ville betyde for folkelige og demokratiske værdier i en verden, hvor de fleste er ved at erkende, at man ikke kan skyde sig frem til fred og demokrati.

Knud Vilby er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat
Steen Erik Blumensaat

Korsriddere, tempelriddere, krigeradlen, krigsministeren har brugt 800 millioner på propaganda, for at få folk i millitæret, modifiseret haubitser endte som skrot, spionfly en joke,milliarder i spild, men ingen nedskæringer besparelser, Dronningens lakajer ter sig som de har lyst.
I 1974 var omkring 10.000 millitærnægtere hobet op, uden at Danmark var i kamp, det førte til afskaffelsen af værnepligten, nu tales der igen om den.
Europa lærte usa at krig betyder beskæftigelse og velstand, og som deres lange brune tunger, følger vi trop.

Brugerbillede for Per Thomsen

"Sikkerhedspolitisk satser Danmark på militæret. Civile indsatser, bæredygtighed og klima har lavere prioritet. Den politik er SF nu en del af"

I dansk politik skal man altid være Villy til at skifte holdning...

Brugerbillede for Hugo Barlach

Men dog Vilby. Vi gir' dælems' da ikke op med en relevant kritik. Hvad Pundik mener om verden som pessimist, er ikke lige min boldgade. Men der ér da grøde i lille DK udenfor de sædvanlige sludrechatoller. Så, op på hesten igen, dær...

Med venlig hilsen

Brugerbillede for David Karlsen
David Karlsen

Danmark er det land i NATO der giver mindst til sit forsvar. Målsætningen er 2%, vi giver ca. 1,2%.

Det manglede beløb opvejes, iflg. NATO's nye generalsekretær, af de danske styrker i Afghanistan som kæmper i den absolutte frontlinie, medfølgende de største tab af alle nationer målt pr. indbygger. Dette kunne føre til den konklusion, at de danske styrker i Afghanistan betaler aflad for vores manglende betaling til forsvaret. Ikke en rar tanke, især ikke for dem som har mistet deres kære.

Brugerbillede for Per Thomsen

David Karlsen:

"Danmark er det land i NATO der giver mindst til sit forsvar. Målsætningen er 2%, vi giver ca. 1,2%."

Det er 1,2% af budgettet som ikke gør nogen som helst gavn. Det er simpelthen penge kastet direkte ud af vinduet. Tænk sig hvor meget ældrepleje man kunne få og hvor mange skoler der kunne repareres for de penge...