Læserbrev

Danmark, du lille onde land

Det står klart efter forleden nat ved Brorsons Kirke, at man her i landet nu ikke længere kan stemme på noget ansvarligt parti. Gud og hver mand har set politiets fremfærd på tv...
Debat
18. august 2009

Det står klart efter forleden nat ved Brorsons Kirke, at man her i landet nu ikke længere kan stemme på noget ansvarligt parti.

Gud og hver mand har set politiets fremfærd på tv. Mandlige og kvindelige betjente der tæver løs på siddende, passive demonstranter med knipler. Slagene regner ned over dem, i hovedet, på benene, på ryggen. Man ser endda betjente gribe fat i demonstranter for at hive dem op mod det kommende knippelslag.

Det er, hvad man åbenbart - ifølge de ansvarlige politikere - må regne med, når nogen sætter sig imod, hvad myndighederne har forordnet.

Alle i hele verden, alle ansvarlige myndigheder fra FN og nedad, der har begreb om tingene, siger, at Irak ikke er noget sikkert land at befinde sig i. Det store, rige land, med den dybe tradition er totalt ødelagt, og hvem er det nu lige, der har ødelagt det? Det er Amerika og koalitionen bag det, hvor Danmark, som den nye amerikanske ambassadør i landet siger, har »slået til over sin vægt«, altså overivrigt logrende bidt fra sig med de store landes korsriddere. Et land, der har været udsat for den behandling, kan ingen føle sig sikker ved at vende tilbage til. Da slet ikke hvis man i årevis er blevet holdt passiv af vores sygeligt onde, fremmedhadske flygtningelove, som vist efterhånden alle ansvarlige partier står bagved.

Åndssløvhed

Eller hvordan er det med SF? Enhedslisten er uden for nummer og vil vel snart blive puffet ned under spærregrænsen, hvor sådan et parti hører hjemme med sine 68'ere og autonome, eller 'bz-typer', som justitsministeren kalder dem. Den tvære ministerske for flygtninges forhold taler lige ud af posen om »professionelle voldsmænd«.

Men hvis der er tale om »professionelle voldsmænd« i den her sag, må det være de politibetjente, der tæskede løs på siddende demonstranter, og deres bebrillede anfører, der forklarede folket, at hvis man sætter sig i vejen for busserne, må man ligesom være klar over, at man kan blive flyttet.

Jo da, men der er andre måder at flytte folk på.

Og dagen efter det modbydelige skuespil kunne man så oven i købet høre regeringens udspil i sagen om kamphundene. Alle hvalpe uden stamtavle skal slås ihjel, så man forhindrer spredning af kamphundenes gener.

Total indavl vil i det lange løb føre til savlende degenereret åndssløvhed, og det er måske den, der har ramt dette lille indavlede, bajersvingende kolonihavefolk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Et land kan ikke være ondt. Mennesker kan være onde.

Danskere er små, selvoptagne, onde mennesker !

Lennart Kampmann

Lad os forsøge at blive på det rationelle niveau:

Verdens befolkning vokser. Er det muligt at vi kan diskutere nogle helt kolde tal, uden at skele til om man nu er et godt eller ondt menneske?

Danmark er 43.000 km2 (ca.) med 5.6 mio mennesker (ca.). Nederlandene er tre gange så tæt befolket som os.
Hvor mange mennesker kan vi optage pr. år uden at det vil koste os nedgang i levestandard, og uden at det vil koste miljøet?
Sikkert en del. Vil vi lade hvem som helst indvandre, eller vil vi gøre som fx. USA og invitere de bedst uddannede?

Kan nogen opstille de kriterier vi skal håndtere indvandring på i fremtiden?

Personligt ser jeg gerne indvandring, men ikke hvem som helst og ikke så mange som helst. Gerne et fastlagt antal pr. år, med en klar fordeling på kompetencer og bidragsevne til samfundet. Ikke sagt at det kun skal være indiske phd'er...

Uagtet om man er meget imødekommende eller meget afvisende overfor indvandring vil vi dog ikke kunne undgå at tage stilling til antal. 1, 10, 100, 1000, 10000, 100000 Hvor mange skal vi absorbere pr. år?

Er vi onde hvis vi ikke tager 12345 ind pr. år? 12346?

Med venlig hilsen
Lennart

@ Lennart Kampmann

Artiklen drejer sig vist ikke om den generelle indvandrepoilitik, men om det danske politis adfærd.

Det politi som vi alle gerne skulle have tillid til, trygt kunne henvende os til, og gerne skulle tale med.

I min barndom hed det, at du kan trygt henvende dig til en politimand ....

Der er vel ikke nogen folketingspolitikker der har kritiseret politiets metoder eller reelt arbejdet for en uafhængig undersøgelses og klage instans, siden der var en betjent der råbte "skyd efter benene" på Nørrebro ?

Heinrich R. Jørgensen

Lars Barfred,

du husker vist forkert...

Det blev af Asbjørn Jensen konkluderet hinsides enhver tvivl, at råbet kom fra en autonom, der indlysende har været inkarneret håndboldspiller, og således benytte håndboldjargon'en "skyd" som en opfordring til sine med-bøller, om at kaste med sten. Asbjørn Jensen blev siden udnævnt til Højesteretsdommer for sin fornemme indsats i den gode sags tjeneste.

Ligesom daværende statsadvokat Hanne Bech Hansen, anerkendes for hendes beslutning om ikke at rette tiltale mod tre betjente, ved at blive udnævnt til Politidirektør.

Der er tydeligvis gode karriere-muligheder for folk i de rette stillinger, siden de tilsyneladende systematisk belønnes for at sætte staten over borgerne.

Lennart Kampmann

@ Per Jongberg

Politiet gennemfører det de bliver pålagt. Derfor er hovedårsagen at finde i vores forhold til indvandring, samt asyl.

Jeg har det fint med politiet, selvom de ikke ofte nok er på Frederiksberg for at standse cyklister og bilister der kører overfor rødt.

Hvis demonstranterne ikke vil respektere politiets anvisninger, er det deres(politiets) job at gennemføre beslutninger alligevel. Så kommer stavene frem. Måske bliver der også fra demonstranternes side spekuleret en lille smule i hvad der giver gode billeder??

Med venlig hilsen
Lennart

Lennart Kampmann

"Måske bliver der også fra demonstranternes side spekuleret en lille smule i hvad der giver gode billeder??"

Når sådan en betjent på 85 kg slår igennem med sin stav, så er det sidste i verden du som demonstrant tænker på, om billederne bliver gode...

Jeg har ikke mødt nogen der synes, at de ville have taget filmen om...

Steffen Dickhudt Christensen

Ja, det er sgu på tide at politi'et ikke nødvendigvis er til for at hjælpe en andeflok over gaden

Michael Skaarup

Danmark er ikke en kolonihave, men bananrepublik i EU.

Den grove anvendelse af tilfældig og retningsløs politivold, imod passive demonstranter (og mindst en civil klædt betjent). Er kendertegnet for et regime hvor afstanden imellem statsmagten og manden på kontoret, er udenfor spindoktornes rækkevide.- INTET kan retfærdiggøre politiets opførelse ved Brorson kirken.

Som Peter Laugesen skriver, findes der andre måder fjerne at folk fra vejen, og forhindre dem i at spærre for trafikken igen, end ved at anvende vold.

Jeg bliver ikke forundret hvis de(n) ledende betjent(e), fra den demokratiske nedværdigelse, bliver straffet med en højere post i systemet, efter at have læst Heinrich Rs kommentar.

- Men jeg vil mene, at de ovennævnte personer, vil have meget gavn af 10-12 mdr. "sygeorlov" fra aktiv tjeneste. Så kan få (eller blive befalet) finde tilbage til dem selv.
Altså stikke fingeren i jorden, og mærke efter inde i dem selv, hvordan de i virkeligheden går og har det.

Den uniformeret voldsbøller, der lystigt svingende kniplen, skal hurtigst muligt tilbydes psykologhjælp, og få bearbejdet de følelsesmæssige ar og uforløste problemstillinger, der iltre deres indestængte vrede.

- For der noget sygt i at slå løs på andre med en stav, men der noget mere sygt i at give ordren, at andre skal gøre det.

Steffen Dickhudt Christensen

"Jo da, men der er andre måder at flytte folk på."
=>
Så flyt lige dem som ikke kan få opholdstilladelse til en start.

Politiet er blevet tudet ørerne fulde af at de skal effektivisere, spare penge, og endelig ikke må bruge for mange mandetimer på opgaverne fordi de i forvejen har en uoverskueligt stor overarbejdspukkel. Sager venter i æoner ved de overbelastede domstole, og i sidste ende er der sager hvor tiltalte får rabat pga langsom sagsbehandling. Så nu har de effektiviseret og sparet et led; politiet er nu både den udøvende og dømmende magt, de uddeler altså selv det de mener er en passende straf. Det kan man da kalde kost-effektivt eller....
Orv det skal de da lige huske at ændre i indfødsretstesten, vi kan jo ikke have folk svarer forkert fordi de tror vi er et humant og velfungerende demokrati.

Jeg finder det skandaløst at politiet udøver såkaldt magt i det omfang, hvad blev der af dengang hvor udenlandske betjente kom til DK for at lære af vort politi, og deres evne til uden den store personskade at presse demonstranter væk ved brug af deres skjolde? Det er længe siden man har set dem anvende den teknik, mon det ikke virker længere?

@ Lennart Kampmann

Listen af ministre, der absolut ikke har paalagt politiet at gribe ind lige der og da, er lang, synes jeg at huske. Derimod er flere af dem glade og tilfredse med politiets indsats

Lad dem nu om det, det er metoden, adfaerden, der er (mit) problem(et).

Steffen Dickhudt Christensen

Jow, du har fuldstændig ret, "Ida Damgaard", det virker ikke længere !

Charlotte Harder

Hvor er jeg glad for denne artikel!

Jeg kan frygte for demokratiets fremtid, når politikere synes det er et problem, at befolkningen ytrer deres utilfredshed ved demonstration! Når de forsøger at afholde folk væk ved at kalde dem ekstremister, autonome og og lignende. Som da Fogh kom til at kalde familiefædre og mødre for ballademagere. Det er uhyggelig manipulation i mine øjne og man kan frygte at mange falder for det.

Og jeg frygter det i endnu højere grad, når mennesker, der viser deres holdning fredeligt ved sit-down aktioner som forleden, får tæsk!

Der skal ellers meget til at gøre mig nervøs!

Lotte Jørgensen

Mht. anden måde at flytte folk på:

Da jeg for snart 30 (eller ca. 30) år siden deltog i en Odenseansk "sit in" for at få et kvindehus i byen (det var de tider) blev vi også "flyttet" at de Odenseanske betjente efter ejeren af vores udset ejendom havde bedt om det.
Der var ingen knipler - de bar os lidt hårhændet over i et salatfad. Og vi var ikke kun 10 - jeg tror vi var en 50 stykker, der endte på gården et par timer.

Det er vel den egentlig forskel - I dag er politiets grundlæggende holdning at alle borgere er potentielle voldsmænd/kvinder - hvorfor de selv starter med volden - præventivt forstås!

I et demokratisk smfund har både borgere og politifolk deres roller at spille - siden sidst i 70'erne er rollerne fundamentalt blevet skrevet om - og ikke til borgernes fordel.

Steffen Dickhudt Christensen

Ja, da et skjold ikke længere virker 100%, ( der kunne jo komme en vildfaren kugle !, ( jo længere tid frem, jo større sandsynlighed ) ), må politiet selvf. reagere på samme måde.
Og helt ærligt, jeg oplevede også knippelsuppe da byggeren blev ryddet.
Men ok, jeg skred før suppen blev uddelt, så selve smerten har jeg ikke oplevet.
Og mon ikke der er nogen her som prøvede det ved kirken.

Steffen Dickhudt Christensen

Altså suppesmerte !

Steffen Dickhudt Christensen

Og jeg oplede iøvrigt også nørrebro som taxachauffør da jagtvej 69 blev ryddet.

Morten Nielsen

Men al denne modstand i Informations debatsektions spalter fiser ud i ingenting. I morgen er der nye planer, burka skal forbydes, muslimer skal afsværge Koranen, bybusser skal opdeles i dem for hvide og dem for brune. Nye artikler, nye vedhæng af afsky og brok fra vores lille flok. Intet der rykker, intet der giver ekko ude i samfundet, så længe journalister er politikernes mikrofonholdere i stedet for at gøre deres job: Rippe op i deres sår, udstille deres hykleri, udpege konsekvenserne af deres halvgennemtænkte umenneskeligheder, påpege paralleller mellem disse og tidligere tiders tilsvarende, fremdrage det fundament af afskyelig opportunisme og blindt had, der ligger under snart sagt enhver ny sag i dette lille land og dets årlange selvsving. And I don't exactly see THAT happening.

Martin Kaarup

Danmark har selv valg sin regering gennem at stemme på de siddende partier.
Det kan vitterligt ikke undre at medmenneskelighed ikke ligefrem er märkesager hos Lars Løkke Rasmussen, Lene Espersen, Brian Mikkelsen, Peter Skaarup, Pia Kjärsgaard og resten af forbryderbanden.
Ligesom Europa's historiske og nutidige fascister sammenblander de politik og politi i en åärevälling overfor deres egen befolkning.

Der er en klar sammenhäng mellem Danmarks fremtid og hvilke partier der välges näste gang der er valg.
Skal Danmark atter have medmenneskelighed, rummelighed, frisind og levefrihed bör det nuvärende regime selvfölgelig udskiftes med ansvarsfulde mennesker.

Og tilbyd dog krisehjälp til de stakkels medborgere og politibetjente der lider under regimets seneste påfund.

Flemming Adelskov

Danske polikere arbejder efter, at man med krudt og kugler og nu med knipler klare verdens demokratiske problemer! Politikerne lukker øjnene for ,at der i et demokrati er mange synspunkter, og slår hårdt ned på demokratiske ytringer, som efterlyser politisk konduite og ikke er enige med beslutninger fra V,K,O,S og SF. Der er snart 7 milliarder mennesker på jorden. Hundredvis af steder er der magtmisbruger og undertrykkelse af folk. Ex Zimbabwe med flere. Men danske politikere har valgt og opnået flertalt til at deltage i krig, ledet af verdens eneste stormagt. Valgt krige ført på spinkelt grundlag, og som bidrog til død, ødelæggelse og bragt et land i ruin. Ja – Danmark støttede med uforholdsmæssigt mange ressourcer, hvilket vel har banet vej for topposten i verdens største krigsalliance. I den alliance håndplukker man blandt hundrede af steder i verden med potentielle problemer, et land som Afghanistan som USA har speciel interesse i. En valgt krig på slingrekurs, med skiftende fokusering, en krig, hvor man i 100 år ikke kan vinde en holdbar fred, hvor troværdige allierede som Holland og Canada har meldt de trækker sig.
USA får øretæver for deres magtpolitik. Kun de radikale, enighedslisten og garvede politikere fra centrum- og venstrefløjen tår stå ved at vi har tabt hjertet. Vor lands attitude spredes med lynets hast, og Danmark arbejder med stormskridt mod det østens folk kalder dårligt lande-karma.

-ehm-

I en artikel i Weekendavisen af Arne Hardis mener han ganske bestemt retrospektivt at kunne påvise, at bl.a. Vibeke Storm (vistnok tidl. amtsborg-mester? og borgmester i Hvidovre?) havde en plan klar for hvor mange fremmede Danmark kunne tage om året.

5.000 var svaret på det spørgsmål....

Steffen Nielsen

Ufatteligt at pebersprayen blev tilføjet politiets arsenal som en erstatning for at skulle bruge tjenestepistolen. Allerede her et år efter bliver pebersprayen brugt til at spraye passive demonstranter i hovedet? Men politikkerne roser bare politiet... jeg tror godt jeg kan regne ud hvad tilføjelsen af vandkanonen bliver brugt til december, det bliver i hvert fald ikke kun til at slukke småbrande rundt omkring som det oprindelige formål lød.

Travis Malmzon

Per Jongberg siger:
Danskere er små, selvoptagne, onde mennesker !

Din selverkendelse er beundringsværdig, men hold venligst mig udenfor dine betragtninger.

Heinrich R. Jørgensen

Steffen Nielsen:
"jeg tror godt jeg kan regne ud hvad tilføjelsen af vandkanonen bliver brugt til december"

Politiet har gennem årtier ønsket at få lov til at anskaffe vandkanoner, da det anses for et relativt skånsomt magtmiddel, når optøjer og voldelige demonstrationer skal opløses.

Politikerne har dog i lige så lang tid svaret nej til anmodningerne, da bruger af vandkanoner i Danmark ville skabe et uønsket mediebillede i udlandet, hvor Danmark ville blive sidestillet med regimer politikerne bestemt ønskede at blive sammenlignet med. Så hellere tåregas, knipler osv.

Peberspray som afløsning for tjenestepistoler? Jo, godaw do. Nu har politiet peberspray, og det er således usigeligt heldigt hver gang nogen bliver sprøjtet i ansigtet, idet de ellers var bliver skudt i ansigtet med tjenestepistoler...

Vandkanoner mod bål i gaderne. Jo, men kan de nøjes med det? Der skal nok dukke titusindevis af erfarne og hårdkogte demonstrater op i København, og de bliver utvivlsomt mødt med hele arsenalet af vandkanoner, tåregas, knipler osv.

Danmark er et demokrati, og de regler og beslutninger, som politiet håndhæver og gennemfører, er demokratisk funderet..
At hindre politiets arbejde er derfor logisk set at spænde ben for demokratiet - det er faktisk lidt småfacistisk.

Hvis men ikke kan lide regler eller beslutninger i det danske demokrati, så må man enten demonstrere på lovlig vis, protestere over for Folketinget eller gå ind i politisk arbejde - at genere politibetjente er helt og aldeles uacceptabelt.

M h t politiets ageren ved Brorson Kirken, så var der vist ingen, der skulle på skadestuen bagefter ? Hvis de få sekvenser , der blev gentaget på TV flere gange, var de mest voldsomme i et begivenhedsforløb over flere timer, så har det nok ikke været så slemt.

Iøvrigt, så synes jeg, at Danmark generelt er noget strid over for anderledes mennesker udefra.

Om irakerne ved kirken blot den bemærkning, at det ser ud som om de er blevet "misbrugt" af folk med skjulte dagsordener - det var ihvertfald aldeles umoralsk at lokke dem til at besætte kirken.

Søren Kristensen

Det her er en politisk sag.

Det ser altid drabeligt ud (og er det vel nogle gange også) når politiet udøver deres voldsmonopol, men det er nu engang en del af jobbeskrivelsen og hvis politiet er underbemandet eller der er optræk gadekampe kan det sikkert være en ganske fornuftig strategi at sætte sig i respekt - med den fare det indebærer for at antænde endnu større demonstrationer. Afvejningen ligger hos politiet og udøves nogle gang godt andre gange mindre godt. Men bundlinjen forbliver den samme:

Det her er en politisk sag.

Jens Thorning

Eneste forklaring: Politiets ledelse har i al hemmelighed været på kursus i USA med titlen "Challenges and new Approaches Civil and Military in The New Millenium". Den fuldstændigt u-danske politi-adfærd kan kun skyldes barnagtig betagelse af Det Store Land og dets tro væbner, Storbritannien ledsaget af det våben, der altid virker på de enfoldige danskere: "I er fantastiske og ih, hvor I dog gjorde en forskel under 2. Verdenskrig!". Alle ved det er løgn, men the show must go on.

Olav Bo Hessellund

Halfdan Rasmussen gav i 1938 denne karakteristik af ”Danskeren”:

Et betuttet, fjoget, aandløst, snerpet væsen,
et konturløst, smørfedt bløddyr –
inkarneret uforstand.
Sker der noget omkring ham
eller hende – noget stort,
noget rent ud uhørt, uset og fantastisk –
trækker det i gummifjæset,
men’sket vender blikket bort,
væsnet er gudskelov elastisk –

Vi bor i en lille dum nasjon
hvor kultur er skaberi og aand er skvalder,
… her skal sladres,
her skal glos
her skal snaves,
varpes, hykles og SAA grines.

Karakteristikken synes stadig at være gyldig.

Netop, Olav Bo Hessellund - skal vi da aldrig profitere af, at så mange gange flere end i 1938 har fået en videregående uddannelse?

Jens Thorning

Men for nu at besvare spørgsmålet mere direkte: Danmark er ikke ondt, og danskerne ikke meget onde, men ... øh, skal vi sige ... knap så oplyste og kvikke, som de selv tror. Det er endog muligt, at de, selv myndighederne, i fuldt alvor tror, at der er sikkert i Irak, efter at vi har gjort en forskel i Basra og befriet dem fra Saddam skulder ved skulder med George W. Bush, der var vældig populær her og i Polen i sin nu glemte regeringstid. Der gik en klap ned for danskerne 11. september. Vi troede, at vi blev amerikanere og er aldrig kommet over det.

@ Travis Malmzon skriver til mig :

" Din selverkendelse er beundringsværdig, men hold venligst mig udenfor dine betragtninger. "

Jeg vidste ikke, at du kender mig.

Jeg kender ikke dig, og mine betragtninger i trådens første kommentar går hverken efter dig eller mig, men på en mere passende overskrift til denne artikel ... et land kan ikke være ondt, men mennesker kan være onde.

Det er ikke politiet, der er problemet i denne situation. Det er i stedet de "demonstranter", der forsøgte at forhindre politiet i at udføre dets arbejde.

Der er masser af muligheder for lufte sin utilfredshed ad lovlig vej, som Robert Kroll skrev ovenfor. De kunne gå ind i politik, stemme på andre partier eller bare møde op til aftenens koncert på Rådhuspladsen (selv om musikken nu er så god at jeg overvejer at gøre det samme).

At lægge hindringer i vejen for politiet er ikke en mulighed i en demokratisk retsstat, og at nogle blev behandlet en smule hårdhændet kan jeg ikke have ondt af. De havde masser af muligheder for at undgå det.

Demonstranterne begik en ulovlighed, ja. De lavede en aktion, der bedst kan beskrives som 'civil ulydighed'. Bedst kendt er aktionsformen fra USA's borgerrettighedsbevægelse, og Gandhis løs-rivelses-bevægelse fra briterne i 1940erne.

Begge steder lykkedes det demonstranterne at få sympatien såvel som empatien over på deres side, ved totalt at undlade at bruge vold - og lade al verden se politiets brutalitet og voldsomhed, som demonstranterne blev mødt med. Præcist som på gaden udenfor Brorsons kirke forleden (jule)nat.

Vivi Andersen

Underligt er det, at når Danmark og danerne erklæres som de bliver i artiklen og fra flere på tråden, at der stadig er folk fra de arabisk-islamiske lande der vil ind i Danmark for at slå sig ned.

Og underligt er det tillige, at når man ikke har andet end foragt for eget land og egne landsmænd, at man så affinder sig med at forblive i dette "elendige " land blandt alle de dumme danere !

Verden er jo så stor - så det skulle da være muligt at finde behag ved nogle af de mange øvrige lande der eksisterer.

Men det har vel ingen interesse for ikke ret mange andre steder vil man finde et samfund som, uanset hvad man er og hvem man er tager sig pænt af en om man får behov for hjælp.

Irakernes sager var gennembehandlede.

Men deres hjælpere vidste at med pression er man tidligere kommet langt her i landet - jvf. Palæstinenserlovgivningen.

Det må indrømmes, at de erfaringer der er høstet af den oplevelse ikke har været gode !

Og bliver man ikke klog af skade, bliver man mere selvbeskyttende .

Palaraberne opførelse dengang under hele forløbet- og siden - har ikke skabt sympati for folk fra Mellemøsten der erklærer sig som flygtninge, det er stensikkert !

Vivi Andersen

Tue Fredholm
og andre med samme opfattelse .

Jeg er totalt enig med Jer !

Og vi skal vist efterhånden være taknemmelige over, at der stadig er unge kvinder og mænd der gerne vil ind og have en uddannelse indenfor Politiet !

Taget alt det der skriges imod dem og det der siges om dem i betragtning - for ikke at tale om spytklatter, sten og andre våben, herunder skydevåben, der bliver anvendt imod dem - er det sgu godt gået at der alligevel er folk der søger denne uddannelse.

Inger Sundsvald

”Irakernes sager var gennembehandlede.”

Af og til undrer jeg mig over den naivitet, for ikke at sige uvidenhed, der hersker. Hvordan kan man undgå at vide hvilken lemfældighed der er udvist i behandlingen af sagerne i ”Udlændingeservice”?

@ Karsten Aaen

Ja, jeg er bekendt med begrebet og hvor effektivt, det kan være. :)

Mit indtryk er, at det - heldigvis - ikke giver sig udtryk i et massivt sving i folkestemningen i denne situation. Måske fordi brutaliteten er til at overse.

Inger Sundsvald

Vivi Andersen, Tue Fredholm m.fl.

Jeg er totalt uenig med jer. Personligt er jeg betænkelig ved hvilke ”typer” der søger ind ved politiet. Det er jo ikke længere opfattelsen, at politiet som i ”de gode gamle dage” fulgte andemor og unger over fodgængerovergangen og i sikkerhed. I dag kan jeg mistænke dem for at stå klar med kniplen og ”nakke” dem – så de kan lære det.

Dette er i høj grad med til at gøre lille Danmark til et brutaliseret land, til skade for alle.

@ Inger Sundsvald

Jeg kan slet ikke genkende det billede, du tegner af politiet som hævngerrigt og overdrevent voldeligt eller Danmark som et brutaliseret land.

jens peter hansen

For 16 år siden skød politiet på mængden. Statsminister og siden bekymret pensionist Nyrup Rasmussen gav sin fulde støtte til politiet. Dengang.
De grimme billeder fra kirken må let føre til et sagsanlæg mod en eller flere betjente, men hvis man mener det er første gang politiet banker løs, så er hukommelsen simpeltenhen for kort.
Vietnamdemoerne i 60'erne
Verdensbanken i 70
Bz'rydningerne i 80'erne
Byggeren osv.
Jagtvej 69
Jamen du godeste sikken et hukommelsessvigt de fleste må lide af.

Alfred Andersen

@Inger Sundsvald

Personlig er jeg ærlig talt betænkelig ved hvilke "typer" vi lukker ind i landet. For et par dage siden blev politiet beskudt i Vollsmose.

Sådanne hændelser er i høj grad med til at gøre lille Danmark til et brutaliseret land, til skade for alle.

Men selvfølgelig politifolkene var vel selv ude om det. De kunne jo bare holde sig ude af de muslimsk okkuperede områder.

Der er mange gode pointer blandt kommentarerne her på siden. Men de giver kun rigtig mening, hvis man skriver dem sammen til én kommentar. Sagen er jo den, at vi her ikke har at gøre med politivold eller ej, indvandring eller ej, demonstrationer eller ej. Vi har at gøre med et Danmark, hvor vi mere end nogensinde har brug for at diskutere i dybden, men hvor vi mere end nogensinde før hele tiden presses (fristes) til at diskutere overfladisk. Det bliver på meningsniveauet: Hvad bryder vi os om, hvad kan vi ikke lide. Hvordan reagerer vi instinktivt.

Vi har brug for (jvf. Morten Børre Nielsen) at trække længere tråde tilbage til historiske erfaringer, psykologiske og sociale konsekvenser og, ja, nationalforståelse. F.eks. er den refererede artikel i Weekendavisen et godt eksempel på, at fremmedfrygten har været her længe før Pia K gjorde den til en mærkesag. Det glemmer jeg f.eks. ofte. Jeg har en tendens til at tænke, at DK er blevet mere racistisk siden Fogh/Kjærsgaard alliancen, mens det måske er mere rigtigt, at den er blevet mere italesat.

Men ak, som denne kommentar også er så glimrende et eksempel på, så er det i disse tider næsten umuligt at have et ikke-militant, midtsøgende synspunkt. Det drukner i vrimlen.

Men for the record:
Jeg har intet imod politiet, men jeg tror de stakkels betjente er bange. De læser jo de samme, konstant reproducerede historier som alle os andre om tiltagende vold.
Jeg har intet imod politikere, hvis de blot tør være ærlige og risikere at tabe et valg på det (så... jeg har vel egentlig noget imod politikere)
Jeg er ikke bange for mørklødede nydanskere, men jeg kan blive helt mundlam når jeg står over for dem. Jeg føler jeg mangler en referenceramme. Føler at min og deres verden er helt forskellig. Måske er det den samme følelse der får nogen til at blive bange?
Jeg ved, at der begås vold. Jeg ved, at også muslimer begår vold af og til. Jeg ved, at der har været talrige eksempler på vold mod politi og redningspersonale. Jeg ved dog ikke, hvad hyppigheden egentlig er. Jeg ved bare, at når alle medier bringer nyheden, så virker den meget stor og truslen allestedsnærværende.
Jeg ved ikke, hvordan politiet burde have handlet i og omkring Brorsonskirken. Men jeg ved, at de kunne have handlet anderledes.

Godaften allesammen. Og held og lykke.

Inger Sundsvald

Danmark, du lille bange land.

Inger Sundsvald

Se lige her hvad den ny Rigspolitichef siger -

"Vi anerkender, at respekt for mennesker og deres rettigheder er grundlæggende i et demokrati, og politiets rolle som udøvende magt stiller særligt høje krav til den måde, vi forvalter vores virksomhed på. Vi skal udøve forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed på en måde, som anerkender, respekterer og er åben og lydhør over for en mangfoldighed af mennesker blandt borgere, samarbejds-parter, medarbejdere og ledere"

Det står vist noget i kontrast til virkeligheden i Brorsons Kirke og på gaden udenfor.

Nå men for at svare på dit spørgsmål om politiets rekrutteringsgrundlag - 80% fra Jylland og resten fra Øerne og København - det er sådan ca. fordelingen - jeg har ikke kunne komme ind på Rpch. hjemmeside for at verificere fordelingen, men det er nogenlunde sådan det forholder sig.

Som enhver kan forvisse sig om er der en meget stor forskel på hvad politiets ledelse siger - og hvad politiet de facto gør.

Den 15. maj redegør Rigspolitichefen for anvendelsen af den ny vandkanon - udelukkende til at slukke brande med!

http://politiken.dk/indland/article712510.ece

I dag siger Per Larsen, (den pæne mand) pludselig at der er tale om et redningskøretøj, der også skal bruges til at lægge gas ud i gaderne!

"Ja ja, et redningskøretøj. Et køretøj, der kan bruges til at slukke brand og som kan bruges til at lægge gas ud i gaderne sammen med vandet, så gassen bliver liggende og man ikke får voldsomme skyer."

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/08/18/104412.htm

Jamen er det da ikke skønt...

Inger Sundsvald

Niels Mosbak

Jeg gyser.
Hvor ”udansk” kan det egentlig blive?

Jeg ved ikke, hvem der søger ind til politiet, men min egen fornemmelse er også klart den, at ca. 80% af politi-aspiranterne kommer fra Jylland, og resten fra Øerne (Sjælland, Fyn mm.)

Mange af de politi-typer fra Jylland er altså nogle, som er a)er opsat på at slås med forskellige grupper b)ikke synes at mene at f.eks. autonome og indvandrere, der laver ballade har nogle rettigheder; de skal bare have nogle bank, i hvert fald mentalt.

TV2 (og DR mener jeg) sendte for et stykke tid siden nogle udsendelser om Piger i Trøjen og om hvordan politiets hverdag var. Dem lukkede de ret hurtigt ned igen, især fordi det altså ikke var særligt flatterende for politiet, det som der blev vist.

Det, jeg hæftede mig mest ved, var det, at der var tale om makker-oplæring, altså at en ynge betjent kørte sammen med en ældre mere erfaren betjent,
hvor hun lærte både de gode takter fra ham; også unoderne lærte hun fra hende eller ham.

Absolut ingen reflektion over, hvorfor man gjorde sådan eller sådan i politiet; endsige reflektion over, hvorfor man handlede som man gjorde.

Inger Sundsvald

Jamen hvor vil du hen - det er Dänische Volkspartei der har sagt at den skal politiet bruge - så det må være en god, gammel dansk tradition, på linje med Kolonihaver, Dannebrog, Folkekirken, Demokrati, Ytringsfrihed og nu Vandkanoner.

http://www.danskfolkeparti.dk/DF_Politiet_skal_bruge_vandkanon_under_kli...

Martin Ammentorp

"Jeg kan slet ikke genkende det billede, du tegner af politiet som hævngerrigt og overdrevent voldeligt eller Danmark som et brutaliseret land."

Hmm - så firkantet sat op kan jeg heller ikke. Men det fremmer ikke en positiv opfattelse af myndighederne, at militærfolk på Facebook nedgør bestemte grupper, at politifolk glæder sig til "at danse med polakkerne", at grænsepolitiet (på Sydsjælland) havde ansatte betjente som nedgjorde indvandrere, at politifolk skjuler sandheden (halsgrebssagen).

Er enig med Esben Ridder mht. angst. Tror også det er angst, frygt, usikkerhed men frem for alt ukendskab, som gøder de tendenser i dagens Danmark, som er mig så inderligt imod - at det er blevet comme il faut at politikere - ja selv ministre stigmatiserer befolkningsgrupper uden at blive irettesat..

Gad vide, hvor mange, der TØR følge Svend Aukens udsagn:
"Er du i tvivl - spørg dit hjerte"

Heldigvis er der nogen - bl.a. de, der har anklaget de danske myndigheder for brud på Europakommisionen mod tortur, idet en torteret iraker blev isolationsfængslet, uden man undersøgte ham.

Sider