Kronik

Alt skal desværre bevises

Om jagten på en ny og tvivlsom utopi: det evidensbaserede liv
Debat
17. august 2009

Det er for længst blevet bevist, at sukkerpiller eller placebo udmærket kan være virkningsfuld medicin. Undersøgelse på undersøgelse har vist, at syge mennesker, som får placebo, føler sig raskere end syge mennesker, som slet ikke får behandling – eller værre: får en forkert behandling.

Nok burde placebo være virkningsløst, men dets medicinske effekt er ikke desto mindre virkelig og konstatérbar. Den defineres sædvanligvis som resultatet af et samspil mellem læge og patient, hvor patienten tror på lægen og dermed også på behandlingen. Placeboeffekten er veldokumenteret for så vidt forskellige patologiske tilstande som diabetes, for højt blodtryk, mavesår og streptokokinfektioner (hvor placebo kan forstærke effekten af penicillinbehandling).

Præcis hvordan placeboeffekten fungerer og hvorfor, ved vi stadig ikke. Vi ved udelukkende, at den kan være lige så medicinsk signifikant som effekten af de behandlinger, hvis virkning vi kender og forstår.

Konklusionen er naturligvis ikke, at så kan vi lige så vel ordinere sukkerpiller som virkelige lægemidler, men blot at der er behandlinger, hvor forholdet mellem årsag og virkning ikke så let lader sig afprøve og fastslå, og hvor lægemidlets effekt til en vis grad er et resultat af det specifikke og ikke almengyldige forhold mellem en læge og en patient i en given behandlingssituation.

Sammenhænge

At afdække universelle sammenhænge er den afgørende drivkraft for videnskab, ja videnskab kan ligefrem defineres som en vidensbaseret metode, hvorved man i kraft af undersøgelser af det specifikke kan nå frem til det universelle. Videnskab er med andre ord kunsten at formulere spørgsmål og problemstillinger, som det er muligt at finde universelle (generalisér­bare) svar og løsninger på. Jo mere specifikke og vanskeligt kontrollerbare faktorer, der indvirker på en given problemstilling (f.eks. de nærmere omstændigheder for placeboeffektens fremkomst), jo vanskeligere er det at finde et universelt svar.

Den videnskabelige metode forudsætter derfor en afgrænsning af spørgsmål og problemer, en udelukkelse af vanskeligt beregnelige faktorer og omstændigheder – og følgelig i sidste ende en reduktion af den virkelighed, der skal undersøges, til dét, som er nødvendigt for at gøre det muligt at opdage og formulere universelle sammenhænge.

Forkastet

I dette ligger selvsagt, at der findes spørgsmål, som ikke kan besvares særlig godt af videnskaben. De er simpelthen forbundet til for specifikke situationer, omstændigheder, mennesker og relationer, der indtil videre er alt for komplicerede og involverer alt for mange faktorer til, at det lader sig gøre at beregne og fastslå universelle årsager og virkninger.

Dette afholder os dog ikke fra på område efter område at kræve videnskabsbaserede svar på spørgsmål, som ikke nødvendigvis har sådanne svar. Eller i al fald på spørgsmål, hvor svarene tidligere ansås for at være så afhængige af skiftende specifikke omstændigheder, at de ikke kunne ophøjes til universelle sandheder.

For stadig flere aktiviteter i samfundet bliver det i stadig flere sammenhænge krævet, at de skal basere sig på evidens, hvilket indebærer, at der bør være videnskabeligt fastslåede forbindelser mellem årsag og virkning og mellem indsats og resultater. Hvilket igen betyder, at de aktiviteter, hvor en sådan forbindelse ikke kan fastslås, risikerer at blive fravalgt og forkastet som unødvendige, useriøse, ja sågar farlige og i hvert fald ineffektive og derfor spild af penge.

Ringere værdi

På det medicinske område er evidensbasering (EBM) på blot ét årti er blevet den officielt påbudte dominansideologi, som er kommet til at gennemsyre retningslinjer, procedurer og værdier i næsten hele sundhedssystemet. Det er ikke kun medikamenter og behandlinger, som nu skal basere sig på evidens, mens også pleje, omsorg og rehabilitering. Alle bestræbelser i sundhedsvæsnet skal i princippet være evidens­baserede. Findes der praksisser, hvis virkninger er ikke så lette at generalisere og derfor ikke evidensbasere, er det ikke langt til den opfattelse, at det må dreje sig om praksisser af ringere værdi.

I Sverige har en sådan nedvurdering for nylig ramt den såkaldt psykodynamiske terapi (psykoanalyse), som den svenske socialstyrelse har dømt ude til fordel for kognitiv adfærdsbehandling – bl.a. med henvisning til det argument, at sidstnævnte er mere evidensbaseret end førstnævnte.
Som grundlag for livet

Kravet om evidensbasering truer nu også antroposofisk medicin, hvis særlige virkninger siges at udspringe af samspillet mellem lægemidler, behandlingsformer og patientens egne ressourcer – med, så vidt man kan se gode resultater, eller i det mindste tilfredse patienter. Den specifikke virkning af antroposofiens medicin alene (hovedsageligt homøopatiske præparater) er vanskelig at evidensbasere, eftersom virkningen siges at bero på behandlingen som helhed (som ved placebo), hvilket igen ser ud til at få den konsekvens, at antroposofiske medikamenter sandsynligvis vil blive forbudt i Sverige ved udgangen af dette år og dermed også de nuværende behandlingsmetoder i antroposofisk medicin.

For nogen tid siden noterede jeg mig, at vort lands regering ligeledes ønsker en evidensbaseret socialpolitik (»en dokumenteret effektiv politik på området for social politik«). Siden har jeg hæftet mig ved, at der nu også findes evidensbaseret toilettræning for børn. Og forleden dag hørte jeg, at musikterapien for kræftpatienterne på institutionen Radiumhemmet vil blive nedlagt, sandsynligvis på grund af manglende evidensbasering. Alt dette synes at pege i retning af fremvæksten af en ny slags utopi: evidensbasering som grundlag for selve livet.

Dokumenterbar erfaring er en anden metode til at skelne dét, som fungerer fra dét, som ikke fungerer.

Og dokumenterbar erfaring fortæller mig, at langt hovedparten af menneskelivet nu engang ikke lader sig evidensbasere.
debat@information.dk

Göran Rosenberg er journalist og uafhængig kommentator for Dagens Nyheter og Information

© Dagens Nyheter og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her