Klumme

Findes videnskabelig sandhed?

Om naturen og klimaet
Debat
4. august 2009

I Guds eget land, USA, kan republikaneren John Shimkus i Repræsentanternes Hus trøstende oplyse, at videnskabelige udsagn om ødelæggende oversvømmelser som følge af CO2-udledninger intet har på sig. For Gud sagde efter syndfloden, at han »aldrig igen« vil ødelægge mennesker med oversvømmelser. Det står i Bibelen.

I torsdags, den 30. juli, udvidede Husets tidligere flertalsleder Dick Armey over for sin republikanske partifæller doktrinen med et nyt forurenings-evangelium: Da »Gud almægtigt skabte himlen og jorden ... til sin tilfredshed ... er det temmelig indbildsk af os små svæklinge her på jorden at tro, at vi er ved at tilintetgøre Guds skaberværk.«

Hjemmesiden Climate Progress konstaterer, »at ifølge Armeys forurenings-evangelium skabte Gud sin kreation usårlig over for alle menneskelige handlinger - bortset fra alle de arter, vi har udryddet naturligvis. Af en eller anden grund gjorde Gud dem sårbare. Det samme gælder de skove, vi har hugget ned. Samt, naturligvis, alle de mennesker, som er blevet dræbt af menneske-frembragte giftstoffer og forurening. Det er derfor, det er et Evangelium - du må overtage det i tro. Og den fyr var engang Husets flertals- leder!«

Biokemikeren Jesper Hoffmeyer skriver i sin bog Tro på tvivl - Kritik af religiøs og videnskabelig ufornuft:

»Den videnskabelige konsensus på klimaområdet er som bekendt, at situationen er skræmmende alvorlig, og det hverken kan eller bør politikerne selvfølgelig sidde overhørig. Men for videnskabens skyld finder jeg det stærkt bekymrende, at konsensus er blevet et ideal, for grænsen mellem konsensus og rygklapperi er i praksis hårfin.« Det er stort set, hvad Hoffmeyer i sin bog umiddelbart har at sige om klimasagen, og forkert er det jo ikke. Men er det nok?

Solid skepsis

I Berlingske Tidende i går opfordrede formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, statsminister Lars Løkke Rasmussen til at sænke ambitionerne til klimatopmødet i København og i stedet koncentrere sig om de politiske opgaver i Danmark. For når »de store limousiner dukker op«, får vi alligevel »ikke noget ud af det«.

Pia Kjærsgaard påberåber sig ved denne lejlighed ikke kristendommen direkte, men bag både hendes og hendes amerikanske kollegers beroligende erklæringer må ligge en solid skepsis til netop den »videnskabelige konsensus på klimaområdet«. Ellers kan man ikke slå dens advarsler hen på den måde, som Shimkus, Armey og Kjærsgaard med mange, mange flere gør.

Ikke på nogen måde vil jeg mistænkeliggøre Jesper Hoffmeyer som værende ude i samme ærinde. Men mon han ikke undervurderer, hvad der for tiden opstøves af begrundelser for ikke at opfatte situationen som så skræmmende alvorlig, at der virkelig må gribes håndfast ind? Nu! Selv mod det helligste af alle tidens religiøse dogmer: DØV - Den ubegrænsede Økonomiske Vækst i stadig øget forbrug af naturen i dens materialitet.

»Når vi har afskaffet sjælen, kan vi så opretholde forestillingen om legemet uændret?« spørger Jesper Hoffmeyer. »Det er i hvert fald, hvad man har gjort i biologi og lægevidenskab. Men derved kommer vi i bekneb for en forklaring på, at mennesket besidder den egenskab, vi kalder sjælfuldhed.«

Det bekneb vil han ud af, og her støder han på tidens herskende videnskabelige konsensus:

»Mine kolleger på universitetet mener vist mestendels, at den slags spørgsmål ingenting har med videnskab at gøre, og at de hører til i det religiøse rum.«

Hoffmeyer vil have den slags spørgsmål ind i biologi, lægevidenskab og (natur)-videnskab i det hele taget, og jeg støtter ham fuldt og helt. Bl.a. ved henvisning til Darwin.

Skal kunne efterprøves

Men selv om man heller ikke i naturvidenskab kan tale på vegne af nogen som helst almægtig g-u-d og påberåbe sig evigt ufejlbare og uimodsigeligt verificerede sandheder, må man netop i naturvidenskab henvise til forskningsresultater, som andre kan efterprøve og eventuelt falsificere. Hvad en af det forrige århundredes største filosoffer, Karl Popper (1902-1994), redegjorde for.

Her forholder det sig sådan, idet jeg trækker på et bidrag til bogen Jorden brænder - Klimaforandringerne i videnskabsteoretisk og etisk perspektiv, Forlaget Alfa, fra forskningsprofessor Jørgen E. Olesen: At den globale vandstand er steget, og stigningshastigheden vokser, at iskapper og bjerggletschere smelter mange steder, at snedækket på den nordlige halvkugle er aftaget, at området med permafrost er reduceret, at udbredelsen af artisk havis er reduceret, at nedbørsmængderne er øget på høje breddegrader, at der er blevet flere perioder med tørke, at hyppigheden af episoder med kraftigt nedbør er øget, at der er tendens til kraftigere og længevarende orkaner, at udledningerne af CO2 især er steget siden 1960, at atmosfærens indhold af CO2 nu langt over- stiger det naturlige niveau over de seneste 650.000 år, og at temperaturen på verdensplan er steget med 0,7-0,8 grader siden slutningen af 1800-tallet.

Disse udsagn har ingen kunnet falsificere. Derfor er der videnskabelig konsensus om dem. Det kan hverken henvisninger til Bibelen eller store limousiner stille noget som helst beroligende eller trøstende op imod.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Hoffmeyer vil have den slags spørgsmål ind i biologi, lægevidenskab og (natur)-videnskab i det hele taget, og jeg støtter ham fuldt og helt. Bl.a. ved henvisning til Darwin."

-------

Problemet er vel ganske enkelt: Bad Timing ?

Når man nu selv er igang med at begå en lignende bommert som Hoffmeyer - nemlig at en kritik af nuv. naturvidenskab ( Fra "venstre" - eller såmænd bare fra "midten" ) - måske(?) kunne være velbegrundet, men overser at: Det bare er utrolig "bad timing" at fremføre sådan kritik her og nu,

fordi højrekræfter, fundamentalister, DØV-tilhængere, osv., vil gribe ENHVER udtrykt tvivl på naturvidenskaben, til af udvande dens meldinger om en ny kurs nødvendighed.

H.m. Angående Gud's harem af forgreningsvirkligheder:

Problemet kunne være: At målt fra ét referencesystem ER miljøproblemerne virkligt slemme, men målt fra et andet referencesystem
er de virkligt ikke, og hvis man så ydermere kan vise at det ikke kun er grundet de oplagte forskelle i fortolkninger der kommer de to forskelige syn på "det samme", men at de to referencesystemer
ER ligegyldige og ligeværdige, hvad gør man så?

Det er sku' frustrerende - for hvis al den liberalisme
( nu også på videnskabens områder ) fortsætter, kan jeg da godt se langt efter posten som: Sandhedsminister.

Spøg til side:

Problemet er at vi ' , efter vi droppede Vatikanet, desværre ikke fik indsat SUKP i stedet for.

Så nu er der intet over eller ved siden af markedet mht. at afgøre/beslutte ! - heller ikke på videnskabens områder.

Men da markedet jo kører efter rent økonomiske hensyn - hvor klogt er det så lige at overlade den slags spørgsmål ( især mht. økologi og miljø )
til markedet ?

Jens Thorning

"Won't be water but fire next time" ... det er jo elementær børnelærdom - de burde læse Bibelen bedre i Det Hvide Hus.

Søren Kristensen

Selvfølgelig findes videnskabelig sandhed. Det er bare ikke altid man kan finde den. Men man kan lede og den der søger skal finde - ved ikke om det står i Bibelen, men det lyder godt.

Jeg har lige læst "U S Senate Minority Report : More than 650 international scientists dissent over man-made global warming ........ in 2008 " udsendt 11. december 2008 ( den kan downloades fra www.epw.senate.gov/minority - og der er også Majority synsp).

Jeg er skeptisk over for Lomborg og co , men når man læser minority-rapporten, så bliver man også lidt skeptisk m h t om vores "firkantede" total beundring for FN's klimapanel er helt berettiget - ?

Der er faktisk en del meget velmeriterede og "driftssikre" videnskabsmænd, der i vekslende omfang har afvigende synspunkter i forhold til FN's klimapanel.

Jeg har prøvet at finde ud af hvordan FN's klimapanel blev sat sammen og hvem, der forestod udvælgelsen af deltagerne ( kriterier, faglige og politiske krav o s v) , men jeg har ikke kunnet finde noget af reel betydning herom - kun almindeligheder.

Sagen er vel i sin enkelhed, at typer som mig - der ikke har en naturvidenskabelig baggrund - er lidt på spanden, når man bliver spurgt om en holdning til videnskabelige / klimamæssige soørgsmål - man falder så tilbage på at "tro" på den ene eller den anden fløj/debattør/politiker o s v - d v s at bl a hele vores klimadebat bliver et politisk slagsmål mere end et koldt analytisk projekt, hvor man søger sandheden så godt man nu kan.

Og det gælder vel iøvrigt alle komplicerede videnskabelige forhold ? - og der er risikoen for, at religiøse , irrationelle og demagogiske typer samt bjergsomme kommercielle interesser stjæler initiativet og kridter banen op til skade for os alle.

Karsten Johansen

Et kjent vitenskapelig eksperiment: Froskens (dansk: frøens) illusjon når man varmer opp vannet den sitter i langsomt, fører til at den blir kokt. Den synes hele tiden at dette er da ganske behagelig, inntil det plutselig er for sent. Varmes vannet derimot hurtigt opp, hopper frosken ut. Mennesket er ikke klokere enn en frosk.

Den geologiske forsknings resultater er entydige: temperaturen stiger i perioder med høyt drivhusgass-innhold i atmosfæren, f.eks. for 55 millioner år siden (på grunn av gigantiske vulkanutbrudd der hvor nå Færøyene ligger, samt muligens store metanutslipp fra gasshydrater, det såkalte Paleocene-Eocene Thermal Maximum - PETM) hvor temperaturen i havoverflaten på Nordpolen steg til 25 grader i flere hundretusen år. Dette også stemmer nøye med all laboratoriekunnskap vedrørende drivhusgassers evne til å absorbere varmestråling og dermed holde den tilbake der hvor disse gassene befinner seg. Det er ikke fremlagt ett eneste holdbart argument som tilbakeviser ting som ble fastslått om disse gassenes fysiske egenskaper allerede for over hundre år siden, og som lenge har vært elementært læreboksstoff i f.eks. kjemi og atmosfærisk fysikk.

Krolls link leder ikke fram til noen rapport, men jeg kan tenke meg at de fleste av de 650 ikke driver klimavitenskap men er diverse "forståsegpåere" med velkjente finansieringskilder (når Shell planlegger å gå over i sterkt forurensende oljesand osv. bak sin miljøprogressive mediefasade, setter de selvsagt noen til å spre desinformasjon) og har publisert helt minimalt - ellers ville nemlig deres vitenskapelige arbeid ha påvirka debatten.

At folk benekter fakta når disse ikke passer dem er like gammelt som menneskenes historie. De gamle grekerne myrdet som regel budbringere som kom med dårlige nyheter, og her er intet endret til vår tid, kun mordmetodene som nå er rent mediale. Men det spiller overhodet ingen rolle hva Kroll og andre utfra egen sjelslikevekts innbildte behov velger å frasortere i sin virkelighetsoppfatning - naturlovene tar ikke hensyn til våre illusjoner og ønskedrømmer og at storparten av menneskeheten synes å foretrekke den herskende nye middelalderens fascistiske/stalinistiske fornuftsformørkelse.

Når Vestantarktis er i ferd med å kollapse, som den nyeste forskning av verdens ledende glasiologer sterkt tyder på, og nedsmeltingen på Grønland medfører at ting forskerne har trodd tok titalls år nå skjer på et til to, velger selvsagt de herskende klasser kloden over fra amerikanske oljemagnater over kinesiske nymandariner til bin-Laden-klanen og alle deres medievrøvleres hærskarer å ignorere det, men det endrer intet ved fakta: naturen går sin gang, og konsekvensene vil ikke unnlate å vise seg, raskere enn de fleste aner.

FNs klimapanel overvurderer ikke, men undervurderer tvertimot grovt tempoet i den globale oppvarmingen - alle deres rapporter hittils har grovt undervurdert det faktiske forløp, f.eks. i nedsmeltingen på Antarktis og Grønland, tilbakesmeltingen av Nordpolisen osv. Eksplosjonen i skogbranner globalt er et fenomen klimapanelet knapt berører, og de gigantiske utslippene av metan fra opptøende permafrost i tundraens veldige myrstrekninger tar den seneste rapporten fra 2007 overhodet ikke med i prognoseberegningene.

Varmerekorder som ifølge FNs klimapanel skulle
inntreffe først om hundre år registreres allerede nå, og rapportens syn på oppvarmingens påvirkning av den globale matforsyningen er lallende optimistisk.

Hva skyldes dette? Politisk press og forskernes egen menneskelige angst for å se den ubehagelige virkeligheten i øynene. Det gjaldt da Churchill snakket for totalt døve ører om Hitlers opprustning på trettitallet, og det gjelder nå. Menneskehetens dominante typer faller for sin egen genetikk som fører til øyeblikksbetont egoistisk velværemaksimering. Frosken blir kokt, medmindre noen hjelper den. Dette prøvde også Bibelens klokere læremestre å bibringe sin samtid, f.eks. gjennem fortellingen om Esau som solgte sin fremtid for en rett linser. Men det hører til de utallige Bibelavsnitt som amerikanske medioter ikke kjenner til og/eller ikke begriper, fordi de ikke vil.

A'propos de republikanske politikere der ( tilsyneladende ! ) tager biblen alvorligt;
div. redneck's som vi morer os over;
muslimske fundamentalister;
verdensforsagende fakirer, osv.

bør man jo nok lige af og til huske F. Engels vise ord:

Det er OS der de troende, vi tror nemlig at de andre tror.

og

Der synes at være nogle påfaldende mønstre i de skræmmebilleder fra den store stygge ( ofte "religionsvanvittige" ) omverden - vore hjemlige medier præsenterer for os.

Ole Gerstrøm

En ting er mere sikker, end så meget andet. Nemlig at den næste istid nærmer sig. Den kan komme i løbet af nogle tusinde år, eller pludseligt indenfor et par årtier.

Kære Karsten Johansen.
Linket virker åbenbart ikke direkte , men så går man via senatets side og søgemaskine og finder en opdatering på
http://epw.senate.gov/public/index.cfm?FuseAction=Files.View&FileStore_i... .

Et spørgsmål for et spørgsmål: Hvorfor formulerer Ejvind Larsen videnskabens (oplysningens) eviggyldige og uopnåelige målsætning, sandheden, som et spørgsmål - en ny slags monoteisme, den videnskabelige guddom? (At spørge er 'jo' videnskabens metode, kun i krig spørger man ikke om noget.)

Anders Sinkbæk

Ahh, lommefilosofiske debatter. Altid underholdene.

Men spørgsmålet er vel ikke om der eksiterer en videnskabelig sandhed.

Hvis man som videnskabsmand starter dér i debatten med politikeren - så har man allerede tabt. Det er en filosofisk diskussion der har kørt i årtusinder og svaret kommer ikke her i lommeformat.

Spørgsmålet er vel, i denne sammenhæng, om politikkerne ved bedre end videnskabsmændene.

Politikere har på det seneste fået en tendens til at vide mere om økonomi, end landets økonomiske vismænd - og mere om miljø end verdens miljøforskere.

Og hvorfor ikke de har jo læst et memmo på 10 sider og de andre fjolser har jo kun studeret emnet i en 20-30 år.

Jeg regner med at sende bilen til reparation hos Lars Løkke næste gang - han ved sikkert mere om biler end min mekaniker!

Inger Sundsvald

Nå, men til det lommefilosofiske hører vel så, at jeg ikke kan få ”sjælfuldhed” til at passe ind i at:
”Hoffmeyer vil have den slags spørgsmål ind i biologi, lægevidenskab og (natur)-videnskab i det hele taget”

Og slet ikke i fortsættelsen:

”og jeg støtter ham fuldt og helt. Bl.a. ved henvisning til Darwin”.

Jeg er måske ikke særlig opvakt hvad den slags angår, og ville sætte pris på en mindre ”højpandet” udlægning, eller bare en forklaring på hvorfor.
Jeg kan kun selv få det til at passe med ”det frie valg” – har det noget med biologi m.v. at gøre?

”Sjælen” har naturligvis sin plads i hhv. hjertet, blodet, åndedrættet el.a., alt efter behag og ”frit valg”. Den kan jo også både være sort, smuk, forhærdet, dyb, fortabt m.v. Det har måske noget med naturvidenskab at gøre?
....
P.S.
Jeg er helt med på, at de konkrete og synlige beviser på klimaforandringerne og perspektivet ved DØV.

Hvilken videnskabelig sandhed? turde man næsten spørge? Mange dygtige og anerkendte videnskabsfolk påpeger at f.eks. solpletter kan have betydning for temperaturen på jorden; f.eks. var der vist udbrud af solpletter lige før den lille istid i 1600-tallet (som historisk tillod en vis svensk hær at gå over Øresund).....

Personligt mener jeg at det er tåbeligt at tro at man diktere naturen, at varmen og temperaturen kun må stige med max. 2 grader indtil år 2100; man burde i stedet satse på kraftig reduktion af CO2 udslippet i stedet for.

Og forklare Kina og Indien at hvis de ikke vil være med til det, må de selv om det; argumentet med at 'vi vil også have lov til at forurene' er et barnligt og barnagtigt argument. Danmark kunne her, som foregangsland, være med til at eksportere miljørigtig og korrekt teknologi til Indien og Kina f.eks.

Karsten Johansen:
Med opmærksomhed læser man dine indlæg, men her synes du tæt på at svare Ejvind Larsens spørgsmål med et ja. Ja. vi kender sandheden - men hele sandheden, og hvad så?

Ang. den videnskabelige sandhed: jeg synes at den bedste tilgang findes hos Popper der siger
at videnskabelige sandheder er hypotheser der endnu ikke er blevet falicficeret

Så vidt jeg kan læse er både Ejvind Larsen og Jesper Hoffmeyer noget uklare i deres problemformuleringer.

Umiddelbart før det EL citerer JH for, skriver denne:
”Desværre har det videnskabelige samfund bevæget sig hen mod en arrogant hævdelse af egen fornuft som identisk med fornuften slet og ret. I stejl modsætning til, hvad der ellers er blevet anset for videnskabens inderste styrke, dens systematiske tvivl, er enighed, konsensus, lige så stille blevet et positivt ord i videnskaben …”
Hvad han så illustrerer med, at
”den videnskabelige konsensus på klimaområdet er som bekendt, at situationen er skræmmende alvorlig, og det hverken kan eller bør politikerne selvfølgelig sidde overhørig. Men for videnskabens skyld finder jeg det stærkt bekymrende, at konsensus er blevet et ideal …”.

Men er det enigheden om ”at situationen er skræmmende alvorlig”, som han jo desuden mener, at ’politikerne selvfølgelig hverken kan eller bør sidde overhørig’, han ’finder stærkt bekymrende for videnskabens skyld’, eller er det den videnskabelige debat om årsagerne til de globale klimaforandringer, som han ganske vist ikke nævner i den sammenhæng, hvorfra EL citerer, men hvor Henrik Svensmarks omdiskuterede teori om betydningen af solvindens sammenspil med jordens magnetfelt og den kosmiske stråling for skydannelsen og de deraf følgende klimatiske forandringer her på kloden jo måske nok kan siges, at have været udsat for en noget ’arrogant’ afvisning med henvisning til ’(u)videnskabelig konsensusfornuft’?

EL begynder med at skrive at
” i Guds eget land, USA, kan republikaneren John Shimkus i Repræsentanternes Hus trøstende oplyse, at videnskabelige udsagn om ødelæggende oversvømmelser som følge af CO2-udledninger intet har på sig. For Gud sagde efter syndfloden, at han »aldrig igen« vil ødelægge mennesker med oversvømmelser. Det står i Bibelen.”

Hvis vi ser bort fra Shimkus’ ’bibelske argumentation’, så er det jo de
”videnskabelige udsagn om ødelæggende oversvømmelser som følge af CO2-udledninger” som eneste årsagsforklaringer for mulige fremtidige oversvømmelser, som Svensmarks teori stiller videnskabelig tvivl om.

Det er vel næppe f.eks. de videnskabeligt registrerede fakta, EL afsluttende opremser, JH finder bekymrende for den videnskabelige ’metodiske tvivl’, men derimod den videnskabelige konsensus om de teoretiske begrundelser og forklaringer på disse fakta, når han i sin bog prøver at argumentere for, at ” der er al mulig grund til at frygte, at tvivl og uenighed i stigende grund vil blive overhørt eller direkte undertrykt i det moderne videnskabssystem” og en passant prøver at illustrere dette med den fremtrædende ’klimadiskussion’.

Med venlig hilsen

I forholdet mellem hypotese og teori er teorien vel også underlagt skepsis og tvivl og heller ikke sandheden. Debatten synes før den bliver lutter filolgi mere at springe tilbage over Popper m.m.fl. til Immanuel Kant, idet fornuften (Vernunft) ej heller hos ham er sandhed eller udtrykker sandhed, selv i dens rene form. Spørgsmålet er også begrænset af bestemmelsen 'videnskabelig' (fremfor "findes en sandhed").

Niels-Holger Nielsen

Karsten Aaen

"Og forklare Kina og Indien at hvis de ikke vil være med til det, må de selv om det; argumentet med at 'vi vil også have lov til at forurene' er et barnligt og barnagtigt argument. Danmark kunne her, som foregangsland, være med til at eksportere miljørigtig og korrekt teknologi til Indien og Kina f.eks."

Nu er der ingen grund til specielt at skyde på Kina i denne sammenhæng. Se fx. her:

China begins transition to a clean-energy economy
June 8, 2009

eller her:

Falling Behind On Green Tech

By John Doerr and Jeff Immelt
Monday, August 3, 2009

Venlig hilsen

Niels-Holger Nielsen

PS

Spørgsmålet er, om vi kan lære dem noget?

Gorm Petersen

Menneskets formål kan umuligt være, at redde klimaet (se dog på vores opførsel).

Det må være at finde den tåbelige mekanisme som kan finde på at udløse BigBangs og få den demonteret.

Kun således kan vi sikre gravfreden.

Hvis nogen kan foreslå alternative formål, er de velkomne til at komme frem med dem.

Kan de ikke det, ser jeg intet alternativ til at få arbejdshandskerne på og løst opgaven så vi kan komme til at "sove i fred".

Steen Erik Blumensaat

>> Vinåndens<< erotisk gode, sande skønhed.
Det gode, sande, skønne. Manden, som Adonis.
Biseksuele græske adelsmænds forrestilling om dem selv, set gennem den erotiske rus øjne.
Fordrukken sludder fra tømmermænd plagede aristokrater.
Det gode i sig selv, det skønne i sig selv, det sande i sig selv.

Gorm Petersen

OK lade os give det en chance.

Når hjerneforskerne har isoleret den lille klump protein, der symboliserer velbefindenet (knap synlig for det blotte øje) kan vi bede om at få den sænket ned i et reagensglas fyldt med stoffer, der symboliserer højt velbefindende (kønshormoner og narko).

Jeg vil dog gerne have der går en snor fra reagensglasset og over til BigBang-afbryderen.

Hvis nu glasset skulle vælte !

Hvad er det reele sandshedskriterie, her og nu:

Et menneske i vort nuv. samfund - bedømmer sandhedsværdien af en modtagen yttring: Y,
( mestensdels ) udfra:

Er Y en indsigt der kan forbedre min
økonomi ( på kort/langt sigte )?

Og mennesket bedømmer følgerne af
Y's evt. udbredelse - udfra nøjagtig samme indstilling.

Findes videnskabelig sandhed?
Ja, der findes en vienskabelig sandhed:
At en erkendelse kun står, til den bliver afløst af ny viden.