Kommentar

'Godhedsindustrien' er i folkelig vækst

Det er velkendt, at Forenings-Danmark, som vi med rette kan være stolte af, stort set bygger på frivillig, ulønnet arbejdskraft, et folkeligt engagement, som er noget 'særligt dansk', og som udfoldes i snart sagt alle dele af samfundet
Det er velkendt, at  Forenings-Danmark, som vi med rette kan være stolte af, stort set bygger på frivillig, ulønnet arbejdskraft, et folkeligt engagement, som er noget 'særligt dansk', og som udfoldes i snart sagt alle dele af samfundet
19. august 2009

Det er velkendt, at Forenings-Danmark, som vi med rette kan være stolte af, stort set bygger på frivillig, ulønnet arbejdskraft, et folkeligt engagement, som er noget 'særligt dansk', og som udfoldes i snart sagt alle dele af samfundet, i sportens verden, i lejer- og grundejerforeninger, kirkelige og humanitære organisationer, i kulturelle institutioner, for ikke at glemme de politiske vælgerforeninger.

Hvad ville f.eks. Venstre være, hvis partiet måtte nøjes med regeringens tredobling af sit statsbetalte propaganda-apparat af spindoktorer til et årligt beløb tæt på 40 mio. kr., hvis partiet ikke havde sit landsdækkende net af aktive, som året rundt - og ikke blot i valgkampe - sørger for den folkelige kontakt.

DF's foragt

På tværs af politiske og andre interesser har det frivillige foreningsarbejde være respekteret, måske også fordi det ind imellem kan være en utaknemmelig tjans, men det påskønnes som noget værdifuldt og noget meget dansk.

Sådan har det altid været, i hvert fald ind til for nogle få år siden, hvor Dansk Folkeparti begyndte at tale nedladende om dele af det danske foreningsliv. Partiet hæftede skældsordet eller snarere håne-ordet 'godhedsindustrien' på en række humanitære hjælpeorganisationer. Det, at hjælpe folk i nød - både herhjemme og internationalt - bliver gjort til noget suspekt, lettere latterligt og navlepillende til understøttelse af egen godhed.

Partiets modvilje mod f.eks. menneskerettighederne og dermed også FN er velkendt, men hånligheden har også i flere år ramt engagerede danskere, som på alle niveauer yder en frivillig indsats til forbedring af menneskers vilkår. Det kan være indsamlere til Dansk Flygtningehjælp, ældre engagerede, som afløser hinanden bag disken i en Røde Kors genbrugsbutik, et projekt i Folkekirkens Nødhjælp - eller f.eks. sundhedspersonale, som under primitive forhold og med ringe økonomisk udbytte melder sig til Læger uden Grænser.

Nu viser statistikken, at danskerne trodser Dansk Folkepartis udanske mistænkeliggørelse og i stigende tal melder sig som frivillige i 'godhedsindustrien'.

Folkekirkens Nødhjælp, f.eks., har i år for første gang kunnet glæde sig over godt 20.000 indsamlere, Amnesty Internationals medlemstal er på få år steget fra 61.000 til 89.000, mens Røde Kors aldrig har haft så stor tilgang af frivillige som i dag. Med andre ord: 'Godhedsindustrien' er i overensstemmelse med det ægte danske i folkelig vækst.

Lars Weiss er BR- og folketingskandidat (S), København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Kristensen

Jeg tror Lars Weiss misforstår..."Godhedsindustrien" dækker ikke over de frivillige der af god mening gør en stor indsats.

Det dækker over de professionelle aktører der under dække af velgørenhed meler deres egen kage. Dette er både at misbruge folks tillid, at stjæle fra de allerfattigste (som pengene skulle gå til) og at gøre ubodelig skade på fremtidige muligheder for støtte til velgørenhed.

Bureaukraterne i Grønlandsfonden var et typisk eksempel på dette, ligesom mange administrationstunge bistandsorganisationer er i dag.

http://www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/Udsendelser/2009/01/hanshedtoft.htm

Claus Oreskov

Tak til Lars Weiss fordi han sætter fokus på spørgsmålet om frivilliges indsats og mistænkeliggørelsen af denne indsats. Desværre tror jeg at problemerne omkring godhedsindustrien går meget dybere end mistænkeliggørelse og hadekampagner; som jeg opfatter som en overbygning på det reale problem der er af økonomisk art. Faktum er nemlig at ngo´erne, og de frivillige organisationer gradvist gennem de sidste årtier er blevet ofre for den altomsiggribende økonomiske liberalisering. I dag er det lønnede medarbejdere man møder på gaden som indsamlere til velgørende formål. Organisationerne er blevet professionelle med faste medarbejdere og ikke til at skelne fra private firmaer. De få der stædig har frivillige medlemmer (for et syn skyld) har sat dem uden for al indflydelse. Organisationerne køres i det daglige af et lille professionelt sekretariat, eller en top styrede bestyrelse, og ingen af disse kloge hoveder kan selv se at de er blevet revet med at en global markedsorienterede bølge.
Op gennem 80´serne og 90´serne var jeg aktiv i en lille international ngo. Her var jeg vidne til at de fastansatte gradvist fik al magten over på deres hænder og hvordan de fik afskaffede de frivillige i organisationens bagland. Det er mit indtryk at mange organisationer gennemgik en lignende proces i de år! At en organisation stivner og bliver sin egen modsætning har Jean-Paul Sartre redegjort for i bogen: ”Kritik af den dialektiske fornuft” og mangt og meget at dette studie er brugbart for at forstå hvad der skedte. Sartre kunne bare ikke forudse den liberaliserings og markeds orienterings bølge der dengang skyllede hen over verden – for at forstå denne situation skal man tænke med Karl Marx.

Søren Kristensen

Jeg tror "Godhedsindustrien" afspejler det omgivende samfund ganske præcist og ligesom man finder vellønnede medarbejdere der, i det store og hele, meler deres egen kage, uagtet at de bilder sig selv noget andet ind, finder man også ægte filantroper og græsrødder, der arbejder gratis og eller gør sig umage. Vil man vide noget konkret, må man gå ind i de enkelte organisationer og vurdere fra projekt til projekt, fra menneske til menneske. Det andet er bare populisme, som nu navnet "Godhedsindustrien", der heldigvis efterhånden har mistet sin provokerende klang. Sådan er det jo, man skal kunne leve op til sit skældsord, hvis det skal virke efter den oprindelige hensigt.

Den største svinestreg, V, K og især O har begået i de sidste otte år, har været mistænkeliggørelsen af bl.a. Amnesty International, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, som alle er blevet hængt ud som en del af "godhedsindustrien".

Den form for beklikkelse af andres hæderlighed, blot fordi de sætter spørgsmålstegn ved DF's dagsorden, er typisk for den dæmonisering af modstanderne, som DF står for.

I år 2009 er ordet godhed blevet ensbetydende med blåøjethed og nasseri. Et mesterværk i demagogi - en svinestreg uden lige.

Lasse Wörner

Det fyger med artikler og kronikker om det uanstændige og udanske Dansk Folkeparti, som aldrig før. Godhedsindustrien må et eller andet sted alligevel føle sig trængt. Og så er det i øvrigt lidt komisk at godhedsindustrien, der jo som bekendt hader danske værdier hvis nogen sådanne overhovedet findes, altid anvender begrebet udansk i en negativ betydning. Man skulle ellers tro, at det at være udansk, var noget særdeles positivt i de kredse!