Kronik

Hvordan undgår vi, at nye lærere tabes på gulvet?

Frafaldet blandt nye lærere i folkeskolen er enormt. Alt for mange nyuddannede oplever vanskeligheder, når de rykker fra den ene side af katederet til den anden. Det skal der gøres noget ved, hvis vi fortsat skal tiltrække og fastholde lærerne, mener dagens kronikør
For mange er det forbundet med store problemer at være nyudknækket folkeskolelærer, fordi der bliver stillet for store krav til de nye lærere, siger Anette Storgaard

For mange er det forbundet med store problemer at være nyudknækket folkeskolelærer, fordi der bliver stillet for store krav til de nye lærere, siger Anette Storgaard

Heine Pedersen

Debat
26. august 2009

34 procent af nye lærere overvejer at sige op allerede inden for det første års ansættelse. Og næsten halvdelen af lærerne overvejer et karriereskift efter to år. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

Tallene taler deres tydelige sprog. For nye lærere kan det nemlig virke overvældende at begynde et arbejdsliv i folkeskolen. Vores opgave er derfor at blive bedre til at fastholde og tiltrække nye lærere.

Folkeskolen er netop begyndt igen. Det betyder, at nyuddannede lærere skal til at omsætte viden og pædagogiske metoder til praksis, samtidig med at de skal sætte deres præg på undervisningen og samværet med egne elever. Glæde og nervøsitet karakteriserer følelserne hos de fleste nyuddannede lærer.

Det er ikke underligt, for der bliver stillet store krav til den nye lærer - og ifølge statistikerne - måske også for store krav. Undervisningen skal tilrettelægges, der skal f.eks. vælges lærebøger, materialer, arbejdes med årsplaner og elevplaner.

Forberedelse skaber struktur og overblik, men risikoen for overforberedelse er en kendt sag hos mange. Det medfører i værste fald mangel på energi og påvirker lærerens fokus i forhold til overblikket og dynamikken i klassen.

Det er ikke ualmindeligt med mange forberedelsestimer, som skaber ubalance mellem arbejde og fritid. Men konsekvensen kan være stress, sygefravær og ulyst til arbejdet. Folkeskolen får derfor ikke den fulde glæde af potentialet og inspirationen fra nyuddannede lærere.

Overinvolvering

Lærerens pædagogiske praksis foregår i den konkrete relation til elever og forældre. Faglig og pædagogisk viden er vigtig, men erfaringer med at indgå i relationer er afgørende, da læreren i samværet med eleverne skal lære at bruge sig selv og sin egen personlighed som arbejdsredskab. Uerfarne lærere kan opleve denne side af jobbet som meget udfordrende. Det kan virke let og meget givende for de fleste at involvere sig i børnene - det skal de også, men det er også en side af jobbet, der kan slide allermest. Der er en risiko for overinvolvering i de forskellige børns problemer.

I relationsarbejdet må læreren sondre mellem at være professionel og privat og samtidig balancere mellem nærhed og distance til elever og forældre. Finde sine egne grænser i arbejdet, sin egen personlige lærerstil, påtage sig ledelse i klassen, skabe gode arbejdsvaner, omgangsformer, trivsel, håndtere konflikter i klassen og samarbejde og kommunikere med forældrene. Og forældrene har mange forskellige forventninger til, hvordan netop deres børn skal undervises i skolen.

Der er ingen nemme veje til den rigtige lærerstil. Det er en krævende udviklingsproces at finde ud af, hvad der virker for én selv og finde balancepunktet mellem nærhed og distance i relationen til børn og forældre, så man som ny ikke opbruger sig selv - og i sidste ende giver op.

Folkeskolen er i løbende forandring. Det giver på den ene side dynamik og udvikling og rejser på den anden side nye krav og forventninger. For skolen er det krævende, og det er nødvendigt at modtage nye lærere med stor opmærksomhed og omsorg, når de er nye i udviklingsprocessen.

De nye lærere må ikke ses som færdiguddannede, når uddannelsen på seminariet er slut. Det er først nu, de skal lære at undervise i praksis og drage erfaringer af den følelsesmæssige investering, der er i samværet med eleverne. Der er brug for plads og rum til at få den praktiske undervisning og samværet med elever (og forældre) ind under huden. Der skal fokuseres på trivsel og arbejdsglæde.

Plads til at udvikle sin egen personlige lærerstil kombineret med den rigtige støtte medvirker til en god oplevelse og en positiv udvikling. En indslusningsordning, hvor den nye lærer f.eks. kan læne sig op ad en erfaren lærer, to-lærerordninger, supervision og konkrete faglige input kunne være tiltag til en god start. I netværksgrupper for nye lærere kan lærerne i fællesskab få mulighed for at reflektere over rollen som lærer med fokus på dels at balancere mellem nærhed og distance og mellem arbejde og fritid.

Ensomhed

Arbejdspladsen har stor betydning for arbejdsglæden. Den enkelte skole og kollegerne skal være med til at dæmme op for den ensomhedsfølelse, nye lærere kan opleve, når de skal stå med ansvaret for en klasse.

Arbejdsmiljøforskningen giver en række bud på, hvordan arbejdspladsen kan medvirke til at skabe arbejdsglæde.

Glade lærere og børn er to sider af samme sag i en folkeskole, hvor alle har lyst til at møde op. Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere, oplevelsen af retfærdighed i forhold til f.eks. beslutninger på arbejdspladsen samt arbejdspladsens evne til at skabe et godt samarbejdsklima er væsentlige forhold for trivsel.

Arbejdsmiljøets seks guldkorn er andre pejlemærker, som den enkelte skole kan sigte efter for at støtte nye lærere i at trives med arbejdsopgaverne. Det handler om indflydelse, mening i arbejdet, forudsigelighed, støtte, anerkendelse, tilpas forventninger og krav til den enkelte.

Den nye lærer skal have indflydelse og frihed til selv at kunne bestemme i jobbet, men uden at blive overladt til sig selv, f.eks. i forhold til hvordan undervisningen kan gribes an, eller samværet med børnene skal foregå. At påtage sig ansvar og samtidig få støtte er en god basis for at udvikle troen på sig selv. Da udfordringerne kan være meget forskellige fra klasse til klasse, og derfor kræver noget forskelligt af lærerne, har forventningsafstemning og vurdering af egnede opgaver også stor indflydelse på trivslen.

Mening i jobbet og oplevelsen af at gøre en forskel er et af omdrejningspunkterne for arbejdsglæden. Her har den enkelte skoles tydelige og klare mål og værdier betydning for læreren og kan være en rettesnor for opgaven og samværet med eleverne. At se sig selv som en del af en fælles sammenhæng hjælper til at udfylde lærerrollen og samtidig selv vurdere, hvordan jobbet kan udføres.

En anerkendende arbejdspladskultur er central i fastholdelsen af nye lærere i jobbet. De nye lærere skal føle sig værdsat og regnet med, som nogle der kan tilføre skolen noget. Det styrker troen på én selv.

Erfarne lærere skal vise interesse for de nye lærere, se dem som en mulighed for ny inspiration og udvikling og vise mod til at bryde med indgroede rutiner. For den nye lærer er det centralt med en skolekultur, hvor det er muligt at tale om det, der er svært, og hvor man kan få råd og vejledning af erfarne kolleger. Hvis man føler, at det f.eks. er belastende at stille et spørgsmål eller sige, at noget er svært, kan det give en negativ oplevelse af kulturen på arbejdspladen. Den nye lærer får gavn af kollegernes erfaringer og rutiner, og de erfarne lærere kan få nye input og pædagogisk viden.

Utilstrækkeligt

Flere skoler og kommuner har forskellige aktiviteter i gang for at støtte nye lærere i at komme godt i gang. F.eks. vil Københavns Kommune introducere alle nye lærere til lærergerningen f.eks. via en mentorordning. Gode initiativer, men der er brug for en sammenhængende afprøvning af aktiviteter og indsamling af erfaringer med henblik på en konkret metodeudvikling i forhold til skolen som ramme for overgangen fra seminarium til folkeskole. Den enkelte skole som arbejdsplads spiller en stor rolle i fastholdelse af de nye lærere. Det kræver en stor indsats, hvis vi skal undgå, at nye lærere tabes på gulvet.

Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og Forskning (BAR) og arbejdsmiljørådgiverne ALECTIA har udarbejdet temahæftet 'Ny lærer', der giver en række gode råd og konkrete værktøjer til at integrere nye lærere bedre på landets skoler. Her kan ledere, kolleger, tillids-, sikkerhedsrepræsentanter m.v. lade sig inspirere og være med til at sikre, at den nye lærer kommer godt i gang med lærergerningen.

Anette Storgaard er organisationspsykolog og arbejdsmiljørådgiver fra ALECTIA A/S

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her