Kronik

Islands lange vej til EU

Flertallet af Islands befolkning bakker op om Islands ansøgning til EU. Men selv om landet opfylder mange EU-krav, skal en række knaster alligevel ryddes af vejen, før et medlemskab kan blive en realitet
Især efter mange bankers sammenbrud spiller fiskeri 
 en stor rolle for Islands økonomi. Det er derfor afgørende, at landet kan bevare forbuddet mod udenlandske investeringer i det islandske fiskeri - også selv om landet bliver medlem af EU.

Især efter mange bankers sammenbrud spiller fiskeri
en stor rolle for Islands økonomi. Det er derfor afgørende, at landet kan bevare forbuddet mod udenlandske investeringer i det islandske fiskeri - også selv om landet bliver medlem af EU.

Steffen Ortmann

27. august 2009

Er der en by, der befinder sig i finanskrisens slagskygge i august 2009, er det Islands hovedstad, Reykjavik. Og de seneste måneder er samfundet kun blevet mere splittet.

Som et kæmpemæssigt kvæstet insekt ligger det monumentale koncerthus ufærdigt hen på havnen i Reykjavik. Ambitionen var, at det skulle matche operaen i Sydney. Som adskillige af mine islandske samtalepartnere betroede mig, har det 400 flere siddepladser end operaen i København. Finanskrise eller ej - der er politisk enighed om at dette projekt skal færdiggøres.

700 km længere mod nordøst i den lille kystby Raufarhöfn er byens eneste attraktion, svømmebadet, blevet lukket indtil videre, fordi det er slidt ned. Ekspeditricen som troligt møder op hver dag, uanset lukningen, betror mig, at det skyldes, at kassen er tom - også som følge af finanskrisen.

>Men i en kold tid er der alligevel noget, der samler: I finanskrisen, hvor langt de fleste banker kollapsede, står mere end 80 procent af islændingene bag den ansøgning om optagelse i EU, der blev afsendt medio juli.

>Reaktionen fra Unionen faldt prompte. Såvel det svenske formandskab som udvidelseskommissær Rehn hilste det islandske udspil velkommen.

Baggrunden er, at Island - hvis vi tillader os et øjeblik at se bort fra finanskrisen - er et særdeles velfungerende land. Med baggrund i EØS-aftalen opfylder landet allerede i dag mange af EU's krav, når det gælder f.eks. miljø og arbejdsmarked.

I realiteten er 22 ud af 35 forhandlingskapitler afsluttet som følge af Islands medlemskab af EØS og Schengen. Vist er der udvidelsestræthed i EU i øjeblikket, men det må være en fordel for Island, at det er et lille land med kun 300.000 indbyggere og derfor en overkommelig mundfuld for Unionen. I diplomatiske kredse spekuleres der i en model, hvor et syd- og et nordeuropæisk land - Kroatien og Island - måske allerede i 2012 kunne optages samtidig. >

Stadig EU-modstand

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Og i Altinget var det kun 33 mod 28 medlemmer, der stemte for ansøgningen. Af de 33 stemte de venstre-grønne (svarer til SF i Danmark) kun ja, fordi partiet er i regering med Socialdemokraterne. Statsminister Jóhanna Sigurardóttir havde gjort det klart, at faldt forslaget, faldt regeringen også.

De venstre-grønne vil gerne demonstrere, at de har bevæget sig fra protestparti til regeringsdueligt parti. Men deres udvikling kan på ingen måde sammenlignes med udviklingen i vores hjemlige SF gennem de seneste 25 år, hvor det internationale samarbejde i Europa ikke ses som en trussel, men som en mulighed for at fremme også en 'socialistisk' dagsorden.

>Den nye interesse for EU bygger på kviksand i den forstand, at den er så tæt forbundet med finanskrisen. I islandske regeringskredse lægges der heller ikke skjul på, at landets status som EU-ansøgerland forbedrer kreditværdigheden og stillingen i forhold til Den Europæiske Centralbank.

Kun en tåbe undervurderer EU-modstanden på Island. Her spiller de stærke følelser omkring landets uafhængighed fortsat en afgørende rolle. Glem ikke, at Island er et ungt land, der først blev uafhængigt i 1918 (i personalunion med Danmark) og republik i 1944. Uanset hvor mange skåltaler, der bliver holdt om, at suveræniteten i klassisk forstand er en død sild, så våger islændingene over deres selvstændighed.

Den stolte Bjartur fra Haldor Laxness Frie Mænd er i højeste grad en levende realitet for unge såvel som ældre islændinge. Tankegangen er: Hellere fattig og rank end rig og slavebunden.

Oprindelig ønskede Island ikke engang at deltage i FN, og aftalen med amerikanerne om at benytte Keflavik-basen under Den Kolde Krig, var både kontroversiel og behæftet med stærke reservationer.

Flere knaster

Man behøver ikke hyre nogen spindoktor for at føre nej-kampagne på den baggrund; den tidligere statsminister David Oddsson gør det allerede, idet han spiller på de nationalistiske strenge, hvor det nærmest fremstilles som om, at Island kan leve af fisk og får alene. Men Oddsson er i dag en af de mest upopulære skikkelser i Island efter, at han i de sidste fire-fem år indtog posten som nationalbankdirektør. Efter almindelig opfattelse - i befolkningen og i regeringen - havde han et stort ansvar for den ødelæggende finanskrise. Det var et folkekrav, som tvang ham til at træde tilbage tidligere på året.

Mange EU-modstandere peger på, at det må række med EØS-aftalen. Omvendt peger tilhængerne på det forhold, at Island ikke får den politiske indflydelse inden for EØS - men må tage til takke med, hvad EU-landene har forhandlet sig frem til.

Den anden knast er selvfølgelig fiskeriet og i mindre grad landbruget. Man skal ikke mange mil uden for Reykjavik for at forstå, hvor stor en rolle fiskeriet spiller i de mange små kystbyer. I tørre tal udgør fisk 40 procent af eksportindtægterne og en seks-syv procent af den samlede beskæftigelse. Med sammenbruddet af mange banker er fiskeriets betydning i disse år stigende.

For Island er det først og fremmest afgørende at bevare landets 200 sømil grænse og forbuddet mod udenlandske investeringer i islandsk fiskeri (men ikke i forarbejdningen).

Det hører med i billedet, at der en stigende politiker- og politiklede på Island i lyset af finanskrisen. Mange er blevet kastet ud i arbejdsløshed, som fra september 2008 til juni 2009 er steget fra 1,5 procent til ni procent.

Hver lørdag har der de sidste mange måneder, været protestdemonstrationer uden for Altinget. I særlig grad er den såkaldte Icesave-sag en tikkende bombe. Den handler om islandske bankfilialers indskyderforpligtelser over for kontohavere i Storbritannien og Holland, som de islandske skatteydere i sidste ende kan komme til at hænge på. Det er ikke peanuts, der er tale om - det skønnes, at regningen til skatteborgerne kan komme til at ligge på hen ved en tredjedel af landets årlige produktion. Den politiske krise foranlediget af Icesave-sagen spidser til i disse dag, og det er helt uafklaret, om regeringen klarer skærene.

>Politisk uenighed

Også udadtil er 'Icesave' mere end en sten i skoen. Den internationale valutafond, som har spillet en vigtig rolle som redningsmand under krisen, vil have et kritisk fokus på, om sagen bliver håndteret tilfredsstillende. Og såvel Storbritannien og Holland vil kunne forsinke Islands vej mod EU-medlemskab, hvis ikke problemerne bliver løst. Hvis optagelsesforhandlingerne afsluttes med en aftale om optagelse af Island i EU, skal spørgsmålet ud til en folkeafstemning. Her bliver det op ad bakke: Meningsmålingerne har i en årrække tegnet et ret stabilt billede: En tredjedel er imod EU-medlemskab, en tredjedel for, og tredjedel ved ikke.

For EU-tilhængerne er der således ikke ret meget at tage af. Hertil kommer, at eventuelt islandsk medlemskab af Unionen vil forudsætte en ændring af landets forfatning, der ikke som den danske fra 1953 tager højde for, at Island kan tilslutte sig et så forpligtende samarbejde som det europæiske. Endelig vil selve forhandlingsprocessen blive vanskeliggjort af, at S-SF-regeringen internt er dybt uenig om EU.

På den anden side er erhvervslivet og fagbevægelsen i stigende grad positivt indstillet til islandsk medlemskab af EU - bortset fra fiskerierhvervet. Selv de intellektuelle, der ellers har dukket sig, er ved at komme på banen: For nylig skrev en række universitetsprofessorer et åbent brev, hvori de fastslog, at et EU-medlem-skab er i Islands grundlæggende interesse ud fra et økonomisk synspunkt.

Set fra et dansk synspunkt er det interessant, at hvis Island bliver medlem af EU, for da vil det nordiske islæt i samarbejdet blive styrket. Det hører også med til billedet, at den islandske udvikling har skabt fornyet interesse for EU på både Færøerne og i Norge, hvor bl.a. formanden for Stortinget, Jagland, har udtalt, at nu må de norske partier tage debatten om, hvorvidt et eventuelt islandsk EU-medlemskab får EØS-aftalen til at vakle, samt hvad der er mest i Norges interesse. Hvis Island opnår en god fiskeriaftale vil det utvivlsomt også påvirke holdningen til EU hos kystbefolkningen i Norge.

>Selv om vejen til Islands medlemskab af EU nok bliver lang, er det et fascinerende perspektiv, der tegner sig: En genforening af Norden og større gennemslagskraft for nordiske værdier om velfærd, bæredygtighed og ligestilling - på den europæiske og globale scene.

Erik Boel er landsformand for Europabevægelsen og forstander for Europahøjskolen på Kalø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu