Det er et lille ritual. Når der er et par mennesker eller flere på besøg i min kolonihave på Amager Strand og solen skinner skåler vi for Svend. Jeg kan også gøre det helt alene på en rigtig dejlig dag i haven. Tak Svend, siger jeg så bare.
Kolonihavernes historie i Danmark er ikke blot en historie om frisk luft og friske gulerødder til de mennesker der omkring år 1900 vandrede fra land til by og blev arbejdere eller sporvognskonduktører i trange lejligheder. Det er også historien om en flugt fra en nedlagt haveforening til etableringen af en ny hver gang kommunen, staten eller en privat grundejer fandt mere lukrative muligheder for de områder i udkanten af de store byer hvor kolonihaverne blev anlagt på kortfristet leje. Undertiden for kortfristet til mere vedvarende vækster end gulerødder.
Haveforeningen Amager Strand, hvor jeg holder til, er et resultat af denne fordrivning fra bondejord som blev til kolonihaver som blev til industrigrunde og som til sidst blev skubbet helt ud i Øresund på en losseplads der var inddæmmet havbund. Længere ud kan man ikke komme - men den tidligere losseplads blev en af Københavns Kommunes mest attraktive byggegrunde med havudsigt og var på vej til at blive en del af kommunens handel for at finansiere etabler
ingen af den nye badestrand på Amager Strand.
Ritualet lever
Daværende miljøminister Svend Aukens nedsættelse af et kolonihaveudvalg med senere vedtagelse af kolonihaveloven i 2001 satte en stopper for haveflugten ud i havet og ingenting. Ikke nogen reform eller betydelig lovgivning, men alligevel en svær lov at få igennem, fordi modspillerne var stærke lokale private og kommunalpolitiske interesser, som han har skullet lokke for eller vride armen rundt på. Haveforeningen Amager Strand har nu i følge Svend Aukens kolonihavelov status af varig have, som det hedder. Det betyder, at der stadig skal forhandles om lejens størrelse med Københavns Kommune, men der kan ikke på grunden være andet end kolonihaver.Og sådan er det over hele landet, så længe den enkelte haveforening opfylder simple regler om ikke at lade markedet bestemme prisen på et lille træhus på en lejet grund med gulerødder.
»Det er den lov eller det politiske resultat, jeg er mest stolt af i hele min politiske karriere,« sagde Svend Auken ved gravøllet for Ebbe Kløvedal Reich i Vartov for fire år siden. Siden har han gentaget det. Der dyrkes ikke mange gulerødder mere i de danske kolonihaver, men der er masser af frisk luft og blomster, og det er måske ikke engang Svends vælgere længere, der har en lille have med grusgang og georginer i byernes udkanter.
Måske vil nogen mene, at kampen for kolonihavernes bevarelse er et nostaligisk bagstræb i markedets styring af, hvem der må være hvor, men det er kendetegnende for en stor mand, at han gjorde en lille sag til sin største. Så ritualet vil leve i kolonihaverne: Tak Svend.
Nyd det så længe det varer.
Det frie markeds sorte præsteskab, strimmel-regnerne på kammerat Rasmussens nye Venstrefløj, skal nok komme efter Jer.
Æret være Svend Aukens minde og hans mange gode gerninger, men det var også ham, der fik gennemført Øresundsbroen som en bilmotorvej efter en mærkelig forhandling, hvor både han selv, som dansk socialdemokratisk leder og den svenske socialdemokratiske statsminister var for en jernbanetunnel uden motorvej, da de gik ind til mødet og for en motorvejsbro, da de forlod mødet, med henvisning til at det var det eneste, som den anden ville acceptere.
Svend Auken gik også med til at tillade Fisketorvet og Fields og ekstra store varehuse i de store byer, selv om det egentlig var imod hans egen glimrende lovgivning imod for mange og for store varehuse og storcentre.
Bare lige et par bemærkninger, nu Amager nævnes.
Ja, det er ikke let at vide hvad der foregår i politik og hvilke handler der indgås. Havde Svend Auken nu været en diktatortype som Pia Kjærsgaard, med en magt som ved at bruge den til at true med at gå, og dermed vælte en regering, havde meget sikkert været anderledes.
Den magt han havde blev ikke brugt i anden tjeneste, end at arbejde på det demokrati går ud på, nemlig at samarbejde og finde fælles løsninger. Og så som artiklen beskriver, at gå op i også de ”små” sager.
Hvad har Pia Kjærsgaard i øvrigt udrettet for kolonihavefolkene – andet end at nasse på deres folkelighed og image?
Helgenkåring og hukommelsessvigt går ofte hånd i hånd.
Vis mig den politiker som aldrig begår fejl og som alle kan være enige med i et og alt. Så skal jeg æde min gamle hat.
Der er med garanti kolonihaveejere, som synes det er surt at ”det frie marked” ikke kan bestemme prisen ved salg. Jeg kan forestille mig hvilke priser der ville være gældende, og også hvem der ville have råd til at anskaffe sig en have, hvis der var frit slag for ”markedskræfterne”.
Jeg kan oven i købet levende forstille mig at kolonihaver ville blive, ikke alene et investeringsprojekt for de finanssmarte, men nogle helt forvandlede områder, som man absolut måtte eje for at være med på noderne.
Det var virkelig en bedrift af Svend Auken, at han fik forpurret dét. Og det er i den grad usmageligt at forsøge at miskreditere denne bedrift.
Inger,
der er faktisk en forening eller flere som har prøvet at blive undtagen fra loven på op til flere måder, men som ikke fik deres privileg.
Thomas Holm
Ja, jeg ved det godt. Og det glæder mig helt ind i min inderste ”sjæl” at det ikke lykkedes ;-).
Netop Øresundsbroens komme gav startskudet til min families flytning til midtsjælland.
Den bro blev gennemført på den mest udemokratiske måde.
Den bro fratog os vores rekreative områder og en massiv beb6ggelsesprocent har bredt sig siden.
Deruodover har jeg kun roser til overs for Svend Auken. fin mand
Ikke et ondt ord om Svend, håber du kom det rigtige sted hen.
Derimod kunne jeg godt tænke mig at vide hvor mange DFere, der egentlig frekventerer kolonihaver?
De vil gerne have det til at være det danskeste danske
Rejser man rundt i DK og ser på kolonihaver, vil man
givetvis støde på mange "perler".
Som Bjørn Andersen engang sagde:
Jeg kan sgu også engelsk,
I have, You have, Kolonihave