Det er et tankespind, der er med til at ødelægge en bevidst og konstruktiv diskussion om kreativitet i samfundet. Hele konstruktionen er med til at underkende kreativiteten blandt almindelige mennesker.
Medierne må påtage sig et medansvar, fordi mange journalister i forbindelse med f.eks. Richard Floridas meget omtalte bøger og forelæsninger har viderekolporteret forestillingen om en kreativ klasse i en meget forenklet form. De konsulenter, der bruger Florida som guru, har tilsyneladende også set helt bort fra en af dennes få vægtige udtalelser: Alle mennesker har et kreativt potentiale!
Kreativitet er »egenskaber ved problemløsningsproces - hvor et centralt kendetegn er kombination af eksisterende videnselementer - som af en given omgivelse vurderes som nye og originale«. Nudansk Ordbog definerer kreativitet som »evnen til at få nye ideer og gennemføre dem«. Altså ikke en fastlåsning til hverken kunst eller en bestemt klasse.
På trods af at de samfundsmæssige gevinster er flere og åbenlyse, er kreativitet stedbarn i den overvejende del af samfundsudviklingen og nærmest et suspekt begreb for de toneangivende politikere, som, efter deres udtalelser at dømme, øjeblikkelig tænker: Det er noget med bongo-trommer og rundkredse - og skynder sig at udfærdige firkantede evalueringer.
Vi er ikke alle kreative
Ingen personer, intet fag har monopol på kreativitet. Det er afgørende at indse, at alle kan udvikles til at være kreative - på alle niveauer, i alle fag - og at det er en af de væsentligste veje til dansk velfærd, vækst og eksistens i det globale samfund.
Den sociale blindhed over for kreativitet er ejendommelig. Vi tager det som en selvfølge, at vi alle skal kunne læse, skrive og regne. Og som en selvfølge, at vi ikke alle sammen skal være kreative. Nu ser det ud til, at den første selvfølge alligevel ikke er det. Og det er på tide at gøre op med den anden.
Det er endnu ikke for sent for det danske samfund at arbejde målbevidst med at frigøre kreativitet og bruge den tværfagligt - men det er tankevækkende, at samfund som f.eks. det multikulturelle Singapore siden midten af 1980'erne har arbejdet bevidst med kreativitetsudvikling bredt i samfundet og i uddannelsessystemet.
Negative erfaringer
Fra 1997 i tre store bølger med vægt på at fremme alle landets borgeres evne til kreativ tænkning. Danmark har muligheden for at lære af både de positive og negative erfaringer fra Singapore.
Det kunne f.eks. se ud til, at den stærke vægt på fri konkurrence mellem skolerne ikke har givet helt de ønskede resultater samt at staten Singapore endnu styrer alt for stramt på nogle områder.
For Danmark er accept og brug af bred social kreativitet vejen frem. Danmarks økonomi er baseret på specialiserede varer, landbrug, service og ekspertise på en række områder - viden og kreativitet, der udspringer fra »middelklassen« og ikke fra de kunstnere og designere, som vi i den grad har forelsket os ulykkeligt i og helst ser som det danske flagskib i den store verden.
Tænker man sig om og ser på sammensætningen af dansk erhvervsliv og nogle af de største danske succeser med eksport og internationalisering, er det indlysende, at hele industrier er skabt på basis af netop evnen til at løse problemer/skabe nyt på en anderledes og overraskende måde.
Ofte løsninger som først virkede utænkelige. F.eks. eksporterer danske virksomheder inden for klima- og energiteknologi for mere end 50 mia. kr. om året. Og produkter som beton og byggematerialer har betydelig større eksport end designvirksomhederne. Men får ikke nær så megen bevågenhed, når kreativitet drøftes.
Kreativitet som begreb er bredere end det, mange snævert vælger at se som kreativt. I Danmark står vi over for at skulle skabe helt nye løsninger i sundheds- og plejesektoren i samspil mellem forskning, menneskelig indsats og teknologi i helt nye kombinationer. Løsninger som både kan give bedre velfærd her i landet og er eksportegnede.
Kreativiteten kan findes i mange former. Forudsætningen for at et samfund konstruktivt kan fremelske og anvende den er, at det menneskelige miljø opmuntrer til idéskabelse, har modet til at prøve nye tanker uden at spille Sorteper og ejer evnen og tolerancen til at acceptere og forstå mangfoldigheden i samfundet - og ikke bevidstløst mener, at specielle klasser eller geografiske områder har patent på kreativitet. Findes det kreative miljø, kommer de kreative processer.
Mange kreative ideer kommer frem, når der rundt om i mangfoldigheden af offentlige og private institutioner bliver stillet spørgsmål om det hensigtsmæssige i de nuværende fremgangsmåder, og der foreslås nye metoder og tankegange, der ofte forekommer utænkelige. Desværre bliver det som regel ikke optaget som kreativitet, men som udtryk for modsigelseslyst, naivitet og andre uheldige egenskaber - og derfor forbliver de utænkelige. Kreativitet på alle områder i samfundet er mindst lige så betydningsfuld som udvikling af nye produkter med nyt design. Det gælder sociale institutioner, på miljøområdet og på det kulturelle område.
Når det handler om administration, drift og andre rutineprægede opgaver, er anvendt kreativitet vigtig. Jeg har mødt mennesker fra mange forskellige livsgerninger, som har udvist stor kreativitet på tilsyneladende meget jordbundne områder. Frem for alt er en positiv modtagelse af nye ideer uden automatiske afslag grobund for kreativitet.
Social kreativitet
Det er den daglige, beskedne, men effektive kreativitet, der er grundlaget for det danske samfund i dag. Den skal vi ikke øde væk for mere spektakulære begivenheder, som kan være med til at profilere politikere og andet godtfolk. Kan vi udvikle den grundlæggende kreativitet og få den virkeliggjort i form af nye løsninger på problemer inden for f.eks. sundhedssektoren, transport og bolig, skal vi nok få råd til alt det udenoms, der er med til at gøre livet spændende.
Psykologen A. H. Maslow beskæftigede sig ikke kun med motivation, men også med kreativitet. Han sagde bl.a.:
»Det afgørende spørgsmål er ikke, hvad er det, der skaber kreativitet? Men, det er, hvorfor i Guds navn er ikke alle kreative. Hvor har vi mistet det menneskelige potentiale, Hvordan blev det forkrøblet? Efter min mening er det rette spørgsmål ikke, hvorfor mennesker skaber, men hvorfor mennesker ikke er kreative og innovative. Vi må holde op med at være overraskede over kreativitet, som om det er et mirakel at nogen skaber noget!«.
Der findes en social blindhed over for kreativitet. Social kreativitet er en overset dimension, undervurderet og accepteres ikke som de første skridt mod reel fornyelse. Kreativitet på alle områder i samfundet er mindst lige så betydningsfuld, som udvikling af nye produkter med nyt design. Det gælder sociale institutioner, på miljøområdet, på det kulturelle område.
Kreativiteten skal opmuntres og udvikles på både det materielle og det immaterielle område. Det er værd at fastholde, at kreativitet ikke er en værdi i sig selv. Det skal være kreativitet med omtanke. Kreativitet, der kan bruges - samtidig med der eksisterer en kunstens kreativitet sideløbende.
Og selvfølgelig har det noget med motivation at gøre. Jo mere der bliver lyttet til et menneskes ideer, og de behandles seriøst, jo mere motiveret og kreativt bliver det menneske. Hvad med den offentlige sektor?
Men, lad os for i alt i verden ikke oprette et kreativitetsråd, hverken med den ene eller anden sammensætning, men gennem bevidst bred kombination af aktiviteter og vidensspredning frigøre kreativiteten i Danmark.
Paul Hegedahl bor i Faaborg
