Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
29. august 2009

DF i spalterne

Bodil C.E. Nielsen, Tåstrup

Som fast læser af Information, næsten fra Informations barndom, glæder det mig, at Informations journalister opdaterer og oplyser mig om klima, energi og miljø, indvandrere og flygtninge m.m. på en interessant og begavet måde! To læsere gennem 40 år vil ikke anbefale Inf. til venner om et prøveabonnement, fordi de synes, at Information er blevet »alt for meget et talerør for DF« på trods af, at de anerkender, at Inf. har mange gode artikler.

Jeg synes, at det er nødvendigt at bringe DF's meninger og anskuelser, så jeg kan forholde mig konkret til deres udsagn, hvis jeg ønsker at

diskutere med dem! Desuden må vi huske på, at Inf. en politisk uafhængig avis.

De andres synspunkter

Klaus Flemløse, Ålsgårde

Hej Pia og Per (læserbrevsskribenter 25. august under overskriften »Flov smag i munden«). Hverken Regeringen, DF, Cepos, Bent Jensen eller Lomborg er min kop te. For at kunne argumentere imod dem, er det nødvendigt at kende til deres synspunkter. Derfor er det vigtig, at Information giver dem adgang til Informations spalter. Det er også vigtigt, at Information ud over de følelsesmæssige indlæg også giver adgang til mere seriøs analyser. Her er det nogen gange svært at trænge igennem til redaktionen, men heldigvis kan man komme til orde på bloggen.

JP, Politikken og Berlingske har dygtigt journalister, men alt omkring ledersiderne, kronikkerne og læserbrevene er ganske forfærdende. Hvis I er i tvivl om Information, så prøv en af de tre store dagblade en uges tid. Ved derefter at læse Information igen, vil den gode smag i munden vil vende tilbage.

Taget fra Information.dk's netdebat

Stram udlændingepolitikken

Carina Halby, Malmø

Jeg er ikke i tvivl om, at der er rigtig mange indvandrere i vores samfund, som gør det godt og som på forskellig vis er fuldstændig på linje med os andre. Altså har pligter i forhold til det danske samfund, som selvfølgelig også giver rettigheder. Men man må også konstatere, at udlændinge i det danske samfund bestemt ikke alene er en positiv ressource.

Som så mange andre danskere er jeg træt af at høre om den muslimske minoritetsgruppe, der åbenbart har svært ved at tilpasse sig dansk kultur og værdier. Jeg ærgrer mig over, at de problemstillinger, som den gruppe fremkalder, tager fokus væk fra vigtige politiske områder, som er meget mere væsentlige for det danske samfund som helhed.

Problemstillingen er analog i Sverige. Her tør politikkerne ikke åbne op for debatten. Endnu. Men den svenske befolkning ønsker en udlændingepolitik som vi har det i Danmark. Vi bliver respekteret for at have taget debatten op, selv om vi fejlagtigt blev kaldt for racister.

Vi skal prioriterer vores valg af politiske fokusområder og brug af ressourcer. Så hermed en opfordring til politikerne: Lav en yderligere stramning af udlændingepolitikken. Og en opfordring til alle utilpassede indvandrer: Skik følge eller land fly!

Vejen frem fra venstre mod højre?

Troels Toftkær, København Ø

Som mangeårigt socialdemokratisk partimedlem er man i stigende grad vænnet til at være taknemmelig for lidt, når det gælder udlændingepolitikken. Derfor tak til Henrik Sass Larsen, som bruger en tredjedel af sit synspunkt i avisen 25. august om den rette vej frem for centrum-venstre, til at lægge afstand til dem, der ikke er enige i den førte udlændingepolitik. Det kan kun betyde, at han og den socialdemokratiske partitop har et problem med udlændingepolitikken, og det er godt. For så er det stadig en mulighed, at man finder på noget bedre end at gøre centrum- venstre til en højredrejning, når det gælder flygtninge og indvandrere.

Lige ret for alle

Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten

Ernst Dahl har uret i sin kommentar 26. august, når han hævder, at der i dag findes en fælles interesse mellem danske arbejdere og kapitalister i at sikre danske arbejdspladser. Som vi ser det hver dag, investerer kapitalejerne pengene, der hvor der kan opnås størst profit. Det har ført til, at 'danske' virksomhedsejere systematisk har flytte industriproduktionen til Asien. Varetagelse af de danske arbejderes interesse i at bevare arbejdspladser i Danmark sker derfor bedst i et samarbejde med andre landes arbejdere og fagbevægelse om at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Det danske samfund er grundlæggende præget af de samme konflikter, som vi kan genfinde i andre samfund i dag og derfor er den megen snak om særlige danske værdier helt forfejlet. De værdier, det er værd at slås for: solidaritet, demokrati, ytringsfrihed, menneskerettigheder, frigørelse fra enhver form for undertrykkelse, er ikke specielt danske. De er både i Danmark og i resten af verden vokset ud af folkelige bevægelsers, som f.eks. arbejderbevægelsens og kvindebevægelsens, kamp. Det er i dette fællesskab, der kan hentes inspiration - ikke i DF's nationale 'fællesskab'.

For at forhindre at vi udvikler et samfund, der er præget af en totalitær tankegang, hvor alle skal underordne sig det, de fleste har defineret som de 'sande' værdier, har vi brug for den grundlæggende liberale idé, at alle borgere har lige rettigheder og at der skal være plads til at leve sit liv på den måde, man gerne vil, så længe det ikke betyder, at man undertrykker andre. Denne holdning er ikke blevet mindre rigtig af, at det efterhånden kun er Enhedslisten, der tør forsvare den konsekvent i den offentlige debat.

Janteloven

Claus Oreskov, Helsingør

Janteloven består af 10 paragraffer, men midtvejs i romanen En Flygtning Krydser sit spor afslører forfatteren Aksel Sandemose den 11. paragraf. I ugen der gik, blev der føjet en 12. paragraf til janteloven. Den henvender sig især til Naser Khader (K), men er ligeledes en formaning til enhver indvandrer, der tror, at integration er vejen frem! Den hedder i al sin enkelhed: Du skal ikke tro, du er en af os! >

Om 'Gudløse hjerner'

Per Bilde, uafhængig religionsforsker

Den 27. august skrev Anton Geist i Inf. en begejstret artikel på hele to sider om Lars Christiansen og Lars Sandbecks kommende bog, Gudløse hjerner. Hvad jeg her ønsker at påtale, er dels, at Anton Geists artikel var blottet for kritisk sans, dels at mine ører var ved at falde af, da jeg læste de to forfatteres udtalelser om deres erklærede fjender, ateisterne/nyateisterne. Anton Geists ukritiske fremstilling - og bogens udgivelse på Informations forlag - rejser det vigtige spørgsmål, om avisen dermed tilkendegiver, at den nu utvetydigt har taget parti imod ateismen og for den religiøse tros korsriddere. Og de to forfatteres udtalelser har virkelig rystet mig: Om deres ateistiske fjender udtaler de, at de er »selvfede skabsfascister«, at de ligner nazister og kommunister, at de er »totalitære«, at de er »lalleglade vidensskabsfundamentalister«, at de er uvidende om kristendommen m.m. Når disse udtalelser har rystet mig, er årsagen, at de er så åbenlyst usaglige, urimelige og generaliserende. Alt dette vil jeg i senere anmeldelser og artikler vende tilbage til. Her skal jeg til sidst blot konstatere, at de to forfattere med deres ord om, at de »ikke vil vende den anden kind til«, tydeligvis ikke engang har forstået deres egen religion.

Grisepolka i storblomstret protest-burka

Helene Vindsmark, København S

Det er beskæmmende at opleve de fascistoide tendenser, der løbende bliver stærkere og mere utilslørede i vort lille smørhul af et land. Utilslørede skal også muslimske kvinder være, og i hvert fald må de ikke bruge burka. Det skal forbydes!

I virkeligheden handler den diskussion da bare om at rejse endnu en hetz mod landets muslimer, og operationen er lykkedes til fulde. Hvis d'herrer og damer - politikere - virkelig er så tåbelige at vedtage et forbud, lover jeg at danse grisepolka foran Christiansborg hver eneste dag, mens jeg skråler mit hjemlands vemodige sange, iført en storblomstret protest-burka i pangfarver med pink gitter for øjnene.

Talmagi

Peter Nielsen, lektor på RUC

Kim Bach (KB) skriver i Inf. den 27. august, at regeringen puster statsunderskuddet op i prognosen for 2010 og at tallet '86' kan få stor betydning for næste folketingsvalg. Næppe. Alt tyder på, at valget først kommer i 2011. Til den tid vil alle de tal der skaber stor virak i disse dage være fuldstændig glemt. For i mellemtiden vil vi blive bombarderet med nye tal og prognoser i massevis - også fra Finansministeriet.

Regeringen ved naturligvis, at mediernes hastighed er høj og vælgernes hukommelse kort. Derfor skal prognoserne først og fremmest være positive lige før et valg. Det så vi op til valget i 2007, hvor regeringen fremlagde en 2015-plan, der viste, at fremtiden bød på glade dage med skattelettelser, mere velfærd, konstant lav arbejdsløshed og store statsoverskud. 2015-planen var et effektivt våben mod oppositionens pessimistiske budskab om, at der ikke er råd til både skattelettelser og velfærd. Økonomisk set er 2015-planen i dag helt malplaceret - en skønsang fra gamle dage. Men politisk set er 2015-planen en succes, for politik handler om at vinde valg, ikke om at få ret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu