Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
18. august 2009

Otte slag

Bodil Clausen, Haderslev

Det så unægteligt voldsomt, ud da aktivisten Christina Søndergaard fik otte knippelslag foran Brorson Kirke, og i Information den 15. august antager Ole Ankjær Madsen i et læserbrev, at det skete fordi betjenten var 'lidt ophidset'. At dømme efter såvel tv-billeder som politidirektør Johan Reimanns forklaring er årsagen nok snarere, at Christina Søndergaard ikke ville flytte sig fra kørebanen trods politiets forudgående fredelige anvisninger, før slag nummer syv og otte var faldet.

København vs. Teheran

Mogens Lindstrøm, Nibe

>København, Teheran. Demonstranter gennemtæves af politi. Lynjustits, pryglestraf. Til iranerne siger vi, at deres frihedsrettigheder bliver undertrykt. Til de ramte danskere siger vi, at de bare kan klage.

En 'omvendt grønlænder'

>Peter Fløe, Roskilde

I 1951 skulle 21 grønlandske børn partout tvangsfjernes fra deres hjemland og forholdsvise trygge opvækst og sendes til Danmark. I en påstået god sags tjeneste, men det kom der nu ikke noget godt ud af, og nu undskylder vi (dog på nær DF, selvfølgelig).

I 2009 skulle 22 irakiske børn med familie partout udvises fra Danmark og fra deres forholdsvise trygge opvækst i Danmark. Det sker i en påstået god sags tjeneste, som vist kaldes en 'fast og fair' udlændingepolitik. Hvem vil undskylde i fremtiden (selvfølgelig ikke DF)? Her var der ellers en chance for med forholdsvis begrænsede midler at gøre en positiv forskel og lære af historien. I stedet fortrækker vi at bruge forholdsvis ubegrænsede midler i Irak og Afghanistan uden at gøre nogen særlig >positiv forskel. Men selvfølgelig gør vi det i 'en god sags tjeneste'. Ak, ja, en ikke særlig elegant 'grønlændervending'.

Det mente Birthe Rønn Hornbech

Knud Vilby, Kastrup

I Jyllands-Postens Valgradio i november 2007 udtalte Venstres daværende retspolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech (V) sig om sagen om de omkring 400 irakiske asylansøgere, der ikke har kunnet sendes hjem, og som har siddet fire-seks-otte år i danske asylcentre.

Hun fremhævede, at de udgjorde »en særlig afgrænset sag, der skal løses«. >Hun understregede, at der må findes en løsning »ikke mindst for børnefamilierne«. Og hun sagde om disse asylansgøere, at de »ville også på et tidspunkt efter loven kunne få humanitær opholdstilladelse«.

Interviewet kunne endnu den 15. august 2009 høres på Birthe Rønn Hornbechs hjemmeside som folketingsmedlem.

Ansvar

Erwin Neutzsky-Wulff, forfatter

Hvad der nu sker med dem, der skal af sted, det kan vi sige, at vi ikke ved, og dem, der sætter andres liv på spil, gør kun, hvad de har fået ordre til, og den, der gav den, var skam ikke mig, og det var sikkert heller ikke dig, og dem, der knytter næverne i trods, det er i hvert fald heller ikke os, så kan vi alle melde hus forbi, det hedder med et ord: demokrati.

Står folkekirken på sin egen grund?

Elsebeth Birkblad, korleder og kirkemusiker

Beskæmmende for den danske folkekirke, hvis grundlæggende værdier og budskab er næstekærlighed, medfølelse og barmhjertighed, at blot 300 præster af den samlede præstestand i Danmark valgte at underskrive og støtte op om aktionen 'Gå i kirke på søndag' efter >den rystende og uanstændige rydning af Brorsons Kirken og anholdelsen af de irakiske flygtninge natten til torsdag den 13. august. > Måske betegnende, at man skal læse noget af det, man kunne ønske sig at høre i kirken, i forfatteren Carsten Jensens tale, bragt i weekendens Information (15.-16. august 2009)? Det giver al mulig grund til at overveje sit medlemskab af folkekirken.

Samvittighedskrise

Lisbet Vadmand, Ringsted

Carsten Jensen skriver, at hvad danskerne trænger til, er en stor rensende samvittighedskrise. Så sandt, men i Tyskland kom den først efter at landet nærmest var udraderet, og befolkningen direkte blev konfronteret med, og led under, deres egne handlinger og undladelser. Tyskernes forbrydelser begyndte også med bureaukratisk begrundede svinestreger, med flertallets accept.

Tak, Carsten Jensen

Ebbe Hertel, Vanløse

Tak for seks fremragende essays om journalistik og litteratur. For det første er de velskrevne, fulde som der er af medrivende beskrivelser af oplevelser fra virkeligheden og fra læsningen af bøger og artikler. Spændende iagttagelser og analyser. Og så noget der burde være en selvfølge, men langt fra altid er det: Argumentationen er i orden! Du kommer med dine holdninger og forslag og de er hele tiden fulgt op af begrundelser.

Også tak for din tale torsdag ved demonstrationen mod rydningen af Brorsons Kirke for irakiske asylsøgere, som blev bragt Information i weekenden under titlen: »Danmark har brug for en samvittighedskrise«.

Sundhed: Etik - ikke ideologi

Jacob Isøe Klærke, kandidat til Regionsrådet i Midtjylland (SF)

Jesper Schou Hansen (V) skriver i et læserbrev 13. august, at det er »bekymrende, når borgere skal lide under et politik ideologisk slagsmål«, når vi i bl.a. SF ønsker at stoppe favoriseringen af privathospitalerne. Men her tager han fejl. Indretningen af sundhedsvæsenet - om det er offentligt eller privat - er ikke en ideologisk kamp for andre end Venstre. For os handler det om etik.

Det danske sundhedsvæsen bygger på det etiske grundlag, at alle mennesker er ligeværdige og derfor skal behandles lige. Jeg frygter grueligt for den dag, hvor patienterne ikke længere behandles ud fra den enkeltes situation, men ud fra > personlig status, økonomisk formåen eller >samfundsøkonomiske beregninger.

Men det er denne sti, Venstre har ført os ind på. Den fremtid venter, medmindre vi tager et etisk opgør med privathospitaler og sundhedsforsikringer, som netop bryder vores fælles pagt, at den mest syge er først i køen - også selv om det er foran dig selv.

Israel/ Palæstina

Dorte Valentin Sørensen, Bagsværd

I Information 15.-16. august efterlyser Elin Landler i et læserbrev en god forklaring på, at venstrefløjen er efter 'det onde Israel'. Korrekt: der er mange andre lande, der er lige så slemme, hvilket dog ikke gør det bedre. En god begyndelse vil være at læse Slavoj Zizeks essay samme dag i 2. sektion. Derudover kan jeg oplyse, at vi er mange - ikke kun venstrefløjen - der interesserer os for problemerne, fordi vi håber at kunne have indflydelse på forholdene.

Israel er traditionelt tæt på Europa, og EU har oven i købet en såkaldt associeringsaftale om handelsforhold med Israel. Ironisk nok er den bl.a. baseret på overholdelse af FN's menneskerettighedskonvention. Denne, Genevekonventionerne og en dom fra den internationale domstol i Haag om den ulovligt opførte sikkerhedsmur, ignorerer Israel dagligt, ligesom de svigter deres egne tilsagn om ikke at udvide bosættelserne på Vestbredden.

Vi er således mange, der synes, at EU skal håndhæve samme principper i Israel, som vi er gået i krig for i Irak og Afghanistan. Desværre tillader pladsen ikke at nævne eksempler, men det er nemt at finde på internettet.

Dokumentation udbedes

Niels Chr. Sauer, Næstved

Andreas Rasch-Christensen, videncenterleder, hævder i kronikken i Informatios 13. august, at aldersintegreret undervisning i folkeskolen giver bedre resultater end årgangsdelt undervisning. Kan han dokumentere det?

Rapporten »Åldersintegrerade klasser - bra eller dåligt för elevernas studieresultat?« udgivet af Institutet för Arbetsmarknadspolitisk Utvärdering 2008 siger, at elever, der har gået i aldersintegrerede klasser, har signifikant ringere udbytte af skolegangen end elever, der har gået i årgangsdelte klasser. Har Andreas Rasch-Christensen anden forskning, han kan henvise til?

Hårnakket idyl

>Rasmus Graakjær, København K

I 18.30 TV Avisen (16. august) er topindslaget en reportage fra Haslev - en mindre (lille) stationsby i det sydlige Sjælland. Her er det lykkedes for det lokale politi at pågribe en indbrudstyv bag, bevares ca. 100 indbrud. Vi kommer med på politistationen og får fremvist tyvekosterne. Og jo, der er da både dvd-afspillere, ure og fladskærme iblandt.

På hovedgaden interviewer journalisten de lokale: Her er ingen underligt nok utilfredse med, at manden er pågrebet.

18.30 TV avisen skal fyldes med 'positive' historier. Problemet er nok, at den slags er der ikke meget journalistisk kød på p.t.

Der er desværre ikke meget 'feel good' i Brorsonnatten, de private sygehuse og rodet i politiets økonomi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu