Læsetid 6 min.

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
12. august 2009

'Grøn strøm' skal gøre en forskel

Søren Dyck-Madsen og Christian Ege, Det Økologiske Råd

Mange elselskaber reklamerer med 'grøn strøm'. Men oftest kommer den 'grønne strøm' fra eksisterende vedvarende energi som vind eller vandkraft. Dette har ingen ekstra effekt for klimaet. Dermed bliver kunderne let vildledt. Men enkelte grønne strømprodukter har en ekstra effekt, nemlig hvis man enten betaler ekstra til investering i ny vedvarende energi eller til annullering af CO2-kvoter i EU's kvotesystem.

Man skal ærligt fortælle forbrugerne, at det bedste er at spare på strømmen. Og dernæst fortælle, hvilke strømprodukter, som gør en faktisk forskel. Ellers finder forbrugerne en dag ud af, at de måske er blevet snydt, og vil reagere negativt over for at gøre en klimaindsats. Heldigvis vil klima- og energiministeren nu lave en branchestandard om 'grøn strøm'.

Det Økologiske Råd har udsendt et hæfte, hvor vi gennemgår effekten af de mange tilbud på 'grøn Strøm'. Vi anbefaler forbrugerne at:

•spare så meget som muligt på energien

•Købe strøm, hvor der fjernes udledningsrettigheder fra EU's kvotemarked

•selv investere i ny vedvarende energi produktion

•købe strøm, hvor der betales ekstra til opførelse af ny vedvarende energi anlæg.

Hvor bliver de danske politikere af?

Osama Al-Erhayem, Gilleleje

Forleden blev medarbejderne hos MAN Diesel i Frederikshavn indkaldt til et møde med direktionen og den tyske ejer MAN. 550 stillinger bliver nedlagt kommende måned, og produktionen flyttes til tyskland. Har man fulgt med i sin tid, da Burmeister & Wain blev afviklet, så kan man erindre aftalen mellem MAN og de danske forhandlere, at Skibsdieselmotor produktionen skulle fortsætte og forblive i Danmark.

Hertillands har man igennem generationer bygget verdens bedste dieselmotorer til skibe. Det svarer i sammenligning til SAAB-biler i Sverige og Opel i Tyskland.

Forskellen er bare, at man i Sverige og Tyskland greb til at råbe højt fra politisk side, da de respektive to lande for nylig så deres 'nationale bilmærker' truet af den igangværende økonomiske krise. Løsninger blev fundet for at bevare know how og produktion, der hvor den er hos SAAB og OPEL.

I Danmark er medarbejderne hos MAN Diesel tilsyneladende overladt til sig selv. Fra politisk side (regeringen) udtrykker man sympati (!) for medarbejdernes og byens slemme situation. Der bliver ej heller taget de nødvendige tiltag for at bevare dette danske klenodie af dieselmotor-produktionen i Danmark.

Dansk Folkeparti som bryster sig af danskhed og er fuldt optaget af at forbyde tørklæder for muslimske kvinder. Der bliver næppe tid og kræfter til at kæmpe for danske klenodier af et produkt og viden.

Aftalen med den tyske koncern MAN i sin tid om at bevare dieselmotor-produktionen i Danmark er der tilsyneladende ingen, der vil huske.

SF-støtte til reaktionen

Ole Thorbek, Værløse

MEP for SF, Emilie Turunen, afgiver 10. august den ejendommelig forklaring på SF's støtte til højrefløjens kandidat, Buzek, til formand for EU-Parlamentet, at Buzek også uden SF's støtte var blevet valgt. Buzek er i øvrigt så reaktionær, at SF m.fl. fandt det nødvendigt at afkræve Buzek en eksplicit erklæring om, at han ikke ville bekæmpe homoseksuelles og kvinders rettigheder, herunder kvinders ret til abort. En så reaktionær kandidat skriger da på et alternativ. Det er derfor helt ubegribeligt, at SF valgte at støtte den kulsorte reaktion på bekostning af en svensk SF'er. Hvad er forklaringen?

Hvad kvinder dog skal finde sig i

Jørgen Knuthsen, Borre

At være moder og samtidigt >passe sit arbejde - hvordan kan det nu gøres til en tragedie?

Informations journalister, Stampe og Abrahamsen, kan citere Katrine Winkel Holm for det vidundelige i at være mor på fuld tid og udearbejdende på deltid uden at gide spørge ind > til, hvordan økonomien i parforholdet så hænger sammen.

Det er da en lille smule ukritisk tilgang til emnet, som berører så mange mennesker.

Hovedparten af vestlige kvinder har i rigtig mange år haft fuldtids udearbejde, skal de nu offergøres en bloc, som lederen (8.-9. august) plæderer for?

»Jo det er en tragedie for de kvinder, der gerne vil være mødre og have et udfordrende arbejde,« står der i lederen, men det er ikke hvad Katrine Winkel Holm citeres for - hun > siger nemlig det modsatte: »Det er ikke en tragedie,« at man orienterer sig andeledes, når man får børn >.

Katrine Winkel Holm er måske ufrivilligt også helt særegen, når hun kan citeres for at sige: »Eller også skulle jeg have fundet mig det arbejde, som min mor havde. Hun var sygeplejerske, skolelærer - eller noget andet familievenligt

Oh, I kvinder, I skal dog gennem så mange manipulationer >.

Kønskvoter i fængsler

Peter Lawrence Brooker, byrådskandidat for Socialdemokraterne

Det diskuteres livligt i dette blads spalter, om der skal være kvoter for kønnene i bestyrelser i virksomheder.

Rimeligt nok, for der er masser af kloge kvinder, som kunne være i bestyrelser, men aldrig bliver spurgt, fordi kønsrollerne nu engang er som de er.

Desværre er det også sådan, at kønsrollerne bevirker, at mænd kommer oftere i fængsel end kvinder. I dag er der nogenlunde lige mange kvinder og mænd, der fungerer som dommer i byretterne. Desværre er der kun en tredjedel kvinder i landretterne og en ud af ti kvinder i højesteret. Fy føj. Men desværre er 80 pct. > i fængslerne mænd.

Hvis kønsrollerne er skyld i, at der er flest mænd i højesteret, er de også skyld i, at der er flest mænd i fængslerne. Snak dog om det.

Det hævdes - og med rette - at der er en del 'karrierekvinder', der ikke får børn. Det er klart trist, at disse kvinder ikke får børn, fordi der ikke er plads til det på grund af kønsrollerne. Men igen betinger kønsrollerne, at der er flere mænd end kvinder, der aldrig får børn. De mænd, der ikke får børn, har det problem, at de ofte har lav social status og er derfor dobbelt ramt. > Snak dog om det - og lad være med at lade som om, det kun er synd for kvinderne.

Seriøsitet efterlyses

Jan Vesterholt, Randers

Igen en sommer hvor laveste fællesnævner sætter dagsorden i medierne. Rovhunde som never ending nyheds-soap. Fru Kjærsgaards undsigelse af ministre i den mindretalsregering hun selv har skabt. Samme frue som kulturminister.

Seriøsitet efterlyses, ignorer det og dem som fortjener at blive ignoreret.

Seksuel uredelighed

Steen Schapiro, Frederiksberg C

KFUK's Reden fortsætter med at misinformere politikere og befolkning. Al respekt for deres sociale engagement - men Vibeke Lenskjolds udsagn i Inf. 10. august om, at »knap en pct. kvinder i prostitution erklærer sig som lykkelige i deres valg,« må sætte en ny rekord for uredelighed; de 'erklæringer' om 'lykke' har hun ingen oplysninger om.

I følge en af de få gode undersøgelser, der findes på området (vi mangler mere forskning), har 75 procent af sexarbejderne det ca. lige så godt eller væsentligt bedre end kvinder i andre erhverv, mens ca. 25 pct. er i forskellige grader af knibe, primært pga. af andre sociale problemer - det er her, der bør sættes ind. En dansk spørgeskemaundersøgelse fra 2004 viser tilsvarende data. Der er så langt fra 75 pct. til én procent, at misinformationen kun kan skyldes fordomme og tro. Eller politisk manipulation fra en statsstøttet interesseorganisation i forbindelse med S og R's kommende debat om sexkøbsforbud.

Eksperter og forskere, danske som udenlandske, understreger igen og igen, at vejen frem er rettigheder, indflydelse på egne arbejdsforhold og empowerment. For prostitution forsvinder ikke, og forbud vil gøre tingene væsentligt værre for de som er udsatte.

Lomborg

Pierre Turner, Frederiksberg C

Skyd Bjørn Lomborg op i rummet, så jorden kan ligge i læ for stråler >beskyttet af hans >inflateret ego.

Patentkrumspring

Lars Messell, Albertslund

Informations artikler om patentkrumspring får mig til at reagere. Det er muligt, at NOVO tjener penge på at lave patentkrumspring. Men NOVO's seneste patent på analoge insulinprodukter er ikke bare et krumspring. De analoge insulinprodukter har for mig og mange af >de af mine venner, som har insulinkrævende diabetes, >været et fremskridt. Produkterne har givet os større frihed i doseringen med insulin. Og en del af os er desuden sluppet af med de bandsatte problemer med >lave blodsukre, som 10.000 diabetikere i Danmark døjer med. Metaanalysen fra Cochrane af > effekterne af disse produkter viser jo faktisk også bare, at det ikke med sikkerhed kan hævdes, at produkterne ikke er til nytte i behandlingen af insulinkrævende diabetes.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu