Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
4. august 2009

Ytringsfrihed kan gradbøjes

Sacir Camo, Hjørring

Den irske præsident har underskrevet en blasfemilov, som indebærer, at det ikke længere er lovligt at håne, spotte eller latterliggøre religion. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt at se Jyllands-Posten, Dansk Folkeparti samt regeringen forholde sig tavse. Skyldes det alene, at Irland er et katolsk land og ikke som Tyrkiet et moderne muslimsk land? Lærdom; ytringsfrihed kan alligevel gradbøjes alt afhængig af, om det er muslimer eller andre religioner, der skal hånes, spottes og latterliggøres.

Det forkælede samfund

Peter Lawrence Brooker, byrådskandidat (S), Søborg

Som det fremgår af debatten i dette dagblad, er måden, man ser på de studerende, i de senere år blevet præget af, at vi har et forkælet samfund, der ser på borgerne som arbejdskraft, man kan flytte rundt på. Det er lettere at komme ind på et studium, hvis man starter med det samme. Alternativet er jo for eksempel, at en ung student arbejder i Netto et år og sparer sammen til en lang rejse. En yderst fornuftig måde at starte voksenlivet på, men nej, man vil hellere have, at de unge skynder sig at blive færdige, så de kan bruges i produktionen. Nok den samme tankegang som i det gamle Østeuropa og Sovjet.

Tilsvarende besværer nogens sig over, at unge mennesker ikke automatisk rejser fra familie og venner til Esbjerg, hvis de nu bor i København og Århus. Det er et forkælet samfund, der ikke anbringer uddannelsesstederne der, hvor ungdommen bor. Hvis Biva ikke kan sælge møbler i Esbjerg, men i København, flytter de deres butik til København. På samme måde bør man oprette uddannelserne der, hvor de unge gerne vil være.

Hvis det må være tilladt at citere NATO's generalsekretær, bør det ikke være systemet, men den enkelte, der tæller.

De unge er blot, som man kan forvente

Peder Meyhoff, Hinnerup

Kære Johannes Andersen.

Du er i Inf. den 31.7. citeret for at sige, at »unge ikke tænker på samfundet, men på hvad de bedst kunne tænke sig«. Ja, du siger sågar også, at de unge er »barnagtige«. Men de unge handler jo blot, som de er opdraget til.

De sidste syv års politik har jo netop handlet om at fokusere på egne interesser, om at rage til sig, komme foran i køen, hyppe egne kartofler osv. Kort sagt: at være egoister og skide på fællesskabet. Hvordan kan du dog forvente, at de unge vil handle anderledes end deres forældre?

Jeg synes, du skal give de unge en undskyldning og i stedet rette skytset den rigtige vej.

Det danske frisind?

Andreas Østergaard, Hasle

Lene Krusaa (Information den 29/7) er en uhyggelig eksponent for den bølge af intolerant puritanisme, som desværre bliver mere og mere fremherskende i den vestlige verden, også i Danmark. En holdning, der inkriminerer og sygeliggør visse samfundsgrupper, som ikke passer ind i det utopiske billede af et lastefrit, politisk korrekt menneske. L.K. udtrykker den formodning, at ganske almindelige mennesker, som ikke opfylder hendes idé om korrekt levevis, ikke selv er herrer over deres handlinger, men underlagt en ufrivillig afhængighed - altså syge - og kræver hjælp (af Big Mother?).

Hun plæderer i bund og grund for afskaffelse af friheden til at bestemme over eget liv, en frihed generationer, især kvinder og politisk ukorrekte grupper, har kæmpet for at opnå. Det er en både sørgelig og urealistisk holdning at have til sine medmennesker, og historien har vist, hvor farlig falsk sygeliggørelse og forsøg på ensretning kan blive.

Tilbagetrækning eneste løsning

Carsten Kofoed, København N

NATO's nye generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, har udtrykt USA's ønske om en forhandlingsløsning i Afghanistan. Knap otte år efter at USA og co. ville udrydde 'terrorismens arnested', søger de nu - hårdt såret - at undgå den totale ydmygelse. De vil forhandle med 'moderate talebanere'. Men disse forhandlingstoner er hørt før - uden resultat. De skal med deres 'budskab om fred' dæmpe den voksende hjemlige krigsmodstand, mens NATO optrapper krigen.

Taleban, som succesfuldt leder modstandskampen mod NATO-besættelsesmagten, har afvist forhandlinger, indtil NATO erklærer sin betingelsesløse tilbagetrækning. Og 'ekstremisterne' i Taleban - Afghanistans regering indtil NATO's invasion i 2001 - har fuldstændigt ret. Med invasorer og besættere kan man kun forhandle om deres tilbagetrækning, ikke om betingelserne for at blive accepteret af dem i sit eget land.

Der findes derfor kun én varig og moralsk løsning i Afghanistan, nemlig NATO's øjeblikkelige tilbagetrækning - og at lade afghanerne afgøre deres egen fremtid uden indblanding udefra.

Journalistisk selvmorder

Per Thygesen-Poulsen, Sorø

»Hun var narkokurer«, står der på plakaten den første dag i august for et blad, hvis navn jeg ikke vil besmudse mig ved at skrive. Det er et dobbelt karaktermord. Dels på pågældende unavngivne kendis, dels på journalisten selv. Journalisten bag disse ord - for en journalist er det vel - fortæller ikke den sandhed, at en person er blevet sigtet. Journalisten erklærer, at han eller hun ved, at sigtelsen er sand. Og det er usandt.

Vi skal ikke have censur. Jeg efterlyser ej heller selvcensur. Men respekt for sig selv, både som journalist og som menneske i samfundet. Den sidste rest af en sådan selvrespekt er forsvundet i plakatteksten, et selvmord på forsiden, forhåbentlig mod stor betaling.

Veloplagt Metz

Niels Hansen, Risskov

Veloplagt som sædvanlig svinger Georg Metz den 1.-2. august sin satiriske svøbe over kristendommen og alt dens væsen, herunder trosbekendelsen. I den forbindelse taler han om at være genopstanden, et ord som ikke indgår i trosbekendelsen. Jeg ved godt, at ordet er almindelig brugt, men jeg har aldrig forstået betydningen, og jeg tvivler på, at det findes i bibelen. Kristus er opstået fra de døde én gang for alle, ikke gentagne gange.

En god sommeravis

Kis Mary Kapel, Hørsholm

Det er med stor begejstring, jeg læser Information i disse hængekøjetider. Der er rigtig meget godt stof:

Primært tager I hånd om irakkerne. Dernæst bringer I Carsten Jensens essays. Endelig har I en leder (ks), der påpejer det farlige i, at problemers kompleksitet bortskæres. Fin Analyse. Det er en tendens, der florerer eksempelvis i radioaviserne, hvor alt pindes ud, så ingen sætninger er meget over fem ord.

Hvordan kan det undre nogen, at børn ikke honorerer skolens krav, når forældreskarens evner til at behandle kompleksitet massivt og dagligt forringes. Har I selv en lille rem af huden? I den nystartede serie, Det økonomiske paradigme? Initiativet til serien opvejer den lille tendens. Vi glæder os over det og ser frem til fortsættelsen.

Man kan sige nej tak til reklamer

Søren Ravn Jensen, vicedirektør for privatkunder i Post Danmark

Jens Frederiksen skriver (Inf. den 31/7), at det er umuligt at frabede sig reklamer. Hans påstand er, at Post Danmark ved et 'nej tak' blot lægger reklamerne i et omslag og uddeler dem alligevel. Det er ikke rigtigt. Vi har forpligtet os til at overholde Forbrugerombudsmandens retningslinjer for 'Reklamer - nej tak', og hvis man er tilmeldt denne ordning, modtager man ikke tryksager, som Forbrugerombudsmanden betragter som reklame.

Post Danmark har ingen interesse i at levere forsendelser, som modtageren ikke ønsker. Når man som tilmeldt 'Reklamer - nej tak' alligevel modtager information fra offentlige myndigheder o. lign. i et blankt omslag, så er forklaringen, at vores sortering foregår maskinelt. Der er altså på ingen måde tale om et forsøg på at omgå reglerne.

Fråds med energien

Ole Tange, Frederiksberg

Regeringen mindede os i den forgangne uge om, at vi skal spare på energien. Det trækker desværre fokus væk fra det vigtigste: Produktionen af energien. Vi skal ikke leve som huleboere; i stedet skal vi frit bruge løs af energien - vi skal blot sikre os, at energien kommer fra vedvarende energikilder.

Når vi tænder for tv'et, kan vi sørge for, at elselskabet køber grøn el fra vindmøller og vandkraftværker. Når vi sætter os i bilen, kan vi sørge for, at bilen er elektrisk og kører på samme grønne el. Vi kan opvarme boligerne med solenergi, jordvarme, biobrændsel eller grøn el; og når vi tager flyveren, kan vi vælge fly, der bruger biobrændstof.

Teknologien til at få al sin energi fra vedvarende energikilder eksisterer i dag. Ved at bruge løs af den vedvarende energi er du med til at skabe et marked for vedvarende energi og på sigt gøre den billigere. Vær derfor med til at flytte debatten væk fra energibesparelse, og lad os i stedet koncentrere os om overgang tilvedvarende energi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu