Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
3. august 2009

Uddateret prispolitik

Ole Kløcker, Kbh. V.

Hvornår får vi en realistisk prispolitik i detailhandlen? Priser, der eksempelvis ender på 95 og 99, eksisterer jo ikke udover i den forvrængende annoncering, der sukcesfuldt skamrider super-markeder og kæder. 24.99 er lig med kr. 25, men ingen tørse den afslørende sandhed i øjnene, og derfor luller vi os i ikke alene et falskt, men også forkert prisbillede. Er det den danske mentalitet, at man ikke vil se virkeligheden i øjnene?

At udvise respekt

Morten Bro, Broager

Anne Baagø (Kirkeasyl) udtalte, at danske myndigheder ikke har forstået, at hjemsendte irakere er mennesker. At hun har ret, ses ved at man fra dansk side fik smidt nogle irakere ud -men de danske myndigheder magter i flere tilfælde end ikke at udvise meget anstændighed og medmenneskelighed til at få 'udvist' irakernes personlige ejendele indenfor en måned! Det er åbenbart nemmere at udvise mennesker! Tankevækkende ...

En historie, der gik agurk

Sebastian Lang-Jensen, Informationskonsulent, Den Danske Europabevægelse

Historien om den krumme agurk er en historie om en dansk succes med utilsigtede konsekvenser. Således også i Kristen Bjørnkjærs ellers udmærkede 'På banen' den 30. juli. I den brede offentlighed står den krumme agurk som symbolet på overflødige EU-regler og - endnu værre - EU's stadige indblanden i små ting som naturens evne til at avle lige agurker, der kan stables ordentligt. Det er både tragisk og komisk, at historien har opnået en sådan status, da forslaget om agurke-kategorier såmænd stammer fra danske gartnere. I mange år havde et været praksis på grønttorvet at klassificere agurker, så forhandlere kunne være nogenlunde sikre på antallet af agurker i en kasse. Den idé førte gartnernes organisation, GASA, videre i systemet ved etableringen af det indre marked, hvor det til sidst blev vedtaget på EU-plan. Kort sagt en fin historie om den lille gartners vellykkede kamp for at få indført nogle forbrugervenlige regler i det store tunge system. Men ak, snart efter tog en dansk borgerlig politiker reglen op som eksempel på EU's regeltyranni, og siden har den haft sin faste plads i den danske EU-debat. Det er nu slut med Mariann Fischer Boels beslutning om at afskaffe agurke-reglen. Hurra - den danske fornuft sejrede over EU-systemet. Nej, faktisk ikke. EU er nemlig ikke andet, end hvad der bliver puttet ind i det. Det, der i virkeligheden er sket nu, er, at hensynet til debatten har sejret over hensynet til gartnerne. Altså to interesser over for hinanden - ikke EU over for Danmark. Om ikke andet tjener historien som et godt eksempel på, hvor uendelig perspektivløs debatten om EU vs. Danmark er, men også hvor stædigt den holder sig fast.

Masse- velsignelse af homoseksuelle

Niels-Simon Larsen, Kbh.Ø

Hvor er de homoseksuelle ateister henne, hvis der da er nogen? I årevis har homoseksuelle bestormet den kirke, der ikke ville vide af dem. Nu er det næsten lykkedes, der mangler lige den helt store forkromede undskyldning.

Jeg begriber ikke, at det, der høres i dag, kun handler om at komme ind i og blive accepteret af det uretfærdige samfund og dets kirke. Der er jo andre grupper, f.eks. de sindslidende, der lider her og ude i verden. Kæmper vi ikke for alles vel? Jeg tabte en hel del for jer, da jeg så det klip fra Vor frue kirke. Korset krøb til de homoseksuelle, men I kan da ikke bare sige, at homoseksualitet og kristendom er ét fedt, så er I da ikke kommet ret langt. Biblen er stadig fuld af forbandelser over homoseksualitet.

Hvem er 'Generation forkælet'?

Anders Toftgaard, København N

På trods af, at Information lever af abonnenter og ikke af kiosksalg, er der tilsyneladende ikke det, avisen ikke vil gøre for en iøjnefaldende forside. Det er dog et kedeligt lavpunkt, at man på forsiden fredag den 31. juli stempler den generation, der nu søger ind på uddannelserne som 'Generation forkælet'. Skulle nogen generation være forkælet, kommer den generation, som Johannes Andersen (født 1950, og uddannet i Århus og ikke i f. eks. Odense) tilhører, afgjort ind på førstepladsen.

Enhver har ret til the pursuit of happiness. Hvis summen af individuelle valg medfører tomme studiepladser, så må de studier, der ikke kan sælge sig selv på omgivende metropolstemning jo komme op med ekstra tiltrækkende uddannelser.

Aldrig er nogen generation i efterkrigstidens Danmark i den grad blevet foregøglet et 'frit valg' som den generation, der nu søger ind på uddannelserne, og aldrig har nogen generation i den grad været udsat for både pisk og gulerod for at passe ind i de forme, som nævenyttige, privilegerede generationer har udtænkt for dem.

Læs som eksempel Charlotta Pisingers læserbrev fra onsdag den 29. juli om optagelse på gymnasium anno 2009.

Hadet vokser

Ivan Gullev, Frederiksberg

Jeg sidder her ved pc'en i min stue og græder en stille tåre over de mennesker fra Irak, som er udvist uden deres bagage, og bliver bange for det had, jeg føler for den danske regering. Det må være sådan, såkaldte terrorister må have det i begyndelsen.

Afhængighed

Jens Hørdam, Solrød Strand

Jeg læser med interesse den vending, rygerdebatten nu har taget. Fra at være en bekymring for de mennesker, der uforskyldt bliver ofre for andres rygning, bliver det nu en frelse af rygerne selv. Forbud sidestilles med frihed for lasters fristelser. Tvang med nødvendig samfundsindgriben som trafikbøder. Hvor er det nu, vi har set al denne bekymring før? Nåh jo, det var jo nazisternes renhedsdyrkende raceideal. Jøderne, de ånssvage, zigeunerne, de skulle ikke udryddes på grund af had til den enkelte gruppe, men for samfundets overlevelseevne. Jøden var ikke en trussel som jøde, men en trussel som et depraverende element i et sundt og rent arisk folkefællesskab. Derfor var elimineringen af disse elementer en nødvendighed, så man var sikker på, at samfundet var frigjort for bolsjevistisk og kapitalistisk degeneration af dette fællesskab.

Velkommen i klubben, Lene Krusaa. Hvornår bliver stjernen eller armbindene delt ud?

Taxameter- justeringer?

Holger Lindgreen, Græsted

I forbindelse af årets optag af studerende er det blevet nævnt, at taxametertaksterne bør hæves for at anspore læreanstalterne til at øge antallet af studerende. Men det alt for veletablerede taxameterprincip (tilskud til læreanstalter baseret på antallet af studerende) er der bred politisk og administrativ tilslutning til.

Dette er påfaldende på baggrund af dårlige erfaringer med det analoge burhønsedriftsystem. Hvor burhønseavlernes indtægter stammer fra antallet af producerede slagtekyllinger og æg, stammer læreanstalternes indtægter fra antallet af færdige studerende og antallet af publikationer. Hvor man i fjerkræbranchen nu også satser på kvalitet (fritgående og/eller økologiske høns) er det stadig alene kvantitative mål, man anvender i uddannelsessystemet. Hvor fjerkræbranchen bl.a. konstaterede skøre knogler hos burhøns, så de ikke kunne gå uden at brække benene, har man for de studerende beskåret studietid og specialer voldsomt, så deres anvendelighed er stærkt nedsat. Her synes at være et sted, hvor staten kunne lære af det private erhvervsliv.

Hvilke våben?

Jørn Wermer, Holte

Først efter ferien har jeg haft mulighed for at læse interviewet med Ditlev Tamm i Information den 2. juli.

I interviewet, der omhandler PET's rolle efter besættelsen, siger Tamm blandt andet: »Frygten for russerne gik helt tilbage til besættelsen og til russernes fordeling af våben til kommunistiske modstandsgrupper«.

Det er helt nyt for mig, at modstandsbevægelsen skulle have modtaget våben af russerne. Hvilken dokumentation findes for det? Mig bekendt fandtes russiske våben slet ikke i modstandsbevægelsen - de kunne ellers have gjort god gavn i kampen mod besættelsesmagten.

Det er derimod bekendt, at 'Den lille Generalstab' på et kritisk tidspunkt forhindrede, at modstandsbevægelsen fik det meget store antal svenske maskinpistler, man var blevet lovet, og som man kunne have fået hårdt brug for.

For denne landsforræderiske handling blev 'Den lille Generalstab' aldrig retsforfulgt. Modstandsbevægelsen var som bekendt overordentlig ringe forsynet med våben. Ved en mindre lykkelig afslutning på besættelsen ville manglen på våben have kostet unødigt mange modstandsfolk livet, måske også mit.

Forbilledligt?

Per Jensen, Nordborg

Sexarbejdere ser man ned på, mens man samtidigt hylder en intetsigende person som Mascha Vang ... En kvinde, der blev kendt for at fnise og vrikke med måsen samt for i ny og næ at få nye bryster.

Burde unge piger ikke lære at se op til dygtige og modige kvinder i erhvervslivet, politik og forfatterinder i stedet for?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvilke Våben..... Ditlev Tamm kan bedst svare for sig selv, men han hentyder vel til Den kolde Krigs (falske)
forestillinger, at konservative og socialdemokrater kunne tænke sig, at russerne ville..... Husquana-maskinpistolerne fra Den lille Generalstab var i øvrigt finansieret af A.P.Møller, der som vanligt forstod at handle med begge sider og i 1944 forstod, hvad klokken nu var slået. Ellers var det vel våbnene fra SOE og den aftale, som Muus indgik, der blev brudt til fordel for især O-grupperne, mens kommunisterne, der havde brug for dem, næsten ingen fik.