Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
27. august 2009

Forbyd makeup

Troels Fredberg, Odense M

Naser, Pia og co. er igen i gang med at score billige point blandt de danske stakler, som lider af overdreven frygt! Vi skal give kvinderne frihed, siger de, mens de med den anden tunge fjerner friheden til at bestemme ens egen påklædning. Hvor mange burkaklædte kvinder er du selv stødt på i Danmark? Hvis du er stødt på bare én, spurgte du hende så, om hun selv havde valgt denne påklædning? Jeg er ikke for burkaer, men for personlig frihed. Derfor skal kvinder, hvis de 'undertrykkes', hjælpes! Man kunne starte med at begrænse pladsmanglen i de danske krisecentre, men det koster penge og giver slet ikke samme signalværdi.

Det er desværre en generel tendens i det danske samfund, at undertrykke det, eller dem, der er anderledes. Bare spørg hip-hoppere, punkere, skatere, goths og andre, der ikke går borgerligt klædt! Hvad med de kvinder, som føler sig undertrykte, fordi de indirekte bliver tvunget til at dække deres ansigt i makeup, fordi de ellers ikke kan leve op til det medieskabte glansbillede. Skal vi så også forbyde makeup?

Espersens modkandidat

Joachim Nielsen, Vanløse

Uden at kende særligt meget til Lene Espersens (K) pludselige modkandidat, synes man ret sikker på, at han har bedre politisk næse, større anstændighed og mindre trang til populisme. Men det siger nok mere om Espersen end modkandidaten.

Analfabeter, dovenskab og livsstil

Henrik Okkels, Hornslet

Rie Nielsen (forstander på Hovedstadens Ordblindeskole) skriver i kronikken 19. august om tabuiserede læsevanskeligheder blandt voksne -og behovet for at gøre noget ved dem.

Men hun skelner i sin kronik ikke mellem de læsevanskeligheder, der skyldes ordblindhed - og de andre. Det gør kronikken misvisende, ja næsten meningsløs.

Ordblindhed omfatter kun to til fem pct. af befolkningen, selv om op mod syv pct. selv tror, de er ordblinde. Disposition for ordblindhed er arvelig og får naturligvis de største følgevirkninger for mennesker fra et læse- og skrivefremmed miljø. Men der er langt flere ikke-ordblinde med alvorlige læse- og skrivehandicap: 15-20 pct. af alle voksne er funktionelle analfabeter, og der er yderligere mange, som læser for langsomt og med for ringe forståelse - og som ikke kan skrive et bare nogenlunde klart og forståeligt dansk (uden overhovedet at nævne stave- og tegnsætningsfejl).

Og det kan de ikke, fordi de ikke læser og skriver ret meget. De ser billeder, de snakker, de læser korte, simple (billede-) tekster - og ikke ret meget mere, hvis de kan blive fri. At læse for at sætte sig ind i mere komplicerede tekster (fagligt, politisk, socialt, alment menneskeligt, litterært) er så vanskeligt for dem, at de for det meste lader være. Og det skyldes ikke ordblindhed. Det skyldes dovenskab og livsstil.

Burka er sværere end klimatopmøde

Michael Sandfort, Brønshøj

Det som bekymrer formand Peter Ibsen fra Dansk Politiforbund mest ved det store klimamøde i København er, hvor stor julebonus hans medlemmer skal have, og »det ikke bliver billigt«.

Måske Peter Ibsen også skulle overveje, om politiet er klimaopgaven voksen - for det er kun en uge siden, at han advarede om, at politiet ville have svært ved at håndhæve et burkaforbud over for 50-100 kvinder.

Information laver historieforfalskning

Christen Sørensen, professor på SDU, Odense

Information bidrager til historieforfalskning, når det i artiklen fra A4 24. august »Nu skal der bruges penge - men kassen er tom« anføres, at »Det Økonomiske Råds vismænd ... i årevis har messet tilbageholdenhed og stram finanspolitik«.

Det er ganske enkelt forkert. I juni 2006 ville vismændene ikke engang diskutere en finanspolitisk stramning, selv om dansk økonomi dengang var nærmest rødglødende! Først i december 2006, da finansloven for 2007 allerede var vedtaget, anbefalede vismændene en finanspolitisk stramning. Og anbefalingen kom endvidere først efter, at Nationalbanken i september 2006 meget stærkt havde anbefalet en finanspolitisk stramning. Med den førte kontraktpolitik burde det have stået vismænd klart, at det først var fra og med 2008, at deres anbefaling i givet fald ville blive hørt. Og da var økonomien allerede i fald.

Desværre har vismændene selv forsøgt sig med historieforfalskning. Det skete bl.a. i en kronik i Berlingske Tidende 8. juli, hvor vismandskollegiet skrev: »Den ekspansive finanspolitik gennem opsvinget var således med til at forværre den danske konkurrenceevne, og samtidig blev den offentlige opsparing lavere, således at der blev lagt mindre til side til dårligere tider. Derfor har vi anbefalet finanspolitiske stramninger de foregående år

Det er både udtryk for grov historieforfalskning og ikke mindst ansvarsfraskrivning.

Den manglende finanspolitiske stramning for 2006 og 2007 er den virkelige finanspolitiske tragedie, som regningen nu skal betales for via højere ledighed og flere konkurser end ellers.

Israel skal også afmilitariseres

Aase Bak-Nielsen, Roskilde

Det siges (Inf. 25. august), at Netanyahu på sin rundrejse i Europa vil kræve, at en evt. palæstinensisk stat skal være afmilitariseret. Det siges ikke, men må være en selvfølge, at den israelske stat ligeledes afmilitariseres. Det vil være en fin begyndelse på fred i Mellemøsten og også et godt aktiv, når atomvåbenkrisen i forhold til Iran skal drøftes.

Patenter er en forudsætning for forskning

Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen

Informations artikelserie om lægemiddelpatenter er bestemt interessant læsning. Desværre giver artiklerne ikke et retvisende billede af patenter og lægemiddeludviklingen.

For så vidt angår patenter, som jo har været et gennemgående element i Informations artikler, så bygger de journalistiske artikler på misforståelsen om, at højteknologiske produkter, såsom lægemidler, altid skal forbedres i kraftige ryk for at udgøre innovation. Det er ikke tilfældet i virkelighedens verden. Som i de fleste højteknologiske industrier opstår innovation i den farmaceutiske industri ofte som en serie af trinvise forbedringer af eksempelvis sikkerhed, effekt eller anvendelighed. Disse trinvise forbedringer resulterer i sidste ende i en signifikant forbedring af patientbehandlingen. Derfor er udviklingen af bedre lægemidler som oftest en evolution snarere end en revolution. Den sker almindeligvis ikke i store spring, men som en løbende proces.

Til trods for det, har vi på en lang række områder de senere år oplevet markante fremskridt, som indebærer, at patienter med livstruende eller invaliderende sygdomme nu både overlever og opnår et liv med markant forbedret livskvalitet. Det gælder behandlingen af blodpropper, gigtbehandlingen, hiv, kræft og mange flere områder. For at sikre det økonomiske grundlag for forskningen i disse lægemidler er der behov for, at man i en årrække kan beskytte sin opfindelse i form af patenter. Det siger vel nærmest sig selv.

Når en patentansøgning indsendes, offentliggøres dens indhold typisk efter seks måneder, hvorefter alle - også konkurrenter - har fri adgang til at læse om opfindelsen og bruge den viden til inspiration og til videreudvikling.

I et vidensamfund - et samfund, der har som ambition at være blandt de mest innovative lande i verden - er patenter derfor selve grundstenen.

I Danmark faster børn ikke

>Kamma Ankjærø, Århus C

Ifølge en tv-nyhed forleden skal børn helt ned til syv år vænnes til at faste under den muslimske fastemåned, Ramadan. Det skriver Det Islamiske Trossamfund i København i en vejledning, der er sendt ud til en række muslimske friskoler. »Det er anbefalelsesværdigt for børn (...) at udføre en delvis faste, såfremt de er mellem syv og 12 år,« hedder det i anbefalingen.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener ikke, at børn under 18 år skal faste overhovedet. Han vil dog ikke være med til at lovgive på området. Det er heller ikke nødvendigt, for det er allerede gjort i Bibelen, når Jesus siger til farisæerne, der bebrejdede ham, at disciplene plukkede aks på en sabbat: »Sabbaten er blevet til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen også sabbattens Herre.«

Loven kommer altså i anden række, og det må også gælde Ramadanen.

Når Jesus sagde: »Lad de små børn komme til mig«, var det ikke for at lære dem at faste, men fordi »Guds rige hører sådanne til«.

Skolebørn i alle aldre har brug for nærende måltider for at være oplagte til skoledagen og fritiden. Det ved danske forældre og lærere.

Og det må godt understreges, at i Danmark faster børn ikke!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu