Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
26. august 2009

Flov smag i munden

Pia Bugge og Per Sørensen, Åbyhøj

Information beder faste læsere om at reklamere for avisen ved at give tre venner et prøveabonnement. Men desværre må jeg sige, at det har vi ikke meget lyst til at gøre mere. Vi har abonneret på Information i ca. 40 år og var engang særdeles stolte af at holde den. Der er stadig mange gode artikler i avisen, men desværre er Information blevet alt for meget et talerør for Dansk Folkeparti til, at vi nu er stolte af at holde den. Tvært imod er vi snarere lidt flove over at holde Information, som den er i dag. Og det er i hvert fald ikke en avis, vi vil give til venner og bekendte.

Det er lidt ligesom med Danmark: I gamle dage var vi stolte af at være danske og viste gladelig det danske flag frem i udlandet.

Men i dag fortæller vi kun, at vi er danske, hvis vi bliver spurgt - og så med en flov smag i munden.

Naturen og Søren Espersen

>Steffen Frølich, Dragør

Tak til Inf. for at bringe Søren Espersens kronik om hans syn på naturgenopretning (21. august). Det er altid bedst at vide, hvor de andre står på baggrund af deres egne udsagn, og ikke hvor de står ud fra egne antagelser om deres holdninger.

Derfor lidt trist at Inf. vælger at fokusere på læserbrevet, »Propagandamaskinen i naturen« i gårsdagens avis, der vælger at gå alene efter manden og ikke efter bolden således som læserbrevet »Naturromantikeren« (også i går) gør.

»Propagandamaskinen i naturen« falder jo netop i den fælde af stigmatisering, der gør, at debatten bliver gold, fordi det mere drejer sig om at fortælle, hvor lidt man kan lide den anden part på baggrund af, at vedkommende ikke deler ens egen holdning, end ønsket om at komme med egne modargumenter for emnet. Et enkelt eksempel: Hvad har burkaforbud at gøre i en debat om dansk naturgenopretning, og så var det vist ikke engang Søren Espersen, der fremkom med det forslag.

At elske at hade

Sacir Camo, Hjørring

I øvrigt mener jeg, at Dansk Folkeparti med fordel kan ændre navnet til Pensionistpartiet, da det efterhånden er det eneste vælgersegment, partiet ikke har langet ud efter. Først stod indvandrerne for skud, dernæst var det kulturradikale pro-europæere, humanister og diverse eksperter, så kom turen til muslimerne, socialisterne og senest de konservative.

Nu er partiet skeptisk over for en børnereform, der skulle sikre børn bedre omsorg i hjemmene ved at fratage forældrene noget af deres ansvar for dem. Dermed har partiet overtaget Fremskridtpartiets rolle som et 'antipati' - et der elsker at hade. Det vil i sidste ende koste partiets langsigtet overlevelse. Jo hurtigere desto bedre, ikke mindst for Danmarks skyld og omdømme.

Burka og uniformer

Holger Terp, Hvidovre

Sommerens agurketidsdebat i aviserne og tv om burkaen har været drøj at tygge sig igennem. Lidt mere væsentlig debat om eksempelvis danskernes hang til feudale klædningsstykker så som militære uniformer og den aktuelle kostbare danske militarisering er langt mere ønskelig. Det er ike uden grund, at vi lever i et befæstet fattighus og i en befæstet dårekiste.

Danmark er altså i Krig.

Helhedsskoler er pædagogisk fornyelse

Christine Antorini, MF (S), uddannelsesordfører

Marianne Jelved (R) frygter i Inf. 17. august, at S vil indføre brugerbetaling i folkeskolen, fordi vi er åbne for forsøg med finansiering af helhedsskoler. Vi kunne ikke drømme om at indføre tvungen betaling til folkeskolen, og det ved Marianne Jelved også godt. Folkeskolen er gratis og skal fortsat være gratis for alle. Men der har samtidig i alle årene været tvungen forældrebetaling til fritidsordningen, og det vil der nok også være fremover, fordi det vil koste kommunerne mange penge, hvis der ikke var brugerbetaling.

Når vi i S i mange år har foreslået flere helhedsskoler, er det af pædagogiske grunde, så alle børn kan lære mest muligt med de evner, de har. Men det kræver mere tid, ro og sammenhæng, end folkeskolen alene eller fritidsordningen alene kan gøre. Alle børn går i institution i dag. Først i en gratis folkeskole, dernæst i en forældrebetalt SFO eller fritidshjem. Skoledagen i Danmark er kort og meget boglig sammenlignet med andre lande. Til gengæld går alle børn længe i fritidshjem. Det er svært at tænke nyt, når folkeskolen og fritidsordningerne hører under forskellige lovgivninger, det ene tilbud er gratis og det andet har forældrebetaling.

Derfor har vi foreslået i S, at der nedsættes et udvalg, der skal foreslå modeller for udvikling af helhedsskoler både i forhold til økonomi, lovgivning og samarbejde mellem lærer og pædagoger. Det er ikke at gøre op med gratisprincippet i selve folkeskolen. Der er at udvikle de eksisterende tilbud langt bedre end i dag.

Klimamøde om overbefolkning

Nicolai Sennel Brabrand

Den altoverskyggende faktor, som kommer til at influere på fremtidens klima er: overbefolkning. Desværre har hverken politikere eller organisationer vovet at røre denne varme kartoffel. For er det etisk forsvarligt at tvinge fattige lande til at lægge låg på deres befolkningseksplosion, bare fordi de rige lande har forurenet for meget? Det er et vanskeligt og uhyre vigtigt spørgsmål, men hvis problematikken ikke får en fremtrædende plads på topmødet, vil det blot være endnu en omgang opreklameret politisk korrekthed.

Burkasserier

Ole Ankjær Madsen, Randers SØ

Jeg går ind for burkaforbuddet. Bare tanken om, hvad politiet vil stille op med 25 kvinder på Strøget i København - kun iført burka - kan få det til at gibbe i mig af fryd.

Madpakke-krigen

Viggo Wichmann, København K

Anne-Birgitte Agger er i sin kronik (16. august) i fuld gang med at slå madpakken ihjel. Mage til sludder har jeg dog sjældent hørt. Påstanden om, at mange voksne har mistet deres 'madmod' (en art orwellsk newspeak?) er intet mindre end uhyrlig. Endnu engang vil man bombe det store flertal af velfungerende familier tilbage til den laveste fællesnævner.

Må jeg foreslå, at man i skolen sørger for at stille de bedst mulige betingelser til rådighed for kommende slægters indlæring (f.eks. ved hjælp af uddannede lærere, rene toiletter, nye og gode undervisningsmaterialer, etc.) Vi forældre skal nok sørge for, at vores unger får noget ordentligt at spise. Tænk hvis man brugte 21 kr. om dagen på faglighed, på at ikke bare de svageste, men også de stærkeste bliver udfordret og hjulpet med det de er i skole for - nemlig alt det svære. Mad hører ikke til i det offentlige regime af velmenende pædagoger. Fri os fra en kulinarisk enhedskultur - den har i hvert fald gjort stor skade på vort svenske broderfolk. Jeg har oplevet den svenske skolemad på eget legeme; det var bestemt ikke noget, jeg ville udsætte min egen datter for.

Endelig vil jeg vove den påstand, at jeg for 21 kr. om dagen ville kunne give mit barn om ikke kaviar og champagne, så dog et væsentligt bedre måltid end et evt. skolekøkken.

Man kan jo heller ikke forbyde folk at køre på cykel, fordi nogle få kører rundt på gamle havelåger.

Vesterbro vs. Berlin

Helle-Majken Andersen-Harild, København V

Hvorfor tage til Berlin, når man kan tage til Vesterbro? Det er bestemt ikke kun politikerne og Rebekka Byberg, der i sin kommentar d. 24. august gerne ser Københavns byliv udvikle sig. Vesterbro Lokaludvalg tænker også på livet i det offentlige rum.

Således har vi her i bydelen allerede opstillet bordtennisborde finansieret af Vesterbro Lokaludvalg. De står på Sdr. Boulevard og Enghave Plads, og er også på Vesterbro en stor succes. Så hvis bordtennisborde (og petanque-baner og basketbaner) gør en international metropol, er vi ret godt med på Vesterbro.

Udsatte børn

Benny Lihme, København K

Artiklen om socialt udsatte børn som samfundets ansvar (i gårsdagens avis) giver et noget karrikeret billede af tingenes brogede tilstand. Lektor Inge Bryderup udtaler, at de sidste års socialpolitik ikke har handlet om egentlige socialpolitiske løsninger, men derimod om sanktioner og straf.

Dette er ikke i sig selv forkert, men bør suppleres med efterhånden mange års indsatser rundt omkring i de danske kommuner med familiebaserede anbringelsesforebyggende indsatser. Går man ind på Servicestyrelsens hjemmeside under 'Børn & Unge' vil man dér kunne aflæse denne politisk og økonomisk ret så ambitiøse behandlingsindsats under overskriften »evidensbaserede programmer«.

En amerikansk teknologisk behandlingsimport går under spøjse akronyme overskrifter som MST, PMT, MTFC, MultifunC osv. Alle programmer inden for adfærdspædagogikken bør have det fælles fokus at ansvarliggøre og dygtiggøre forældrene ved hjælp af håndfaste manualer, så de bliver bedre til selv at kunne magte deres (adfærdsvanskelige) børn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Klaus Flemløse

Flov smag i munden
Pia Bugge og Per Sørensen, Åbyhøj

Information beder faste læsere om at reklamere for avisen ved at give tre venner et prøveabonnement. Men desværre må jeg sige, at det har vi ikke meget lyst til at gøre mere. Vi har abonneret på Information i ca. 40 år og var engang særdeles stolte af at holde den. Der er stadig mange gode artikler i avisen, men desværre er Information blevet alt for meget et talerør for Dansk Folkeparti til, at vi nu er stolte af at holde den. Tvært imod er vi snarere lidt flove over at holde Information, som den er i dag. Og det er i hvert fald ikke en avis, vi vil give til venner og bekendte.

Det er lidt ligesom med Danmark: I gamle dage var vi stolte af at være danske og viste gladelig det danske flag frem i udlandet.

Men i dag fortæller vi kun, at vi er danske, hvis vi bliver spurgt - og så med en flov smag i munden.

Svar:

Hej Pia og Per

Hverken Regeringen, DF, CEPOS, Bent Jensen eller Lomborg er min kop te. For at kunne argumentere imod dem, er det nødvendigt at kende til deres synspunkter. Derfor er det vigtig, at Information giver dem adgang til Informations spalter. Det er også vigtigt, at Information ud over de følelsesmæssige indlæg også giver adgang til mere seriøs analyser. Her er det nogen gang svært at trænge ignnem til Redationen, men heldigvis kan man komme til orde på bloggen.

JP, Politikken og Berlingske har dygtigt journalister, men alt omkring ledersiderne, kronikkerne og læserbrevene er ganske forfærdende.

Hvis I er i tvivl om Information så prøv en af de 3 store dagblade en uges tid. Ved derefter at læse Information igen, vil den gode smag i munden vil vende tilbage.

Mvh
Klaus Flemløse