Kronik

Miljøet lider under vores valg af mad

Kostvalget er et hidtil overset instrument i miljøbeskyttelse og af stor betydning for en bæredygtig fremtid. Grønne afgifter på bil og bolig - men ikke på bøf - er usmagelig dobbeltmoral
Hvis man går ind for et bedre miljø, så skal man spise mindre kød frem for bare at købe økologisk. Og mindre oksekød er et fremragende sted at begynde.

Hvis man går ind for et bedre miljø, så skal man spise mindre kød frem for bare at købe økologisk. Og mindre oksekød er et fremragende sted at begynde.

25. august 2009

At spise og drikke er multidimensionale handlinger, der foruden sociale, sundhedsmæssige og økonomiske dimensioner har store miljømæssige konsekvenser. Det, vi spiser og drikker, påvirker det globale miljø langt mere end hidtil antaget. Den enkelte kan gøre en forskel ved sit kostvalg, men politikerne bærer hovedansvaret.

Hvorfor betyder det, vi spiser og drikker, så meget for os? Det handler om nydelse, og det signalerer desuden, hvem vi er. Det er en del af vores identitet, og tæt knyttet til vores sociale position, indkomst, etniske baggrund, alder og køn. Alt dette er kostens sociale dimension.

Men selvfølgelig spiser vi også for at blive mætte. For vores sundhed. For ikke at komme til at mangle noget. Det handler om energiindhold, kulhydrater, proteiner, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Hvis vi spiser usundt og har en usund livsstil, gør vi os sårbare for en række livsstilsrelaterede sygdomme som fedme, diabetes, hjerte-kredsløbsproblemer, kræft, m.v. Alt dette er kostens sundhedsmæssige dimension.

En tredje dimension, nok så væsentlig for danskeren, er prisen. Vi giver 39 procent mere for fødevarer end gennemsnittet i EU; 17 procent mere end svenskerne, 23 procent mere end englænderne og 31 procent mere end tyskerne. På trods af at fødevarer kun udgør 10 procent af danskerens forbrug, mindre end i mange andre lande, bruger vi 25 procent flere penge på mad end for 10 år siden.

Den fjerde dimension

En fjerde og ofte overset dimension i kostvalget er det regionale og globale miljø. Det, vi spiser og drikker, påvirker miljøet, fordi der bruges fossil energi til at pløje, harve og så. Fordi stadigt flere naturarealer opdyrkes. Fordi der produceres, transporteres og udspredes gødning og pesticider. Fordi der produceres og transporteres foder til husdyr. Fordi overgræsning fremmer erosion og ørken. Fordi stalde, drivhuse og lagerbygninger opvarmes. Fordi der kunstvandes, høstes og slagtes. Fordi fødevarer fremstilles, opbevares, fryses og transporteres. Fordi varerne hentes af forbrugerne, forarbejdes og tilberedes. Og fordi der er 30 procent spild fra jord til bord, og spildet ender på lossepladsen.

Det som hver enkelt dansker spiser og drikker, forårsager årligt 3,5 tons drivhusgasser - heraf 1,5 tons fra 93 kg kød - foruden luftforurening med ozon, svovl og kvælstofilter, syreregn, nedbrydning af ozonlaget og skader på natur og sundhed. Samtlige danskeres mad og drikke, inklusive det som importeres, forårsager årligt 20 millioner tons drivhusgasser. Til sammenligning er Danmarks samlede udslip af drivhusgasser fra alle indenlandske kilder 67 millioner tons.

Verdens forbrug af kød er femdoblet på 50 år, og den stigende efterspørgsel er nu den drivende kraft bag de fleste større miljøproblemer; problemer, der i form af mangel på vand, fødevarer, energi og landareal truer en fredelig global sameksistens. 80 procent af verdens forbrug af ferskvand går til vanding i landbruget - et problem der øges med klimaændringerne.

Kød er miljøbelastende

Kød er miljøbelastende, fordi husdyr fortærer mange gange den energi, de leverer som kød. Så hvorfor ikke bruge det bedste af dyrenes foder som føde, og producere føde på de fleste arealer, der i dag producerer foder. Alene i USA fortærer 10 milliarder husdyr 90 procent af sojaproduktionen, 80 procent af majsen og 70 procent af kornet. Alene foderkornet kunne mætte jordens 850 millioner sultende mennesker. Protein- og jernindholdet i kød kan udmærket erstattes af tofu, Quorn, bønner, ærter, linser og nødder.

Når vi som forbrugere vil have mere oksekød, betyder det fældning af skove til landbrugsmæssig udnyttelse af jorden, primært i troperne. Herved frigiver jorden store mængder CO2, og fremtidig CO2-binding i trækronerne er tabt. Fældning af tropeskov er ansvarlig for 10-30 procent af den årlige tilvækst i den globale drivhuseffekt. På 50 år er halvdelen af Centralamerikas regnskove forsvundet, mest for at gøre plads til mere kvæg. Monokultur af græs har afløst nogle af verdens rigeste økosystemer og decimeret den globale biodiversitet. At spise bøf er at tage en bid af regnskovene og forrykke det globale klima.

Kvæg verden over afgiver årligt 100 millioner tons metan eller 25 procent af det menneskeskabte udslip; metan er en kraftig drivhusgas. Husdyrsektoren er globalt set ansvarlig for 18 procent af de menneskeskabte udslip af drivhusgasser; mere end det samlede udslip fra transportsektoren.

Men miljø er mere end klimaforandringer, og mad og drikke tegner sig for 13-59 procent af det samlede privatforbrugs miljøpåvirkninger, afhængig af hvilket miljøaspekt man ser på. Målt på syreregn og nedbrydning af ozonlaget er mad og drikke lige så miljøbelastende som summen af kørsel i egen bil og forbrug af el og varme i hjemmet; og målt på biodiversitet 14 gange så belastende.

Men betyder det noget, at føde- og drikkevarer giver store miljøproblemer, når vi nødvendigvis skal spise og drikke for at overleve? Ja, i høj grad. For miljøpåvirkningerne kan reduceres betydeligt.

Påvirkning må nedbringes

14 procent af EU's udledning af klimagasser skyldes forbrug af kød og mejeriprodukter. Denne udledning kan nedbringes med op til 25 procent ved at reducere landbrugets forurening i alle led fra jord til bord. En anden vej til et bedre miljø er at reducere det 30 procent store fødevarespild.

Den tredje og måske mest effektive strategi er at ændre sammensætningen og mængden af det, vi indtager. Ved blot at følge de officielle kostanbefalinger kan danskerne reducere miljøeffekterne af mad og drikke med op til 15 procent. Vi ser her en klar sammenhæng mellem sund mad og miljørigtig mad. Går man skridtet videre og erstatter kød og fisk med ost og æg, øges miljøbesparelserne med op til 55 procent. Og dropper man animalske produkter helt, er miljøbesparelsen i top.

Skal man have animalske produkter, er det vigtigt, hvad man vælger, og hvordan det opbevares. Oksekød er f.eks. seks gange så miljøbelastende som svinekød og kylling - målt på klimagasser. Kylling er tre gange værre end torsk, der er dobbelt så slemt som sild. Og frysning forøger udslippet af klimagasser.

Det er en almindelig forestilling, at det gavner miljøet at spise økologisk, men hvis man virkelig går ind for et bedre miljø, så skal man spise mindre kød frem for bare at købe økologisk.

Og så er det en myte, at lokalt producerede fødevarer altid er bedre for miljøet end langtransporterede. F.eks. går der fire gange mere energi til produktion og transport af lammekød fra England end fra New Zealand, fordi Englands kødproduktion er mere intensiv. Men for frugt og grønt betyder transportvejen mere.

Dog belaster frugt og grønt fra opvarmede drivhuse miljøet mere end samme varer fra friland i Syden.

Kostvalget er således et hidtil overset instrument i miljøbeskyttelse og af stor betydning for en bæredygtig fremtid. Et tværfagligt forskningsprojekt, OPUS, ved det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE) satser aktuelt på at udvikle fremtidens kost, der baseret på nordiske råvarer indfrier kostvalgets fire dimensioner - velsmag, sundhed, tilgængelighed og miljø. OPUS udforsker mange emner i alle fire dimensioner, f.eks. hvordan vi får tilstrækkeligt protein uden at belaste miljøet.

Politikerne svigter

På trods af at 55 procent af danskerne mener, at de selv, og ikke samfundet, er ansvarlige for hvad de spiser og drikker, så efterlyser 72 procent strengere forholdsregler for at bedre den enkeltes sundhed og folkesundheden. Oplysningskampagner er ikke tilstrækkeligt værn mod eksploderende sundhedsudgifter og stadige miljøforringelser.

Mange aktører har indflydelse på, hvad vi spiser og drikker. Producenter og leverandører har med deres effektive reklameapparat et stort ansvar. Men også journalister, undervisere og forskere har et ansvar. Men da de folkevalgte politikere kan påvirke samtlige aktører, bærer de hovedansvaret for at flere miljørigtige og sunde varer ender på middagsbordet - naturligvis i samklang med velsmag og det frie valg.

Så kære politiker, vis mod og ansvar! Usunde og miljøskadelige fødevarer skal være dyrere, og de sunde og miljørigtige billigere. Og så skal kravene til landmanden strammes op. Grønne afgifter på bil og bolig - men ikke på bøf - er usmagelig dobbeltmoral.

Henrik Saxe er medarbejder på OPUS og lektor på Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mona Blenstrup

Ganske kort sagt er det ikke korrekt, at oksekød belaster mere end svine og kyllingekød.

Det soja der dyrkes på tidligere jungleområder udskibes til brug for svineproduktionen i de vestlige lande og USA.

Kødkvæget lever mange steder i Danmark af at afgræsse naturområder,der eller ville springe i skov og ukrudt..
Derved sparer de på de fossile brændstoffer til maskiner.

Skal man spise kød bør man anvende afgræsningsarealerne i større sti, til denne produktion.

Det er betydeliget mere klimavenligt end at spise svinekød eller kød fra stalddyr, hvor foderet bliver afhøstet og transporteret lange strækninger for at blive hældt i dyrene. Som så igen bliver transporteret lange strækninger for at blive slagtet og kørt lange strækninger, når de er forarbejdet til menneskeføde.

Al tranpsort af det ene og det andet foder bør helt undgås. Sæt kreaturerne på græs, de finder selv føden, hvis pladsen er rigelig.

Og nedlæg svinefabrikekrne, de sviner og sviner og sviner.

Mona Blenstrup

Udtalelse fra Ole Kjærulff Davidsen bestyrelsesmedlem af Frie Bønder Levende land:

"Henrik Saxe præsterer i sit spektakulære indlæg at begå indtil flere logiske kapitalbrølere: Det ene øjeblik tales om ”oksekød” eller om ”kød” slet og ret. Det næste øjeblik fremføres, at forskellen mellem intensivt og ekstensivt produceret lammekøds klimaeffekter er afgørende, og at oksekød produceret på tidligere regnskovsarealer er særlig klimaskadeligt. ”Oksekød” er altså ikke bare ”oksekød” og ”lammekød” ikke bare ”lammekød”. Men for effektivt at skelne må man forkaste alle kvasireligiøse idealer om uindskrænket frihandel på levnedsmiddelområdet og i stedet udvikle FØDEVARESUVERÆNITET.

Mona Blenstrup

At en lektor på fødevareøkonomisk institut er så uvidende om kødets og foderet sammenhæng er mig til kilde for stor undren.

Svinekødet skabes på så stor klimabelastende måde, at det er højst besynderligt, at Henrik Saxe påstår at dette kød er bedre at spise end oksekød.

Men Ole Kjærulff Davidsen har jo også påvist, at Henrik Saxe ikke helt har styr på sine udtalelser.

Kære Mona og Ole,
Jeg er helt enig med jeres betragtninger om at det bedste kød er det som er skabt på basis af foder husdyrene selv finder. I gamle dage spiste køerne græs og grisene affald - det var mere miljørigtigt end vore dages industri-dyr. Det er også rigtigt, at soja til grise er meget miljøbelastende.

Men det jeg beskriver i min kronik er ikke de særligt miljøvenlige produktionsformer for kød, men de gennemsnitlige produktionsformer. Og når en dansker efterspørger mere kød, så kommer merforbruget i sidste ende for en stor del fra syd- og centralamerika. Det kan godt være du/I køber miljørigtigt kød fra danske græssende køer - så er samvittigheden i orden. Men der er grænser for hvor meget vi kan producere på den måde. Og det betyder andre må købe oksekød fra fx Polen og Holland. I den sidste ende er der heller ikke tilstrækkelig kapacitet i disse lande - men det er der når man rydder regnskov. Og det er derfor man økonomer taler om det MARGINALE produkt. Og det marginale produkt kommer for en stor del fra ryddet regnskov. Når skoven er ryddet plantes i første omgang soja. Når jorden ikke længere kan bære denne produktion falder den hen til græsenge, hvor man har kvæg.

Men den vigtigste pointe i min kronik var måske nok, at vil man være rigtig miljøvenlig, så skal man ikke blot vælge økologisk kød - for okse på dansk græs kan ikke levere alt det kød vi spiser - så skal vi spise mindre kød. Altså: hellere mindre kød end BLOT at spise økologisk.

Hvis I ønsker en yderligere debat er i velkomne til at ringe mig op på Fødevareøkologisk Institut i løbet af næste uge.

Tak for gode indlæg.

Mona Blenstrup

henrik Saxe

Du har ikke dine informationer opdateret.

Der findes en hel del områder i Danmark, hvor kreaturerne holder området fri blandt andet på Svinø.Og de får overhovedet ikek andet end, det græs de selv finder samt hø om vinteren. De får ikke skyggen af korn.

Og når du anbefaler svinekød er det også mod bedre vidende. Denne kødtype kræver meget tilført foder og her kommer netop de store sojaproduktioner i sydamerika ind i billedet.

Så jeg blev især stødt over din bemærkninger omkring det at svinekød og kyllingekød var mest klimavenligt.

Der er efterhånden flere landbrugere, der opkøber de overskydende handyr fra malkebesætninger og opfodrer dem primært på græs og eget korn.
Det kan nemt komkurrere med dit svinekød på det klimamæssige område. eller rettere svinekødet kan slet ikke hamle op med det oksekød fra affaldsdyrene fra den alt for store mælkeproduktion her til lands.

Svinekød belaster mijø og klima i allerhøjeste grad

Kære Mona,

Igen har du ret set i et lokalt dansk perspektiv, og når det gælder den politisk korrekte forbruger (en gruppe du formentlig tilhører). Og det glæder mig. Svinekød ER selvfølgelig en stor miljøbelastning. Og det mest miljøbelastende svinekød er klart mere værre for miljøet end det mindst belastende oksekød. Men i gennemsnit er det marginale oksekød værre for miljøet end det marginale svinekød.

Og samtidig må jeg fastholde, at det er mere bæredygtigt at spise mere grønt og mindre kød, fremfor blot at spise 'grønt' kød. Det er miljømæssigt helt forsvarligt at spise alt det kød, som ikke ved alternativ brug af markerne kunne have produceret større mængder kødfri kost. Det er selvfølgelig et krav, at den kødfrie kost skal være lige så ernæringsmæssigt tilstrækkelig som den nugældende kost - eller endnu bedre som de nordiske kostanbefalinger.

I øvrigt er man jo fri til at spise det man vil - og det er jo et gode - ligesom det er et gode at køre bil. Men det er her jeg påkalder politikerne til at regulere vores adfærd med grønne afgifter ligesom for trafik o.l. Miljøbelastende fødevarer bør efter min overbevisning pålægges grønne afgifter på linie med fx miljøbelastende biler.

Det vjeg her kalder 'grønt' kød (det du selv fremhæver) bør naturligvis ikke belastes af de samme grønne afgifter som soja-grise - så vidt er vi nok enige?

Men som sagt er det vanskeligt på 8000 anslag at beskrive verdens kompleksitet. Man bliver simpelthen nødt til at beskrive det store linier. Og det er det jeg har gjort et forsøg på. Og i det perspektiv er marginalt mere grisekød værre for miljøet end marginalt mere oksekød. Og her er dine grønne køer ikke medregnet - de tæller ikke i det store spil, i en verden hvor næsten en milliard mennesker sulter, og bryder sig mere om at blive mætte end om økologi og miljø.

Tak for bemærkningerne. Håber mine svar gør tingene klarere. Men som sagt er du velkommen til at ringe mig op på Fødevareøkonomisk Institut i næste uge. En god diskussion gør alle parter klogere. Jeg får ikke tid at skrive flere svar i denne omgang.

Mona Blenstrup

Henrik Saxe

Men du plæderer jo ganske kraftigt for svine og kyllingekød. selvom du ved, at disse to kødvarianter er mest klimabelastende.

Det giver godt nok forvirrende signaler fra en lektor i fødervarer.

Men de sultende i verden bliver ikke mere mætte af, at svin skal æde korn og soja. For de sultende spiser ikke de svin, som spiser den mad, som de sultende skulle bruge.
Svin er et vllfærdsprodukt, som ikke kommer de sultende til gode noget sted.

Hvis du mente som du skrev, ville man ved at nedlægge den klimaødelæggende svinekproduktion kunne hente meget mad til hele verdene. Så blev man nødt til at dyrke det, man kunne leve af loikalt og undgå at inddrage regnskovens arealer til foder (billigt) til svinefabrikationen).

Den alt for store og alt for urentable svineproduktion har jo æren for efterspørgslen på billigt foder, og som du selv skriver koster regnskoven og de lokales mulighed for at leve af afgrøder, de selv bestemmer.

Hvis man nedlægger den dyre svineindustri og istedet sætter områderne i andre afgrøder, hvor blandt andet kvæg, får, geder, høns og andet kan hente deres foder selv, så har vi slået to fluer med et smæk.
Nemlig at vi undgår presset på de sydamerikanske områder , transport, overproduktion af svin samt den megen transport disse svinefabrikker forsætter i kæden rundt med slagtning og forarbejdnning.

Hvis man i stedet avlede og opfodrede de svin, der skulle bruges lokalt kunne man stadigt spise svinekød på en bæredygtig måde.

Danmakr kunne være foregangslandet for nedlæggelse af industrielt produceret svinekød.

De kan jo ikke leve af det, de stakkels svineproducenter, siger de.
Så da vi andre betaler for svineriet kunne vi også godt undvære at kaste alle de gode penge efter alle de dårlige.

Og der mangler arbejdskraft i ældresektoren, der kunne de så bruge al den omsorg, som de har sparet op mens de pinte svinene og søer til at volkse og formere sig, indtil en dag, de presses ind i lastbiler og køres tusindvis af kilometer til et slageri, hvor arbejderen kun får 50 kr. i timeløn.

Rachel Henderson

Køb ind på cykel.

Køb kun sjældent kød fra egentlig kødkvæg.

Køb kød fra malkekøer,og tilbered det i en trykkoger. Så udnytter du kød, der ellers kunne være gået til spilde, og du kan lave gode simreretter på kortere tid, og sparer samtidíg el.

Spis kun små mængder kød. Kvinder i den fødedygtige alder skal have lidt kød til måltiderne, fordi hæmjernet i kødet letter absorptionen af det jern der findes i resten af måltidet.

Udnyt alle dele af dyret, også blod,lever, nyrer og hjerte.

Spis hestekød.

Mona Blenstrup

Og jeg agter ikke at ringe til dig Henrik Saxe, da denne diskussion er for vigtig til kun at være mellem os.

Den skal alle Informations læsere nyde godt af, så de kan drage deres egne meninger.

Men tak for tilbdudet.

Mona Blenstrup

RAchel

cykel er utopi i landområderne, men fint hvis alle der kan overkomme det cykler.

Kødkvæg er de mest velegnede til at rydde op i naturen, de er mere robuste.

Alle burde spise mere grønt, men helst fra lokalområdet.

Hestekød slagtes ikke ret mange steder i Danmark. PÅ Sjælland kun i Vipperød en gang ugentligt.
Og danskere er desværre vænnet fra at spise hestekød, som ellers er dejlgit fedtfattigt og derfor velegnet til folk med for højt kolesterol.

Tak for dit bidrag i denne vigtige debat