Læserbrev

Ministre på anklagebænken for brud på grundloven

En gruppe borgere har af hensyn til og bekymring for grundloven og demokratiet nu vendt sig til dommerne i landsretten for at finde ud af, om Lissabon-traktaten må vedtages uden en folkeafstemning
En gruppe borgere har af hensyn til og bekymring for grundloven og demokratiet nu vendt sig til dommerne i landsretten for at finde ud af, om Lissabon-traktaten må vedtages uden en folkeafstemning.

En gruppe borgere har af hensyn til og bekymring for grundloven og demokratiet nu vendt sig til dommerne i landsretten for at finde ud af, om Lissabon-traktaten må vedtages uden en folkeafstemning.

Torben Åndahl

31. august 2009

I dag behandler Østre Landsret en usædvanlig sag. Sammen med i alt 38 sagsøgere har vi stævnet statsministeren og udenrigsministeren for brud på grundloven. Det har vi gjort, fordi Lars Løkke Rasmussen (V) og Per Stig Møller (K) på Danmarks vegne har tiltrådt den nye EU-traktat - Lissabon-traktaten - uden at spørge om befolkningens mening først. Regeringen har et flertal i Folketinget i ryggen, og har henvist til at grundloven - ifølge regeringens egne jurister i Justitsministeriet - ikke gør det nødvendigt at afholde folkeafstemning om traktaten. På trods af at traktaten ændrer og udbygger EU i en grad, så grundlovens og folkestyrets reelle politiske betydning indskrænkes voldsomt.

Dom i Tyskland

Kan det være rigtigt? Er det i overensstemmelse med grundloven eller ej? I et samfund, der vil kalde sig demokratisk, må borgerne kunne få den slags spørgsmål behandlet og afgjort ved en domstol, der er uafhængig af regeringens og dens embedsmænds afgørelser. Politikerne skal ikke være hævet over den grundlov, de har skrevet under på at ville overholde.

Den 30. juni i år faldt der i Tyskland dom for, at landet ikke uden videre kan tilslutte sig Lissabon-traktaten. Fra flere sider af tysk politik og offentlighed havde man klaget til forfatningsdomstolen i Karlsruhe over den tyske lov om tiltrædelse af Lissabon-traktaten. Og resultatet af sagen er nu, at Tyskland kun kan tiltræde traktaten, hvis den tyske tiltrædelseslov ændres væsentligt.

Spørgsmålet er nu, hvad ændringerne indebærer, og om forfatningsdomstolens krav til tiltrædelsesloven er så skrappe, at den ændrede lov reelt er uforenelig med Lissabon-traktaten. Det kan slet ikke udelukkes. I så fald bliver dommen en pind til Lissabon-traktatens ligkiste ved reelt at umuliggøre Tysklands tilslutning til traktaten. Dommen har lagt et hårdt pres på tysk politik lige nu.

Mens tyskerne kan få en forfatningsdom, som det politisk er vanskeligt at snige sig udenom, er vi mere ugunstigt stillet her til lands, fordi vi ikke har en særlig forfatningsdomstol. I Danmark må vi gå til de almindelige domstole med den slags spørgsmål. Derfor har vi af hensyn til og bekymring for grundloven og demokratiet nu vendt os til dommerne i landsretten.

Annelise Ebbe, forfatter, Helge Rørtoft-Madsen, pastor emeritus, Klaus Lorenzen, Fagbevægelsen Mod Unionen og Hans Henningsen, fhv. højskoleforstander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

"Mens tyskerne kan få en forfatningsdom, som det politisk er vanskeligt at snige sig udenom, er vi mere ugunstigt stillet her til lands, fordi vi ikke har en særlig forfatningsdomstol."

Det er absurd, at et land som Danmark, der påstår at være et folkestyre og en retsstat, ikke forlængst har fået etableret en forfatningsdomstol, der kan sikre at lovgivere og regeringe overholder spillereglerne.

Enhver dansk jurist, der aktivt medvirker til at sætte i kæp i hjulet for den opgave Justitsministeriet er blevet pålagt af regeringen, kan være så godt som sikker på, at de for altid er ekskluderet af det juridiske kammerateri og den faglig karrierrepleje, der netop tager udgangspunkt i det magtfulde Justitsministerie.

Spillereglerne i bananrepublikken tillader ganske enkelt ikke, at staten kan lide nederlag i en sag, som den der nu er blevet indledt.

Grundlovens § 20 stk 2 siger klart, at "
"Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler." ( http://grundloven.dk )

Stk 1 taler om "Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde." ( http://grundloven.dk )

Lovforslaget som så siden er blevet til lov, skal opfylde to betingelser (så vidt jeg kan se), før dek kan blive tale om en evt. folkeafstemning.

1) Det skal være krystalklart hvilke beføjelser, vi giver fra os og 2) Der skal være mindre end 150 medlemmer af Folketinget som har stemt for lov-forslaget. (150/180=fem sjettedeles flertal)

Det er altså ikke nok at EU tiltager sig rettigheder på den danske stats og nations suveræne område,
for at der skal være en folkeafstemning herom. Folketinget kan godt vedtage at det må EU gerne, sålænge der er 5/6 flertal derfor.

I praksis har der i Danmark været en tradition for at stort set alle ændringer i EU-systemet gik til Folkeafstemning, men en tradition er jo altså ikke noget som er juridisk holdbart.

Mange tror, at blot fordi at EU overtager noget af den danske stats område(r), så skal der automatisk være folkeafstemning om dette; det skal der ikke. Kun hvis der f.eks. er 149 medlemmer, der stemmer for lovforslaget. Da vil der være mindre end de krævede mindst 150 medlemmer, dvs. 5/6 af Folketinget, som har stemt for.

Den tyske Forfatnings-domstol er af en helt anden beskaffenhed end danske domstole er; uafhængig er den. Bygget på erfaringerne fra 2. verdenskrig og et vist brutalt og undertrykkende regime i 1930erne og 1940erne er den også. Und so end Ding müssen wir auch haben...

hvis jeg skulle fremsætte et ønske....

Heinrich R. Jørgensen

Karsten Aaen:
"1) Det skal være krystalklart hvilke beføjelser, vi giver fra os og 2) Der skal være mindre end 150 medlemmer af Folketinget som har stemt for lov-forslaget. (150/180=fem sjettedeles flertal)"

Det er vel snarere, at dit punkt 1 skal være opfyldt - der må kun afgives suverænitet, hvis det sker i et veldefineret omfang. Altså, mao., at suverænitet i et ubestemt omfang aldrig må forekomme.

Når myndighed overføres til en mellemfolkelig myndighed, forudsætter det 5/6's flertal i Folketinget, alternativt simpelt flertal i Folketinget og en efterfølgende folkeafstemning.

30 medlemmer af Folketinget burde således kunne tvinge ratifikation af Lissabontraktaten, til folkeafstemning. Hvis Folketinget ikke er blevet spurgt, og har givet sit tilsagn med 5/6's flertal, har Lars Løkke Rasmussen og Per Stig Møller næppe haft skyggen af mandat til at ratificere traktaten.

Grundloven er ikke brudt i relation til Lissabontraktaten.

Iøvrigt er det interessant i hvilket omfang det er demokratisk , at en generation prøver at normere fremtidige generationers adfærd gennem en forfatning ,der forhindrer simple flertalsafgørelser på givne områder ? ( Modellen er : Vi tror ikke på vores børnebørn, så vi må hellere lave en skrap forfatning, der forhindrer dem i på demokratisk vis at gøre noget, som vi i vores generation ikke kan lide?)

En forfatning skal være superkort og bare sikre, at demokratiet fungerer ( regelmæssige valg, bestemmelser om parlamenttets sammensætning, domstolenes uafhængighed o s v) - iøvrigt bør alt så være flertalsafgørelser.

Mona Blenstrup

Uanset om Grundloven er brudt er det rædsomt at man blot bestemmer hen over hovedet på de borgere, som skal leve med de indskrænkinger, som den traktat trods alt medfører for vores egen selvbestemmelsesret.

Det ville have klædt regeringen, hvis den havde sendt traktaten til folkeafstemning.

Alexander Carolinus

Yes! Lad os få eksponeret dette groteske og udemokratiske bedrageri - hvordan vores såkaldte borgerlige regering lydigt har solgt ud til NWO-elitisterne, og hvordan den uduelige opposition stemte ja i blinde uden at have læste hvad de stemte om.

Viva la Revolution!

Tja, hvis vi nu havde Lissabon på plads så ville en million underskrifter ud af 500 millioner borgere havde været nok til at tvinge Parlamentet til at behandle sagen. Det ville svare til at ca. 10-12'000 underskrifter i Danmark tvinger Folketinget til at behandle en sag.

Men desværre har vi ikke denne demokratiske ret i Danmark.

Hans Jørgen Lassen

Karsten & Heinrich,

hvis det er L 53, vedtaget 24. april 2008, I taler om, så kan jeg oplyse, at kun 90 stemte for, mens 25 stemte imod, altså langt fra de 5/6, kun lige netop over de 50 %.

DF og EL stemte imod, mens fra SF 11 stemte for, og 3 imod; SF er jo som bekendt ikke, hvad det har været, hvis det da nogen sinde har været det.

Heraf følger, at regeringen ikke har ment, at der med tiltrædelsesloven/Lissabontraktaten afgives beføjelser, hvorfor sagen slet ikke falder ind under grundlovens § 20.

Så det kritiske punkt er, så vidt jeg kan se, om det er korrekt, at der ikke afgives (yderligere) beføjelser.

Selv har jeg afgjort mine tvivl.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Så det kritiske punkt er, så vidt jeg kan se, om det er korrekt, at der ikke afgives (yderligere) beføjelser."

Præcis. Hele omdrejningspunktet får at omgå Grundlovens § 20, er netop påstanden om, at der ikke afgives beføjelser.

I forvejen betyder Danmarks medlemsskab af EU (eller er det Maastricht traktaten?), at Danmark har afgivet beføjelser i et ubestemmeligt omfang, til EU. Et klokkerent Grundlovsbrud, uagtet nok så mange 5/6's flertal og folkeafstemninger - det må ganske enkelt ikke forekomme.

Justitsministeriet har dog arbejdet intensivt, med at få luget ud i Lissabon-teksten, så regeringen kunne hævde, at der ikke var tale om suverænitetsafgørelse - hverken i et bestemmeligt eller ubestemmeligt omfang.

Robert Kroll:

"En forfatning skal være superkort og bare sikre, at demokratiet fungerer ( regelmæssige valg, bestemmelser om parlamenttets sammensætning, domstolenes uafhængighed o s v) - iøvrigt bør alt så være flertalsafgørelser."

Jeg synes ikke at et kravet er at den skal være "superkort". Kravet til en forfatning er at den skal være formuleret så utvetydig og præcis som muligt. Om den så bliver kort som følge af dette er en ekstra gevinst. Grundloven er i hvert fald ikke et godt eksempel på en uvtetydig og præcist formuleret forfatning.

Heinrich R. Jørgensen

Sune N. Olsen:
"Grundloven er i hvert fald ikke et godt eksempel på en uvtetydig og præcist formuleret forfatning."

Det er den bestemt ikke. Den giver i øvrigt heller ikke mange anvisninger på hvordan "demokratiet skal fungerer" - og mange af de der findes, brydes eller fraviges systematisk. Det er meget vanskeligt, hvis ikke ligefrem umuligt, at sammenholde Grundlovens beskrivelse, med hvad der foregår i praksis, på en meningsfuld måde.

Robert Kroll må dog glæde sig over, at den danske grundlov på et område lever om til hans ideal - den er meget kort. Sølle 89 paragraffer.

Til dem, der har interesserer sig brændende for grundlov og forfatningsspørgsmål vil jeg blot anbefale at låne en god statsforfatningsretlig fremstilling på biblioteket. Det er ikke så svært, når det kommer til stykket.

Iøvrigt er det dog græsseligt, så mange ,der ser problemer i, at (skiftende) flertal regerer Danmark.

Man kan ikke nøjes med at være demokrat, når ens egne meninger "er ved magten" - man må også anerkende demokratiets vilkår, når andres (eventuelt usympatiske ) meninger har flertal.

Heinrich R. Jørgensen

Robert Kroll,

ved du om biblioteket også har bøger, der beskæftiger sig med emnet "demokrati"? Vi er jo nogle der mener, at der må findes teser om hvad dette kan være, der er lidt mere forfinede end blot "flertallet bestemmer"... ;-)