Kommentar

'Radical chic' og 'radical shock'

For en uge siden trådte en såkaldt sikkerhedspakke i kraft i Italien. De nye love medfører, at de nu er strafbart at være illegal indvandrer. Der er endvidere indført gebyr på behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og åbnet mulighed for oprettelse af borgerpatruljer
15. august 2009

Efter deputeretkammerets vedtagelse af sikkerhedspakken hævdede lederen for regeringspartiet Lega Nord, Umberto Bossi, at han »forstår at lytte til folk«. Det skete med henvisning til republikkens præsident Giorgio Napolitanos advarsel om risikoen for xenofobi. Men han ville især kommentere oppositionspartiet Partito Democraticos kritik af sikkerhedspakkens indhold: Legaliseringen af borgerpatruljer, den generelle tendens til stigmatisering af indvandrere og forsøget på at gøre deres tilværelse mere besværlig og bekostelig. Det gælder for såvel lovlige som ulovlige indvandrere.

Det er rigtigt, at venstrefløjen i Italien (og mange andre steder) på dette område (og på mange andre områder) er langt fra folkestemningen. Lega Nord fortolker den derimod helt til bunds. Faktisk forstørrer og forstærker partiet den. Der er ikke behov for meningsmålinger for at vide, at italienerne føler sig usikre. Og de betragter indvandrerne som en årsagerne til deres usikkerhed. Eller rettere som hovedårsagen. Det gælder ikke kun de fattige italienere, der deler vilkår med de endnu fattigere indvandrere i byernes udkantskvarterer, som rent faktisk er usikre. Også de relativt eller meget velhavende føler sig meget usikre.

Angsten

De frygter for deres families, deres boligs og deres personlige sikkerhed. I dette Italien er Lega Nord allestedsnærværende. Partiet har øjne og ører overalt, fordi det ud over mange vælgere også har mange medlemmer. Og netop af denne grund stemmer folk på partiet. Lega Nord lytter til folks frustrationer, vejrer lugtene og opfanger folks utålmodighed, utilfredshed og bekymringer. Angsten. Partiet stiller sig dog ikke tilfreds med at opfange disse signaler, men videresender og understreger dem på »hyperrealistisk« vis. Visse aspekter bliver fotografisk reproduceret, men i så forstørret format, at billedet bliver forvrænget.

Upopulære tiltag

Hvad angår sikkerhedspakken, kan vi godt være sikre: Lega Nord har ret. I Norditalien, men også sydpå og i det centrale Italien, hvor folk traditionelt stemmer på venstrefløjen, er befolkningen på deres side. Det fremgår af meningsmålingerne, og ellers ville Silvio Berlusconi heller ikke have været så begejstret for regeringspartnerens forslag. Indtil for kort tid siden var han mere forsigtig på indvandringsområdet. Han har aldrig brudt sig om at gennemføre upopulære tiltag. Denne gang har han imidlertid ikke begrænset sig til at nedgøre venstrefløjen som »radical chic«, men har udtrykt sig med et sprogbrug, der kan betegnes som »radical shock«. Han gik så langt som til at sige, at »Italien aldrig vil blive et multietnisk samfund«.

Det er lidt sent at sige det, for der lever i dag fire til fem millioner indvandrere i landet. Men Berlusconi har altså ladet sig omvende til Lega Nords evangelium, som Umberto Bossi med slet skjult ironi og tilfredshed bemærkede. Det sker som en konsekvens af markedsføringens lov, som er den eneste lov, Berlusconi for alvor underkaster sig.

Et forvrænget billede

Det er sandt, at venstrefløjen er upopulær. Ikke engang arbejderne stemmer længere på venstrefløjspartierne, for de er langt fra folket, »radical chic«. Man siger, at venstrefløjen ikke forstår at lytte til folk. Okay, vi er enige. Venstrefløjen vinder aldrig, hvis den ikke lytter til folk, som Lega Nord forstår at gøre. Og Berlusconi er lige i hælene på dem, for selv om han måske tilbringer sin tid på landsbyernes barer ligesom medlemmerne af Lega Nord, får han leveret et par meningsmålinger om dagen, som lytter til folk på hans vegne. Men måske lytter højrefløjen lidt for meget til folk. Faktisk overgår den befolkningen, fordi den udtrykker al dens ængstelighed, opfarenhed og intolerance. Hvem ved, hvad der ville ske, hvis en eller anden i sikkerhedens navn foreslog, at dødsstraffen skulle genindføres? Man kunne måske vinde et par procentpoint.

At repræsentere befolkningen er ikke et automatisk, bogholderagtigt arbejde. Repræsentationen er ikke som et spejl, men snarere som et fotografi. Det afhænger af fotografen, hvordan virkeligheden bliver fremstillet, hvilke forhold kameraet peger på, hvor meget de bliver forstørret, hvilke følelser der skal opfanges, og hvordan og hvor meget de skal forstærkes. For vi er alle i forskellig grad gode og intolerante, xenofobiske og generøse, misundelige og imødekommende, egoister og altruister, forskræmte og trygge. Derefter afhænger meget af det spejl, som bliver holdt op. Den narcissistiske og urealistiske venstrefløj tilbyder et spejlbillede, som er »radical chic«. Højrefløjen er derimod hyperrealistisk og tilbyder et spejlbillede, som er »radical shock«. Det er bedst at undgå at se sig i spejlet.

Ilvo Diamanti er professor i sociologi ved universitetet i Urbino

© La Repubblica og Information Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Nørbak

Italiensk politik, enten kan man stemme på en skurk eller en slyngel, forskellen er deres slips og intet andet.

Søren

Sjovt at det skal problematiseres, at folkets holdninger afspejles i de beslutninger, der træffes. Det er jo det demokrati, handler om.

@Kim Vibe

"Sjovt at det skal problematiseres, at folkets holdninger afspejles i de beslutninger, der træffes. Det er jo det demokrati, handler om."

---------------------------------------------------------

Tjae. mange Varmhjertede vesterlandske stemmedemokratifortalere - finder alligevel ofte en grænse for begejstringen for demokrati:

Når man forslår et ganske almindeligt Verdensparlament ( med alm. opstillingsret og hemmelig stemmeret for hvert voksent menneske på kloden ) m. bemyndigelee til at flytte og fordele klodens ressourcer - så fordufter begejstringen for det system som deres egen åndelige Guru ( Karl Popper ) ellers har udråbt til: Det mindst ringe af de mulige.

@Kim Vibe

"Utopier kan man jo altid drømme om."

---------

Ja - det sagde Feudalen og Envælden også til forkæmperne for det borgerlige demokrati.

Det er jo noget gedigent vrøvl, eftersom der på daværende tidspunkt ikke bare eksisterede et demokratisk land, men at der også var flere historiske fortilfælde.

Det du taler om, vil ikke bare kræve adskillige hundrede års udvikling, men også et menneskeligt fællesskab, der ikke eksisterer i dag.

Desuden vil alle potentielle spillere om det ultimative hegemoni aldrig tillade det.

Jens Anton Jensen

Er der nogen, der kan linke til en god blog om, hvad der rør sig i befolkningen og i det politiske liv i Italien?

Jeg har søgt rundt omkring, men de fleste er på italiensk, som jeg ikke forstår.