Læserbrev

Religion er ren overtro

Det er vrøvl, når ateister betegnes som uvidende. Modsat 'kulturkristne' har de sat sig ind i sagerne og ved, hvad de taler om
Debat
28. august 2009

I Information i går kunne man læse et interview med to ikke-ateistiske forfattere, Lars Christiansen (LC) og Lars Sandbeck (LS). LC og LS føler, at tiden er kommet til at give ateisterne en ordentlig opsang, og selv om der ingenlunde er noget nyt i, at religiøse føler trang til at skælde ud på ateister, når man dog lige at tænke, at det er prisværdigt, at LC og LS tilsyneladende ønsker at nuancere debatten en kende, for, som de siger, har de slet ikke noget problem med ateisme som sådan.

Men straks efter knækker filmen alligevel. Nutidens ateister skæres alle over én væmmelig kam, de er uvidende og firkantede, og deres debatmetoder er underlødige. Det virker som et uundgåeligt argument, når ikke-ateister skælder ud, at ateister skal beskyldes for ignorance og automatreaktioner - ret ironisk, at ikke-ateister konsekvent gør sig skyldige i netop det.

Pølsesnak

Atter skal vi belæres om, at ateister ikke ved noget om religion, og atter skal vi 'oplyses' om, at ateisme i virkeligheden blot er en særlig forstokket form for religion. Vrøvl. De fleste ateister er ateister, netop fordi de har ofret tid og tankevirksomhed på at sætte sig ind i tingene - modsat mange såkaldte 'kulturkristne', der rask væk lader deres børn døbe, uden at spekulere et sekund på hvad det egentlig er, de siger under ritualet.

Folk må tro, hvad de vil. Men jeg vil forbeholde mig ret til at mene, at religion er ren overtro og irrationel pølsesnak, ikke mindre fjollet end tro på trolde og nisser, tro på at et knust spejl betyder syv års ulykke, eller tro på at Elvis Presley og Michael Jackson lever sammen i et stort rumskib i kredsløb om jorden. Men religiøs overtro er umådelig meget mere farlig, dels på grund af selve omfanget, og dels på grund af den store indflydelse denne overtro har på verden omkring os. George Bush gik i krig, fordi gud havde sagt, at han skulle, hævdede han. Kunne man forestille sig, at vigtige beslutninger i dansk politik blev truffet på grundlag af, om statsministeren havde set en sort kat løbe over vejen? Kunne man forestille sig, at et lovforslag blev fremsat, fordi afdøde Michael Jackson havde ringet til indenrigsministeren fra sit rumskib?

'Grove ateister'

Disse grunde ville være nøjagtigt lige så gyldige, og i virkeligheden er vi måske ikke så langt væk fra noget lignende her i landet. For eksempel i forbindelse med de så højt besungne 'danske værdier', der, al den stund at de primært trækkes af stald, når der skal sanktioneres mod herboende muslimer, uvægerligt får en syrlig dunst af klæg kristendom.

LC og LS får også lige lejlighed til at sammenligne ateisme med totalitære regimer, endskønt, beroliges man, de godt kan se det kan virke »lidt overdrevet at spille nazikortet.«

De forsvarer sig ikke desto mindre med, at ateister kan være grove og sarkastiske, og derfor må være indstillet på at lade sig svine til. Men ærlig talt er det svært at undlade at være sarkastisk, når man i selvsamme udgave af Information kan læse endnu et læserbrev fra Kamma Ankjærø, hvor hun - igen! - insisterer på at udstille sit utroligt og pinagtigt lave abstraktionsniveau.

Rasmus Hastrup er oversætter, cand.mag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hans Jørgen Lassen

Petersen fremturer med sit evindelige sludder.

Hvorfor i alverden skulle ateister mene, at fri vilje var et unaturligt eller overnaturligt fænomen?

Der er sgu da ikke noget som helst mystisk ved, at jeg af egen fri vilje går til købmanden. Hvad er problemet? Hvorfor skulle det for en ateist være mystisk og overnaturligt frivilligt at begive sig på indkøb - mens det ikke er for en gudsfrygtig sjæl?

Petersen, skriver i anførselstegn om "det dumme og magtesløse univers”. Hvilken ateist citerer han mon her? Det er jo det rene vrøvl, og det er vel at mærke Petersens eget vrøvl. Det giver lige så lidt mening som at sige, at en sten er dum eller magtesløs.

Om en person kan man sige - til tider med rette - at vedkommende er dum og eventuelt magtesløs. Men disse begreber giver overhovedet ikke mening i forbindelse med sten eller universet i sin helhed, hvorfor det mig bekendt kun er Petersen, der kan finde på at formulere den slags absurditeter.

Og hjerneforskning har sgu da overhovedet ikke nogen relevans i forbindelse med afvisningen af de religiøses tågede gudesnak.

Claus Oreskov

@Gorm Petersen.Universet har ingen vilje, og hvis du tror, at mennesket har en vilje eller tro, der kan flytte bjerge dvs. ommøblere på de fysiske love så prøv selv! Du kan begynde med at ophæve tyngdeloven gennem din vilje – jeg kommer, og ser på hvis du gør forsøget. Determinisme kontra fri vilje, er gennem tiderne blevet godt og grundigt diskuterede. Der er argumenter for og imod. De klogeste, så som Karl Marx placere sig midt imellem yderpunkterne, nemlig ved at fastslå at mennesket indenfor mulighedernes begrænsning har fri vilje til at påvirke deres situation.

Henrik Okkels

En gang var Gorm Petersen en morsom læserbrevsforfatter, der med sans for humor og ironi kastede skævt lys ind gennem vinduerne i døgnets rejsestald. I denne debat afslører han en rystende uvidenhed og en begrebsmæssig usikkerhed, som tyder på, at hans kød er fyldt med torne.

Der er kristne, som tror som børn, uden at være generet af nogen viden. Gud være med dem. Der er kristne, der tror på trods af al viden - og gør det til en dyd. Der er kristne, som fabrikerer falsk viden eller forvrænger sikker viden for at skaffe belæg for deres tro (kreationister og tilhængere af intelligent design). De har let spil over for de mange, som ved lidt eller intet - og slet ikke noget om videnskabelig metode. Og så er der de snedige, moderne middelklassekristne, der forsøger at tage brodden af religionskritikken ved at gøre deres kristendom til fortolkning og tydning uden udsagnskraft om det univers, vi lever i og er en del af. Dem er der blevet mange af siden bibelkritikken i det tidlige 1800-tal og siden geologien, Darwin, astrofysikken m.m. har tvunget dem til at kalde "de mindre kloge" for fundamentalister. De mangler at forklare, hvem der har givet dem autoriteten til at omfortolke begreber som himmel, helvede, dommedag, det evige liv, jomfrufødslen, genopstandelsen, dommedag og Jesu dobbeltstatus som Guds Søn - og en efterkommer af David (osv. osv.).

Men jeg kender ingen ateister, som ikke er villige til at revidere deres forestillinger om universet, når det endnu en gang viser sig, at vores viden var foreløbig, kun under opbygning. Derfor er det så ubegavet, når Gorm Petersen taler om ateisters "tro". Ateister har ingen tro - ikke i deres egenskab af at være ateister, i hvert fald.

Bjørn Herring

Dette er gudhjælpemig den mest syrede diskussion jeg nogensinde har deltaget i.

Jeg skulle ønske jeg også havde taget LSD, så kunne jeg have deltaget på lige vilkår.

Foreløbig - Bjørn Herring - har din deltagelse i diskussionerne her været til at overse.

Overskriften 'religion er ren overtro' er ret interessant, da jeg er ganske sikker på at f.eks. den kristne kirke i Danmark mener, at troen på ASA-guderne er ren overtro, eller det at tro på re-inkarnation er ren og skær overtro eller at den katolske kirkes tilbedelse af helgener er ren og skær overtro. Troen på græske guder f.eks. og astrologi anser den kristne kirke jo også for ren og skær overtro.

Og hvad er over-tro egentlig? Det må være noget der ligger over troen, altså noget der ligger ud over den vedtagne tros dogmer f.eks. tro på re-inkarnation set fra et kristens synspunkt eller måske ligefrem tro på at Gud ofrede sin søn set fra islams synspunkt. Eller at Gud skulle være tre former, set fra jødedommens synspunkt.

Tro er vel tro - al den stund at det kræver at de troende tror; tro er det som ligger udenfor den etablerede naturvidenskabs beviser, dvs, troen på Opstandelsen, eller troen på Kristi Soningsdød. Eller troen på at Koranen er givet af Gud eller troen på re-inkarnation. Tro kan netop ikke efterprøves og bevises med naturvidenskabelige beviser eller afprøvninger; tro skal man gøre om søndagen, resten af ugen skal man vide, som min fars geografi-lærer sagde til ham, da han gik i skole.
(min far altså, ikke geografi-læreren)

Lars Peter Simonsen

Gud er heldigvis ligeglad, han/hun/den/det er nemlig ikke religiøs...
Tænk, hvis mennesket efterlevede de 10 bud, og det budskab om kærlighed der er kernen, ii religioner, så ville alle disse frugtesløse skriverier, krige. diskussioner og vilde påstande være fuldstændig fraværende og vi ku' bruge tiden på at være der for hinanden, for naturen og på at leve det gode liv...
Ja, gu' er det naivt, men det er ok med mig...

Claus Oreskov

@Lars P. Simonsen . Desværre er din pusse nusse, fremstillingen af religion temmelig misvisende og fordrejende. Du skriver: ” og det budskab om kærlighed der er kernen, i religioner”. Jamen hvis det er kernen i religion, hvorfor er der så ingen der har praktiserede det? Nej desværre er kernen i al religion, social og biologisk kontrol med de troende. Religionen er desuden kendetegnet ved, et forfærdeligt had til livet og til mennesket. Tag en hvilken som helst religiøs bog f.eks. ”Det nye Testamente”. Slå op et tilfældigt sted, og du vil se at jeg har ret. Gør så det samme med de hinduistiske, islamiske og buddhistiske skrifter! Alle sammen øser af dette livs had, og trang til at kontrollere! Heldigvis har menneskene til alle tider lært, at omgås det meste, af religionens forlangender. Ser man på den religiøse praksis er den knapt så fanatisk blandt almindelige mennesker som blandt munke og nonner. Grunden til religionernes had til livet, tror jeg man skal finde i den religiøse dualisme. Kosmos og tilværelsen opdeles i to områder f.eks. denne verden som er midlertidig (kristendom, islam, jødedommen) illusorisk (hinduisme, buddhisme) . Eller et hinsides liv som er perfekt, og så dette midlertidige liv, som er syndigt, uperfekt osv. Alle religioner som er opstået i komplekse samfund har denne opdeling i et absolut gode, og et absolut onde! For at få del i det gode skal man tugte det onde dvs. den menneskelige krop gennem, faste, afholdenhed og andre indskrænkninger. For Sigmund Freud var det ret let, at påpege sammenhænge mellem religiøs praksis, og tvangs neurotikernes søgen efter trykhed, gennem indskrænkninger af deres livsmuligheder. Derfor hæder præsterne Freud den dag i dag. Ligesom de hader menneskerettigheds erklæringen, og humanismen (med undtagelse af grundtvigianerne). Dali Lama derimod har ved flere anledninger gjort sig til talsmand for menneskerettighederne, selvom han tilhører en ekstrem dualistisk religion, så der er grader og forskelle i den måde de religiøse, grovsortere i mellem livs mange mulighederne og umuligheder. Mit eget bud på religionernes fremkomst og reproduktion har jeg fra den franske sociolog og antropolog Émile Durkheim. I bogen ”The elementary Forms of Religous Life”. Heri udvikler han den tese at religionerne er metamorfoser, af de samfund hvori de praktiseres. Når menneskene underkaster sig deres guder er det i virkeligheden samfundet de underkaster sig. Det uden for dem selv, som er stører end dem selv.

Religionerne er jo så snedigt indrettede, at deres kronjuveler altid holdes udenfor argumentatorisk rækkevidde.
På den måde kan de troende til enhver tid påstå, at vi andre ikke har forstået en skid, fuldstændig uanset hvad vi måtte have at sige om deres verdensorden.

Og det er netop dette forhold der er det kritisable ved religionerne, nemlig deres lukkethed overfor (demokratiske) argumenter. Samt det forhold at ligegyldigt hvad de hævder, har de troende aldrig seriøst hverken ment eller efterlevet, at det religiøse er et privat anliggende. Hvis en teologi fører til en etik, hvor er så lige det private blevet af?

Det kan gerne være at samfund op gennem historien har haft gavn af at huse diverse religioner, det skal jeg ikke gøre mig klog på.
Men det hører ingen steder hjemme, at moderne demokratier reserverer plads til at operere med hjernevask af befolkningen fra barnsben af, som vi fx gør herhjemme med vores folkekirke.

Per Holm Knudsen

Et digt om gud

Jeg læste engang i Information dette lille smukke digt, jeg husker desværre ikke, hvem digteren er, muligvis en moderne iransk digter.

i nat
drømte jeg
at jeg var en gud...
jeg blev trist til mode
for jeg vidste
at der ikke fandtes andre guder
end mig

Tom W. Petersen

Angående at ateisme er en TRO:
Den kloge Per Vadmand skrev engang: At sige, at ateisme er en tro svarer til at sige, at ikke at samle på frimærker er en hobby. Det er det mest præcise og udtømmende, der er sagt om det.
Angående tro og overtro:
Tro er det, jeg tror på. Overtro er det, andre tror på, men som jeg ikke tror på. Det er mit indtryk, at det er den eneste forskel mellem tro og overtro.
Kender nogen en objektiv definition?

Man skal ikke tro men vide, at mens viden er udtryk for en relativt sikker formodning, er tro udtryk for en relativt usikker formodning.

Hvis vi kan tillade os at ekstrapolere tendensen fra viden til tro, må definitionen på overtro være en ekstra usikker formodning.

Per Vadmand citatet dur ikke i situationer, hvor der kun er 2 muligheder.

Det ville svare til, at man accepterede at manden, der netop havde slået plat eller krone, IKKE havde udtalt sig om, hvad mønten viste, hvis han sagde:

"Det blev ikke krone"

Fravær af anden vilje end menneskets, stiller samme krav til bevisførelse som påstand om det modsatte.

Det må dog vente til vi har en definition af, hvad vilje er for noget.

Hans Jørgen Lassen

Jamen, Petersen, vist findes der da anden vilje end menneskets.

Mange dyr har vilje, hvilket du hurtigt ville erfare, hvis du nogen sinde skulle finde på at holde kat, hund eller hest.

I øvrigt taler Tom (og åbenbart Per V.), som du ganske givet er klar over, om religiøs tro, ikke om tro af typen: Jeg tror, det bliver regnvejr.

Du fordrejer sagen, når du blander religiøs tro, sammen med dagligdags antagelser eller formodninger, der også kaldes tro.

Og jeg har dig mistænkt for at gøre det med vilje. For at forplumre tingene.

Jeg nægter at tro, at det må tilskrives dumhed.

Til HJL:

Nu er det dig der skriver mod bedre vidende. Religiøs tro findes i andre varianter end den karrikatur af dyb fundamentalisme man finder visse steder langt fra Danmark.

Her til lands vil religiøs tro som oftest netop være en tro i ordets dagligdags betydning.

Simpelthen den mest sandsynlige formodning.

Når der kun er 2 muligheder og den ene forekommer mere usandsynlig end den anden, vælger man simpelthen den mindst usandsynlige.

Den simpleste forklaring på "vilje" er simpelthen "elementarpartiklers vekselvirkning oplevet indefra".

Hjernen og universet opfylder denne betingelse i samme omfang.

Herudover kan man kigge på systemets resulterende skaberkraft - hvem er mest magtfuld - mennesket eller universet ?

Ateisme er dårlig forklædt storhedsvanvid.

Hans Jørgen Lassen

Petersen skriver;

Her til lands vil religiøs tro som oftest netop være en tro i ordets dagligdags betydning.

Altså, når man siger: "Jeg tror, det bliver regnvejr i morgen" - så giver man udtryk for sin religiøse tro? Her synes jeg nok, at du udvander begrebet religion, så det bliver en temmelig tynd kop te, og ret ligegyldig i smagen.

Den simpleste forklaring på “vilje” er simpelthen “elementarpartiklers vekselvirkning oplevet indefra”.

Nej, en meget simplere og rigtigere forklaring er noget i retning af denne og groft sagt: man handler af egen fri vilje, når man gør det, som man ønsker at gøre. Altså, når man ikke bliver tvunget.

Jeg kan i den forbindelse anbefale dig Donald Davidsons artikel "Actions, Reason, and Causes" fra Journal of Philosophy, vol. LX, nr. 3, 7. november 1963, s. 685-700.

Den der hund, du plejer at sparke, har du aldrig observeret tegn på vilje hos den?

Mener du i det hele taget ikke, at dyr har nogen vilje?

Det mest forbløffende er dog, at du påstår, at universet som sådan har indre oplevelser. Hvad bygger du den påstand på?

Rabler det helt for dig?

..."Det mest forbløffende er dog, at du påstår, at universet som sådan har indre oplevelser. Hvad bygger du den påstand på?"...

Lige det spørgsmål , ville jeg ikke svare på !

Det er givet en del af den hemmelige Ateistiske Verdensrevolutions (forkortet og kaldet AV) forsøg på at pumpe alle kloge og vidende religiøse kilder for viden som den hemmelige Ateistiske Verdensrevolutions Kalifat så siden hen vil forsøge at bruge imod "de religiøse" - både før og især efter at det "Religionsfri Paradis" er kommet fuldt på plads og siden nådesløst styrer alt og alle på jorden !

Poul Genefke-Thye

Vi har i Danmark - som i de fleste civiliserede lande - religionsfrihed.
Det betyder at hvert menneske har frihed til at have sin egen religion, eller helt bede sig fri for at have en religion.
Der ligger selvfølgelig heri, at vi alle skal respektere de andres valg, også selv om det er et andet valg end ens eget.
Lige for tiden ser det ud til at flertallet af befolkningen ikke ønsker at respektere visse valg som f.eks.islam - og ateisme.
Begge grupper er p.t. udsat for temmelig hadefulde og usaglige angreb fra flere sider.

I debatten på denne blog er der sagt en hel del vås om ateisme: at ateister er dumme, at ateisme er en religion eller en tro eller at ateister har en erstatningsgud (???).
At hævde at ateisme er en tro eller religion er at gøre begrebet 'religion' til et tomt begreb, og det kan vel ikke være de religiøses virkelige mening?

Ateisme er fravær af tro og kan derfor ikke sidestilles med en religion (der jo netop drejer sig om tro).

Et fromt ønske: Gid alle troende, uanset hvilken religion de tilhører, ville respektere ikke blot andres (anderledes) tro men så sandelig også ateisters ret til ikke at have en tro - de forlanger jo at andre skal respektere deres tro, så er det for meget forlangt?

Citat af Poul Genefke Thye
..."Et fromt ønske: Gid alle troende, uanset hvilken religion de tilhører, ville respektere ikke blot andres (anderledes) tro men så sandelig også ateisters ret til ikke at have en tro - de forlanger jo at andre skal respektere deres tro, så er det for meget forlangt?"...

-- -- Jeg har igennem en 4-5 års tid deltaget i en 7 -8 eller 9 større debatter om ateisme.
Når jeg nu har måttet ændre min oprindelige opfattelse af Ateisme og ateisterne er det grundet på denne tids senere debat.

For jeg har konstateret følgende:
1. Visse Ateister med sandsynligt politisk ståsted i DF er hurtige til at forsøge at forplumre den ateistiske / religiøse debat med særdeles grove personlige angreb på religiøst fundrede debattører.

2. Alternativt angribes principper som Religion og Tro af samme DF-ateistiske debattører med ord som sindsyge / genfejl eller lignende.

Det er derfor ganske fristende at nå til den midlertidige delkonklusion at den førhen så fredelige Ateistiske gruppering i samfundet er blevet infiltreret og Ateismen taget som gidsel af DF-typer der nu bruger Ateismen som platform for angreb på f.eks Muhammedanismen.

Denne teorie har jeg testet i et par af disse før nævnte ateisme / religion debatter og fundet at der dog er en dybere og mere ukendt form af Ateisme som foruden at burde blive separeret fra oprindelige respekterede Ateisme - også bør sættes i bås for sig selv.

Vi taler her om en helt uhyggelig "gudløshed" der ofte demonstreres i politik og anden embedsmandsvælde i Danmark og på hele Jorden.

En gudløshed der kan sammenlignes med Hitlers og Stalins diktaturer og politiske systemer.

G W Bush Junior kan udnævnes til at være en af ypperstepræsterne i dette gudløse Kalifat sammen
med de øvrige gudløse personer i sin daværende regering.

Problemet er ganske enkelt at den tynde fine hvide grænse mellem fortidens tilbagetrukkede og fredlige ateisme og tidens nu ofte demonstrerede gudløse politik er brudt.

De infiltrerende DF'er har taget mødommen på ihvertfald den danske Ateisme og kastet den ud i slagsmål hvorfra denne skændede Ateisme kun kan ende med at ligge på møddingen som en anden feltmadras.

Men der stopper toget ikke.
For der anes en ny uhyggelig Ateisme lige så led som Nazismen og Kommunismen når det var værst.

Ateismen i den aller ondeste gudløsheds skikkelse kan nu antages til at være "den blokvogn på toget" der er udvalgt til at bære de afskyeligste politiske gerninger ind i fremtiden.

Gudløshedens politik slog f.eks til idag hvor politiet med en uhyggelig effektivitet også slog til og sendte afviste asylansøgere til helvedet i IRAK.
Eksemplerne er mange på sådan gudløshed ikke bare nu men også i fortiden - og derfor er ordet >gudløshed< idag blevet et ord på linie med spedalskhed.
"Politisk gudløshed" og "satanismens politik" er nu det samme begreb.

For et par år siden gjorde jeg de ateistiske foreningers repræsentanter opmærksom på denne situation og dette fremtidspersektiv i en gloende avispapir-debat.

Har fortidens venlige og tilbageholdene ateister nu derfor noget at diskutere internt om den situation som Ateismen som "princip" er I idag - så medtag venligst disse mine ord - der er skrevet i lutter venlighed.

Så - hvad er det rigtige svar? Er der eller er der ikke en gud? Jeg synes nogen burde fortælle os - jeg har holdt den debat ud nu i fire dage og er ved at briste af spænding. Nej det er for dårlig - regeringen må træde i karakter og nedsætte et udvalg for at få afgjort sagen. Så kan vi have en lov om det ville være forbudt at vise sig et offentlig sted, med en tro på, eller uden tro på, og det ville gøre det meget nemmere at finde en vej igennem al den undertrykkende tilfældigt viljeskabte kaos.
Cogito ergo sum - hvad var det nu? En udtrykt tro eller udtrykt viden? Sagt I hvert fald af en eller anden stor rationalist der havde nogle angstfyldte drømme. Jeg er bare et stort spørgsmålstegn men jeg synes en ting bør siges omend jeg kun vil sige det meget stille. De religiøse og ateisterne ligner hinanden utrolig meget, sikker mere end nogen af dem bryder sig om at indrømme. Og hvad mere er (og nu vil jeg kun hviske) deres teorier ligner hinanden også! Måske ikke øjensynligt på overfladen men kradser man lidt ind under den ville man opdager at budskaberne i det væsentligste har mere til fælles end til forskel. Et deterministisk univers kan rumme tilfældighed kan jeg forstå, ligesom Gud skabte menneske med fri vilje, det startede med en Big Bang, det startede med at Gud gav ordet, forskellige måder med brug af forskellige sproglige kodekser, for at sige det samme; sandheden er at vi ikke ved en skid mere en Descartes, vi ved egentlig ikke om det vi er bevidst om er hvad vi vha. tro eller teori bygger det op til at være, i sidste ende har vi kun vores bevidsthed til at danne kontakt med hvad vi tror er virkeligheden, og bevidstheden kan snyde. Den kan snyde med hvad det er vi er bevidst om men kan ikke snyde med, om at vi er bevidste! Så at noget er til frem for at intetheden hersker, må være den eneste klippefaste viden. Alt andet må indebære tro af den ene eller anden art, skønt det er så nemt, når nu vi har 5 fysiske sanser, at mene at det de fortæller os svarer til 'virkeligheden' , at vi normalt ikke ville synes det hører ind under kategorien 'tro'.
Selv vælger jeg, som frafaldne ateist, at tro. På hvad præcist ved jeg ikke, men i hvert fald noget mere end hvad der lige falder mig for øjnene. Hvorfor? Fordi det er langt mere sjovt. Fordi jeg har opdaget at jeg er menneske og erkendt det - hos mennesket - grundlæggende eksistentielle vilkår som er at hungre efter den ultimative viden om egne herkomst og skæbnen, men samtidigt erkende at den er en uopnåelig viden, og så at behovet kan transplanteres til tro. Det var ikke så svært, jeg behøvede faktisk ikke flytte mig så meget for at vende mig til at være troende, og jeg behøvede bestemt ikke at vende ryggen til videnskab. Min påstand nu er at tro er en uundgåelig, uudryddelig menneskelig egenskab og min ateismen (ok det var vist nærmere agnosticismen) var en forfængelig forsøg på begrave dette egenskab under floskler og intellektuelle rationaliseringer. Der er ikke noget ved at tro på noget der alligevel er tilgængeligt for videnskab. Man kunne ligeså godt vente indtil man kan vide det med sikkerhed. Egenskaben tro er givet mennesker netop for at tilfredsstille behovet for viden om ting der ikke kan vides om. Jeg har opdaget at det ikke har noget med erstatningstrøst at gøre. Det er ikke opium for masserne. Tro gør mennesket. Uden tro kan man ikke vokse optimalt. Jeg vil ikke vikler mig ind i debatten om ateismen er i sig selv en tro eller ej; hos mig blev det brugt til at tildække troen, men til hvilken formål har jeg nu svært ved at gennemskue. Konsekvensen var at denne tro forblev i underbevidstheden. Jeg er nu klar over at jeg var den eneste taber i den situation. Livet er bare mere hvis man bare erkender sin tro i stedet for prøve at gemme, rationalisere og undskylde den. Mere sjov, mere fuld, mere mystisk, mere dramatisk, mere mirakuløst. Naturligvis opgiver jeg den igen, den dag videnskabsmændene/kvinderne fremstår med det endegyldige bevis på guds ikke eksistens, og den ikke eksistens af noget andet end hvad der kan rummes i den kendte fysiske 3D boks. Men så vil jeg også forlange at vide hvad der ligger udenfor boksen, og hvornår det var tiden begyndte, og hvad der skete inden da. Indtil da vil jeg bare nyde livet!! Vi får først det hele at vide når vi dør, og hvis det er ateisterne der har ret så får vi alligevel ikke noget at vide. Til det ville man ikke engang kunne nå at sige ’nå! - det var ærgerligt!’ Så en ting er sikkert – at man ikke mister noget ved at dyrke en tro mens man har livet. Og man risikerer endda at opnå en utrolig erfaringsrigdom som ellers ikke kunne opnås. Hvis ateisterne har ret så er det sådan set ligegyldigt hvad man tror på, og om det det kan latterliggøres og sidestilles med tro på nisser, bare man ikke prøver at snyde sig selv for den erfaring, mens man har muligheden. Se, det var paradokset over alle paradokserne – risikoen for at ateismen måske har ret gør det bare endnu mere vitalt at man ikke spilder mere tid ved ikke at tro!!
Så ateisterne og religiøse har faktisk meget lidt råderum til at dunke hinanden i hovedet, de skulle meget heller sætte sig sammen og lærer af hinanden, fordi man kan ikke udelade subjektivitet fra en sammenligning af de to stillinger. Det ’rigtige’ er det man selv har det bedste med, og man skal have personligt prøvet lidt af hvert for at kunne vide det.

Sider