Som et led i EU's forsøg på energiplanlægning må man ikke længere købe matte glødelamper fra 1. september og fra 2012 heller ikke de klare glødepærer. Dette er et forsøg på at spare energi ved at tvinge befolkningerne over til at bruge sparepærer.
Det bliver nu lige før grænsen 1. september oplyst via pressen, at kviksølvindholdet i sparepærerne kan være farligt, og at man derfor skal iagttage specielle forsigtighedsregler, hvis en pære går i stykker. Bl.a. skal man forlade rummet og lufte ud i 30 minutter (vejledning fra Miljøstyrelsen), og man må ikke støvsuge rester op, men forsøge at fjerne dem iført tykke handsker og evt. med et stykke pap.
De forsigtighedsregler, man skal iagttage, er helt ude af trit med de regler, man normalt skal iagttage i en husholdning, og det kunne pege i retning af, at de kviksølvholdige sparepærer ikke er egnede til brug i hjemmene. Dertil kommer, at lyset ifølge undersøgelser ikke er af samme kvalitet som lyset fra de gammeldags pærer.
Endvidere skriver Miljøstyrelsen, at sparepærerne ikke må smides i skraldespanden, men at de på grund af kviksølvindholdet skal afleveres til specielle beholdere på genbrugsstationerne. Hvordan kan man i fulde alvor forvente dette fulgt af husstandene? Man kan blot tænke på, at der fra visse kilder angives, at skønsvis 80 pct. af øldåserne ikke genbruges til trods for, at der på disse er pant og at det er forholdsvis ukompliceret at aflevere dem ved normale indkøbssteder.
Det var Anders Fogh Rasmussen, der ødelagde det danske pantsystem med returflasker, som Svend Auken kæmpede med EU om. Og det var Fogh, der kannibaliserede Miljøstyrelsen. Muligvis har dette haft til følge, at man fra dansk side ikke har været forbeholdne over for sparepærerne, hvor man altså genindfører det miljøfarlige kviksølv for at spare energi, til trods for at kviksølv på andre områder, f.eks. til tandbehandlinger, er blevet faset ud.
Det synes, som om man i EU handler hurtigere end man tænker, og som om man i Danmark slet ikke tænker.
Det er fint nok med sparepærer, og jeg har selv udskiftet næsten alle glødepærer med dem.
Men mit problem med sparepærerne er, at det er højst usikkert, at de holder så længe, som det hævdes på emballagen. Jeg har haft tre sparepærer, som ophørte med at fungere efter mindre end to måneder. Butikken, jeg havde købt dem i, byttede dem uden videre, selv om jeg jo ikke kunne bevise, at netop de pærer var købt der. Det kan man jo ikke se på bonen.
Hvordan sikrer man sig, at pærerne holder nogenlunde så længe, det loves? Hvordan bevise hvornår ens defekte pære er købt?
Mine erfaringer er ikke for gode, og de pærer kan vise sig at være meget dyrere, end man får at vide.
En vigtig problematik.
Men desværre overset i sine perspektiver.
Det sete afhænger som bekendt af øjnene der ser.
Således også Lys.
Har man engang været ude i nattemørket og måttet klare sig med ild som lyskilde ved man at at ildens gule og røde flammer lyser mest op.
Ildens blå og grønne gasflammer er isoleret set ingen nytte til - belysningsmæssigt.
Når det angår kunstig belysning må målet derfor være at skabe en lyskilde der bedst gengiver vores Strålende Gule Sols dagslys.
Er man astronomi interesseret kan det være et sjovt tankeeksperiment at forestille sig hvordan lyset ser ud på en planet med en Blå / Grøn sol.
Apropos lyset fra sparepærer.
Men Glødepærer og Halogenpærer er de eneste der kommer tæt på gengive vor Sols lys
At lige glødepærer forbydes er komplet grotesk når der endnu ikke er et brugbart alternativ til glødepærer.
Rent bortset fra at menneskers arbejde og læsning og lignende sysler problematiseres eller umuliggøres fremover i sparepærernes grønne og blåtonede lys vil manglen på røde og gule farvetoner i belysningen givet medføre vinter-depressioner for mange mennesker.
Disse væsentlige faktorer kan ikke være medtaget i EU-Bureaukraternes overvejelser da de hovedløst forbød produktionen af glødepærerne fra den 1 september ?
Men måske ser EU-Bureaukraterne øjne bedre i grønne og blå farvetoner ? !
Rettelse
Men måske ser EU- Bureaukraternes øjne bedre i kunstig belysning med en massiv overvægt af grønne og blå farvetoner ? !
Iøvrigt burde dette indlæg af Holger Lingreen offentliggøres i en enhver avis i Danmark - Endda på avisernes respektive forsider ! !