Tanken om, at sundhedssektoren kan betragtes som en vare på markedet som alle andre - og tanken om at profitdrevne sundhedsplejevirksomheder kan være potentielt lukrative investeringer som alle andre, ja, at de sågar kan blive en betydelig eksportindustri, har på kort tid fået stor gennemslagskraft. Regeringen siges at være undervejs med en strategi, der skal »lancere Sverige som en forsorgsnation, der er på forkant med udviklingen«, hvilket dog igen vil forudsætte, at stadig flere private sundhedsplejevirksomheder får mulighed for at etablere sig i det svenske sundhedssystem. Med profit som drivkraft skal ventelister afskaffes, sundhedsudgifter sænkes og sundhedsplejens kvalitet højnes.
Intet af dette vil dog nødvendigvis ske. Køer kan kun fjernes, hvis udbuddet af sundhedspleje er drevet af efterspørgsel. Men i et offentligt og solidarisk finansieret sundhedssystem er det ikke efterspørgslen, som styrer, men behovet. Og behovet bestemmes igen af lægefaglige vurderinger og de prioriteringer, som er mulige inden for de rammer, som den offentlige finansiering nu afstikker. Efterspørgslen derimod bestemmes af, hvad klienten/patienten er villig og i stand til at betale for.
I et efterspørgselsstyret sundhedsvæsen kan den, som er rig, efterspørge mere pleje end den, som er fattig. I et behovsorienteret system gælder andre fordelingsprincipper. De, som plæderer for, at efterspørgslen i højere grad bør styre adgangen til sundhedsydelser, advokerer i praksis også for, at den offentlige og solidariske finansiering i stigende grad skal erstattes af individuelle tegnebøger og forsikringer.
Profit som drivkraft
Ventelisterne er naturligvis et onde, som bør minimeres mest muligt, men helt elimineres kan de kun på bekostning af solidariteten.
Ej heller vil udgifterne til lægebehandling blive sænket, hvis profit kommer til at drive værket - ja, snarere det modsatte. Det fremgår dels af langt de fleste sammenligninger mellem profitdrevne og ikke-profitdrevne sundhedssektorer og ligger dels i sagens natur. En behandling, der drives med henblik på at generere overskud, har en vedvarende interesse i, at efterspørgslen efter sundhedspleje stiger, at markedet for sundhedsydelser vedbliver med at være i vækst, og at en stigende andel af vores ressourcer bliver afsat til forbrug af sundhedspleje.
Med profit som drivkraft opstår dermed en form for sundhedsindustriel egeninteresse i at identificere stadigt skiftende sundhedsmæssige behov og i løbende at introducere nye lægemidler og behandlingsformer - selv når forbedringerne er marginale i forhold til omkostningerne.
Med profit som drivkraft i sundhedsvæsenet opstår der kort sag en konflikt mellem samfundets interesse i at forebygge og begrænse forbruget af sundhedsydelser (øgede sundhedsudgifter som tegn på forværret folkesundhed) og de profitorienterede sundhedssystems interesse i at øge dette (øgede sundhedsudgifter som forretningsnødvendighed).
En hyppig misforståelse er, at problemet skulle være profitten i sig selv. Det er ikke tilfældet. Også det offentlige sundhedsvæsens aktiviteter må i en vis forstand kunne 'løbe rundt', ellers vil de ikke kunne opretholdes. Nej, problemet opstår, når fortjeneste i sundhedsvæsenet overgår fra at være et resultat af virksomhed til at blive drivkraft for den. Konflikten står ikke nødvendigvis mellem private virksomheder og en offentlig sundhedssektor, men mellem forskellige og modstridende motiver bag sundhedsplejen.
Den særlige karakter
Et tilbagevendende argument for profitdrevet sundhedspleje, er at profitdrevne virksomheder fungerer fint inden for andre offentlige tjenesteydelser. Hvorfor skal private iværksættere have mulighed for at skabe sig overskud ved at bygge hospitaler, gøre rent på dem og levere mad til dem, men ikke ved at eje dem og drive dem?
Der er et argument, som hviler på den forudsætning, at sundhedspleje kan betragtes som en hvilken som helst vare eller tjenesteydelse på markedet og derfor ikke adskiller sig principielt fra byggeri eller rengøring, hvorfor profitmaksimering må forventes at fungere lige så godt som drivkraft her som i øvrigt. Det er efter min mening et argument, som i alvorlig grad undervurderer eller helt overser sundhedsplejens særlige karakter af interpersonelle relationer og engagement, og dermed også de sociale konsekvenser af at tillade en sundhedspleje, der drives af profit.
Udbredt vrangforestilling
Vel er det korrekt, at der findes visse behandlingstyper, som kan produceres som så at sige enhver anden vare: Der er tale om højt specialiserede klart velafgrænsede behandlinger, som er lette at markedsføre som pakkeløsninger og udbyde i konkurrence (hofteoperationer, stæroperationer, osv.). Et profitdrevet sundhedsvæsenet vil følgelig stræbe efter, at stigende antal behandlinger skal kunne defineres og leveres på denne måde. Det er en bestræbelse, som allerede på kort tid har fået stor indvirkning på hele sundhedssystemet (baseret på et løfte om mere sundhedspleje for færre penge) og som har bidraget til at forskyde ressourcer og indretning i sundhedssektoren, således at fokus er på vej til at flytte sig fra almen sundhedspleje til specialiseret behandling, fra en opfattelse af sundhedsvæsenet som en mellemmenneskelig relation til en opfattelse af sundhedsvæsenet som en vare, fra behov til efterspørgsel som prioriteringsprincip.
Alt dette bygger på en behændigt udbredt vrangforestilling om, hvad sundhedspleje er, og hvad driver os til at passe vores syge. For sagen er jo den, at vi i sidste ende også tager hånd om alle dem, som det ikke er muligt at tjene penge på. Ligesom vi gør det om, dem der behøver behandlinger, som ikke lader sig markedsføre i pakkeløsninger eller udbyde i konkurrence, og ligesom vi gør det om dem, som ikke ville have en chance for at klare sig på et efterspørgselsdrevet markedet for udbyttemotiverede sundhedsydelser.
Vi drager ikke omsorg for vores syge og svage, fordi vi kan tjene penge på at gøre det. Vi drager omsorg for vore syge og svage, fordi vi som samfund får det bedre af det.
Dette menneskelige overskud er sundhedsvæsenets reelle udbytte.
© Dagens Nyheter og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
