Kronik

Urskov kvæler digternes kulturlandskab

De danske digtere hylder det landskab, som den danske kultur har skabt - ikke urskovsfolkets ufremkommelige vildnis af sumpe og rådnede træer, hvor kun myg og insekter bryder sig om at være
Da projektet med 'genoprettelsen' af Aamosen blev igangsat, medførte det masser af protester fra folk i området, som ikke kunne forstå ideen i at genindføre sumpene. 
 I hundredvis af breve strømmede ind til det daværende Vestsjællands Amt, men de havde ingen virkning.

Da projektet med 'genoprettelsen' af Aamosen blev igangsat, medførte det masser af protester fra folk i området, som ikke kunne forstå ideen i at genindføre sumpene.
I hundredvis af breve strømmede ind til det daværende Vestsjællands Amt, men de havde ingen virkning.

Lars Gejl

21. august 2009

Vi var nået op på nordsiden på vandreturen rundt om Tunø, da vi ved Nørreklint fik øje på en kampesten med en inskription, der fik blodet til at fryse i mine årer:

»Skynd dig kom - om føje år, Tunø som en urskov står,« hed det.

I de første sekunder, efter at jeg havde set det omvendte H.C. Andersen-citat, lo jeg, idet jeg antog, at det var en joke, men forstod så, at det var alvor. En eller anden urskovsgruppe havde bakset med at anbringe kampestenen dér for at markere, at deres indledende kamp mod Tunøs kulturlandskab var begyndt.

Tendensen er den samme overalt: Målet er, at vort kulturlandskab skal kvæles af urskov. Jo vildere, jo bedre. Og slutmålet er et sted, hvor mennesker slet ikke kommer eller må komme. Tonen er slået an, og politikerne danser med.

Efter at min kone og jeg var sejlet bort fra Tunø, skulle jeg med til min folketingsgruppes tre-dages sommergruppemøde. Noget af det bedste ved de møder er, at vi får sunget så mange sange fra Højskolesangbogen - ikke mindst sommerdigtene. Og så slog det mig: Hver og én af digterne hylder jo Danmarks kulturlandskab! Og modsat: Urskoven skal man lede længe efter i dansk digtning - hvis den overhovedet er der.

Og det gælder alle vore store: Thøger Larsen, Aakjær, Drachmann, Holstein, Grundtvig, Rode, H.C. Andersen, Grundtvig, Johs. V. Jensen, Johs. Helms, Johs. Jørgensen, Rørdam og Alex Garf. Fra en kant af hylder de netop det landskab, som den danske kultur har skabt - ikke urskovsfolkets ufremkommelige vildnis af sumpe og rådnede træer, hvor kun myg og krybende insekter - samt de fugle, der æder dem - bryder sig om at være.

Hyldest til havren

Eksemplerne er i tusindvis: Det er »køer og heste og får på græs henover brede agre«, det er »korn, korn, korn« - og imens »det dufted af hyld og hø ...«, det er hyldesten til havren: »jeg blev sået, mens glade lærker sang«, det er »når koen sin middag i kløveren gumler«, det er »dejligst vi finde, ved vugge og grav, den blomstrende mark i det bølgende hav«.

Eller hvad med: »..de marker så bølgende brede, hvor kornakset modnes og gyldnes af sol«, eller »den danske mark i en bølgen går som åndedræt af en venlig kvinde« - »venner! hvad vi fik for muld« - eller hele digt: »Han kommer med sommer«, »Hvor er det længe siden«, »Der dukker af disen min fædrene jord« og »Midsommervisen«.

Én lang hyldest til kulturlandskabet - til dér, hvor en dansk urtidsbonde første gang satte ploven i jorden og indledte sin og sit folks skabelse af det, der er blevet til Danmark - dét, som vi med et dækkende udtryk kan benævne dansk kultur.

»Hvad udad tabtes skal indad vindes«. Sætningen tilskrives Dalgas. I løbet af 100 år lykkedes det dengang i 1800-tallet Hedeselskabet at omdanne sure sumpe samt knoldet, ufrugtbar hedejord til god jord, som skabte overlevelsesmuligheder for titusindvis af bønder og deres familier og gav danskerne mad på bordet. I de forrådnede sumpe blev der renset op og drænet, og resultatet blev grønne kornmarker, blomstrende roemarker eller god græsning til køerne.

Men i dagens Danmark er man i gang med at gøre myggene glade igen. Opgaven er at 'genoprette' naturen. Aamosen på Sjælland er et godt eksempel: Mere end 20.000 hektar landbrugsjord er det planen, at man igen vil lave om til krattede sumpe, hvor ingen vil kunne færdes. Man vil fjerne drænene, og alt skal sættes under vand.

Da projektet Aamosen blev igangsat, medførte det sørgmodige protester fra folk i området, som ikke kunne forstå idéen i at genindføre sumpene. I hundredvis af breve strømmede ind til det daværende Vestsjællands Amt - med nødråb om, at det ville blive et farvel til kronvildt, rådyr, fasaner, agerhøns, harer og skovduer, ligesom det ville blive døden for højstammede træer og dyrerige læbælter.

Man pegede på, at vegetationen, som i Aamosen er græs, buske og træer, ville dø, og at det etablerede, rige dyreliv og planteliv helt ville forsvinde. Enkelte bønder pegede blot - enfoldigt - på det urimelige i, at noget af Danmarks allerbedste agerjord ville drukne.

Jo, indsigelserne strømmede ind. Der kom så mange, at man måtte udgive to hvidbøger, hver på knapt 200 sider, for at få plads til dem. Men man kunne jo lige så godt have skrevet til julemanden, for det var uden effekt.

Millioner af myg

I et gammelt leksikon findes en beskrivelse af, hvordan Aamosen var inden dræningen. Det beskrives som »højtstående grundvand og jævnlige oversvømmelser, karakteriseret ved forrådnede plantedele med sur lugt ...«. Over for mig har den daværende ejer af Kongsdal Gods, Iakob Estrup, beskrevet området:

»Når det frøs, kunne vi løbe 12-14 kilometer på skøjter, helt fra Undløse til Bromølle. Det var da hyggeligt. Til gengæld var det ikke et område, der kunne græsses på. Det var for blødt til kreaturer. I øvrigt var der om sommeren slet ingen, hverken kreaturer eller mennesker, der havde lyst til at være der, for der var i millionvis af myg i sumpen.«

Ja, at omdanne Danmarks frodigste landbrugsjord til sure, myggebefængte sumpe ligner et overgreb på dansk kultur. Hvordan mon fremtiden vil vurdere, at vor generations indsats var at ødelægge frugtbar landbrugsjord og omdanne det til golde sumpe, hvor ingen kan komme, og hvor ingen må komme?

Nu er projekt Aamosen af økonomiske årsager for tiden sat på vågeblus. Jeg foreslår, at man én gang for alle lægger sumpprojektet i mølposen.

Det var Jean-Jacques Rousseau, som skabte begrebet 'tilbage til naturen'. Alting skulle være oprindeligt, og naturen skulle krybe ind over kulturen. Overklassen, som jo altid har løbet rundt efter tidens mode, klædte sig efter sigende ud i simple kofter og tog på landet for at hoppe fra tue til tue. For den franske kulturs vogtere, bønderne, må det have været en underlig oplevelse. Man kan da håbe på, at de har grinet lidt, men langt mere sandsynligt er det, at de har følt sig nedvurderet og hånet.

Ubønhørlig kamp

Men hvorfor er det lige, at dagens urskovsfolk mere og mere minder mig om parisiske overklasseløg, som er taget på søndagstur? Og er dette urskovsfolk i virkeligheden ikke værre end deres forgængere, idet de jo ikke kan nøjes med at tage ud og hoppe rundt. Frugtbar jord og højtstående og smukt kulturlandskab skal afvikles, for at urskoven vil kunne krybe ind over - og tage over.

For urskoven vil jo tage over, hvis den får lov at sprede sig frit. Det er jo kendetegnet på den ofte ubønhørlige kamp, som vore forfædre har måttet føre, og som netop viser, at hele menneskehedens eksistens og udvikling i sig selv er 'kulturkampen'. At skabe så stærk en kultur, at naturen kan holdes i ave, således at naturen bliver en fornuftig og nødvendig følgesvend - men ikke den, der sætter kursen. Det er ikke tilfældigt, at det netop er i de områder i verden, hvor naturen har været mest ubønhørlig og vildest, at kulturen har blomstret først og størst og har udviklet sig finest og smukkest.

Men selv inden for Danmarks grænser kommer diversiteten til udtryk: Forskellen på hvordan man lægger stråtag i Sydsjælland og på Falster, den måde man stakker hø på, den måde, man lavede bindingsværk på, den måde, hvorpå man indrettede markerne, var forskellig næsten fra sogn til sogn. For mig er diversitet netop glæden ved at køre gennem landet: Det er for mig danmarkshistorien og giver mig beretningen om det folk, jeg er en del af.

Urskovsfolket har ingen anerkendelse af mangfoldigheden. Ja, det vil sige: man vil nok hævde, at man netop arbejder for mangfoldigheden, når det gælder insekter, fugle og frøer (kampen for den butsnudede frø er således legendarisk ... !), men menneskets kulturelle mangfoldighed vil man ikke vide af. Den kulturelle diversitet er derimod en træls hæmsko for den, der blot ønsker, at uskoven skal krybe ind over det hele, gøre alt ens og dermed gøre det af med kulturen.

Det var dette kulturhad, der kom til udtryk, da ur- skovsfolk på Tunø arrogant baksede en kampesten på plads med den ultimative hån mod kulturen og vore digtere, da de lod indhugge:

»Skynd dig kom - om føje år, Tunø som en urskov står.«

Søren Espersen er MF (DF)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mage til demagogisk vrøvl skal man lede længe efter. Espersen ønsker det danske kulturlandskab bevaret af hensyn til? De danske digtere! Og hvem er fjenden? De mennesker der ønsker at der også her i landet skal være plads til noget det minder om oprindelig natur - hvilket under 1% af vores land gør i øjeblikket - de udnævnes af Espersen til fjender af danske kultur - typisk for ham skal han dele folk op i venner og fjender. Man kan ikke efter hans mening både ønske mere natur og være kulturelt interesseret.
Den natur de danske digtere har besunget er i øjeblikket truet først og fremmest af landbruget
og af den regering DF støtter så helhjertet
Mon ikke Espersens indlæg skal ses i den sammenhæng? En støtte til dansk landbrugs hårdhændede opdyrkning af alt der kan sættes en plov i.

"Den kulturelle diversitet er derimod en træls hæmsko for den, der blot ønsker, at uskoven skal krybe ind over det hele, gøre alt ens og dermed gøre det af med kulturen."

Det her må da være højden af ignorant selv-ironi. For hvem er det lige i Danmark der vil assimilere og ensrette alle under en, nemlig deres, kultur- og kunstforståelse?

Jørgen Muldtofte

Det må vist være dagens griner. Bemærk hvordan han (også) forkvakler H C Andersens omskrevne citat. Det stammer fra "Jylland mellem tvende have" (1859) og lyder:

Heden, ja, man tror det næppe,
men kom selv, bese den lidt:
lyngen er et pragtfuldt tæppe,
blomster myldre milevidt.
Skynd dig, kom! om føje år
heden som en kornmark -
som en kornmark står.

Der er vel næppe nogen ved deres fulde fem der læser dette som en hyldest til kornmarkerne. Altså på nær Espersen. Så hvordan det bliver en 'urskovsgruppeø' og ikke en 'korngruppe' der har bakset stenen på plads skylder SE os en forklaring på. Teoretisk kunne det også være 'urskovsgruppen' det har galt fat i HCA, eller det hele kan være en Espersen-løgn for at understrege en pointe. Men den pointe faldt da ligesom pladask mod jorden.

Dalgas har i øvrigt aldrig udtalt det nævnte citat, som SE (og utallige med ham) antyder.

Det er sørgeligt for Søren at han er født 100 år for sent, han var blevet en stor mand i Hedeselskabet dengang de smadrede den danske natur og udryddede storken.

Thyge Nygaard

Når nu Søren Espersen er så glad for de Danske digtere, så syntes jeg at vi skal lade dem tale. Da de jo ikke længere er i blandt os, må vi så lade deres ånd tale gennem os andre. her er en hilsen fra HC Andersen:

Hist hvor vejen slår en bugt.
ligger svinestalden smukt -
hist hvor vejen slår en bugt,
ligger svinestalden smukt,
hvedemarken ret og ren
intet dyr vil bo i den,
mosen drænet her og der,
storken ser vi aldrig mer’,
ingen svaler til at kvid’re
solen synker og så vid’re

I den røde aftensol
sidder Søren i sin stol -
i den røde aftensol
sidder Søren i sin stol,
han er stolt af Danmarks dyd,
elsker sange om dets pryd,
glemmer dog at se sig om,
verden den er blevet tom,
for de ting som skjalde hylde,
de er alle kvalt i gylle

Mens vi andre krummer tær,
tordner Sørens enmandshær -
Mens vi andre krummer tær,
tordner Sørens enmandshær,
vildhed det er fandens værk,
kun med pænhed bli’r man stærk,
ingen vilde i vort land,
ingen burka ved vor strand
drømmer Søren, andre sukke
gid han snart dog ville lukke!

Kære Søren Espersen

Hvor i alverden vil du dog hen med dén trækvogn? Jeg har personligt intet imod, at du ynder at synge en del i løbet af sommeren, men måske du kunne holde bizarre udgydelser som disse for dig selv en anden gang?
Må nemlig desværre meddele dig, at der skal mere til, førend jeg får ondt af de stakkels landmænd, for nu slet ikke at tale om det mindre personliggjorte (og antageligvis derfor mindre holdningsmættede) kulturlandskab.

Og hvor meget du end forsøger at gemme dit landbrugets forsvar for os andre, ved igen og igen at påkalde dig alt fra Dalgas til urbefolkninger, så køber jeg den ikke! Du fremfører en mærkværdig sag i floromvundne sætninger og en patetisk stil, så man skulle tro, det drejede sig om dit eget digt til naturen, og ikke retten til at pløje uhæmmet og hælde pesticider i vandløbene. Husk nu, kære ven, at en god sagsfremstilling er KLAR; du smykker din sag med ordets blomster - flores orationis - og dét er ikke god retorik.

Afslutningsvis kan jeg kun sige, at såfremt du i virkeligheden skulle være så bange for den "vilde natur", som du kalder den, så er det jo dog heldigt, at ingen mener, at Christiansborg snarligt synker i mosen.

Så kære Espersen; det her er under lavmål. Drop dit patetiske pjat og sig, hvad du mener. Om skidtet så bliver trykt i denne avis, det vil vise sig. Man kan håbe, det ikke bliver tilfældet.

Det er lavmålet. Det er usselt, demagogisk og løgnagtigt.

Stilles der slet ingen indholdsmæssige kvalitetskrav til Informations kronikker eller har det regeringsbærende parti infiltreret Information og udøver nu i det stille (?) sine censuristiske tilbøjeligheder?

Selvfølgelig - hvad demagogisk nonsens angår er der masser at komme efter.

Hold da kæft for en gang vrøvl
Urskovsfolket har ingen anerkendelse af mangfoldigheden. Ja, det vil sige: man vil nok hævde, at man netop arbejder for mangfoldigheden, når det gælder insekter, fugle og frøer (kampen for den butsnudede frø er således legendarisk … !), men menneskets kulturelle mangfoldighed vil man ikke vide af. Den kulturelle diversitet er derimod en træls hæmsko for den, der blot ønsker, at uskoven skal krybe ind over det hele, gøre alt ens og dermed gøre det af med kulturen.

Manden har ingen ide om hvad han taler om.Lægger Information papir til hvad som helst?

De første linier er lånt fra en eller anden kendt dansk digter ( men husker ikke lige hvem ):

----------

Ejendomsrettens pris

Det siges at:
Hvor ingen hegner kun torne gro,
men på det skal du ikke tro.

De vilde roser er for kærlighed -
de vil stadig gro når hegnene er revet ned,
på det kan du roligt tro.

Jørgen Muldtofte

Morten S.: "Teksten på stenen er ikke helt, som Søren Espersen husker den. Den korrekte tekst er: “Kom igen om føje år, Tunø som en urskov står”. "

Ok så giver det mere mening. Så skal vi bare lige have lært SE at citere korrekt, og ikke mindst at forstå naturens værdi. JMu

Peter W. Svendsen

Ørkesløst at henvende sig til Espersen her. Information hører tydeligvis ikke til blandt den mands kilder til viden. Fint nok for mig, at min avis trykker hans vrøvl; så ved vi mere om, hvilken massiv uvidenhed og historieforfalskning, man er oppe imod, når man nærer det naïve ønske det er at gøre verden lidt mindre beskidt for ens efterkommere.

Kurt Svennevig Christensen

Hvad pokker foregår det? Her har MF DF Søren Espersen endelig skrevet noget der kan læses uden at man skal ud og kaste op bagefter. Og alligevel får manden så hatten passer. "Under lavmålet, vrøvl, demagogisk" og meget mere af samme skuffe.

Men hvad er problemet? Her er Søren Espersen ude med riven efter "naturelskende" byboer og det er der efter min mening al mulig grund til. De er ikke allesammen hvide ved benene som man siger herude i det vestlige.

By folket "ælsker" at få freddet så meget natur som muligt. Ikke fordi de vil bruge den til noget, men for at de kan få lidt aflad for den billige kød og mælk.

Tilbagestår selvfølgelig det store spørgsmål: Er denne kronik i virkeligheden en metafor? Er den vilde natur de fremmede og by folket halalhippier og bonden sig selv?

Det tror jeg, for når alt kommer til alt, så vil Søren Espersen og Dansk Folkeparti skide på den danske landmand og tilhørende natur. Så er der måske alligevel lidt logik i galskaben.

Kurt: 'De naturelskende byboer' er igen en af disse slidte floskler - da ca 95% af danskerne er byboere er det selvsagt statistisk banalt at der er en overvægt at 'naturelskere' blandt folk der bor i byen men at der skulle være mere udbredt end blandt 'landboer' mangel dokumentattion. Jeg kender personlig mange naturelskende landboer.
Men bortset fra det drejer det sig om at bevare den naturlige diversitet og det er vel ikke rimligt at de ca. 5% af befolkningen der driver landbrug skal have 'hals og håndret ' over den danske natur?

Kurt Svennevig Christensen

Ole: Nej landbruget skal ikke have "hals- og håndsret" over den danske natur, ligesom fiskeindustrien heller ikke skal have det over havet.

Men det har de ikke destomindre. Vi laver vådområder for at opsamle fosfor fra landbruget. Var det ikke bedre at reducere antallet af svin med ex. 50 %, det giver billigere jord og større muligheder for de mindre brug.

Vi freder større og større områder af havet for trawl og bomtrawl og for at de område kan forsyne trawlerne udenfor med fisk. Hvorfor ikke forbyde trawl og bomtrawl og give det mere bæredygtige fiskeri bedre muligheder osv.

Det gør vi ikke, for de 95 % vil ikke betale det maden koster.

Dette understreget må dog ikke fjerne vores opmærksomhed fra Søren Espersens ærinde som er og bliver det store forsvar for den danske kultur og intet andet.

Det glemmer du Søren. Vi har mere end 2mio ha landbrugsjord, men mindre end 1ha urskov. Og du har sammen med det øvrige folketing lovet at bevare biodiversiteten i Danmark. Det har du + alle de andre MFere lovet ved at tiltræde en lang række EU-direktiver, som tilsigter at bevare og forbedre naturtilstandene i hele EU. Natura-2000, EF-fugledirektivet, Bern og Bonn.konventionerne, Vand og Nitratdirektivet. Det glemmer du.Jeg bliver meget meget bekymret, når du , som det fremgår af din kronik, tilsyneladende ikke forstår din forpligtigelse til at bevare en rig og varieret vild natur, selv om du ikke elsker myg og sumpe.
Og apropos de gamle danske digtere, så digtede de om bondelandskabet, men kendte knap navnet på dens vilde skabninger. Een der gjorde var Aakjær, men hvor er storken, rylen engblommen,brudelysene. De er væk. Det glemmer du. Den gamle stokrose-idyl er væk. På de moderne landbrugsarealer vokser kun een plante: Foderenheder. Derfor må du sørge for at kompensere. Inddrage de ringeste landbrugsjorder og genskabe god vild natur. Genskabe de søer, moser, enge, heder, overdrev som Hedeselskabet (HS) ødelagde for skatteydernes penge. Hedeselskabet afvandede bl.a. 300 større søer. Ikke eet søprojekt var rentabelt.
HS omskabte værdifuld natur til mildest talt elendig landbrugsjord. HS-citat:"Måske gik vi for vidt?" Nu kan der ikke herske tvivl længere. HS gik for vidt. Alt for vidt. Så nu er det op til dig Søren ! at råde bod på misererne. Både skabe sump og urskov.

Jørgen Muldtofte

Kurt B.C.: "By folket “ælsker” at få freddet så meget natur som muligt. Ikke fordi de vil bruge den til noget, men for at de kan få lidt aflad for den billige kød og mælk."

Det motiv findes måske iblandt. Mit eget motiv et ønske om at efterlade en bedre natur end den jeg selv må nøjes med (i DK), samt at opnå at opleve nogle forbedringer selv. Den nuværende tilstand er jeg da mildest talt ikke tilfreds med. Jeg køber i øvrigt ikke billig mælk, og ku' ikke drømme om at købe kød fra danske tamsvin, så vil jeg hellere undvære. Det smager umiddelbart ok, men har en bitter eftersmag af ubetalt naturgæld. mvh JMu

grete jørgensen

Mon ikke de "store", som Søren E. kalder de forlængst afdøde digtere ville have det svært, hvis de skulle hylde det danske kulturlandskab som det ser ud i dag?
SE bruger ordet diversitet, men der er nu ikke meget diversitet at finde i det nutidige kulturlandskab, hvor bl.a. endeløse majsmarker præger billedet. Der er langt fra datidens idyl som det beskrives af "de store", og som måske ikke var så idyllisk endda, til nutidens fabrikslandbrug, hvor køerne holdes inde, hvor hestene tilhører rideskolerne, hvor høet er rullet ind i plastik, og hvor gylletanke og kæmpesiloer præger billedet.
Og hvordan er det lige med golfbanerne i kulturlandskabet? Mon ikke der er brugt rigelig god landbrugsjord til dem?

Jeg må tilstå, at jeg har svært ved at forstå hvad SE mener. Han har været på Tunø og set en sten og så tænker han på stråtag, hø og bindingsværk, og pludselig går det mose, myg og urskov i det hele, og af en eller anden grund er alle vi, der måtte være uenige, blevet til "urskovsfolket"!
Hvor var det godt, at Svend Auken nåede at få gennemført at Skjern å blev bragt tilbage til sit naturlige leje. Det var ikke sket i dagens Danmark.