Kommentar

Uvished fører til sladder

Rygter får først ben at gå på, når de er præget af en vis usikkerhed. Derfor har det kun pustet til ilden at nedlægge navneforbud mod jetset-dronningen, der optrådte som kokain-pusher
20. august 2009

Karen Blixen sagde en gang om kvinders tiltrækning, at det, der for alvor hiver i os mænd, er »det aaaanede.« Jeg husker ikke sammenhængen men gætter på, at hun advarede mod at vise for meget frem, og dermed overlade desto mindre til fantasien - og ikke mindst omvendt.

Mekanismen er ikke isoleret til litteraturen og kønslivet men findes overalt fra toppen af isbjerget til rygter og sladder - i særlig grad sladder - der paradoksalt nok næres af uvisheden. Det rigtig gode rygte, de fedeste konspirationsteorier og den mest virale sladder har det til fælles, at der først rigtig kommer gang i formering og spredning, hvis der er tale om halve, kvarte eller stort set ikke eksisterende sandheder.

At verden nu en gang er skruet sådan sammen var ikke nok til at forhindre en københavnsk byretsdommer i at føje spot til skade, da hun forleden nedlagde navneforbud i en celeber sag om kokain til lidt mere end eget forbrug. En såkaldt jetset-dronning blev anholdt, bragt i grundlovsforhør og er nu sigtet for at pushe 140 gram kokain i sin omgangskreds. Hun nægter sig skyldig.

Uvished fører til sladder

Inden jetsetdronningen kom i grundlovsforhør, blev nyheden bragt på Ekstra Bladets digitale talerør til nationen. Lynhurtigt blev den opdaget og bragt af en række andre websites. Ialt skønnes nyheden at være vist over 100.000 gange med den unævnelige kvindes relativt kendte for- og efternavn. Herefter besluttede en dommer ved Københavns Byret at nedlægge navneforbud. Det er uvist, om det så kun gælder det navn, familien har købt, eller også det mindre glamourøse sen-navn de, ifølge rygterne, promenerede for nogle generationer siden.

Hvad man end måtte mene om byretsdommerens beslutning, kan den hverken forhindre, at dele af pressen har bragt en række opfølgende beretninger fra krydsfeltet mellem narkogangstere, den oplevelseshungrende del af kendis/overklasse-segmentet, medlemmer af kongehuset og det populære hvide pulver med den forunderlige effekt på nervesystemet.

Ud over at den udbredte brug af navneforbud ikke harmonerer særlig godt med intentionerne i Grundlovens § 65- der opfordrer til i videst muligt omfang at sikre offentlighed i retsplejen - burde dommerstanden måske overveje konsekvenser og effekter af det, man kunne kalde rygtets natur. Rygter lever og spreder sig bedst og mest effektivt, når de næres af uvished.

»Det blev hvisket i et selskab. De har hørt det på en trappe. De var sikkert selv til stede, da historien blev fortalt dem....« skrev PH i en revyvise.

Rygter spredes hurtigere

Den halve sandhed kan alle tale med om, gisne om og gøre til genstand for selv de mest vidtløftigt konstruerede gætværker.

»Jeg har hørt, at hun tog coke med prinsen. Ja, gæsterne til barnedåben så da også mærkelige ud, da de dinglede hjem i blitzlyset. Og hendes far er da vist også en værre en.... og hvad gemte biskoppen egentlig i døbefonden?«

Under enevælden virkede censuren, så selv en byretsdommer eller et medlem af Dansk Folkeparti i dag må føle et stik af misundelse.

Her var rygterne til gengæld for alvor farlige og frygtet, og de kunne vokse sig store og fede i forbudenes mørke.

I dag er det nye under solen, at de halve sandheder har fået nye medier at boltre sig i. De kan sprede sig med en hast, der ville kunne gøre en sladderkælling fra det sekstende århundrede ganske rundtosset.

Dansk Folkeparti vil gerne lovgive sig ud af problemet med større bøder, men ondets rod ligger oftest i selve fortielsen, navneforbudet eller den kvarte sandhed, der er sladderens vigtigste brændstof.

Vender tilbage

Den unævnelige kvinde har nu taget konsekvensen af sit stofpåvirkede image og har, ifølge Ekstra Bladet, trukket sig fra to advisory boards - en slags rådgivende bestyrelser - tilknyttet Masteruddannelsen i noget så eksotisk som Oplevelsesledelse på Roskilde Universitet.

Man forestiller sig, at direktøren for Cirkus Arli er tilknyttet som adjungeret professor. Men man er naturligvis ikke et sekund i tvivl om, at de kandidater, dette kreative tiltag undfanger, vil finde direkte vej ind på direktionsgangene og berige danske funktionærer med farverig optræden - måske ikke helt i klasse med Stein Bagger, der har gjort oplevelsesøkonomien til en kunstart. Men lidt har også ret. Og selv en kedelig dag på direktionsgangen i Danske Bank bliver sikkert piftet gevaldigt op af en bane kokain eller tre.

Den offentlige »vendekåbemening,« som PH kaldte den, skal nok vende alligevel. Hvad enten tiltalen mod jetset-dronningen bliver frafaldet eller ej, vil hun sikkert snart være tilbage i de kulørte blade iført modetøj, ex-prinsesser, nuværende prinser og alle de andre samfundsstøtter. Ligesom hun måske kan gøre akademisk comeback og berige forskningen i dansk oplevelsesledelse.

Tilbage står kun byretsdommer Birgitte Hersbøll, der fik sat ekstra skub i rygternes evige malstrøm og måske burde have overvejet at nedlægge forbud mod at nævne sit eget navn i stedet.

Gad vide hvad hun selv har taget...?

Kim Bach er freelancejournalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

1) Kokain (og nej, jeg tager det ikke selv) siges at være mindre 'farligt' end f.eks. øl, vin og spiritus er det.

2) Kokain giver vist ingen bevidst-udvidende oplevelser som f.eks. hash eller lsd gør det.

3) Dybt interessant er det at på årets festivaler jagter politiet hårde såvel som bløde rusmiddel-stoffer som hash, amfetamin, kokain mm. - mens selvsamme politi ser ubekymret til, hvordan unge mennesker (over 18 år) vælter sig i druk. Og sikkert geråder i slagsmål af samme grund. Skæbnens ironi kan man vist godt kalde dette... måske..

4)
Jeg aner ikke, hvem den omtalte jet-set dronning er; jeg er også totalt hamrende ligeglad. Hvad jeg derimod ikke er ligeglad med er to ting a) politiets og forsvarernes øgede brug af navneforbud i ofte helt trivielle sager og 2) politiets begæring om varetægtsfængsel og rettens efterkommelse af samme.

5)
Navneforbuddet er ment som beskyttelse (tror jeg da) mod at statslige hemmeligheder mm. slipper ud; her må det ikke kunne identificeres hvem der har sagt hvad. Jeg tror næppe almindelig retspleje er tænkt på her; jeg forstår ligeledes ej heller, hvorfor politiet skal have lov til at varetægtsfængsle så meget, specielt da når sagen synes opklaret.

6)
Mon ikke gæsterne til barnedåben dinglede, fordi di havde drukket lidt vel rigeligt?