Læserbrev

For 10 milliarder luftforurening

9. september 2009

Lange køer, timevis af ventetid, benzin, os, astma og bronkitis - sammenhængen mellem biltrafik og luftvejssygdomme bliver stadig tydeligere. Biltrafikken i København er siden midten af halvfemserne steget med ca. 20 procent, og tallet er stigende.

En OECD-rapport har vurderet, at den tid, der spildes på at sidde i kø på motorvejene, svarer til et årligt samfundsøkonomisk tab på ca. 10 milliarder. Trængselsafgifter er og bliver den mest effektive løsning på det trængsels- og forureningsproblem, vi står over for i København. Trængselsafgifter vil medføre mindre trafik og forurening i byen, mindre kø på vejene og et bedre klima. Det vil være til gavn for alle, der benytter byen - for bilister, togpendlere, cyklister og fodgængere.

Radikale Venstre har fremlagt et finanslovsforslag. Det er vores bud på, hvordan Danmark kan komme ud af en økonomisk krisetid uden at lide for store menneskelige, miljømæssige og økonomiske tab. En del af vores finanslovsforslag er en vækstpakke med bæredygtige trafikinvesteringer, der ikke bare råber motorvej, motorvej, og mere motorvej.

Der er behov for en revolution i transporten. Den skal være effektiv, og det skal kunne betale sig at køre grønt. Radikale Venstre hylder «forureneren betaler-princippet«, og >vi >vil indføre trængselsafgifter i Danmarks største byer. >Her er behovet >størst, og København har sammen med 16 omegnskommuner gjort alt forarbejdet, så der kan indføres trængselsafgifter, den dag regeringen kommer til fornuft > - eller den dag, en ny regering kommer til!

Bæredygtig transport

Radikale Venstre vil ikke se til, mens biltrafikken fortsat stiger >sammen med med luftforureningen. Derfor er trængselsafgifter første, nødvendige skridt. På længere sigt, når teknologien er klar, skal vi indføre roadpricing i hele landet, hvor man som bilejer betaler for antallet af kørte kilometer i stedet for ejerskabet >af selv bilen.

Afgiften kan sættes højt i områder med stærk trængsel. Halvdelen af provenuet anvendes til at sænke registreringsafgiften på energieffektive biler, så det kan betale sig at købe en klimavenlig bil. Den anden halvdel af provenuet skal anvendes til at investere massivt i den kollektive trafik, så den bliver et attraktivt alternativ til bilen.

Radikale Venstres omlægning betyder, at energieffektive biler stort set fritages for registreringsafgift. Modsat øges registreringsafgiften for stærkt forurenende biler svarende til de omkostninger, de påfører samfundet. I dag har en Toyota Prius, der er den mest energieffektive bil på det danske marked, en registreringsafgift 210.000 kr. og en salgspris på 387.000 kr. Vores mål er en salgspris på omkring 200.000 kr.

Vi får ikke bæredygtig transport uden >politiske tiltag. > Forslaget her om >afgift på trængsel og billigere energieffektive biler er en helt nødvendig start. Og det supplerer den radikale cykelpolitik med samme mål: Bæredygtig transport. >

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en letkøbt gang populisme.

Dagens vælgere har altså agang til infornmationer fra internettet og kan se hvor patetisk det radikale udspil er.

Hvis man udskriver indlægget fra Bondam og Vestager og analyserer det ord for ord og sætning for sætning - så er det tomt og uoriginalt.

OK - der er andre partier, der ikke gør det bedre.

Mads Kjærgård

Bondam har ca. 10 minutter på arbejde med cykel, og han tjener kassen! Det er uhyre nemt for ham at råbe op om færre biler og bompenge. Manden kan tilsyneladende ikke forestille sig, at der er nogen der ikke kan klare hverdagen uden den satans bil, men formoder at han gerne vil have at sygeplejersken fra Lejre skal komme på arbejde om morgenen eller giver han hende en hjemmearbejdsplads? Men problemet i dansk politik er at det er nogle overforkælede mennesker der bestemmer. Flyt manden ned syd for Køge og se så hvad han siger når han skal bruge flere timer hver dag med at vente på tog og busser.

Hvis Bondam har 10 minutter på cykel, så bor han i hvert fald selv yderst fornuftigt.
Det kan man ikke altid sige om folk, der dagligt pendler i timevis fra Herodes til Pilatus og forpester omgivelserne for andre, måske fordi de herved kan bo på lidt flere og billigere kvadratmetre, når de indimellem er hjemme efter ekstraarbejdet i ”transportsektoren”.

Hvis tiden i motorvejskøer alene koster 10 milliarder årligt, hvad koster den samlede mængde transport og udover tidsforbruget mon så ikke? På mange måder ikke et særlig hensigtsmæssigt indrettet skatte- og afgiftssystem eller transportnet, og man kan håbe at erhvervslivet ikke har lige så ringe interne procedurer, motivationsfaktorer, logistik og stort spild af ressourcer.

Viv Haufenreich

Hvis man virkeligt vil tænke originalt for en gang skyld i virksomhedsstaten - hvad med at tvinge en genforhandling af Nordsø olie-aftalen med Mærsk istedet og lade provenuet komme som tilskud til alternativ energi??

At aftalen ikke kan røres er noget komplet nonsens. Politikerne er bange for at lade regningen blive sendt videre til de egentlige betalingsdygtige, fordi de ved at det kunne true deres egen karriere.

Eller skal Danmark forsat substituere Danmarks rigeste mand og virksomhed med to cifrede milliader om året, på trods af deres debile for-spekuleringer i container/shipping markedet (etc)?

Den virksomheden som vel og mærke producerede bomber/våben (etc) til nazisterne for at forbedre indtjeningen - og som stadig har sine lange fangearme inde i Christiansborg.

Søren Kristensen

Det nytter ikke at punke bilisterne før de offentlige transportsystemer fungerer konkurrencedygtigt (læs. DSB) og udgør et reelt alternativ. Det skal kort sagt være lækkert og billigt at køre med toget og når toget når frem til provinsen, skal køreplanen passe med de lokale busser, hvilket langt fra altid er tilfældet. De senest tre gange jeg var med Hamborg-toget til Nykøbing F. var der små forsinkelser hos DSB og den lokale bus netop kørt, med en times ventetid til følge. Sammenlangt rejsetid København - Nykøbing F. ca. 4 timer. Man kunne være kommet til Bornholm på den tid!