Kommentar

DR boykotter kvalitetsfilm

Skønt DR på forhånd har betalt for adskillige af Jytte Rex’ film, nægter de konsekvent at vise dem, fordi de er anderledes
26. september 2009

Det er velkendt, at Det Danske Filminstitut er blevet reduceret til en underafdeling af tv, som har alt for stor indflydelse på, hvilke film der skal produceres. Det betyder en voldsom ensretning af filmkunsten, der stort set kun tillades i dens mest kommercielle former. To af DR’s ledere, Ingolf Gabold og Lars Grarup, fremhæver rigtignok igen og igen Jytte Rex’ Silkevejen (2004) som et eksempel på, at institutionen også støtter ’smalle’ film. Men de fortier, at de på femte år har nægtet at sende filmen!

Silkevejen fik særdeles positive anmeldelser, men blev lagt på hylden af DR til trods for, at de har investeret flere hundrede tusinde kroner i filmen. Det er derfor rent svindel, når DR’s topchefer bruger netop den film som eksempel på, at de også støtter den filmkunst, som er anderledes. Den er et eksempel på det modsatte – og langtfra det eneste. DR har endnu en Jytte Rex-film liggende, som de har betalt for, men på fjerde år nægter at sende, nemlig børnefilmen Pigen med fletningen. Det er en københavnerfilm, som guider børn rundt til hjørner af storbyen, hvor de ikke er vant til at komme. Også den film fik fremragende anmeldelser.

Eksemplerne illustrerer, at den frie konkurrence på tv-markedet ikke fremmer kvaliteten, sådan som den Brian Mikkelsen af ideologiske grunde forsøgte at bilde os ind, da han var kulturminister. Konkurrencen fremmer tværtimod den laveste fællesnævner, mens de bedste film bliver tabere. Det samme bliver seerne: De har betalt for noget, som de ikke får.

Intetsigende smalkost

Problematikken er ikke ny. DR afslog i sin tid at co-producere Jytte Rex’ Den erindrende (1985). Da den så fik en Bodil som årets bedste kortfilm, følte DR sig alligevel forpligtet til at købe filmen. Men også den skrottede de. Skønt de havde betalt for den, foretrak de at lægge den på hylden og sende, hvad seerne kender til bevidstløshed, frem for at udvide deres bevidsthed med noget, de ikke har set før. Historien gentog sig med Jytte Rex’ portrætfilm om grafikeren Palle Nielsen. DR mente ikke, at filmen var egnet for tv med den begrundelse, at Danmarks største grafiker er ukendt for seerne – hvilket vel snarere burde være en grund til at vise filmen frem for at holde seerne i fortsat uvidenhed. Først da filmen var præmieret af både juryen på Odense Film Festival og Robert-komitéen som årets bedste portrætfilm, sadlede DR om og viste den.

Men samtidig tog de en frygtelig hævn, idet de programsatte den omkring midnat. På den måde kunne de opfylde deres egen profeti om, at Palle Nielsen ikke interesserer danskerne. På svensk tv er tankegangen en anden. Der sætter de en ære i at tilbyde kvalitetsfilm i den bedste sendetid. Da SV/TV viste Palle Nielsen-filmen, sendte de den i prime time kl. 20. I den forbindelse er det yderligere interessant, at da Jytte Rex søgte ældre arkivoptagelser med Palle Nielsen, var han helt ukendt i DR’s eget arkiv – hvorimod svensk tv naturligvis havde optagelser med ham.

Tænk hvis DR også turde sende i det mindste de Jytte Rex-film, de allerede har betalt for, i den bedste sendetid. Det ville være en enestående tillidserklæring til seerne, som dermed ville opleve, at film- og tv-kunst kan være helt anderledes og langt mere vitaminrig end den intetsigende smalkost, de normalt spises af med.

Christian Braad Thomsen er filminstruktør og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Hvor er det surt som der svines med pengene. Både til julekalendere og kvalitetsfilm. Intet under at der ikke er råd til andre seriøse indkøb. Et tilfælde er det også, at man bliver oplyst om kalamiteterne.

Lars Peter Simonsen

Had Fanden er meningen, vi bliver spist af med den ene genudsendelse efter den anden, og ofte er det det argeste, amerikanske lort!

Det er den nedadgående spiral, som afakademiseringen af DR har medført: generalistuddannede journalister og DJØF'ere forstår ikke, at interesse bliver aktiveret, når folk oplever eller får kendskab til noget, de ikke kendte før. Det var styrken i fjernsynet i monopoltiden, at man talte op til folk i stedet for at regne dem for dumme. Skal man vælge noget til eller fra, kræver det, at man i det mindste møder det, man skal vælge. Og det gør ikke ondt at komme til at se 5-10 minutter af en film, man vælger fra.
I dag ser jeg meget sjældent fjernsyn, for jeg gider ikke at se film, og der er ved Gud så mange af dem, jeg forstår ikke, at der ikke rejser sig et ramaskrig fra film- og DVD-udlejere.

Det er jo ikke noget nyt....at DR lefler for den laveste fællesnævner...Ofte har jeg ærget mig over at skulle op på arbejde dagen efter, da alle interessante udsendelser kommer kl. 00.00 eller 00.30 eller i bedste fald kl. 23.30....på DR1 og sommetider også nu på DR2....

I går (26.09. 2009) orkede jeg ikke at se MGP for børn (af forskellige grunde); jeg zappede lidt rundt på kanalerne og faldt over et ganske interessant portræt af en forfatter...(david mccollugh?) på NRK 2 fra 20.00-21.00 eller deromkring. Fremragende portræt var det, interessant var det, glimrende udsendelse. Dansk TV, DR1, ville aldrig turde sende sådan noget en lørdag aften. Jeg har også set Grosvold på lørdag (talkshow) hvor der tales om emner med dybde f.eks. Al Gore og Sveriges Kronprinssesse talte om klima-problemerne. Dygtig interviewer er hun, Grosvold, og spørger ind til vægtige emner; ikke overfladisk som Anders Lund Madsen eller Michael Meyerheim.

Og hver gang er der et tema, et emne, dvs. at det ikke er dem, der er i medierne lige nu, der er på. F.eks. ved jeg ikke lige, hvor Anders Lund Madsen skulle danse med Anni Fønsby...hvad giver det os som seere? Ingenting...

En anden dag da jeg ikke kunne sove stod jeg kl. 4.30 eller deromkring og kom til at se en aldeles fremragende dokumentarfilm om Japan og atombomben (altså i dokumentaren) på TV2; nogle dage senere så jeg en udsendelse om Japan, Kejseren og Hæren på Arte kl. 20.00 eller 21.00 eller deromkring.

Mht. film og dvd-udlejerne skal man jo huske på, at de får et vederlag hver gang DR viser en film; de har altså en interesse i at DR viser en film (så mange som muligt ser det ud til ;) ).

En ret så fremragende serie om USA 2. Præsident John Adams blev gemt væk på TV2 Charlie kl. 22.30 eller 23.00. NRK2 sendte serien på samme tidspunkt, men på lørdage! med genudsendelse dagen efter.

Og nu hvor vi er ved John Adams, forfatteren fra før, afsluttede udsendelsen med at tale om netop John Adams; dagen før han døde i 1826 havde han besøg af Emerson, Ralph Waldo. Adams udtalte til Emerson, at han håbede at USA altid ville have ambitioner - af den gode slags. Til stadighed altid at forsøge at dygtiggøre sig 'to excel' som han sagde.

Det synes mig som denne visdom fra for over 200 år siden fortjener at blive husket på - for i DR har de da helt glemt dem - ser det ud til....