Kronik

Er enhver kritik af Israel antisemitisme?

Mange mener, at det er det, og deres argumenter virker overbevisende. Men så enkelt er det ikke Nu er det sket igen. En svensk journalist påstår, at Israel bruger palæstinenseres organer, og han bliver straks mødt med en beskyldning for antisemitisme...
En ultraorthodoks jødisk kvinde holder en kylling op, mens hun læser en bøn sammen med sine børn, inden den slagtes op til helligdagen Yom Kippur - soningens dag. Det sker i det ortodokse Mea Shearim-bydelen i Jerusalem.

En ultraorthodoks jødisk kvinde holder en kylling op, mens hun læser en bøn sammen med sine børn, inden den slagtes op til helligdagen Yom Kippur - soningens dag. Det sker i det ortodokse Mea Shearim-bydelen i Jerusalem.

Gil Cohen Magen

28. september 2009

>Mange mener, at det er det, og deres argumenter virker overbevisende. Men så enkelt er det ikke

Nu er det sket igen. En svensk journalist påstår, at Israel bruger palæstinenseres organer, og han bliver straks mødt med en beskyldning for antisemitisme.

Herefter kommer den sædvanlige kædereaktion. Israelkritikere kalder reaktionen for hysterisk, mens israelstøtter henviser til den ganske iøjnefaldende ulighed i mediernes behandling af Israel og deres behandling af resten af verden.

Hvorfor er der altid en massiv fordømmelse af Israels selv mest ubetydelige handlinger, men kun minimal interesse for uhyrligheder andre steder? Og hvordan kan israelkritikere med så meget ondt i sjælen over opførelse af et bosætterhus være totalt passive over for fordrivelser og endda folkemord andre steder? Og hvis dette ikke er den rene antisemitisme, hvad er det så?

Det er et godt spørgsmål, og det korte svar er, at hetzen mod Israel mest af alt er udtryk for vildledning og hjernevask. Ikke antisemitisme.

Flere >års ihærdige mediepropaganda har lært folk at se Israel som en ond stat beboet af onde mennesker, og denne dæmon-status er både det yderste venstre og det yderste højre enige i. Om end af forskellige grunde

Ifølge højrefløjen er israelerne en forbrydernation, fordi jøder er onde. Men ifølge venstrefløjen, (der klart dominerer i medierne, i skolen og i akademisk forskning), er israelerne en forbrydernation, fordi Vesten er ondt. Og derfor må alt, hvad der stammer fra Vesten - inklusive Israel og israelerne - også være ondt. Og skal bekæmpes. Og det gør venstrefløjen med en aldrig svigtende ildhu, fordi i deres smalle optik, er det kun Vesten, der kan begå onde gerninger.

Så hvis der foregår onde ting i f.eks. Algeriet, hvor der for 15 år siden foregik ufattelige massakrer på ubevæbnede civile med over 150.000 dræbte, eller i Egypten, hvor kopterne lever livet meget farligt, eller i Rwanda med næsten en million myrdede - eller Liberia, Sierra Leone, Iran, Burma, Zimbabwe osv. - er det enten uinteressant eller i sidste instans vores egen skyld, fordi vi i Vesten har ansvar for det hele. Sådan ser Venstrefløjen på verden.

Paradokserne

Længe før Israel var dens yndlingsaversion Sydafrika. Og før Sydafrika var det Nordrhodesia, (senere Zimbabwe). Hvorfor? Var det af 'humanistiske' grunde man opponerede mod disse lande? Var det var af kærlighed til stakkels sorte mennesker? Aldeles ikke. Det var udelukkende af animositet mod de vestlige, hvide mennesker, der boede steder, hvor de efter fløjens mening ikke burde være.

Og det var samme animositet mod Vesten, der var drivkraften i den passionerede modstand mod USA's krig mod Nordvietnam, og slet ikke kærlighed til vietnamesere, hvilket man fik et slående bevis for lige efter krigens afslutning.

Da Nordvietnam tromlede den sidste modstand ned, flygtede vietnamesere i titusindvis i synkefærdige skuder, mens Vestens 'Ho ho Ho Chi Minh'-heppekor fik travlt med alt muligt andet. Skuderne sank i havet med deres fortvivlede menneskelige last, uden at der var nogen journalister, der forevigede dødskampen.

Fotografen, der havde knipset den nøgne, napalmbrændte vietnamesiske pige, var ikke til stede, da tusinder af andre små vietnamesiske piger druknede i det duvende sydkinesiske hav. Han var på jagt efter mere moderigtige ofre velvidende, at heppekoret - lige så snart USA var ude af landet - havde mistet al interesse for vietnamesere.

Derefter havnede disse samme vietnamesere, som fløjen havde agiteret vildt og blodigt for gennem 10 år på ligegyldighedens losseplads. Og dér ligger de endnu i dag.

De er ikke interessante, fordi de er ofre for kommunister og ikke længere ofre for amerikanere. Og man mærker præcis den samme ligegyldighed i venstrefløjens holdning til slaveri i Niger, Nigeria, Sudan, Senegal og Saudi-Arabien, der først afskaffede slaveriet 1 1962! Den slags har aldrig interesseret venstrefløjen af den enkle grund, at det ikke er Israel-USA-Vesten, der står bag men arabiske muslimer. Og det gør verden følgelig meget nem at forstå.

>Når man én gang for alle har postuleret, at Israel er en ond stat og araberne er forfulgte uskyldigheder, er det bare om at klø på, indtil landet kommer ned med nakken.

Og det arbejder den politisk korrekte venstrefløj så på. Den nægter at erkende jødehadet hos Israels arabiske fjender trods et væld af beviser fra både fortid og nutid, og den fortrækker en aldrig svigtende blindhed over for sagens absolutte kerne: Arabernes jødehad.

Muslimernes rolle

Men er muslimske arabere antisemitter? Ja, i høj grad (og her må jeg henvise til ordbogen, eftersom de færreste kender betydningen af ordet 'antisemitisme'), og det er der utallige eksempler på både i islams hellige skrifter og i den spændingsfyldte hverdag i et Mellemøsten med det samme jødesyn som Adolf Hitler. Prøv at læs følgende:

»Vi pålagde tyskerne den grundpræmis, at vi skulle have frie hænder til at bortskaffe hver eneste jøde i Palæstina og den arabiske verden«.

Forfatteren er den første palæstinensiske leder, den tidligere stormufti Amin Al Husseini. Det er en passage fra hans erindringer, og disse ord er skrevet, før Israel genopstod i 1948. De er møntet på jøder i almindelighed, og ikke kun de jøder, der senere dannede den nye stat Israel.

Er palæstinensernes vestlige støtter klar over årsagen til arabernes modvilje mod at have en fri jødisk befolkning iblandt sig? Det er de næppe, og kampen mod det i Fløjens øjne vestlige Israel fortsætter. Den er som allerede pointeret ikke antisemitisk, men anti-vestlig. Men her kommer et nyt problem, fordi denne animositet har ganske uheldige følger. Den kammer ofte over i dæmonisering, og et godt eksempel er Frank Esmanns program om en amerikansk kristen koloni i Jerusalem i P1 22. juni 2009.

Israelere som dæmoner

Det meste af programmet holdt, hvad overskriften lovede, men Esmann ville også opridse baggrunden for mellemøstenkonflikten, og her tog han som udgangspunkt drabene i den arabiske landsby Deir Jassin.

Det skete i foråret 1948, hvor Israel var under angreb fra palæstinensiske guerillasoldater, arabiske frivillige fra bl.a. Libanon og den jordanske Arab Legion (hvilket Esmann undlod at nævne).

Om hændelsen i Deir Yassin var en kamp eller en massakre, er der selv blandt araberne forskellige meninger, men Esmann var ikke i tvivl, og hans fremstilling af begivenhederne gav ingen Hollywood gyser noget efter i gru. Historien var kort fortalt denne:

Alt det nazisterne gjorde mod jøderne i Auschwitz, var for intet at regne mod, hvad jøderne gjorde mod araberne i Deir Yassin. De voldtog kvinderne, dræbte små børn ved at kaste dem mod en mur, skar gravide op og tog fostrene ud deres maver. Og det var denne skændselsgerning, der var årsagen til arabernes flugt, fortalte Esmann, der ikke anså det for nødvendigt at nævne de mange massakrer begået på jøder i samme tidsrum.

Det hele var planlagt af jøderne på forhånd, kunne man forstå, og lyttere, der ikke kender til baggrunden for konflikten - og som aldrig har hørt historien fortalt fra begge sider - kan kun have opfattet dette rædselsscenario på én måde. Israels jøder er langt værre end nazisterne, og det er denne ufattelige ondskab, der er årsag til hele konflikten i Mellemøsten

Er Frank Esmann antisemit? Det er han næppe. Men de, der hører hans beretning må tilgives, hvis de bliver det.

Ja, hvordan kan man høre om dæmoni uden at blive dybt påvirket? Det er der mange, der er blevet af Esmanns og ligesindedes årelange ensidighed, og det kan man mærke, når man f.eks. i de københavnske lokalradioer får opkald fra folk, der afslutter deres israelkritik med en bemærkning om, at »sådan har jøderne altid været«. Eller »hvor er det synd, at Hitler ikke fik dem alle«.

Så lige for at runde af. Er kritik af Israel antisemitisme? Svaret er et rungende nej.

Men hvis man spørger, om denne form for kritik - eller rettere sagt hetz - fører til jødehad, så er svaret et lige så rungende ja.

Geoffrey Cain er formand for Raoul Wallenberg Foreningen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Ferling

@ Martin Kaarup

Det går ikke an at undvige her.

Det er ikke at undvige at bede den, der fremsætter en påstand, om at forklare sig nærmere.

Mit saglige standpunkt er fremfört i mine to förste indläg med omdrejningspunkt om ytringsfrihedens fordele og ulemper.

Ja, og det giver vist ikke anledning til modsigelser.

Desuden har jeg peget på to väsentlige fejl i din debat som mere eller mindre styrer udformningen af det verdensbilledet du fremförer, navnlig din usaglige anvendelse af synspunkter som modsvar til kendsgerninger...

Jeg er ikke enig i at det er en fejl at møde, hvad der fremføres som kendsgerninger, med synspunkter. Der kan være tale om at man ikke mener at der er tale om kendsgerninger og så kan et synspunkt være en lidt mere høflig og afdæmpet måde at sige det på end at beskylde den anden for at lyve eller straks at kræve detaljeret dokumentation - eller man kan mene at pege på nogle uudtalte præmisser, man ikke mener holder. Altså en måde at få debatten til at fungere på - man kan hurtigt nedsmelte en debat, ved at kræve stringente beviser for alle udsagn.

samt din anvendelse at din egen vidensbegränsning?!

Dér vil jeg sige noget af det samme - det kan være et svar til en fremsat lodret påstand - og så skal man da lige huske at vi lige her taler om forhold, der ikke bare er meget kontroversielle, men også meget komplicerede, sådan at der næppe findes mange mennesker i verden, der måske har det helt store forkromede overblik.

Du taler om 'kendsgerninger' og 'min vidensbegrænsning' - kunne du ikke forestille dig at jeg kunne mene at nogle af mine modparter lider af en vis mangel på konkret viden og altså mere serverer 'påstande' end 'kendgerninger' ?

Er det, som du antager, skulle det vel være dem en smal sag at pege på, hvor jeg tager fejl.

@ Jens Thorning

Tilbage i 1960’erne og senere jublede Venstrefløjen over selvsamme Israel

Ja, det prøver jeg også at få venstrefløjen til at huske - men de vil ikke.

Skiftet skete i 1967/73 - Seksdageskrigen/Yom Kippur-krigen - og så den efterfølgende olieafpresning med krav om ændring af europæisk udenrigspolitik og plads til og 'respekt' for islam og arabisk kultur, som betingelse for fortsatte olieforsyninger. Nelson kom hjem med 'en klokkeklar aftale', men 'glemte' lige at fortælle os, hvad den gik ud på. Senere har vi fundet ud af at det drejede sig om Den Europæisk-Arabiske Dialog, som euroæerne og danskerne aldrig har fået noget at vide om. Denne 'dialog' har senere udviklet sig over Barcelonaprocessen til vore dages Euromed.

@ Svend W. Jensen

Tak, lidt ros er man jo aldrig helt ligeglad med ;-)

@ Sven Karlsen

Jeger nok nogenlunde enig i de seneste indlægs definition på race (...)

Enig med meget i det indlæg, men mener nok at du anser os mennesker for lidt mere 'udviklede' end vi er. De ting du anfører gælder i vidt omfang, når vi taler om individer, men når og hvis store grupper blandes, sker der noget vi slet ikke kan overskue eller kontrollere - og som endda har et vist reelt grundlag. Især i forbindelse med store grupper lønner det sig ikke at lade som om, vi 'alle bare er mennesker', for det er altså lidt mere kompliceret og dermed besværligt. - Etniske, religiøse, kulturelle, historiske, sproglige forskelle eksisterer og betyder faktisk noget - jeg er heller ikke sikker på at det er noget, man skal begræde og da slet ikke bekæmpe. Ingen forskelle kunne jo være herligt for samfundsarkitekter, som hellere ser menneskemateriale end mennesker, men diversitet er dog en væsentlig ting i den her verden og mennesket er ikke bare biologi, men også kultur.

@ Bjørn Herring

Men hvis der bliver fundet en guldtand i Alperne, så står der 117 jødiske advokater klar til at kræve at den tilhører deres klient.

Jo, men der er da nogle emner, hvor en mand som Finkelstein kan have en pointe.

Alt dette støder mig med min historie, og jeg synes israelerne blot spiller Auschwitz kortet mere end berettiget.

Jeg synes egentlig ikke at selve staten spiller på det, men jeg har da også set kredse og individer, der gør og det skal da selvfølgelig afvises.

Denne apologetiske holdning til egen adfærd og fordømmende overfor kritikere er ikke på lang sigt gavnlig overfor Israel.

Nej, men jeg mener altså også at den adfærd bliver overdrevet af Israels kritikere - det er lidt en spiral - nogle jøder og jødiske kredse gør sig skyldige i det og så vælter kritikken ned og så forsvarer andre jøder sig mod det og det tages så som at 'de' ikke vil modtage kritik - osv. osv.

Derfor mener jeg at det er i alles interesse at diskursen omkring jøder og Israel kommer ned på et normalt leje - vel vidende at det ikke helt lader sig gøre, fordi jøder både i den kristne og den islamiske civilisation uanset, hvad man gør og hvordan man prøver at se på det, har en eller anden form for særstilling.

Jeg ved nu ikke om de ligefrem søger egen undergang, men man burde vel forstå at deres historie gør at der er tale om meget komplicerede og slet ikke nemme eller alene konstruktive forhold både internt og eksternt. Bare på området verdensanskuelse, er der lige fra de allermest radikalt ateistiske og kommunistisk elitære og revolutionære grupper til nogle af de mest fundamentalistiske klassisk religiøse - og så med en masse påvirkninger fra nationale kulturer fra diasporaen ind over.

Så bestemt er der da offerrolledyrkelse, men jeg ville nu nok mene at der er andre, der gør dem rangen stridig - og det på et nok så spinkelt grundlag - på nogle områder, som f.eks. slavehugst - endda direkte kontrafaktisk.

Politisk bliver man næppe enig om begrebet race. Men antropologisk og genetisk er vedtagne definitioner afgørende.
Uanset sprog og videnskab optræder racistiske følelser hos alle folk og ikke blot i forhold til jøder, ofte afledt af fremmedhad, de senere år som nævnt forskudt til muslimer. Den jødiske proselytvirksomhed fik allerede i 300-tallet kirkeforsamlinger (jødiske menigheder optrådte allerede da i Rhinlandet) til at erklære det strafbart for en kristen at overgå til jødedommen, og middelalderen igennem led også jøder martyrdøden. Ved statsprogromen i 1938 tog kristne dog afstand ved at henvise til, at Kristus var jøde.
At tro, at vi er ganske anderledes mennesker i 2009, er også en slags racisme, som vi må bearbejde.

@Søren Ferling:

Nu vrövler du vist igen. Det du beskriver er ikke rammerne for en SAGLIG debat. Det er snarere en beskrivelse for en proces, hvor den ene part kan fremme et sät synspunkter - upåagtet om disse er vederhäftige eller ej.
Og nu hvor du indföre kildefortegelse - hvad er det for kilder du anvender?

I stort set SAMTLIGE indläg har du faktuelle fejl eller skriver mod bedrevidende. Og det som er interessant her er, at fejlene er konsistente med det mest gängse lögnehistorier om Israel. At der ikke findes en mur, at magthaverne ikke undertrykker palästinenserne o.s.v.
Det er lögne som er skadelig for Israels renomme udenlands, idet du maler et billede af Israel som en flok lögnhalse.

Jeg må indrömme, det er svärere og svärere at se en redelig udgang på dit syfte her på Informations netavis.

Hvilke kilder anvender du f.eks. i dine indläg den 1. oktober?

Svend W. Jensen

@ Martin Kaarup,

Det er nu anden gang, at du beskylder Søren Ferling (SF) for at være uvederhæftig i hans argumentation.

” I stort set SAMTLIGE indläg har du faktuelle fejl eller skriver mod bedrevidende. Og det som er interessant her er, at fejlene er konsistente med det mest gängse lögnehistorier om Israel. At der ikke findes en mur, at magthaverne ikke undertrykker palästinenserne o.s.v.”.

Kunne du ikke klarlægge for os andre hvori de faktuelle fejl findes i ” I stort set SAMTLIGE indläg” og hvor SF ”skriver mod bedrevidende”.

Dine påstande om, at SF hævder, at ” der ikke findes en mur, at magthaverne ikke undertrykker palästinenserne o.s.v.”. er et direkte falsum og derfor bliver det ”svärere og svärere at se en redelig udgang på dit syfte her på Informations netavis”.

Argumentation udbedes, tak!

Søren Ferling

@ Martin Kaarup

Nu vrövler du vist igen. Det du beskriver er ikke rammerne for en SAGLIG debat.

Jeg får den fornemmelse at det du efterlyser er formen fra videnskabelige artikler i f.eks. et faghistorisk tidsskrift. Sådan nogle har oftest et skarpt afgrænset focus og stort set ethvert udsagn kan henføres til en angiven kilde, der enten er originaldokumenter eller andre veldokumenterede faglige arbejder.

Men den slags mener jeg da er grundlaget for politiske debatter - de skal ikke selv være debatterende, men nøje søge at dokumentere og belyse noget helt konkret og afgrænset - i debatter derimod søger man at opmale et billede overfor hinanden - et billede af, hvordan man så samlet har opfattet et konkret politisk spørgsmål i lyste af, hvad man kender af faglige tekster, de løbende mediehistorier og ens egne vurderinger af kilderne og de mange mere diffuse overvejelser i al almindelighed, man bruger i politiske spørgsmål.

Det er snarere en beskrivelse for en proces, hvor den ene part kan fremme et sät synspunkter - upåagtet om disse er vederhäftige eller ej.

Ja, man 'fremmer' - søger at opmale og klargøre - det billede, man mener er den bedste beskrivelse af forholdene - og ja, der sker at debattører fremfører usande påstande - om det sker med god eller ond vilje, er jo en motivfortolkning og den slags kan være svært - jeg mener den eneste måde at forholde sig på, er at kritisere det, man mener er forkert, herunder påpege selvmodsigelser.

Jeg mener at mine påstande holder og tror selv på dem og mener altså dermed med logisk konsekvens at dem, der så mener noget andet, tager fejl, men jeg tror sjældent at det er så simpelt at de bare lyver 'med vilje' - vores tænkning er langt mere kompliceret og de fleste af os har vel også oplevet at ting, man troede på, har vist sig ikke at holde. Derfor kan politisk debat have noget for sig - sad folk jævnt hen og løj med fuldt overlæg, ville almen politisk debat være omsonst. Den slags mennesker møder man da også og jeg plejer at opgive dem, hvis jeg vurderer at de lyver lodret eller er meget desorienterede eller fanatiske. Deres påstande ville kun kunne afklares med et stykke egentligt fahistorisk arbejde og det kan en onlinedebat ikke rumme - og man ville heller ikke komme videre, for det store samlede overblik er ikke så enkelt og indiskutabelt at det uden videre kan leves af et bestemt akademisk fag.

Og nu hvor du indföre kildefortegelse - hvad er det for kilder du anvender?

Det har jeg ikke forlangt - måske har jeg bedt om dokumentation for enkelte ting.

Hvilke kilder anvender du f.eks. i dine indläg den 1. oktober?

Jeg undrer mig - i sådan et indlæg ville jeg da tro at der indgår oplysninger fra 50-100 tekster læst over mange år - det er som sagt ikke en faghistorisk tekst.

I stort set SAMTLIGE indläg har du faktuelle fejl eller skriver mod bedrevidende.

Så skulle du da have peget på bare nogle af dem.

Og det som er interessant her er, at fejlene er konsistente med det mest gängse lögnehistorier om Israel.

Hvis de er gængse er det vel nemt at anføre den vel ligeså gængse modgående påstand...

At der ikke findes en mur, at magthaverne ikke undertrykker palästinenserne o.s.v.

Det har jeg ikke sagt - 'undertrykkelse' er et lidt barnligt ord her - meget kan kaldes det og nogle gange er det retfærdigt, andre gange nødvendigt og andre gange illegitimt - kun teenagere mener at have set noget afgørende/konkluderende ved at kunne påpege 'undertrykkelse'. Om 'mur' har jeg sagt at jeg mener at kun Egypten har sådan én op til Gaza - jeg kunne tage fejl, men jeg tror det ikke - for 'Muren' er kun en mur få steder, som ved Jerusalem, hvor den er op til 8 m høj, for at skærme for snigskytter, men i ubebyggede områder er det et trådhegn.

Det er lögne som er skadelig for Israels renomme udenlands, idet du maler et billede af Israel som en flok lögnhalse.

Da kun hos folk med en meget tåget og følelsesbåret meningsdannelse - ellers kan folk vel sagtens skille en evt. 'gal' fortaler for et land og så landet selv.

Jeg må indrömme, det er svärere og svärere at se en redelig udgang på dit syfte her på Informations netavis.

Det er en nok så underlødig udmelding, når den ikke peger på noget konkret - man kan jo ikke forsvare sig imod den slags diffuse generaliseringer.

Synes du ikke, du har siddet længe nok på hegnet og smidt med slængbemærkninger ?

Hvis du har noget at have din kritik i, så kom ned i arenaen...

Michael Sølvvig

Endnu en gang lykkes det proisraelske fanatikere at stoppe en vigtig tråd med alenlange propagandistiske indlæg.
Det er synd. Og jeg er enig i at deres selvretfærdige mission i længden kan komme til at ramme dem som en boomerang.
Antisemitisme kan med andre ord være selvforskyldt.

Sider