Kronik

Eurodebatten er ensporet

Den danske eurodebat handler kun om 'euro eller ej', og politikernes argumenter for indførelse af den nye valuta er både svage og usikre. En fortsættelse af fastkurspolitikken er på nuværende tidspunkt den mest optimale løsning
Sådan kommer de danske mønter måske til at se ud, hvis Danmark stemmer ja til deltagelse i eurosamarbejdet. Det er dog ikke alle, der har lyst til at komme af med kronen.

Sådan kommer de danske mønter måske til at se ud, hvis Danmark stemmer ja til deltagelse i eurosamarbejdet. Det er dog ikke alle, der har lyst til at komme af med kronen.

Finn John Carlsson

23. september 2009

Der er behov for åben debat med fyldestgørende og upartisk information, når den danske befolkning skal tage stilling til, om den danske krone skal udskiftes med euroen.

Den politiske debat er for ensporet. Hvorfor handler debatten kun om 'euro eller ej' uden at fokusere på fordelene ved at bevare den danske fastkurspolitik, hvor kronen er bundet til euroen? Og hvorfor bliver muligheden med en fleksibel dansk krone helt udeladt fra diskussionen? Rent valutakurspolitisk har vi en række muligheder, der ikke på forhånd kan afskrives. Reelt set er der ikke kun én mulighed, hvilket ellers synes at være tilfældet ud fra den danske debat.

Tages de faktiske forhold i betragtning, står Danmark over for tre muligheder: Vi kan deltage i eurosamarbejdet, vi kan omlægge valutakurssystemet til et mere fleksibelt system, hvor kronen er uafhængig af øvrige valutaer, eller vi kan fortsætte med fastkurspolitikken, som den er i dag. Sidstnævnte mulighed er på nuværende tidspunkt den mest fornuftige og den mest fordelagtige.

Det altoverskyggende argument fra politikernes side, for at Danmark skal indgå i eurosamarbejdet, er den øgede indflydelse, som den yderligere integration vil give Danmark. Dette argument er ikke holdbart. Fordi Danmark i europæisk regi betragtes som best in class, eksempelvis ved overholdelse af kravene i vækst- og stabilitetspagten, er den indflydelse, som Danmark om muligt kan opnå, allerede opnået.

Der kan, på grund af Danmarks størrelse, stilles spørgsmål ved, om Danmark reelt har nogen indflydelse. Det medfører alt andet lige, at der ikke er noget yderligere at vinde ved at gå ind i samarbejdet.

Forkert fokus

Det er tankevækkende, at omdrejningspunktet i debatten rettes mod et forhold, der i sig selv er uholdbart.

Der er vigtige aspekter, som mangler fokus i debatten, og som med rette kan modargumentere Danmarks deltagelse i eurosamarbejdet. Flere aspekter bør veje tungt i vurderingen af landets fremtidige valutakurspolitik. For det første er euroområdet ikke et optimalt valutaområde, hvilket konkluderes på baggrund af flere grundlæggende økonomiske teorier med teoretikeren R. Mundell som pioner i 1963.

I euroområdet opstår der til stadighed asymmetriske påvirkninger i de enkelte medlemslandes økonomier. I et valutaområde, hvor der føres en monetær politik, er det derfor afgørende, at andre forhold, såsom lønfleksibilitet samt arbejdskraft- og kapitalmobilitet, er til stede for at afhjælpe disse uens påvirkninger. Forhold der gennem en række undersøgelser er blevet påpeget som manglende i euroområdet.

Et andet aspekt der negligeres, er det faktum, at flere lande kører på frihjul i samarbejdet. Eksempelvis har Frankrig gennem en årrække overskredet bestemmelserne i vækst- og stabilitetspagten ved optagelse af for meget gæld. I form af højere rente eller højere inflation betaler samtlige medlemslande prisen for, at disse lande udfører selviske tiltag for egen vindings skyld. Disse aspekter taler imod en dansk deltagelse i samarbejdet.

Debatten er centreret omkring 'euro eller ej,' men da der fra politisk side generelt er et stærkt ønske om at lade kronen erstatte af euroen, har fokus hovedsageligt været rettet mod fordelene ved denne mulighed. 'Ej' indbefatter den nuværende fastkurspolitik.

Lille gevinst

Der er stærke argumenter for at vedholde valutakurssystemet, som det er i øjeblikket. Eurosamarbejdet har indtil nu ikke skulle bevise sit værd, og den verserende økonomiske krise kan betragtes som den første virkelige udfordring. Derfor er det vanskeligt at vurdere eurosamarbejdet og dets potentiale i øjeblikket. Samtidig har Danmark på nuværende tidspunkt allerede høstet en række fordele ved oprettelsen af eurosamarbejdet, og nettogevinsten ved at gå med er derfor lige nu både lille og usikker. Dette er i tråd med konklusionen i Det Økonomiske Råds forårsrapport 2009. På 10 års erfaringsgrundlag er der lige nu ikke belæg for, at Danmark skal integreres yderligere.

Når der føres fastkurspolitik, vil der altid kunne opstå spekulation. Valutaspekulation kan presse et land til at foretage en devaluering, som egentlig ikke er ønsket. Men dette bør ikke veje som en afgørende ulempe i forhold til muligheden for fastkurspolitik. Danmark har nemlig tidligere, eksempelvis under EMS-krisen først i 1990'erne, været i stand til at modstå spekulationer og menes til stadighed at være det. Nationalbanken har for eksempel de seneste måneder styrket fastkurspolitikkens troværdighed ved at opbygge en større valutareserve efter kronens svækkelse i efteråret 2008.

Hvis vi indgår i samarbejdet, er det nærmest umuligt at udtræde senere. Omfanget af konsekvenserne ved en indtrædelse rækker ud over, hvad der indbefattes ved indgåelse i samarbejdet. Samtidig kan det bemærkes, at hvis Danmark går ind i samarbejdet, fraskriver vi os helt muligheden for engang, om nødvendigt, at gøre den danske krone fleksibel. Der ligger altså en optionsværdi i at fortsætte med fastkurspolitikken, da muligheden for en devaluering er til stede.

Den glemte model

En fleksibel dansk krone er en ikke omtalt mulighed, men bør som udgangspunkt inddrages på lige fod med de øvrige to muligheder. Dansk økonomi har gennem en lang årrække været overvejende sund og stabil, hvorfor en fleksibel dansk krone er mulig.

Den fleksible model vil dog gøre en lille valuta som den danske mere usikker, og i krisetider er der risiko for, at økonomien rammes hårdere, som det eksempelvis er tilfældet for Sverige i øjeblikket. Omvendt er det for en fleksibel valuta muligt at komme hurtigere ud af en opstået krise, fordi en forstærket konkurrenceevne kan være med til at styrke landets økonomi.

Danmark er en lille åben økonomi, og samhandlen fordeles i øjeblikket cirka halv-halv med lande i og uden for euroområdet. Handelsmønstret er netop er et afgørende aspekt, og en ændring i dette kan være afgørende for, hvilket valutakurssystem der vil være mest fordelagtigt i fremtiden. Hvis en af Danmarks store handelspartnere uden for euroområdet, som for eksempel Sverige, vælger at indtræde i samarbejdet, vil der ske mere handel med euroområdet, hvilket vil gøre en dansk deltagelse væsentligt mere attraktiv. Hvis størstedelen af samhandlen i fremtiden modsat vil foregå med lande med fleksible valutakurser, for eksempel de ekspansivt udviklende asiatiske lande, vil det tale for en fleksibel dansk krone, fordi der dermed vil være en reel værdi i ikke at være med. Grundet handelsfordelingen på nuværende tidspunkt og tvivlen om, hvorvidt væksten inden for dansk udenrigshandel vil ændre den nuværende fordeling ved omlægning af valutakurssystemet, kan og bør det ikke lægges til grund for beslutningen.

Svage argumenter

På trods af mange politikeres insisteren på euroen er argumenterne for at indtræde i samarbejdet overraskende svage og usikre, og der er endda en række argumenter for den diametralt modsatte løsning, hvor man følger Sveriges eksempel med en fleksibel valuta.

Alt i alt peger de fleste sikre argumenter dog i retning af, at Danmark vil have størst fordel i at beholde den nuværende fastkurspolitik. Der er ikke belæg for en ændring på det grundlag, der foreligger lige nu. Det er utopi at tro, at en nation som Danmark kan overgå til en flydende valutakurspolitik uden betydelig grund. På samme måde er det lige så utopisk, at politikerne ønsker at ændre et fungerende valutakurssystem uden et overbevisende grundlag.

Katrine Rosbjerg Hansen, Hasse Fensman og Lise Falk Davidsen er alle stud.merc

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu