Kommentar

Vil G20 sætte en stopper for skattely?

Mens G20-lederne mødes i denne uge strømmer milliarder fortsat illegalt ud af udviklingslandene og bliver gemt i skattely
Debat
25. september 2009

Olie, gas, guld, kobber, diamanter - der ligger for milliarder af kroner gemt i undergrunden i en lang række udviklingslande. Rigdomme, som verdens fattigste kan bruge til at skabe bæredygtig økonomisk udvikling, men som alt for ofte ender i lommerne på store multinationale selskaber. Det sker, fordi lande med de såkaldte skattely gør det muligt for selskaberne at snige sig uden om skatteregler.

Udviklingslandene har hverken økonomisk overskud til at sanktionere eller politisk styrke til at gennemtvinge politikker overfor lande med skattely, der sikrer, at de får bare en minimal del af hvad, der tilhører dem.

Danmark skal vågne

Derfor har udviklingslandene brug for G20's hjælp. G20, som består af verdens største økonomiske aktører, mødes i denne uge i Pittsburgh, USA, for at diskutere, hvordan det internationale finansielle system kan reformeres. Topmødet er en oplagt chance for at sætte en stopper for skattely, og derved sikre udviklingslandene skatteindtægter for 160 milliarder USD om året. Teknisk set er de nødvendige tiltag ikke svære at gennemfører - udfordringerne er først og fremmest politiske.

Norge er gået forrest i kritikken og har gang på gang påpeget de negative konsekvenser, skattely har for udviklingslandene. Nu er det på tide, at Danmark også vågner og via EU presser på for, at G20 i denne uge forpligter sig på at etablere internationale regler for, hvordan skattelyene kan håndteres og afvikles.

Obama har ret

»Der er en bygning på Cayman Island, som huser 12.000 selskaber... dette er enten verdens største bygning eller verdens største skattebedrageri.«

Sådan sagde Barack Obama, da han sidste år talte om skattely-problematikken i Manchester. Og Obama har ret. Et godt eksempel på multinationale selskabers skattesnyderi ses i Chile. Her har den amerikanske oliegigant ExxonMobile drevet en kobbermine i 23 år uden at betale en krone i skat. I stedet er overskuddet fra minen blevet ført over i partner-selskabet Exxon Financials på Bermuda, skjult som kunstigt høje rentebetalinger. ExxonMobile's afdeling i Chile har derimod kørt med underskud og således ikke betalt noget i skat.

Udviklingslandenes tabte skatteindtægter var i 2008 halvanden gang større end alle de vestlige landes samlede udviklingsbistand. Med årlige skatteindtægter i denne størrelse ville udviklingslandene kunne finansiere en bæredygtig økonomisk udvikling ved hjælp af egne ressourcer og halvere antallet af verdens fattige.

Derfor var det et vigtigt skridt i den rigtige retning, da skattely og kapitalflugt stod som centrale emner ved G20 topmødet i april, hvor der blev erklæret, at »bankhemmelighedernes æra er over ... vi vil sætte ind over for ikke-samarbejdsvillige skattely«. Udtalelserne er et positivt signal, og DR fremhævede i torsdagens TV-avis, at det siden sidste møde er lykkedes G20 »at få nationerne til at lave aftaler om at bekæmpe skattely rundt om i verden«.

Desværre er disse aftaler langt fra tilstrækkelige. G20's handlingsplan mod skattely bygger på en skabelon OECD har udviklet, men denne har imidlertid væsentlige begrænsninger.

Hvid, grå og sort

OECD opererer med tre lister - en 'hvid, grå og sort': (1) På den hvide liste er stater, som har fuldført mindst 12 bilaterale skatteaftaler - det vil sige individuelle aftaler mellem to enkeltlande. (2) Den grå liste er for stater, som har tilkendegivet, at de vil indgå mindst 12 skatteaftaler, men som endnu ikke har fuldbyrdet disse. (3) Den sorte liste er for stater, der endnu ikke har tilkendegivet, at de er villige til at indgå skatteaftaler.

I løbet af 2009 har de sidste af de oprindelige 35 skattely på OECD's sorte liste erklæret, at de vil indgå 12 eller flere skatteaftaler, og dermed er kun den hvide og grå liste tilbage. Dette har fået politikere og journalister til at hævde, at der ikke længere er nogen skattely, men denne fremstilling er yderst misvisende.

For det første begrænser skattelyenes egne love mulighederne for at udlevere oplysninger. For eksempel har Schweiz netop indgået den 12. skatteaftale og er dermed anerkendt som et ikke-skattely-land. Men da landets love er indrettet sådan, at myndighederne har svært ved at få oplysninger om selskabers konti, bliver det juridisk og teknisk besværligt at indhente skatteoplysninger. Desuden er Schweiz nøjagtigt lige så meget skattely som før i forhold til alle andre lande end de 12 aftalepartnere.

To afgørende tiltag

For det andet stiller OECD's model detaljerede krav til enhver anmodning om udveksling af oplysninger, sådan at et lands skattemyndigheder selv skal finde beviserne til en skattesag. Trods tusindvis af transaktioner var der eksempelvis kun fem anmodninger om beviser i skattesager mellem USA og Jersey i perioden 2001-2008. Når det er vanskeligt for verdens stærkeste skatteadministration at få udbytte af OECD's model for skatteaftaler, giver det sig selv, at OECD-modellen er så godt som ubrugelig for et fattigt udviklingsland.

G20 har slet ikke gjort nok for at sikre, at der også bliver taget hensyn til udviklingslandene. Selv om OECD's sorte liste nu er tom, står situationen fuldstændigt uændret for de fattige lande, der hvert år stadig mister enorme summer i tabte skatteindtægter.

Løsningen på problemet behøver ikke at være uoverskuelig, men det kræver, at G20-lederne gennemfører to afgørende tiltag.

Danmark skal gå i front

For det første skal der laves en multilateral aftale, som forpligter alle - i stedet for den nuværende, som er baseret på bilaterale informations-udvekslinger mellem enkeltlande. Til dags dato er det endnu ikke lykkedes et eneste udviklingsland at indgå en aftale om informationsudveksling med et skattely.

For det andet skal G20 insistere på, at skattemyndigheder nemt kan udveksle information. Det bør ikke kræve en detaljeret anmodning, men derimod foregå automatisk, som det allerede gør mellem en række EU-lande.

Det er svært at forestille sig andet, end at disse to tiltag vil forbedre især udviklingslandenes mulighed for at beskatte indtjeningen fra landenes egne råstoffer. Men vil man ændre noget, så kræver det indlysende nok, at man kæmper for det. Hvad der mangler er først og fremmest, at verdens ledere giver grønt lys for et langt mere omfattende skattesamarbejde internationalt - og rødt lys til skattely.

G20 skal tage de afgørende skridt, og det skal Danmark være med til!

Mette Müller er forkvinde i IBIS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her