Kommentar

Hvad med det globale demokrati?

Der brug for ideer til at nytænke demokratisering på alle niveauer, så demokrati bliver lig reel indflydelse til alle individer - og ikke blot et hult begreb, som vi i Vesten ser os selv som eksponent for
14. september 2009

FN har døbt dagen i morgen 'global demokrati dag'. Formålet er at sætte fokus på demokrati og diskutere demokrati på såvel globalt og lokalt plan.

Demokrati opfattes af mange som vejen til en mere fredelig og harmonisk verden, og demokrati er en vigtig grundsten i vestens krav til andre lande om 'god regeringsførelse'. Men begrebet demokrati tillægges mange forskellige værdier, hvormed dagen i morgen er en oplagt anledning til granske lidt i begrebet.

Demokrati betyder oprindeligt at folket skal styre, og demokrati skal sikre at hvert individ har retten til at bestemme over liv. Verdens ledere skal således ledes af folket ønsker og behov. Paradoksalt nok efterleves ideerne om folkestyre langt fra på globalt plan - her er det de stærkeste der bestemmer. Sammenslutninger som G8, G20, Verdensbanken og IMF og andre uformelle alliancer tager beslutninger, der har indflydelse på millioner af verdens indbyggere. En demokratisering af de globale styringsmekanismer er nødvendig.

Verden har brug for FN

FN er på nuværende tidspunkt den mest demokratiske instans i det internationale samfund. Men FN er langt fra perfekt og er derfor udsat for megen kritik. De fem permanente vetomagter i Sikkerhedsrådet må afskaffes, og der er generelt behov for mere gennemsigtighed og mindre teknokrati. Men at konkludere, at »FN har stort set ikke gjort noget godt her på jorden,« som Venstres Søren Pind meldte ud i Politiken tidligere på måneden, er en foruroligende udmelding fra en udenrigsordfører.

Hvordan ville verden se ud uden FN? Om end resultaterne af FN's indsatser - og mangel på samme - er omstridte, så er det klart, at FN har en præventiv rolle med hensyn til at undgå konflikter, idet FN har øget kendskab til kulturer og skabt dialog om globalt samarbejde og fred.

Et verdensparlament?

Dertil er kritikken af FN ukonstruktiv, så længe der ikke opstilles et demokratisk alternativ. Nye ideer til reform af FN hilses velkommen - eller helt andre tiltag til at forbedre det globale demokrati.

Realiseringen af en FN reform, der flytter mere indflydelse til andre organer i FN, såsom det økonomiske og sociale råd (ECOSOC) er et bud på, hvordan magten kan flyttes internt i FN med henblik på at give alle lande mere indflydelse.

I forlængelse heraf, har tidligere vicechef i Verdensbanken, Joseph E. Stiglitz i forbindelse med den finansielle krise fremlagt forslag om at oprette et helt nyt globalt råd på niveau med Sikkerhedsrådet i FN. Et råd, der i højere grad tager udviklingslandene med på råd.

Ud over at bygge videre på FN's som instans for globalt demokrati, kunne et andet eksempel være at lave et globalt verdensparlament med direkte valg til i tråd med EU-Parlamentets struktur. Dette vil være et interessant scenario for visionerne om demokrati på globalt plan at ændre på konstruktionen, hvor hvert land har én stemme, til at hvert individ har én stemme. Man kunne forstille sig at placere Verdensparlamentet i Afrika og have regional kontorer placeret i verdens fattigste områder for at give bedre mulighed for, at verdens fattigste kunne sende repræsentanter til parlamentet - der skulle være en repræsentativ forsamling med garanti for deltagelse af både kvinder, unge og repræsentanter fra en mangfoldighed af etniske forgreninger.

Nye visioner

Om end ideerne kan skydes ned som værende urealistiske, er der brug for ideer til at nytænke globale strukturer, hvis vi i Vesten skal bryste os af at være bannerførere for demokrati. Et nyt verdensparlament til demokratisering af den globale verdensorden vil være et opgør med status quo, hvor de store og stærke bestemmer.

Der er brug for nye ideer til en demokratisering på alle niveauer, så demokrati bliver lig reel indflydelse til alle individer - og ikke blot et hult begreb, som vi i Vesten ser os selv som eksponent for.

Mærkedagen i morgen er en oplagt mulighed til at overveje, hvordan vi opfatter demokrati, og hvordan vi fører visionerne ud i livet - på demokratisk vis, vel at mærke.

Ingeborg Gaarde er stud.scient.pol. og tidligere medarbejder hos Global Policy Forum i New York

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Bent Johansen

"Demokrati betyder oprindeligt at folket skal styre, og demokrati skal sikre at hvert individ har retten til at bestemme over liv"

Det er jo sande ord, og det er jo også sandt, at denne betydning af demokrati knapt har vundet indpas hos os idag. Flertalsstyre med ca. lige store antal på hver side betyder jo at 51% af befolkningen bestemmer hvorledes 49% skal styres.

Der er stærkt behov for at tænke nærmere over begrebet demokrati. Specielt i disse år, hvor det lokale selvstyre er stærkt på retur er de sidste rester af tilretning af de 51%'s diktatur ved at forsvinde.

Jeg har ikke nogen gylden løsning - men her er en udfordring for filosoffer og almindelige mennesker.

jan henrik wegener

Her bør man, selvfølgelig hvis det er muligt og man har evnerne, tænke sig en smule om!
nu står det ikke helt klart, hvad der i denne sammenhæng menes med "demokrati på verdensplan", f.eks. hvorvidt der forstås et eller andet der ligner en altomfattende stat?
Hvis det nu var, hvilke konsekvenser kunne man da forestille sig? 1: Alle spørgsmål om ind og udvandring, såvel som internationale flygtningeproblemer ville løses med et slag! Men det kan jo ligeså godt betyde at der ingen stæder er at komme hen for de der evt er utilfredse, øænsker andre muligheder, mener sig dårligt behandlet m.v.
Spørgsmålet om "åbenhed" udadtil vil også ophøre, da der ingen udefrakommende impulser vil være (her taler vi ikke om små grønne udenjordiske). Spørgsmål om selvstændighed, autonomi, o.s.v. vil også være i fare for blot at affejes. Måske er dette skrækscenarier, der forekommer usandsynlige, men hvor ved vi fra at det hele vil udvikle sig "smukt"(hvis det overhovedet ses som realistisk)?

Alexander Carolinus

Mon frk Ingeborg Gaarde for nylig har været til Bilderberg møde? Ellers bliver hun sikkert snart inviteret. FN er et skalkeskjul for anglo-amerikansk impiralisme, og et verdensparliament ville være lige i øjet for NWO eliten - en god undskyldning for at flytte beslutningskompetence endnu længere væk fra folket.

Det er ganske relevante spørgsmål, som skal gennemtænkes.

FN er ikke demokratisk. Havde vi ikke FN og nogen kom og foreslog en traktat som FN-traktaten, så ville den falde ved en folkeafstemning.

Demokrati på verdensplan - 1 stemme pr indbygger vil give magten til Kina og Indien, der tilsammen tegner sig for ca lidt over 1/3 af jordens befolkning. ( år 2100 udgør de nok over 50% ?)

1 stemme pr indbygger vil lægge magten i verden i hændrne på udemokratiske og semi-demokratiske regimer.

Så kunne man måske lave et forbund af demokratier, men hvor demokratisk skal man være for at være et demokrati ? Er Putins Rusland et "rigtig " demokrati ?

1 stemme pr stat er ikke demokratisk, for så tæller f eks Luxemburg lige så meget som Kina ?

FN er i mange henseender en skandale, men det er nu engang det instrument vi har, hvor knap 200 lande er medlemmer, og hvor man af og til kan finde ud af nogle ukontroversielle forhold. Så længe vi ikke har en alternativ mødeplads for alle verdens lande, så er FN noget, som kan anvendes med forsigtighed..

Michael Skaarup

Det kunne være fedt, hvis valghandlingen i Danmark, betød at de mennesker/partier , der fik flest stemmer, kom til at bestemme.

Dvs. at den person/det parti, der fik flest stemmer, skal være i regering sammen med det parti/den person, der fik næst flest stemmer, og så fremdeles indtil den indstemte havde over 50 % af de afgivende stemmer bag sig.
Det vil f.eks. betyde at en SF, S; V regering ville være den regering, vi havde nu.

Det ville min øjne være mere demokratisk, end at 49% af stemmerne er spildt, som ved den nuværende model, fordi regeringerne føre blok-politik.

Første skridt i retning af demokrati er en presse, der beskriver, hvad der sker i verden.

For det første skal magthaverne holde op med at fængsle og dræbe pressefolk, og lukke aviser. Man bør heller ikke blot diskret true med fyring, hvis nogen fremturer.

En uvidende befolkning er manipulerbar. Se blot på dansk presses dækning af de årlige bilderbergmøder. O.s.v.

Lærke-Sofie Klok Due

Michael Skaarup:
Jeg forstår det demokratiske i dit forslag, men selvom det vil være demokratisk at lade flertallet bestemme (ligegyldigt om det så blev en sammensætning bestående af to - eller måske endda tre - forskellige ideologier), er det vist desværre ikke realistisk.
Ift. politik tænker jeg selv altid ideologisk i stedet for realpolitisk, men i denne sammenhæng er det vist nødvendigt at anskue forslaget på sidstnævnte måde. Socialister og liberalister vil sjældent kunne nå til enighed, og vores samfund ville blive statisk og inaktivt. Dog ville det naturligvis ikke i samme grad præges af blokpolitik, hvilket klart ville være fordelen med dit forslag.

Når man tænker på en global demokratisering må man også huske på, at det bestemt ikke er alle lande, der vil tilslutte sig en sådan vision.
Begreber som kulturrelativisme og universalisme må nødvendigvis inddrages i en diskussion som denne, for hvad skal man gøre, når et land ikke vil være en del af et globalt demokrati?

Slutteligt vil jeg henvise til Hal Kochs viise tanker om det, han kaldte deltagelsesdemokrati: Demokrati er en livsstil, der skal udleves mellem mennesker, og ikke blot en parlamentarisk mekanisme, der fremmer blokpolitik og minoritetsundertrykkelse. Jeg synes, det er vigtigt, at man holder sig disse tanker for øje i diskussionen om global demokratisering, for hvordan kan vi implementere hvert enkelt lille menneske i demokratiet, når de ikke selv er folkevalgte repræsentanter? Jeg har ikke den gyldne løsning, men jeg synes, det er en uhyre vigtig problematik, der skal tages stilling til såvel i denne diskussion som i alle diskussioner, der omhandler demokrati (og i følge Hal Koch er det jo netop disse diskussioner, demokratiet består af!).