Kommentar

Grønland er ikke et u-land

Der er ingen tvivl om, at det er en udfordring for Kongeriget at finde løsninger, der tilgodeser både udviklingsbehov og klimahensyn i Grønland
Debat
18. september 2009

»Klimasafari med Connie Hedegaard« gjalder det fra Informations forside den 14. september. Overskriften er illustreret med fire postkort fra alverdens menneskers besøg i Grønland, herunder den svenske kronprinsesse Victoria og EU-Kommissionens formand Barroso fra hver deres besøg. Altså bare for den gode ordens skyld: Jeg har hverken lod eller del i disse mange interessante menneskers Grønlandsbesøg. Faktisk har kun været involveret i den ene af de fire ture, og da kun som en del af statsministerens delegation, da Anders Fogh Rasmussen havde inviteret den tyske kansler Angela Merkel til Grønland.

Et tiltrængt skub

På de godt fem år, jeg har været klimaansvarlig minister, har jeg derudover været i Grønland fem gange. Én gang med daværende præsidentkandidat John McCain samt fire amerikanske senatorer, én gang med 10 amerikanske senatorer, to gange med den såkaldte Grønlandsdialog og én gang med en gruppe af forskere og internationale journalister. Vi indledte Grønlandsdialogen i 2005, og det gav et tiltrængt skub til de internationale klimaforhandlinger. Siden har den uformelle dialog fundet sted i andre lande: I 2006, 2007 og 2008 holdt vi Grønlandsdialogen i henholdsvis Sydafrika, Sverige og Argentina. Men vi synes, at det var passende at lade Grønlandsdialogen vende tilbage til sit udgangspunkt forud for klimakonferencen i København. I den kommende uge i New York samler vi atter gruppen til to dages drøftelser.

Til hvert af besøgene har vi i øvrigt haft nogle af Danmarks fremmeste klimaforskere med til at give grundige briefinger for de gæster, vi sammen med det grønlandske landsstyre har inviteret, og hvad Information godt ved, har der været tale om væsentlige og meget substantielle møder, der faktisk har rykket ved holdninger til klimaproblematikken. > Det er derfor ikke helt enkelt at se, hvad Information vil opnå ved at tale om Grønlandssafari.

Det er heller ikke helt let at forstå, hvorfor Information helt ukritisk gør sig til advokat for synspunkter, som bl.a. den grønlandske arbejdsgiverforening har benyttet fokus på Arktis til at fremføre. Det fremføres bl.a., at Grønland har krav på retten til at 14-doble sine CO2-emissioner inden 2020 så internationale mineselskaber kan operere i Grønland uafhængigt af CO2-kvotemarkedet, og at Danmark har pligt til at sikre Grønland denne ret inden for rammerne af en > kommende klimaaftale. Information taler om 'de andre udviklingslande' > og 'de fattige landes krav'.

Højtudviklet samfund

Grønland er ikke et uland. Grønland har et bruttonationaprodukt pr. indbygger på 187.000 kr (i 2006) altså ca. 14 gange højere end bruttonationalproduktet pr. indbygger i Sudan, som for tiden er formand for gruppen af ulande, G77. Grønland har i dag et CO2-udslip pr. indbygger, der svarer nogenlunde til Danmarks. > > Grønland er på mange måder et højtudviklet samfund og valgte selv i sin tid at være en del af Kyoto-aftalen og dermed påtage sig forpligtelse til at reducere sit CO2-udslip. At Grønland har behov for erhvervsudvikling, og at Grønland som arktisk samfund på mange måder er i en særlig situation, er der ingen tvivl om. Der er heller ingen tvivl om, at det er en udfordring for Kongeriget at finde løsninger, der tilgodeser både udviklingsbehov og klimahensyn.

Derfor har vi også igennem længere tid haft en fornuftig dialog mellem Danmark og Grønland om, hvordan disse udfordringer bedst kan håndteres.

Connie Hedegaard er klimaminister (K)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Connie Hedegaard følger bare en gammel dansk kolonialistisk tradition med at holde Grønland frem, når Danmark skal promoveres på den internationale scene. Sidst var det da Danmark skulle godkendes som allieret efter 2. verdenskrig. Da åbnede vi for amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland, senere udnævnt til "vores nordligste amt". Juvelen i kongeriget.

Og på bedste koloniherre maner ignorer Connie formanden for Grønlands Selvstyre Kuupik Kleist der udtaler: "klimakvotemodelen er uretfærdig over for økonomier som den grønlandske, fordi den låser den grønlandske økonomi fast i tiden før industrialiseringen." Et synspunkt der gang på gang fremføres fra verdens svagere økonomier, men et synspunkt som Connie vælger ikke at kommenterer.

Det tegner ikke godt for en globale og folkelige promovering af klimatopmødet. En folkelig opbakning og forståelse, som er tvingende nødvendig hvis man virkelig vil ændre ved det globale energiforbrug.

Klimatopmødet ender nok, som man kan forvente. NGO'er og klimademonstranter får nogle tæsk og nogle gevaldige bøder. De klimaskeptiske godter sig og Connie bliver EU-kommissær.

Stakkels Jord.

Tom W. Petersen

Hedegaard har vel sine gode grunde til ikke at komme ind på, hvad Kleist siger.
Hun vil hellere angribe avisen.
Men det, Kleist siger, er jo ikke noget, Information har fundet på.

Grønland har - i modsætning til Færøerne - for mange år siden tilsluttet sig den danske aftale om begrænsning af CO2-udslip. En særlig aftale mellem hjemmestyret og regeringen er indgået i 2001 og siden har der ikke været rejst spørgsmål fra grønlandsk side til aftalen, hverken fra landsstyret eller fra de to grønlandske folketingsmedlemmer, hvoraf Kuupik Kleist i en årrække var det ene af dem.

Først da Grønlands Arbejdsgiverforening for nogle måneder siden fortalte, at det kunne skabe problemer for en forventet erhvervsudvikling, kom politikerne i Grønland på andre tanker. I forhold til det kommende klimatopmøde er det temmelig sent og problematisk, og det er ikke den danske regerings skyld.

Hvis der skal placeres et ansvar er det i Grønland - hos landsstyret og de to grønlandske folketingsmedlemmer, der heller ikke er kendt for deres flittige fremmøde i Folketinget.

Hvorfor har man i sin tid overhovedet tiltrådt Kyoto-aftalen? - Og hvorfor holdt færingerne sig udenfor?

Hvorfor har man ikke for længe siden opsagt aftalen af 2001, når den nu ikke anses for tilstrækkelig til Grønlands behov for erhvervsudvikling?

Med venlig hilsen
Anders Nilsson
Tidligere medlem af Grønlands Landsting

Lasse maarup Thomsen

Disse besøg er helt klart en god ting fra Connie Hedegaards side. Dog syntes jeg at det er godt at Information skaber en debat, ved at bruge ordet Grønlandssafari, og måske antyde at besøgene er lidt mere spil for galleriet og tomme ord, end den rene idyl og rendyrkede klimakamp som Connie Hedegaard mener de åbenbart er.

@Anders Nilsson!

Nemt nok for dig, at skulle komme med op med de historiske...

Det er nye tider & med nye landstingsmedlemmer som er blevet valgt ind. Hvor Siumutterne skal nu sidde for første gang som opposition..

Connie, hvad er et u-land?

De har i hvert fald indtil videre Ulandsøkonomi.

Enig med Andersen og Vibe. Grønland ER et u-land.

Der er mono-eksport. Mere end halvdelen er rejer - i et prismæssigt stærkt vigende marked.

Der er ingen industri, men alene bearbejdning af de naturgivne ressourcer (rejer).

Bloktilskuddet fra Danmark udgør en tredjedel af BNP.

Partifællen Per Ørum kommer sandheden endnu nærmere, da han for et par måneder siden erklærede: Grønland er ikke Uganda.

Nej, for Uganda har mere industri end Grønland!