Kommentar

Grove og grundløse beskyldninger mod nødhjælpsarbejde

'Man kan tjene gode penge i nødhjælps-industrien. Man rejser ind i krigszoner - man kan lege Gud,' skriver den hollandske journalist Linda Polman. Det er et billede, vi i Læger uden Grænser har svært ved at genkende
11. september 2009

Den hollandske journalist Linda Polman blev den 21. august 2009 interviewet til Dagbladet Information i forbindelse med udgivelsen af bogen De Crisikaravaan, som retter en hård og generel kritik mod alle nødhjælpsorganisationer. Der bliver i artiklen luftet adskillige anklager mod det, der nedladende bliver kaldt 'nødhjælpsindustrien'.

Polman påstår, at nødhjælpsorganisationerne holder konflikter i kog - i nogle tilfælde ligefrem er med til at fremprovokere dem, og at organisationerne finansierer oprøreres og regimers voldelige aktiviteter.

Læger uden Grænser betaler af princip ikke bestikkelse for at få lov til at udføre vores arbejde. Vi betaler naturligvis skat af vores nationalt ansattes løn, og vi betaler told og andre afgifter i de lande, vi arbejder i. Det er i nogle tilfælde med til at finansiere regimer, som mishandler deres folk, men hvad er alternativet? Skal vi undlade at redde folk fra at dø, fordi vi ikke sympatiserer med landets magthavere?

Vi begynder ikke at arbejde i områder, hvis vi ikke er sikre på at kunne arbejde neutralt, upartisk og uafhængigt. Det er forudsætningen for, at vi selv har mulighed for at vurdere, hvor vi skal lægge vores kræfter, og dette er altid baseret på de medicinske behov.

Ikke med lukkede øjne

Polman skriver, at »nødhjælpsorganisationers neutralitet er en illusion«.

Vi kan ikke være mere uenige. Vi har næsten 40 års erfaring som uafhængig og neutral nødhjælpsorganisation. Det er faktisk vores opfattelse, at det netop er vores neutralitet, som gør det muligt for at arbejde i mange konfliktområder. Alle, der opsøger vores klinikker, kan være sikre på at få hjælp uanset deres etniske, politiske eller religiøse tilhørsforhold.

Den hollandske forfatter hævder, at »langt de fleste penge til nødhjælpsindustrien kommer fra regeringer i den vestlige verden«.

Hos Læger uden Grænser har vi - netop for at sikre vores neutralitet og uafhængighed af politiske agendaer - et princip om, at hovedparten af vores økonomi skal komme fra private donorer og netop ikke regeringer.

»Man kan tjene gode penge i nødhjælpsindustrien. Man rejser ind i krigszoner - man kan lege Gud«. Det er for os svært at genkende Polmans billede af, at vores udsendte læger og sygeplejersker lever i sus og dus. Vores førstegangsudsendte modtager 7.512 kr om måneden. De får kost og logi betalt, mens de er udsendt. Indkvarteringen er ofte særdeles primitiv i forhold til danske forhold, så det er der ikke meget luksus over.

Hvis man skal lede efter noget luksuriøst, så er det at vores medarbejdere har mulighed for at forlade et område, hvis det vurderes, at deres sikkerhed er i fare, mens tusinder af vores patienter ikke har den mulighed.

Vi er godt, at der ikke findes 100 procent god nødhjælp. Vi fortsætter derfor med at holde et vågent øje med muligt misbrug af vores hjælp. Oplever vi, at vores nødhjælp ikke længere når, de mennesker, som har allermest brug for den, ændrer vi vores indsats eller stopper den helt.

Vi erkender, at der er en risiko for at vores hjælp bliver misbrugt og udnyttet, men vi vil til stadighed forsøge at forhindre det. Men er der noget, som vi med sikkerhed ved, så er det, at det koster tusinder af menneskeliv, hvis vi ikke gør noget.

Søren Brix Christensen er speciallæge og formand for Læger uden Grænser i Danmark

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu