Kommentar

Hvilket køn har en engel?

Den sydafrikanske verdensmester på 800 meter for kvinder, Caster Semenya, er hermafrodit. Denne biologiske identitet blev forleden accepteret - eller gjorde den? Kampen mod den kønslige selvbestemmelse raser fortsat, men myndighederne er oppe mod nye modstandere
25. september 2009

Hvilket køn har en engel? Det er vanskeligt at svare på, og måske også uinteressant at få svar på. Ikke mindst hvis man tilfældigvis er en engel. Anderledes let forekommer det at bestemme et jordisk væsens køn som kvinde eller mand. For her på jorden er der syn for sagen. Sandheden viser sig for os, når vi kaster et blik på hinandens kroppe. Men har vi i det hele taget brug for at for at bestemme menneskers køn entydigt?

Ja, er det utvetydige svar - ikke mindst hvis man tager sagen om den sydafrikanske 800-meter-løber, verdensmesteren Caster Semenya, frem som testcase. Den blev afgjort i sidste uge, hvor den kønstest, hun havde gennemgået viste, at 'hun' nu var en hermafrodit - men at hun ikke havde dopet sig til denne biologiske identitet. Det vil sige, at hun er et uskyldigt menneske, en uskyldig hermafrodit hvor begge køn er til stede i varierende proportioner. Konsekvensen er formentlig, at man ikke direkte tager medaljen fra hende, nej man sørger for at underminere værdien af den ved at tildele en guldmedalje nummer to til den næstbedste kvinde, Kenyas Janeth Jepkosgei. Hvorfor nu det?

Tildelt et køn

Tja, fordi vi i den vestlige verden i sandhed stadig har brug for at knytte et sandt køn til enhver person. Dette svar gav filosoffen Michel Foucault allerede tilbage i 1978. Det skete i indledningen til bogen Af en Hermafrodits erindringer.

Bogen handler om hermafroditten Herculine Barbin, der fra barnsben af blev udnævnt til at være en pige, og hun tilbragte sin barndom og ungdom i en klosterskole i rent kvindelige omgivelser. Herculine kunne spille såvel mandlige som kvindelige roller i et kærlighedsforhold, men hun var lykkelig ved ikke at blive klassificeret. Lykkelig over at kunne elske frit. Men lykken varede ikke ved. Hun blev inddraget i en retssag, der endte med at læger og lovens mænd i forening i 1860 fældede en dom, der erklærede Herculine for at være en mand. Uanset denne dom, så forstod Herculine sig stadig ikke som ét-kønnet. Dommen var med andre ord en kæmpe ulykke for Herculine, der endte med at begå selvmord.

For Michel Foucault er denne tragiske historie et eksempel på et historisk skift i samfundets syn på køn. I middelalderen og renæssancen var der enighed om, at hermafroditter havde to køn, to sandheder. I praksis fik de ved dåben et køn, men når de nåede skelsår og alder, så måtte de frit bestemme, om de fortsat ønskede at tilhøre det køn, der var dem tildelt. Det ændrede sig med oplysningstiden. Fremkomsten af de biologiske teorier om seksualiteten, de juridiske individbegreber og den moderne staters kontrolformer førte til en forkastelse af de to køn i en og samme krop. Det vil sige en indskrænkning af usikre menneskers frie valg til fordel for en biologisk diagnosticering af det sande køn.

En mere himmelsk jord

Den nye situation ser imidlertid ud til at være, at såvel den sociale som den biologiske bestemmelse af sig selv som køn igen rør på sig. Det skaber problemer for forskellige myndigheder - lige fra doping- til de sociale myndigheder.

På den ene side har vi således fortællingen om, at man kan dope sig til - snyde sig til - præstationer, som egentlig tilhører det andet køn. Det har Caster Semenya ikke gjort sig skyldig i, men hun bliver mere eller mindre behandlet som én, der havde gjort det, for myndighederne har ikke andre rationaler at bedømme det ud fra. På den anden side har vi for eksempel sociale fænomener som Michael Jackson-syndromet - eller om man vil opmærksomheden på den metroseksuelle mand - som er et blandt flere tegn på, at der knytter sig flere og flere fordele til at være som en pige eller opføre sig kvindeligt. Dette Jackson-manipulerende forhold til sig selv bekymrer imidlertid kun, når det for eksempel ytrer sig i sygelige anorektiske former.

Gad vide om ikke Caster Semenya godt kunne tænke sig, at jorden var mere himmelsk. Det er den imidlertid ikke - eller kun, hvis man forsøger at bure sig inde i et Neverland.

Claus Holm er prodekan for formidling, DPU, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Rasmussen

>> Konsekvensen er formentlig, at man ikke direkte tager medaljen fra hende, nej man sørger for at underminere værdien af den ved at tildele en guldmedalje nummer to til den næstbedste kvinde, Kenyas Janeth Jepkosgei. Hvorfor nu det?

Hvorfor hvad ?

Hvorfor man ikke tager medaljen fra hende ? Fordi det er synd for tøsen, og fordi hun ikke har forsøgt at svindle !

Hvorfor man "underminerer værdien" af Semenya's medalje ? Fordi hun slet ikke skulle have deltaget !

Hvorfor man giver en medalje til den næstbedste ? Fordi hun var den bedste kvindelige deltager i konkurrencen !

Havde der været tilstrækkeligt med hermafroditter, til at de kunne stille op i et heat for sig, ville forbundene næppe have de store kvababbelser - især når man ser hvilket freak-show "almindelig" international atletik efterhånden har udviklet sig til. Men hvis man lader hermafroditter med et testeteron-niveau på højde med mænds konkurrere mod kvinder, så kan man lige så godt afskaffe kønsopdelingen af sporten. Det vil ikke give nogen mening ellers.

Så enkelt er det.

Nu bliver vi jo alle skabt som hunkøn, det handlige kommer sent i svangerskabet, for nogen for sent.
Der kan der være flere årsager til herfrodisme, men den mest almindelige er en mutation som gør kroppen imun, i forskellig grad, for testetoron.
Så en hermafrodit kan have nok så høje testeron niveauer, det betyder ikke en døjt.
Der er ingen grund til at tage hendes sportlige præstation fra hende, den er imponerende.

Hvad er et køn ? En biologisk eller social konstruktion eller noget midt imellem? Er det stadig sådan at kvinder der kan skære igennem og sætte grænser er 'mandhaftige' og 'bitchede'? Og at kvinder som kan slå mænd i sportsgrene eller i hvert løbe lige så stærkt som dem, skal ned-vurderes.

Min holdning er helt klart den, at Caster Semenya har fortjent sin guldmedalje; at de høje herrer har et problem med at en kvinde løber lige så godt som en mand er ikke hendes problem. Det er udelukkende deres.

Og gad vide om det er stadig er sådan at kvinder, der slet ikke ligner idealet af hvordan en kvinde ser ud, stadig bliver kaldt 'mandhaftige' altså hvis kvinden f.eks. har muskler (som en mand) eller er fysisk bygget som en mand. Vi antager nemlig ofte noget om folk, når vi først møder dem; antagel-serne er ofte (alt for ofte) forkerte.

Hans Jørgen Lassen

Claus Holms artikel er noget værre pludder.

Han er åbenbart forarget, men helt uden grund.

Man har valgt at lave kønsopdelt idræt, og med god grund, nemlig de generelle fysiske forskelle mellem mænd og kvinder. Og ideen med den opdeling er, at kvinder også skal have mulighed for at vinde.

Når det valg er taget, så må det gennemføres konsekvent.

Længere er den ikke.

Der er ikke grund til at græde snot i den anledning eller udbrede sig om køn som konstruktion eller andet fis.

De er såmænd tvekønnede, mere eller mindre det ene end det andet,

Eksempelvis kinesiske og tidligere østeuropæiske kvinders testosteron indtagelse adskiller sig ikke væsentligt fra hermafrodisme i denne forbindelse, bortset fra at hermafroditten selv producerer hormonet.

Hvis man ikke kan acceptere hermafrodittens sportsudøvelser indenfor kvindeidræt, så lad dem konkurre blandt mænd.

> hvis man lader hermafroditter med et testeteron-
> niveau på højde med mænds konkurrere mod
> kvinder, så kan man lige så godt afskaffe
> kønsopdelingen af sporten.

Ja, man kunne overveje at lave en opdeling på baggrund af højde, vægt og muskelmasse% i stedet - det ville sikkert gøre sporten både mere retfærdig og give en dynamik, der gør sporten mere seværdig og spændende for deltagerne.

I mange sportsgrene som fx basketball er højden så vidt jeg har forstået en af de mest afgørende faktorer for en idrætsudøvers præstation.

Mht. hermafrodisme (egt. intersex-tilstande) dækker det over en lang række forskellige tilstande, men det er rigtigt, at én af de kendte tilstande, cAIS syndrom, indebærer at en person med XY kromosomer udvikler sig som kvinde pga. hendes celler er ufølsomme overfor testosteron. Interessant nok bliver disse kvinder ofte 10-15 cm højere end andre kvinder og mange klarer sig derfor godt i modelbranchen og indenfor eliteidræt. Konsensus er, at kvinder med denne tilstand accepteres i kvindeidræt måske også fordi, de ofte først selv er blevet bekendt med deres tilstand da de blev testet eller ved mislykkede forsøg på at blive gravide.
De har en fordel på grund af højden, men på den anden side kan der jo også være så mange andre årsager til at en sportsudøver er højere end gennemsnittet.

cAIS-kvinderne rejser dog et interessant spørgsmål: Har idtrætsforeningerne (og det omgivende samfund) nemmere ved at acceptere at en cAIS-kvinde er kvinde end fx en person som Caster Semeneya, fordi cAIS-kvinden LIGNER andre kvinde? Jeg tror det!

I Indien har man ved lov abcebteret det 3 kon, Men ellers tager nogle kvinder i dag mandlig testoron, for bedre at kunne klare sig inde for erhverslivet politik.

Men jeg mener forsat vi skal have en opdelling imellem kondene i sport, ellers for vi aldrig flere kvinder til at dyrke sport som i den grad er positiv til at nedbrude sociale og religiose modsatninger imellem mennesker.

Men ellers et link til skonheder af kvinder, der er fodt i drengs krop

http://www.123hjemmeside.dk/claes/16111

Samt et link til Amazing Philippines Theater group

http://www.youtube.com/watch?v=nVOiIjkEkiU

Hvor der flere Vidioer med den Avanganiste theater gruppe Amazing Philleppinhes theater.

Mvh Claes Pedersen Caloocan Metro Manila

Det tredie køn er ikke et køn, men en af naturens fejltagelser. Det medfører naturligvis ikke mangel på menneskelighed, kun sterilitet.

en hermafrodit fortjener naturligvis samme accept som alle andre, i forhold til individets moral og integritet.

noget andet er svindel med hensyn til indtagelse af stoffer af en eller anden observans, eksempelvis i forbindelse med sport.

Men hvorfor er der så mange tåbelige oplæg der er indlysende i sig selv ;-)

Som om der ikke er alvorlige problemer nok foruden.

Til Hans Hansen jeg skal ikke gore mig klog po om det at vare transeksuelt er en af naturens fejl tagelser, om so fodt som pige med en drengs interesser eller fodt dreng men oplever sig som pige. So har man Indien vedtaget ved lov at abseptere det 3 kod, som giver dem retten til at fremme deres indititet og leve i overenstemmelse, hvordan de selv oplever sig som person.

Her po Philippinerne har transeksuelle ikke de rettigheder med hensyn til lovgivningen, selvom de dog ikke lever med den samme diskrimintation som i Danmark.

Men at det skulle vare en folge af oplysnings filosofien anser jeg som sludder da de po ingen mode er respekteret i den muslimske verden og der kommer transeksuelle og homuseksuelle her til Philippinerne fra den muslimske, for at opleve de kan vare sig selv.

Her po Philippnerne er transeksuelle en absepteret del af kulturlivet, og man moder dem alle steder og ikke kun i turist omroderne, og de er en positiv minoriotets gruppe.

Men ellers Hans Hansen ret vi har nok af andre problemer tage hond om i denne verden, og jeg oplever mange af de problemer her po Philippinerne, og kan se hvordan et rigt samfund som Philippinerne, er blevet forvandlet til et land med massive sociale problemer po grund af overbefolkning.

Mvh Claes Pedersen Caloocan Metro Manila