Læsetid 6 min.

Hvorfor er der fred i verden?

I det lange artshistoriske perspektiv er vi mennesker blevet markant mindre voldelige end vore forfædre, så vi må jo gøre et eller andet rigtigt. Præcis hvad ville være rart at vide
I det lange artshistoriske perspektiv er vi mennesker blevet markant mindre voldelige end vore forfædre, så vi må jo gøre et eller andet rigtigt. Præcis hvad ville være rart at vide
7. september 2009

Over det seneste århundred har voldsomme billeder fra verdenskrige, koncentrationslejre, Cambodja, Rwanda, Darfur, Irak mm. lejret sig dybt i den kollektive bevidsthed. Denne billedstrøm har ført til en udbredt antagelse af, at moderne teknologi, nationalstater og værdier har resulteret i hidtil usete niveauer af voldelig adfærd.

Vores tilsyneladende forstyrrede tid bliver rutinemæssigt sat i kontrast til idylliske billeder af jæger-samlersamfund, som angiveligt levede i harmonitilstand, med hinanden som med naturen. Doktrinen om 'den ædle vilde' - at mennesker er fredelige af natur, men korrumperes af moderne institutioner - dukker jævnligt op i det intellektuelle liv, f.eks. hos den spanske filosof José Ortega y Gasset, som hævdede, at »krig er ikke et instinkt, men en opfindelse.«

Men nu er forskerne begyndt at optælle ligfund fra forskellige historiske perioder, og deres resultater vender ganske den romantiske teori på hovedet. Langt fra at have gjort os mere voldelige har et eller andet ved moderniteten og dens kulturelle institutioner tværtimod gjort os fredeligere. Faktisk har menneskehedens grad af voldelighed aftaget støt over lange historiske stræk, og i dag oplever vi måske den fredeligste tid i vor arts historie.

Hvis vi studerer de historiske beviser, finder vi, at voldens aftagen er vedvarende. Vi kan konstatere dette fald over årtusinder, århundreder og årtier. Arkæologen Larence Keleys opgørelser over dødelighed i jæger-samlersamfund for 10.000 år siden viser f.eks., at der dengang var mellem 15 og 60 procents fare for at dø for et andet menneskes hånd. I det 20. århundred var det tilsvarende tal for europæere og amerikanere under én procent og det i en periode, som omfatter to verdenskrige!

Hvis dødsraten fra jægersamlerkulturernes stammekrige skulle have holdt sig uforandret, skulle to milliarder mennesker i det 20. århundrede være myrdet i stedet for 100 millioner - en enorm forskel, om end det sidste er frygtindgydende nok.

Gamle tekster vidner også om en tid, da menneskeliv ikke var i høj kurs. I Bibelen, den påståede kilde for alle vore moralske værdier, formaner Gud f.eks. hebræerne om at nedslagte alle indbyggere i en invaderet by:

»Ryk nu ud og slå amalekitterne og læg band på alt, hvad der tilhører dem. Skån ikke nogen, men dræb både mænd og kvinder, børn«. Biblen foreskriver også steningsdød som straf for sin lange liste over ikke voldelige forseelser: afgudsdyrkelse, blasfemi, homoseksualitet, utroskab osv. Og hebræerne var selvfølgelig ikke mere morderiske end andre stammer - påkaldelse af tortur og folkemord finder man i mange andre folkeslags og religioners tidlige legender.

Medierne og tolerancen

Men fra Middelalderen og frem til Moderniteten kan vi iagttage en stadig reduktion i socialt sanktionerede voldsformer. Mange historiske kilder afslører, at lemlæstelse og tortur var rutinemæssig straf for, hvad der i dag højest ville give en bøde. I Europa før Oplysningen kunne butikstyveri eller at køre med sin kærre i kongens hjulspor have resulteret i, at man fik sine hænder skåret af osv. Mange af disse afstraffelser foregik som et offentligt skue. Grusomhed var underholdning.

Vi har også glimrende mordstatistikker, da mange europæiske bysamfund har bogført dødsårsager siden Middelalderen. Da kriminologen Manuel Eisner gennemgik store dele af dette materiale, by for by, egn for egn, nation for nation, fandt han, at mordraten i Europa var faldet fra 100 drab pr. 100.000 mennesker i Middelalderen til mindre end et drab pr. 100.000 i det moderne Europa.

Og siden 1945 har vi i Europa og i Nord- og Sydamerika kunnet konstatere et brat fald i antallet af dræbte som følge af krige, etniske konflikter og militærkup. Globalt er antallet af krigsdræbte faldet fra gennemsnitlig 65.000 per konflikt per år til mindre end 2.000 i indeværende årti. Siden Den Kolde Krigs afslutning har vi også oplevet færre borgerkrige og et 90 procent fald i antallet af folkemordsdræbte.

Men hvorfor er vi alligevel overbeviste om, at vi lever i en voldelig og morderisk tid? Den første grund til dette, tror jeg, er, at vi har en bedre nyhedsdækning. Associated Press er bedre til at rapportere om krige verden over end 1500-tals munke.

Der er også en kognitiv illusion på færde her. Kognitive psykologer har påvist, at jo nemmere det er at huske en begivenhed, desto mere tilbøjelige er vi til at tro, at den vil gentage sig. De uhyggelige krigsbilleder fra tv har brændt sig ind i vores erindring, mens vi aldrig ser reportager om de mange mennesker, der dør af alderdom i deres senge. Og i mediediskursen er der som bekendt heller ikke opmærksomhed at hente i at hævde, at alt bliver bedre og bedre.

Endelig er der det faktum, at vores tolerancetærskel for vold, blodsudgydelser og grusomheder er faldet betydeligt. Det er en psykologisk proces, der ser ud til at fortsætte og løbe forud for ændringerne i den menneskelige adfærd. I dag bliver mange af os forarget - med rette - når en morder henrettes i Texas med en giftindsprøjtning efter en 15 år lang appelproces, men vi tænker ikke på, at for et par hundrede år siden kunne man blive lagt på hjul og stejle for at kritisere sin konge efter en retssag, der varede ti minutter.

Kort og brutalt liv

Hvorfor har volden aftaget? Ifølge socialpsykologer har mindst 80 procent af alle mennesker haft fantasier om at dræbe nogen, de ikke kan lide. Og som moderne mennesker har vi åbenlyst stor glæde af at iagttage vold, hvis man skal dømme efter kriminalseriers, Shakespearedramaers, computerspils og ishockeykampes popularitet.

Det, som har ændret sig, er selvfølgelig menneskers tilbøjelighed til at udleve disse fantasier. Sociologen Nobert Elias hævdede, at den europæiske modernitet fremskyndede en 'civiliseringsproces', som har øget selvkontrollen, evnen til langsigtet planlægning og omtanken for andre menneskers følelser og holdninger. Det er præcis de funktioner, som kognitive neuropsykologer tillægger den præfrontale hjernebark. Men det rejser igen det spørgsmål, hvorfor mennesker i stigende grad gør brug af denne del af deres hjerne. Her er fire mulige forklaringer.

Den første er, at 1600-tals filosoffen Thomas Hobbes havde ret: Livet i naturtilstanden er beskidt, brutalt og kort - ikke på grund af medfødt blodtørst, men på grund af anarkiets indbyggede logik. Dette anarki kan kun afværges ved lade en statsmagt tage monopol på vold, og Manuel Eisner tilskriver da også faldet i Europas mordrate den overgang, der skete fra feudale krigsherresamfund til den tidlige modernitets centraliserede institutioner. Der, hvor volden blomstrer mest i dag, er da også typisk i anarkizoner som grænseregioner, mislykkede stater, kollapsede imperier og territorier, der beherskes af gangsterbander.

Politologen James Payne fremfører en alternativ tese: At den kritiske variabel i tolerancen over for vold er synet på menneskelivs værdi. Hvis smerte og tidlig er død er dagligdags fænomener i ens liv, føler man mindre kvaler ved at påføre andre dem. Men efterhånden som teknologi og økonomisk effektivitet forlænger og forbedrer vores liv, sætter vi også menneskeliv desto højere.

Hvad har ændret sig?

En tredje teori knytter an til logikken i nulsumspil. Scenarier, hvor to aktører tilsammen kan få mere ud af det ved at samarbejde såsom i handelsudvekslinger, arbejdsdeling eller deling af fredsdividenden kan blive virkelighed, når våbnene nedlægges.

En fjerde forklaring skitseres af filosoffen Peter Singer. Evolutionen, tænker han sig, indgav mennesker en lille kerne af empati, som i første række rettede sig imod den smal kreds af venner og familie. Men i årtusindernes løb udvidedes denne moralske cirkel til at omfatte stadig større enheder: klanen, stammen, nationen, begge køn, andre racer, ja endog dyr.

Uanset hvad grundene nu er, har den faldende voldelighed vide implikationer. Ikke at vi skal hvile på laurbærrene. Vi nyder godt af relativ fred i dag, fordi mennesker i tidligere generationer blev frastødt af volden i deres tid og satte deres kræfter ind på at bringe den til ophør. Ej heller er der grund til optimisme for den umiddelbare fremtid, eftersom verden aldrig tidligere har haft nationale ledere, der kan kombinere præmoderne instinkter med moderne våben.

Men fænomenet tvinger os til at gentænke vores forståelse af volden. Menneskets umenneskelighed mod mennesket har længe være genstand for moralisering. Med bevidstheden om, at et eller andet har reduceret vores voldelighed dramatisk ned, kan vi analysere fænomenet kausalt. I stedet for at spørge: Hvorfor er der krig, kan vi spørge: Hvorfor er der fred? Hvis vores adfærd har forbedret sig så meget siden Biblens dage, må vi jo gøre et eller andet rigtigt. Præcis hvad ville det være rart at vide.

Steven Pinker er professor i evolutionspyskologi på Harvard Universitet

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Hvis der er noget om snakken, hvilke mulige forklaringer er da nærliggende? Man kunne jo pege på en mulighed, der ganske vist går imod den vistnok stadig herskende opfattelse, nemlig enten at ideerne ikke virker som primær faktor i historien ("er overbygning") - eller den anden udbredte forestilling at religion og ideologi er roden til alt ondt(hvis vi da ser vold og drab som et onde?).
Kunne det at de mest udbredte blandt sidstnævnte har gjort fred til norm, og forkastet vold have haft en langtidsvirkning? At der hvor vold accepteres eller beundres, da øges niveauet på længere sigt og vice versa?

Brugerbillede for Sven Karlsen

Krig og mord er såmænd bare blevet raffineret, som så meget andet. Man behøver jo ikke at slå folk ihjel for at skade dem (tænk blot på den brutale blokade imod Irak der gik forud for det voldelige overfald, og som kostede mange hundrede tusinde døde).

Brugerbillede for Claus Oreskov

Steven Pinker hævder, at volden er aftaget gennem en evolutions proces, som har en biologisk pandang i den menneskelige hjerne. En biologisk betinget egenskab, der øjensynligt har sovet sin Tornerose søvn gennem år tusinder for så, at vågne op til moderniteten kys. Til at belyse sine synspunkter gør Steven Pinker brug, af sammenligninger mellem moderne samfund, og samler jæger samfund. Sidstnævnte i etnografisk nutidsform, idet han ikke skelner mellem historisk varianter, af samler jæger samfund, og for resten heller ikke mellem kulturelle varianter. Steven Pinker skaber (bevidst eller ufrivilligt) en evolutionær betinget udviklet bevidsthed. Samler jæger samfundene, overfor de moderne samfund. Begge grupper har de biologisk muligheden for, at anvende de muligheder som findes i den præfrontale hjernebark, men det er kun den sidste gruppe der gør det! Steven Pinker fremlægger så 3. modeller der på hver deres måde forklare dette mysterium. Ingen af dem, overbeviser mig, om rigtigheden i Steven Pinker teorier. For mig ser det ud som om, Steven Pinker arbejder med en general evolutionistisk teori, som indbefatter mangfoldige samfundstyper, fordelt over tid, og spredt i forskellige geografiske rum. Han mangler i katastrofal grad, at inddrage specifikke (lokale) historiske og kulturelle udviklinger og tilpasninger. Ved ikke at tage højde for specifikke lokale udviklinger, sammenblander Steven Pinker en general udviklings teori med den specifikke historiske udvikling. Det som man fra en specifik udviklings teori, ville betragte som enestående historiske begivenheder, smelter hos Steven Pinker sammen til et generelt mønster for udvikling hen i mod moderniteten. En sammenblanding som medfører en voldsom reducering, af sociale og kulturelle betydninger i ikke moderne samfund. Tilbage til Steven Pinker tanker om brugen af præfrontale hjernebark, som åbenbart skulle fremme: ”selvkontrol, evnen til langsigtet planlægning og omtanken for andres følelser og holdninger”. Steven Pinker mener at alle disse herligheder, er udviklet i de moderne samfund, hvilket er noget enfoldigt sludder. Jeg kender ingen jager og samlersamfund, hvor disse karaktertræk ikke er fuldt udviklede og dagligt anvendes. Om volden virkelig er faldende, skal nok ikke måles, på en general skala, men betragtes ud fra lokale specifikke betingelser, så kunne det være, at Steven Pinker kunne få svar på sit spørgsmål om hvordan det er muligt!

Brugerbillede for Jens Catlow

Fra artiklens billedoverskrift:
..."Kognitive psykologer har påvist, at jo nemmere det er at huske en begivenhed, desto mere tilbøjelige er vi til at tro, at den vil gentage sig"...

Enig - og min fornemmelse som konspirationsteoretiker siger mig at chancen er stor for at der kommer et større terrorangreb i september / oktober - sandsynligvis i USA.
Held og lykke til myndighederne med at forhindre det.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Atomvåben, som Bill Atkins nævner.

Truslen om udslettelse er ganske præventiv overfor civiliserede samfund.

Selvmordsstrategier er derimod fortsat udenfor pædagogisk rækkevidde.

med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Karsten Aaen

Sidste gang jeg var på biblioteket læste jeg i en avis, at forskere nu havde fundet ud af at uddannelse og rigdom faktisk mindskede chancen og risikoen for at kriminalitet kunne begås. De skandinaviske velfærdssamfund havde markant mindre kriminalitet end f.eks. New York, London, Manchester og Liverpool og andre af den slags steder, hvor 'enhver er sin egen lykkes smed' filosofien er udbredt.

Og rent sociologisk undrer det mig ikke; kriminalitet har stort set altid været forbundet med fattigdom.

Brugerbillede for Stig Larsen

Arkæologen Larence Keleys opgørelser over dødelighed i jæger-samlersamfund for 10.000 år siden viser f.eks., at der dengang var mellem 15 og 60 procents fare for at dø for et andet menneskes hånd. I det 20. århundred var det tilsvarende tal for europæere og amerikanere under én procent og det i en periode, som omfatter to verdenskrige!

Der findes ingen evidens for at en sådan linæritet findes i sociologiske sammenhænge. Man kan ikke bare lægge linialen på et samler/jæger samfund med knappe resourcer, og forlænge den uendelig ind i et industrielt, struktureret overskudssamfund.
Sammenligningen er falsk og derfor er resultatet også falsk.

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Der er vel to helt forskellige spørgsmål. Nemlig dels om der er evidens for at drabstallet er gået ned, dels de eventuelle grunde. Naturligvis må de tal der baserer sig på fund fra ældre stenalder og andre tidlige perioder være behæftet med meget stor usikkerhed om alt muligt. Materialet er vel ret begrænset. Men når det er sagt, hvilket indtryk giver det vi ved i øvrigt af livet for nogle århundreder eller årtusinder siden? Ud fra hvad historiske fremstillinger men også litteraturarven, eller for den sags skyld den øvrige kunst viser får man vel et generelt indtryk af en gennemgående ret voldelig
fortid, dog senere i historisk tid. Mon ikke de fleste der kender lidt dertil må indrømme dette, at alt vi ved tyder på at vold og drab var mere almindelige i mange perioder end i f.nutidens samfund i Europa, Nordamerika og måske andre stæder?

Brugerbillede for

Alle lande er stort set tilsluttet en eller anden atom-paraply.

Samspillet mellem nationer, er blevet mindre voldeligt på grund af, primært truslen om atomangreb, og dermed er stort set alle ’ikke atomrustede’ lande organiserede i alliancer under forskellige atommagter. Det giver fred.

FN har også en del af æren for fred på nationsplan.

Men ser vi på det enkelte menneske, så bor halvdelen af jordens befolkning nu i storbyer, og en stor del i skurbyer og slumkvarterer, og der er volden af et omfang, som en velfærdsdansker næppe fatter og heller ikke hører om…

Brugerbillede for Karsten Aaen

Historisk perspektiv er altid godt her; hvis man kigger på f.eks. Vikinge-tiden eller Middelalderen vil man altså opdage, at den er totalt voldelig, fyldt med krige over retten til land, vand og magt. Central-magtens etablering i 1700-1800-tallet fik dette til at dø ud. Etableringen af en vis lov og ret, baseret på individets rettigheder, ikke på dets tilførsforhold til klaner eller slægter hjalp gevaldigt på, at volden faldt generelt.

Hvor er volden og drabene størst i dag; Irak og Afghanistan, visse gader i New York hvor banderne hærger, og på Sicilien (hvor mafiaen hærger).

Ovennævnte er blot en sociologisk kommentar.

Brugerbillede for Ole Falstoft

Claus:
'Steven Pinker hævder, at volden er aftaget gennem en evolutions proces'
Hvor læser du det? Så vidt jeg læser det argumenter han ud fra historiske samfundsmæssige ændringer ikke biologiske
og desuden benægter han da ikke forskellen på jæger/samler samfund og vores. Han konstaterer blot en statistisk forskel og spørger hvorfor?

Brugerbillede for Bob Jensen

Steven Pinker er gennemgående ikke så tosset, jeg har læst et par af hans bøger, men jeg må indrømme, at denne artikel ikke er særlig velgennemtænkt.
Alligevel - ham fremfører jo blot 4 scenarier uden at være dum nok til at vælge én af dem i så kort en artikel, og det er da virkelig et emne som fortjener diskussion.
Selv er jeg tilbøjelig til at kombinere dem. Anarkiets indbyggede logik er væsentligt. I den grad mennesker er i stand til at slå hinanden ihjel vil det ske i større grad under anarki.
Vi har stadigt mindre anarki, og det er et af formålene med nationalstaten, FN, bilderberggruppen og diverse neoliberalistiske grupper på hver deres facon at mindske anarkiet - men det har aldrig været meningen at det var et humanitært projekt.
I stedet gøres det ved øget kontrol, og eftersom næsten alt er totalt kontrolleret er der mindre vold. Formålet med den aftagende vold og den tiltagende kontrol er at det er hvad der tjener vore dages magteliter bedst. Middelaldersamfund, oldtidssamfund, samler-og jægersamfund kunne i det store og hele fungere rimeligt på trods af krige og hærværk, men det kan det moderne samfund ikke.
Dertil kommer, at magt har ændret sig radikalt fra at være direkte voldeligt baseret til at være primært legalt baseret, naturligvis med truslen om vold som opbakning. Jeg taler her om magt organiseret på relativt stort plan.
Denne kontrolbaserede magt medfører naturligvis også at individuel vold mindskes. I hvert fald i stabile lande er det meget vanskeligt at begå mord uden at blive fanget for det.
Hvis/når den kontrolbaserede magt taber grebet vil den individuelle vold, såvel som voldsbaseret magt på småt plan tiltage i takt hermed.
Der er ikke megen grund til at tro, at mennesker radikalt har ændret sig siden nolitiske tider, vi har altid været og er stadig en underlig kombination af medmenneskelighed og voldsmentalitet.
Der er meget der tyder på at den vestlige/mellemøstlige samfundsmodel har meget større kapacitet for vold end de fleste andre folkeslag.
Og vi ved alle, at så længe kontrollen fungerer vil der være fred. Hvis kontrollen mistes, ja så ender vi med Road Warrior-lignende tilstande, fordi vi, de vestlige, som samfund altid har baseret os på ressourcetilraning, lidt efter lidt kodificeret ved lov. Det er meget muligt at hvis vi som samfund havde været i stand til at fokusere på vores menneskelighed, at vi nu ville have været "rigtigt" medmennskelige, men sådan gik det altså ikke. Sværdet er stærkere end pennen, desværre.

Brugerbillede for Ole Falstoft

Bob:
'Der er ikke megen grund til at tro, at mennesker radikalt har ændret sig siden nolitiske tider'
Helt enig
Som evoliutionsbiolog ved Pinker jo også at evolutionsprocesser foregår meget langsomt og i den sammenhæng er 10.000 år et meget kort tidsrum hvor meget lidt kan nå at ske. Især når vi tænker på mennesket med det langsomme genrerationsskifte og store befolkning

Brugerbillede for Claus Oreskov

@ Ole Falstoft. Du skriver:” Claus:
‘Steven Pinker hævder, at volden er aftaget gennem en evolutions proces’
Hvor læser du det? Så vidt jeg læser det argumenter han ud fra historiske samfundsmæssige ændringer ikke biologiske
og desuden benægter han da ikke forskellen på jæger/samler samfund og vores. Han konstaterer blot en statistisk forskel og spørger hvorfor?”

Dit problem opstår, fordi du ikke er opmærksom på, at begrebet evolution ikke kun bruges indenfor naturvidenskaben, men også i høj grad indenfor samfundsvidenskaberne! Hvor vi bl.a. arbejder med hypoteser om social evolution. Et godt eksempel på, et studie i social evolution, er Friedrich Engels bog: ”Familiens privatejendommens og statens oprindelse” som er udkommet på dansk på ”politisk revy serien”, med et ganske godt efterskrift af 2. danske antropologer: Asger Christensen og Peter Aaby.
Friedrich Engels bygger videre i sin bog, på den amerikanske etnograf/antropolog Lewis Henry Morgans teori og tanker, således som de især kommer til udtryk i værket: Ancient Society: Researches in the Lines of Human Progress from Savagery through Barbarism to Civilization” fra 1877. Engels mente at Morgans studier åbnede op for en historisk forståelse, af den institutionelle udvikling af familien. Før den tid anså man familien som en ”naturlig” social forekomst.

Jeg skriver ikke, at Steven Pinker benægter forskellen, på jæger/samler samfundene og vores samfund. Jeg påpeger, at han sammenligner moderniteten og jæger/samler samfund (og derigennem fremhæver forskelle og ligheder. En helt almindelig, men ikke ukomplicerede metode).

Jeg vil stædig sige, at han sammenblander en model over en general evolution med en model over specifikke evolutions mønstre, måske fordi disse to modeller bruges til, at analysere samme virkelighed.

Yderligere griber han tilbage i historien til, en meget forenklet opfattelse, af ikke Europæiske samfund, som dengang gik under betegnelsen primitive samfund, idet han arbejder med begrebet ”Den ædle ville” ( som mere eller mindre skyldes Voltaire se: Den Troskyldige). Jeg tror det er ønsketænkning når han hævder at ”den ædle ville”: ” dukker jævnligt op i det intellektuelle liv”. Men måske har han forlæst sig på: Shepard Krech: ”The Ecological Indian”. Som i parentes ikke er nogen dårlig bog – det er bare ikke hele historien!