Klumme

Klimakrigen

- er brudt ud. Ikke alene mellem Danmark og Grønland, men globalt. Derfor diplomatisk panik i EU. Kort før lukketid
15. september 2009

I Information i går kan Danmarks topledere læse følgende erklæringer af henholdsvis direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening, Henrik Leth, og Kuupik Kleist, formand for Naalakkersuisut, som det grønlandske selvstyre hedder i dag:

»Hvis olieindustrien i Nordsøen og aluminiumsproduktionen i Europa skulle betale for deres CO2-kvoter, skulle vi selvfølgelig også. Så var det lige konkurrence. Men hvis de lande, som har svinet mest frem til 1990, skal spare fra deres udgangspunkt, og vi andre skal købe fra start, hvis vi vil have nogen form for udvikling, så har vi et problem,« siger Henrik Leth.

Kuupik Kleist advarer om, at den danske politik ved klimatopmødet i København risikerer at fastholde Grønland i et afhængighedsforhold til Danmark mange år fremover.

»De danske politikere mener på den ene side, at Grønland er en økonomisk belastning for Danmark. Man vil så hurtigt som muligt skære ned på det økonomiske tilskud til Grønland. På den anden side må Grønland ikke frit udvikle en økonomisk vækst på industri og råstofudvinding,« siger han og tilføjer, at problematikken er central i klima- forhandlinger.

Hvis Danmark som vært ikke er i stand til at løse den, er der langt til enighed på globalt plan.

»Det her gælder jo ikke kun Grønland. Der er jo en grund til, at G77 (de såkaldte fattige landes sammenslutning, el) er aktiv i klima- debatten. Ideelt set kunne man have håbet på, at den globale klimapolitik samtidig ville tjene til et mere ligeværdigt og retfærdigt syn på fordelingen af verdens goder. Den del skorter det en del på stadigvæk.«

Fra den indiske udgave af erhvervsmagasinet Businessweek og de internationale pressebureauers referater af den indiske miljøminister Jairam Ramesh - efter den amerikanske udenrigsminister Hillary Clintons besøg i Delhi den 19. juli i år - kan Jordens topledere læse følgende erklæringer:

»Klima-argumentet bliver brugt til at nægte Indien og Kina ret til udvikling og til at løfte deres folk ud af fattigdom. Det er den vestlige kolonialismes sidste krampetrækninger!«

Og:

»Indiens position er kategorisk, at vi simpelthen ikke kan tillade os at påtage os nogle former for juridisk bindende udledningsreduktioner. Vi er blandt dem, der har udledt mindst pr. indbygger. Der er ganske enkelt ikke grundlag for det pres, vi er udsat for.«

Og fra samme internationale presse kan både Danmarks og Jordens topledere læse følgende erklæring af Etiopiens præsident og repræsentant for Den Afrikanske Union, Meles Zenawi:

»Vi er parate til at gå fra forhandlingerne (i København til december, el), hvis de truer med at blive endnu en voldtægt af vores kontinent.«

Alarmklokken

Nu er disse topledere i både København og på Jorden omsider pludselig begyndt at læse teksten. Derfor giver vi, ifølge den britiske udenrigsminister David Miliband, »ikke udtryk for, at det ser opmuntrende ud. Vi ringer med alarmklokken«. Det sagde han, da han i sidste uge - til tonerne af den svenske popgruppe Europes sang »The Final Countdown« - sammen med sine fire udenrigsministerkolleger fra Danmark, Finland, Sverige og Frankrig gik på scenen i festsalen på Københavns Universitet. For at mobilisere landenes diplomatiske netværk, herunder 800 ambassader Jorden rundt, i forsøget på om muligt at afværge, at det københavnske klimatopmøde om mindre end tre måneder bliver for åbenlys en fiasko. Så selv de bedste diplomatiske krummelurer og snedigste mediespin ikke vil kunne skjule for Jordens befolkninger, at de har ledere, der ikke kan lede noget som helst af det, som lederne selv kalder Jordens største nuværende udfordring.

Vores, de industrialiserede, såkaldte Annex 1-lande befolkes kun af en femtedel af Jordens samlede befolkning. Alligevel beregnes vores naturforbrug til økonomisk at beslaglægge fire femtedele af hele Jordens samlede forbrug - så kan menneskehedens øvrige fire femtedele slås om den sidste femtedel. Det vil de ikke længere nøjes med. Slet ikke Kina, eller Indien, nu heller ikke Brasilien og Sydafrika, efterhånden heller ikke G77-landene, ja, ikke engang Grønland ... De vil have lov at udlede CO2 m.v. på lige fod med os og til en vis grad indhente vores forspring gennem de seneste århundreder. Indien udleder f.eks. stadig kun en syttendedel af USA's og mindre end en syvendedel af Danmarks udledninger per person

Men den lighed mellem mennesker kan Jorden ikke rumme på en for planter og dyr, herunder menneske- dyret, frugtbar vis.

Og så sprænges Jordens økosystemer. Et efter et. Drivhusgas-opsuget er allerede sprængt. Over halv- delen af de øvrige økosystemer befinder sig i deres materialitet ganske nær deres sprængningspunkter, de såkaldte tipping points. Til sidst følger de sidste med. Ned.

Nå, det hele er såmænd ikke så farligt: Vores femtedel skal nedsætte sit naturforbrug til en tiendedel af det nuværende, så går regnestykket op. Denne Faktor 10 blev allerede vedtaget af Jordens topledere i 1997. Gennemførelsen af den kan jo bare påbegyndes i København til december, så hvad ringer alarmklokkerne for?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Som udviklingen på sundhedsreformsområdet i USA pt. udfolder sig igen,igen, er der heller ingen som helst grund til at USA og Europa for den sags skyld, vil skrue ned for den CO2-udledning, som ikke er enormt billig, eller som de kan tjene penge på.

En regering som prioritere miljø over forbrug pt. kaldet 'velfærd'

Det her ender enten med et sammenbrud, eller med en hensigtserklæring, som ikke bliver efterlevet.

Det kunne være interessant med en AFDÆMPET diskussion af om dette er en sag som ligger ud over hvad demokratiet kan håndtere.

Lasse maarup Thomsen

Det er da mere og mere fustrerende at se, at ingen vil tage ansvar for vores fælles klima og vores fremtid. Det er for mig ufatteligt at Danmark og den vestlige verden ikke tør og vil gå foran. Danmarks CO2 forbrug stiger og stiger, imens politikerne og den jævne dansker desperat overgår hinanden i signalpolitik og tomme ord.

I forhold til U-landende forstår jeg godt deres problemstilling, men på den anden side mener jeg ikke at man kan gå på kompromi med klimaet. Vi er snart nået til punktet, hvor klima overgår velfærd i prioritering! Så langt er vi nået. Vi skal gøre noget nu, og det er i-landende der skal gå foran.

Så blev det vist slået på plads...

Travis Malmzon:

Demokratiet har gentagne gange bevist at det ikke kan håndtere klima- og miljøproblemerne. I hvert fald har demokratiet bevist at VI ikke er istand til at handle hurtigt nok. Jeg tror alligevel demokratiet vil handle før eller siden. Omkostningerne for den tid vi venter bliver størrerer dag for dag.

Fra bogen 'Time's up' af Keith Farnish:

Let’s start at the end.

The first ending has happened before. Vast groups of humans, all taking part in a single, complex system, thrive for a short while; they take what they want until there is nothing left to take, and the system collapses. This has happened time and time again in the fruitless rise and fall of human ambition. The greatest of these civilizations is the one we are living in now. The end is when it falls, and the fall is coming soon. With this ending, we stand little chance of survival.

The second ending is something we’re becoming sadly familiar with: the one in which the ice caps melt, the forests disappear, the oceans rise and countless species wake for the last time before leaving the Earth forever. This is an environmental catastrophe. We can bat it away, think it has little to do with us and carry on as before. But the environment is not another place: it is what we depend on for our survival, and we are part of it, whatever anyone might say. An ‘environmental’ catastrophe is a human catastrophe. With this ending, we also stand little chance of survival.

The third ending is one you get to choose. There is a chance that we might survive.

Lasse maarup Thomsen:

Hvis man mener at det kræver en radikal indsats, som radikalt forringer forbruget pt. kaldet velfærd, så vil jeg gerne bede om konkrete tiltag fra partier repræsenteret i Folketinget.

Det handler altid om at andre skal betale, eller at vi kan lave en miljødingenot, som kan sælges til udlandet.

Det her er jo ikke noget som kan klares med et par uldsokker og en energirude.

Karsten Johansen

Som skrevet før: både den indiske regjering og den grønlandske og den danske, den amerikanske osv. innbilder seg åpenbart, at de har et valg. De tror de kan beordre eller styre naturlovene og klodens økosystemer osv. etter behag. Den konsumistiske feiltakelse kunne man kalle dette.

Indias osv.s krav innebærer dette: de forlanger av klodens umælende natur at den skal ta hensyn til deres krav om rettferdighet. Dette er barnsligheter på linje med den persiske herskeren Xerxes som for henved 2500 år siden ble fornærmet på havet i Bosporus-stredet, fordi det ikke "ville" være rolig da han skulle over med sin hær. Som straff lot Xerxes havet piske og legge i lenker.

Problemet er dette: ikke bare må vi skjære ned våre vestlige utslipp drastisk, slik EL skriver, men samtidig må India osv. pent innstille seg på å gi avkall på å øke sine, dersom dette skal gå bare noenlunde halvbra. Med nåværende utslipp (selv om alle utslipp stoppes i morgen) har vi allerede programmert minst to graders global temperaturstigning i løpet av femti år eller mindre - noe som er intet mindre enn en global katastrofe av voldsomme dimensjoner, og et klimasjokk jorda aldri før har opplevd etter alt å dømme. Virkningene er med andre ord helt uforutsigbare. La oss si India osv. får sine krav oppfyldt til punkt og prikke - hva skjer da? Jo Himalayas breer smelter fortsatt vekk i løpet av senest de neste femti årene, sannsynligvis hurtigere. Og hva skjer da i India (og Kina, Indokina)? Jo de store elvene der (Ganges, Indus, Mekong, Hwang Ho osv.) slutter å være vanlige elver som nå og blir i stedet en slags ørkenelver som bare er vannførende under sommermonsunen. I et område som bebos av flere milliarder mennesker som allerede nå lider under stor vannknapphet, kan enhver lett begripe hva en slik utvikling innebærer: slutten for sivilisasjonen slik vi kjenner den. Hungersnød og massedød for milliarder. Og da har jeg ikke tatt med alle de globale "bi"virkningene av denne voldsomme forandringen av noen av jordens største økosystemer såsom globalt eksploderende matvarepriser, voldsomme forstyrrelser i det globale klimasystemet, enda mer CO2 på grunn av døende skoger osv. osv.

Menneskeheten står nå ifølge årtiers enslydende vitenskapelige resultater ansikt til ansikt med denne gigantiske trusselen. Likevel er langt over 90 pst. av verdensoffentligheten, som styres av gigantiske mediekapitalgrupper, fullstendig ignorante overfor problemet og bruker langt mer plass på Britney Spears osv. enn på dette. Og dermed er de "demokratiske" lederne, som altså styres av dette globale mediaturet eid av fre-fire mediemoguler, fullstendig handlingslammede.

Kall meg gjerne pessimist, men jeg har meget vanskelig for å forestille meg, hvordan nåtidens pinlige politikere skal kunne manne seg opp til å få gjort noesomhelst av bare minimal betydning med disse gigantiske problemene. De prøver jo ikke engang på dette, de prøver bare å narre oss for egen vinnings skyld: de er overhodet ikke i nærheten av å fatte situasjonens alvor, og intet tyder på at de (eller idet hele tatt andre enn mikroskopiske minoriteter med den nødvendige motivasjon og kunnskap) ville komme det om de så hadde femhundre år til sin rådighet.

I denne situasjonen opplever vi her i Norge og overalt ellers at ignoransens og hykleriets partier stormer fram som aldri før - vi er nok en gang tilbake i 1981 med ny hyperkapitalistiske konvulsjoner i USA og fascistiske hysterikampanjer mot Obama. EU stormer høyreut og Norge følger lydig i helene. Menneskenes uhyre flertall drømmer ikke om noe høyere enn å lese Se og Hør osv., kjøpe stadig flere biler, glo på TV osv. osv.

Når "India", dvs. Indias hyperoverklasse, krever
"rettferdighet", dekker dette bare over at de globale selskapene bruker India som bekvemt fikenblad for sine krav om at alt skal fortsette som før. Kapitalismen er noe mye mer enn bare et økonomisk system: den er en religion av den skjebnesvanger, nærmest satanistisk hypnotisk kraft, som vil destruere menneskeheten, dvs. den er simpelthen identisk med menneskehetens sammenbrudd som art, en vanviddsepidemi som intet tilsynelatende kan stoppe unntatt naturlovene, og da med katastrofale konsekvenser for det meste av livet og naturen på jorden som vi nå kjenner det og den - menneskeheten ser ut til å ende som en geologisk katastrofe av proporsjoner som er hittil ukjent på ca. 3.5 milliarder år.

Det er altid svært at kombinere udsigten fra sit vindue med de store visioner.

Vær sikker på at de ikke er nemmere blandt folket i Istedgade.
Men måske skal de have større CO2 kvoter end os andre ??
De har jo ikke brugt dem da de blev udbyttet af de hvide mænd.

Lasse maarup Thomsen

Jeg mener ikke at U-landene skal have større CO2 kvoter end os. Til gengæld skal vi hjælpe dem økonomisk med at overholde de CO2 kvoter som de allerede har, så de samtidig kan sikre velfærden.