Kommentar

Krigens love skal overholdes - også af Israel

Danmark skal tage stilling til vigtige principper om internationale love, og hvorvidt Israel skal have lov til at stå over dem
30. september 2009

FN's Menneskerettighedsråd diskuterer i denne uge den rapport om Gazakonflikten, som den højt respekterede sydafrikanske dommer, Richard J. Goldstone, for nylig fremlagde. Den indeholdt overbevisende vidnesbyrd om, at både Israel og Hamas har forgrebet sig på krigens love - nærmende sig krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden - og at ingen af siderne efterfølgende har taget seriøse skridt i retning af at stille de skyldige til ansvar.

Goldstone ønsker derfor, at Israel og Hamas skal foretage disse undersøgelser under ansvar over for FN's Sikkerhedsråd, som så i sidste ende kan indbringe parterne for den internationale straffedomstol, hvis de forsømmer deres pligt. Man må håbe, at EU og Danmark støtter EU og Danmarks anbefalinger, men det ser ikke godt ud.

Da Richard Goldstone i april blev udnævnt til at lede den uafhængige undersøgelsesmission erklærede han sig »chokeret som jøde« over at skulle påtage sig sådan en opgave. Ifølge datteren Nicole er han »en zionist, som elsker Israel« og i en tale i år 2000 i Jerusalem gjorde han opmærksom på, at hele ideen om strafforfølgelse af krigsforbrydere »stammer fra, hvad vi lærte af Holocaust«. Han spillede en meget vigtig rolle som medlem af den sydafrikanske forfatningsdomstol ved overgangen fra apartheid og har siden tjent det internationale samfunds kamp mod krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien og Rwanda.

Uafhængig og upartisk

I rapporten fra den 15. september betegner Goldstone og hans kolleger i FN-missionen de raketangreb, som Hamas og andre væbnede grupper har foretaget mod civile mål i det sydlige Israel, som mulige krigsforbrydelser. Samtidig dokumenterer de, hvordan israelske soldaters bevidste angreb og drab på civile, ødelæggelse af ejendom, brugen af mennesker som skjolde og kollektiv afstraffelse af befolkningen er grove overtrædelse af krigens love og kan nærme sig krigsforbrydelser.

USA vil ikke bakke op

Den israelske regering, som nægtede at samarbejde med FN-missionen, skød straks konklusionen og anbefalingerne ned og henviste til, at man allerede er i gang med militærets egne undersøgelser. Men som Lotte Leicht, direktøren for Human Rights Watch, skriver i et brev til EU's udenrigsministre »tyder erfaringerne fra tidligere på, at sådanne undersøgelser ikke vil leve op til internationale standarder for uafhængighed og upartiskhed«.

Hun gør opmærksom på, at også israelske soldater, der var med i Gaza, har bidraget til anklagerne, men at den eneste militærperson, der hidtil er stillet til ansvar, kun er blevet dømt for at have stjålet et kreditkort.

I sin tale forleden til FN's generalforsamling sammenlignede premierminister Netanyahu angrebet på Gaza med de allieredes bombardementer af Tyskland under anden verdenskrig til gengæld for Hitlers blitzkrig mod England.

Israels afvisning og kritik af Goldstone har givet både USA og EU problemer. Det Palæstinensiske Selvstyre har udarbejdet en resolution, der bakker op om Goldstone-rapporten og dens anbefalinger, men som alligevel af nogle vil kunne udlægges som ensidig. Repræsentanter for menneskeretsorganisationer er bange for, at EU-landene vil argumentere for, at den ikke er balanceret nok bruge det som en anledning til at afstå fra at stemme for dermed at slippe ud af kattepinen. I stedet for at arbejde for ændringer, som ville gøre resolutionen mere spiselig for alle - undtagen Israel. Det er navnlig spørgsmålet om Sikkerhedsrådets og den internationale straffedomstols rolle, der vækker bekymring hos EU-udenrigsministrene, fordi USA ikke vil bakke det op.

Dobbeltstandard

USA's holdning er selvfølgelig væsentlig, fordi Obama er i gang med et fredsinitiativ, som EU nødig vil forstyrre. Men det har aldrig gavnet freden at lukke øjnene for krigsforbrydelser. Tværtimod har det i Mellemøsten forøget voldspiralen og skadet klimaet for forhandlinger.

Der er heller ingen tvivl om, at det vil blive opfattet som en dobbeltstandard, fordi det drejer sig om Israel. Som Lotte Leicht udtrykker det:»At fordømme manglende retsforfølgelse i Liberia, DR Congo og Sudan - og ikke gøre det i forhold til Israel - vil hjælpe dem, som søger at underminere den internationale retsordens institutioner, der bliver fremstillet som de magtfuldes redskab mod de svage. EU's troværdighed som en førende kraft i kampen for international retfærdighed risikerer dermed at blive alvorlig skadet.«

Den 2. april i år vedtog et bredt flertal i Folketinget - minus Dansk Folkeparti - et beslutningsforslag, som blandt andet indeholdt ønsket om en undersøgelse i FN af begivenhederne omkring Gaza. Nu har vi fået en afbalanceret rapport med en rimelig konklusion. Det burde være oplagt for den danske regering at gøre alt for, at den ikke ender som blot endnu et stykke papir i arkiverne, men som en effektiv understregning af, at krigens love skal overholdes. Af alle.

Også for fredens skyld.

Jørgen Flindt Pedersen er journalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er da et problem med Hamas´s styrker.
Som Geneve konventionen fastslår - soldater er kun - her i en norsk udgave:
"a) att de stå under befäl av person, som är
ansvarig för sina underordnade:
b) att de bära ett utmärkande tecken, som
är fastsittande och igenkännligt på avstånd;
c) att de bära sina vapen öppet;
d) att de vid sina operationer iakttaga krigets
lagar och bruk;

Med disse krav kan man vel ikke sige at Hamas er omfattet af de internationale konventioner ?

Geneve konventionerne regulerer STATERS opførsel under krig .
Den er bindenden for STATER der har ratificeret den .
Der findes som måske bekendt ikke nogen Palæstinensisk Stat .. Bla derfor findes der heller ikke nogen Palæstinensisk Hær der er bundet af Geneve-konventionen .. Og intet af dette ændrer en tødel på at det er Israel der er aggressoren ..

For fredens skyld

Naturligvis skal krigens love overholdes, og Israel vil ganske sikkert ikke være uenig, men en efterlevelse vil jo ikke standse israelernes annekteringen af de palæstinensiske områder. I fredstid sker annekteringen jo blot ved hjælp af højesteretskendelser og ekspropriationer. Det internationale samfund og Israel må ganske enkelt erkende at Israels ekspansionspolitik er racistisk. Den årelange konflikt har desværre nok skabt så megen had mellem de to folk, at et apartheidsystem ikke vil være en mulighed – men ville det være et fremskridt…

… for fredens skyld.

Sagen er jo, at selv hvis samtlige palæstinensere fra nu af afholdt sig totalt fra at bruge vold og våben, ville Israel stadig fortsætte med at plastre Vestbredden til med bosættelser, til den sidste palæstinenser var chikaneret ud af det, israelerne betragter som deres gudgivne land.

The Ground Truth: The Human Cost of War - 1:18:08 - 21/12/2006 :
http://video.google.com/videoplay?docid=-5188599301918606321&ei=RsjDSp3x...
(engelsk audio, ingen undertekster)
selvom filmen er baseret på hændelser fra Irak krigen er den relevant for krig og menneskelig lidelse alle steder.
Det er også interessant at se den hjernevask soldater bliver udsat for under træning og hvad der kommer ud af det efterfølgende.

Uden retfærdighed i - ingen fred.

Israel-Palæstinenser konflikten er efterhånden gammel, og oprindelsen er typisk altid beskrevet meget partisk til fordel for enten den ene eller den anden side.

Basalt set, så er Israel det eneste land i Mellemøsten, der har et demokrati, der tilnærmelsesvist ligner vores. Alle de andre i Mellemøsten er ikke en pind demokratiske.

Det er vel også en realitet, at Israel ikke kan tillade sig at tabe en krig, for så bliver landet udraderet for tid og evighed - modparten kan tillade sig at tabe flere runder og regrupere og komme igen.

På langt sigt tror jeg Israel forsvinder - ikke som følge af en krig, men simpelthen fordi de bliver klemt af en voldsomt stigende arabisk befolkning både i og uden for Israel.

Egentlig er det i Israels interesse at finde en fredsløsning inden modparten er så talrig og velhavende, at samtaler med Israel er uinteressante.

Foreløbig , så er jeg fuldt ud på "Israels side", men synes, at de bør se at opføre sig mere korrekt .

Kære Robert Kroll,

du skriver: Basalt set, så er Israel det eneste land i Mellemøsten, der har et demokrati, der tilnærmelsesvist ligner vores. Alle de andre i Mellemøsten er ikke en pind demokratiske.

. - og hvad så ... og hvad så?!

Betyder det, at vi hverken skal forvente eller kræve at de kan opføre sig rimeligt, fordi de er et demokrati?!

Vesten prædiker demokrati som den ideelle statsform på hele kloden, og enhver demokratisk stat der ikke er i stand til at optræde mere humant overfor mennesker end et diktatur både indadtil og udadtil, bør med rette møde hård kritik fra samtlige andre demokratier.

Tror du på nogen måde, at vi kan udbrede demokrati uden at foregå med et godt eksempel?!

Robert Kroll siger:
"Basalt set, så er Israel det eneste land i Mellemøsten, der har et demokrati, der tilnærmelsesvist ligner vores..."

Reelt set er Israel et Teokrati.

Hans Jørgen Lassen

Per Vadmand har sagt det fuldstændig klart.

Israelerne er skide ligeglade med alt muligt. De har fået landet af gud og skal nok med USA's hjælp få gaflet så meget som muligt til sig.

Det er pinligt, at de støttes af den danske regering.

It's a louse job, but someone's got to do it:

Israel gør bare, hvad alle andre stater ville gøre, hvis de havde Israels kapaciteter og politiske kapital. Det er igen et eksempel på, at magt giver ret: israelerne har formået at tilgramse sig et landområde, og de har ved magt, ved snedighed og ved moralsk afpresning formået at holde fast på det erobrede område.

Der er mange ting man kan kritisere Israel for, og jeg skulle gerne stille mig forrest i koret, hvis det ikke lige var fordi at Israel får en ganske uproportionel spand lort i hovedet fra den europæiske offentlighed, hver gang de viser deres langnæsede fjæs i medierne.

Israelerne er ikke Guds bedste børn, men der er minsandten mange andre, der i langt højere grad fortjener det nærmest patologiske had, som især Rød Stue per refleks hælder ud over Israel.

Lad os feje for egen dør, for vi begynder at pege fingre af et land, der beviseligt er omgivet af dødsfjender.

Og så har Israel noget, som man ikke finder i Danmark; ytringsfrihed. Vil man have en kritisk vurdering af Israels rolle i Mellemøsten, er det eneste sted man kan få sit behov stillet, på Haaretz.com

Det er igen et eksempel på, at magt giver ret: israelerne har formået at tilgramse sig et landområde, og de har ved magt, ved snedighed og ved moralsk afpresning formået at holde fast på det erobrede område.

... hvorved de har tilkæmpet sig legitimitet for deres stats eksistensberettigelse, like it or not.

Når Israel er så populær over there, har jeg mistanke om, at det skyldes at USA og Israel deler skabelsesberetning: Gud har anvist både amerikanere og israelere et lykkeland der var aldeles tomt for mennesker, indtil ydmyge og gudsfrygtige pionerer kom og opdyrkede det.

Og i øvrigt kan vi ligeså godt begynde vænne os til Israel, for fremtiden for Europa er Israel: et moderne samfund med moderne bantustans, enklaver af fjendtligtsindede muslimer holdt i skak af maskingeværer, sikkerhedsmure og overvågningskameraer.