Kronik

Kristendom og demokrati er modsætninger

Det kristne menneskesyn er grundlaget for demokratiet, lyder det fra 10 fremtrædende svenske kristne. Men at sige sådan er historieforfalskning, siger dagens kronikør, der mener, at demokratiet ikke blev gennemført på grund af kristendommen, men på trods af den
Michelangelos'Adams skabelse' fra omkring 1511.

Michelangelos'Adams skabelse' fra omkring 1511.

Creative Commons

1. oktober 2009

I Sverige har 12 kronikører taget initiativ til en væsentlig debat, der i allerhøjeste grad vedrører det politiske klima i mange af Europas lande, heriblandt Danmark. De tolv kronikører efterlyser mere fokus på sekularismen som det konstitutionelle grundlag for vore stater og er bekymrede over religionens stigende indflydelse på svensk og international politik.

10 fremtrædende kristne kom prompte med et modsvar, hvor de hævdede, at religionen er uadskillelig fra politisk debat. Kristendommens menneskesyn og »dets betoning af alle menneskers ligeværd« er nemlig grundlaget for demokratiet, og en fravigelse fra kristne værdier vil »føre til åndelig, retslig og kulturel nedgang,« lød det.

At sige sådan er historieforfalskning. Det diametralt modsatte synspunkt bør derimod være aksiom i enhver politisk debat: demokratiet blev antitesen til kristendommens og religionernes hegemoni i almindelighed. Europas åndelige renæssance strider nemlig på et grundlæggende plan mod religionernes fundamentale idéer, inklusive kristendommens.

Den singulære væren

Demokratiet og den konstitutionelle parlamentarisme er afslutningen på en lang evolution i politisk tænkning, der antagelig startede i 1500-tallet og har udviklet sig til starten af det 20. århundred, hvor det vestlige tankesæt antog en endelig form. Den store opdagelse, man begik i 1500-tallet forekommer uhyre simpel: vores tilværelse er ikke dualistisk, men singulær - vi har ikke ét ben i den religiøse verden, og ét i den jordiske. Der findes ikke et liv efter døden og vores jordiske tilværelse er vor eneste tilværelse. Denne erkendelse var en revolution - mennesket havde erklæret sig selv for herrer over deres egne liv og for skabere af historie og civilisation.

Med denne opdagelse blev det religiøse standpunkt unægtelig svækket, selvom det skulle vare mange år endnu før dette fik samfundsmæssige konsekvenser. Manifestationen indebar som sagt afskaffelsen af det gamle grundsyn, der antog, at tilværelsen var todelt: livet på jorden var en forudbestemt pine og livet derefter, var alt det, man ikke fik i sit jordiske af slagsen. Således koncentrerede man pinen, sliddet og den ukuelige troskab til sine foresatte og det bestående samfund i det første liv, og drømmene, længslerne og kreativiteten i det andet, ikke-eksisterende ditto.

»Den singulære væren er magtfuld, fordi den er i stand til at aktivere hele det menneskelige intellekt,« skrev Dante. Således gik mennesket fra at være splittet mellem to verdener, en imaginær og skræmmende virkelig, til at samle sig og koncentrerer alle menneskelige egenskaber i én verden: heri indbefattet drømmene, længslerne og kreativiteten. Dermed opstod vor tids tænkende menneske, det ikke-religiøse menneske, som via rationel tænkning er i stand til at udfinde den omkringværende verdens hemmeligheder og som gennem kunsten, videnskaben og tankevirksomheden avancerer til et højere stadie af det menneskelige intellekt.

Frøene til demokratiet var sået. Simultant med den vestlige verdens tankemæssige og konstitutionelle transformation fra teokrati til demokrati (1500-1945) gennemgik den kristne religion en metamorfose. Først forandrede den sig i visse egne efter et luthersk forbillede, for derefter at opgive sine principper helt i den amerikanske kristendomsforståelse, defineret af specielt Jefferson. Den tilpassede sig - imiterede magtens ansigt - og den primære årsag til, at den vestlige civilisation først gennemgik en oplysningstid og følgende demokratisering, bør nok tilskrives denne iboende tilpasningsdygtighed eller, om man vil, svaghed i kristendommen.

Den kristne forvandling afspejlede i hvert fald en religion på retræte. En retræte som mange af de andre store religioner ikke har behøvet at gennemgå, og som har resulteret i tankemæssig stilstand i store dele af verden. Altså vandt demokratiseringen og det moderne tankesæt ikke frem på grund af kristendommen, men på trods af kristendommen.

Ny indfaldsvinkel

I den rent praktiske boldgade havde kristendommen, der navnlig allierer sig med samfundets stærkeste, heller ikke nogen indflydelse på demokratiets reelle implementering, som bør tilskrives samfundets lavere klasser. Lad os blot tage eksemplet Danmark, hvor ønsket om demokrati og parlamentarisme blev båret frem af arbejdernes og bøndernes partier; Socialdemokratiet, Venstre og De Radikale. I modsætning hertil stod partiet Højre, der i sin grundvold var kristent og bestod af de oprindelige nationalliberale, gejstligheden og adelen. Dette parti bekæmpede i mange årtier valgretsudvidelser og parlamentarisme i Guds navn og ligesom Malthus hævdede de, at uligheden (den økonomiske og politiske) var gudgivet og naturlig. Partiets leder, Orla Lehmann, bekendtgjorde da også, at magten burde tilfalde »de begavede, de dannede, de rige« - altså en ganske udemokratisk indfaldsvinkel.

Den vestlige civilisation

Mens den kristne kirke lige så stille blev undermineret og forvansket i forskellige magthaveres billede, skete der ikke noget lignende i andre dele af verden. I Mellemøsten eksempelvis fortsatte og udbyggedes islams centrale rolle uhindret - hvorfor? Svaret skal som tidligere bemærket findes i variationen over religionernes reelle magt. Kristendommen havde nemlig en langt svagere position end andre religiøse bevægelser på andre kontinenter.

Først og fremmest ligger forklaringen på dette i selve kontinenternes geografi. Europas topografiske diversitet modsat de andre civilisationers homogene ditto. Mens Europa grundlæggende er opdelt af store dale, floder og bjergkæder, består Kina og Mellemøsten af åbne vidder og steppeland. Dette medvirkede til, at de andre civilisationers magtstruktur i længden antog en anden form end den europæiske - Mellemøstens og Kinas naturmæssige og topografiske infrastruktur fordrede ét enkelt imperium, ét centraliseret magtsystem. Diversiteten i den europæiske geografi skabte derimod mange små enheder så som fyrstedømmer, bystater og riger, naturligt afgrænset af bjerge og dale. I Europa blev magten altså efterhånden decentraliseret og delt mellem et hav af forskellige instanser. I de ikke-vestlige civilisationer blev magtapparatet effektivt og centraliseret, hvilket senere skulle vise sig at være mindre frugtbart end den europæiske model.

Den vigtigste forskel mellem en centralt og decentralt styret region er de respektive magthaveres egentlige råderet. Magthaverne i de ikke-vestlige civilisationer havde en ubegrænset magt over selve historiens gang. De så at sige modellerede historien efter forgodtbefindende og uden de store komplikationer. En lignende suverænitet hos kongerne i Europa var ikke at finde. Dels på grund af de mange konkurrerende enheder, dels på grund af den katolske kirke, der var den første overstatslige instans, som kunne udfordre kongernes magt. Dette komplicerede enhver undertrykkelse af udvikling og vækst eller blot gennemgribende magthandlinger som eksempelvis fastholdelsen ved en bestemt religions principper. Et eksempel på de centraliserede magtstrukturer i Kina var Ming-dynastiets beslutning om at stoppe alle større opdagelsesrejser og udrydde kinesernes evne til at bygge store skibe. Måden at gøre dette på forekom enkel: henrettelse af Kinas opdagelsesrejsende, ulovliggørelse af skibe med flere end to master og afbrænding af alle plantegninger for de store rekognosceringsskibe. Efter en generation havde kineserne glemt, hvordan man byggede disse skibe, og opdagelsesrejser var en saga blot. Dermed skruede de kinesiske magthavere så at sige tiden tilbage - de modellerede historiens gang. Dette ville ikke have været muligt at implementerer i Europa. Ingen enkeltstående konge ville have haft en lignende magt. Skibsingeniørerne og ekspeditionslederne havde immigreret, den enkelte stat var i konkurrencen bukket under på grund af tab af folk med vigtige ekspertiser, osv.

Slutteligt vil vi altså være i stand til at fastslå nogle grundlæggende ting: Den vestlige verden har udviklet sig på trods af sin religiøse forpestelse, i dette tilfælde kristendommen, som den eneste civilisation. Ikke fordi den er bedre end andre civilisationer, men fordi den på mirakuløs vis udviklede nogle magtmønstre, der kunne modstå religionens tyranni - og deri ligger også implicit den opdagelse, som muliggjorde demokratiet, nemlig opdagelsen af Guds noneksistens og dermed verdsliggørelsen af vores samfund fra teokrati til demokrati. Fra Guds og kirkens magt over menneskene, til menneskenes magt over deres egne liv.

Emil Gustav Stephensen er gymnasieelev

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"Jeg snakker ikke kun om deres intellektuelle produkter"

Det bemærkelsesværdige er ofte, at de kan ryste verden i sin grundvold, på trods af at de er marginaliserede, er miskendte, bliver modarbejdet af mindre ånder på magtens tinder, men at de finder mod og veje til at opnå alle de resultater, de opnår.

Niels:
Okay, men stadig ikke i Rifbjergs kaliber. Der er også Benny Andersen, men jeg er ikke til lyrik. Når jeg nævner Højholt er det pga. Auricula, som jeg efter et par års læsning, heldigvis stadig har to tredjedele tilbage af. Auricula er bedre end Finnegans Wake.

Kære Niels Mosbak,

... den almindeligt anerkendte forskningsbaserede viden, må vel nærmest betegnes som demokratiets troslære/aksiomer, og dermed være i konflikt med kristendommens troslære/aksiomer?

Det er vel ikke en konflikt i forhold til demokratiet, at eksakt viden danner grundlag for ens opfattelse?

Nej, - men en konflikt i forhold til religionen (eller rettere: den troendes overbevisning).

Hans Jørgen Lassen

Niels skriver:

“The Big Bang” også bare er en fortælling - en teori.

Helt uenig. Der er afgørende forskelle på en fortælling som f.eks. en bibelsk skabelsesberetning og en videnskabelig teori som Big Bang. De tilhører simpelt hen to forskellige kategorier, selv om troens nidkære forkæmpere gerne gør, hvad de kan for at udviske forskellene.

Men jeg er naturligvis enig i, at alt ikke kan forklares.

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"Det kan få een til at tænke over, hvor mange der faldt langs vejen og som man aldrig har hært om."

Det er sikkert 90-99% der aldrig får dyrket deres evner, bliver trynet undervejs eller blot ikke bliver forstået. Eller får deres fedtede tanker publiceret, eller bliver anerkendt for at være disse ophav.

Sven Karlsen

"Nej, - men en konflikt i forhold til religionen (eller rettere: den troendes overbevisning)."

Det kan man vel ikke kalde en reel problemstilling - idet det forudsætter at troende over en kam - har en fundamentalistisk opfattelse af skrifterne.
Det er jo ikke tilfældet.

Heinrich R. Jørgensen

De fleste udlægninger af Big Bang, minder nu påfaldende om en skabelsesberetning.

Påstanden om at tiden ikke eksisterede før Big Bang, er jo hørt mange gange. Det er jo det rene humbug, af nærmest bibelske proportioner.

Al tanke om Big Bang som altings begyndelse, er absurd. Der var noget før Big Bang. Selvfølgelig.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

det er da vist, her i sammenhængen, kun G. Petersen, der hårdnakket bliver ved med at påstå, mod bedre vidende, at Big Bang teorien skulle være en skabelsesteori.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

det er rigtigt, at GP hårdnakket insisterer på fejlagtigt at omtale Big Bang som en skabelsesteori, hvilket er noget sludder.

Når andre fabulerer sig frem tid, at tiden ikke kunne eksistere før Big Bang, eller at tidsbegrebet ikke giver mening før (og således ikke fandtes), er det i praksis det samme som at anerkende Big Bang som en brat begyndelse, uden nogen forhistorie.

I øvrigt, var den en meget kristen person (husker ikke hvem) der fandt på begrebet "The Big Bang", for at demonstrere sin foragt for denne tåbelige idé om at verden skulle være skabt ved en gigantisk eksplosion.

En eksplosion var der i øvrigt heller ikke tale om. Det var en udvidelse. Universets udstrækning ved Big Bangs nulpunkt, var i praksis også et meget lille område. Formodentligt. Som al god videnskab, er den slags spekulation.

Mht. koryfæer, så virker det altså lidt anakronistisk at i kun forholder jer til de klassiske frembringelser, - filosoffer, komponister, videnskabsmænd og så'n.

De fleste af dem var jo bare store egoer, og på deres tid var vejen til at udtrykke det/udfolde sig, netop de linier de valgte, mens vi idag har andre veje: film, politik, finansverdenen, osv.

Kære Niels Mosbak,

at kirken konstant bøjer tolkningen af religionen, og at den kristne følger sin kirke nærmere end religionen, sørger for at konflikten (i vor tid) ikke bliver synlig.

Men i virkeligheden må der jo konstant opstå (og være opstået) "mikrokonflikter" imellem religionen og demokratiet/det sekulære, ellers havde der vel ikke sket de tilnærmelser som vi kender idag - selv fra Vatikanets side.

Heinrich R. Jørgensen

Sven,

en af mine favoritter, er Charles Chaplin. Et modigt menneske, med integritet og kunstnerisk format af de helt store. En anden af Mahatma Gandhi.

Der er rigtignok mange der er værd at skrive hjem om, når man tænker sig om.

Personligt ser jeg meget op til Holger Bech Nielsen, men naturvidenskab på hans niveau er blevet så komplekst, at han næppe bliver et bredt folkeligt minde om 100 år.

At f.eks. daVinci og Newton er almindeligt kendt, skyldes nok at deres arbejder er til at forstå - og udbredt - for menigmand.

Hans Jørgen Lassen

Lad mig bare være lidt mere nidkær ;-)

Vi er jo nødt til at se teksterne i forhold til omverdenen, dels da de blev forfattet, men også i forhold til nuet.

Skabelsesberetningen kan vi med overvejende sandsynlighed forkaste, på baggrund af den viden vi har opnået i dag.

The Big Bang - kan vi med overvejende sandsynlighed tilslutte os - på baggrund af den viden vi har i dag.

Men eftersom vi ikke kan erkende alt, og vores intellektuelle formåen forhåbentligt vil kunne udvikles yderligere, er det jo højest et mellemregnskab - det er jo ikke bevist.

Hvis du forestillede dig, at du i år 1900 hævdede, at mennesker ville gå på månen - ville man have klappet sig på lårene af grin.

I dag er det vel kun fanatiske konspirationsteoretikere, der ikke tror på det.

Og det er jo der vi i vores forsøg på forklaringer, lander i metafysikken, fordi vores sanser ikke er i stand til at se alle aspekter ved verden.

Jeg tror ikke på kreationisme, og jeg anerkender, at Darwins teori er korrekt - men den kan ikke forklare alt.

Jeg sidder 270 km fra den Nord-afrikanske kyst, hvor et væld af trækfugle passerer.
Når fugle trækker, flyver ungfuglene afsted ca. 14 dage før de voksne fugle.
Og de lander præcis med 14 dages mellemrum på den samme destination i Afrika, hvor ungfuglene aldrig har været før.

Hvordan er den destination plottet ind i en fuglehjerne - hvad er det der har hånden på gashåndtaget i det tilfælde?

... Hvis vi omplantede Goethe tol 2009, ville han så skrive, eller få sit eget TV-show? Ville Mozart have komponeret, eller ville han være blevet Eminems overmand?

Heinrich R. Jørgensen

Sven,

du har ret i, at de store tænkere vi husker, er kendte fordi de både producerede noget stort, og at der er nogle gode fortællinger om dem.

Holger Bech Nielsen er også en af mine favoritter, og det piner mig hver gang jeg ser ham på slap line - de fleste synes at hans aparte gestik og intonans og højtflyvende tanker, er mere end rigelig lejlighed at grine højlydt.

Niels Bohr har langt større chance for at blive husket, end Holger Bech Nielsen. Historierne om ham er langt bedre. Ping pong'en med Einstein omkring kvantemekanik, og forbindelsen til den epokegørende kvantemekanik.

Hans Jørgen Lassen

Kære Niels!

Verden er fascinerende, det kan vi godt blive enige om, og dit eksempel med trækfuglene er jo fantastisk.

Men der er stadig forskel, og væsentlig forskel på bibelske (og andre) skabelsesberetninger, og så videnskab.

Den bibelske skabelsesberetning (der er vist to, ikke?) skal ikke begrundes. Teologer skal ikke vise, at den stemmer overens med kendsgerninger, målinger, ja, med virkeligheden i det hele taget. Den er bare en god historie, og sandfærdigheden af den er fuldstændig ligegyldig.

Big Bang teorien er underbygget med målinger af stråling, universets udvidelse, og jeg ved sgu ikke hvad. Den skal som teori, i modsætning til en fortælling, kunne gøre rede for eller stemme overens med fakta.

Strander Big Bang teorien på observationer af den ene eller den anden art, så må den forkastes eller modificeres.

Hvorimod Bibelens skabelsesberetning intet forhold har til observationer.

Det er dog trods alt en forskel.

Kære Niels Mosbak,

jeg garanterer, at hvis der eksisterer en guddom, og denne manifesterer sig for mig i menneskelig form, så er det 100% sikkert at jeg ikke vil korsfæste vedkommende ;-)

Ved eftertanke: men måske burde man overveje det, eftersom en del af de selvudnævnte frelsere vi har set i de sidste 4-5 årtier, har haft en tendens til at slå folk ihjel, såsnart de har fået banket den første menighed på benene ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"(der er vist to, ikke?)"

Øh, nu er jeg hægtet helt af? Mener du Edens Have som en selvstændig toer? Eller syndfloden, som den klassiske og uforfalskede renaissance?

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

jeg har en svag erindring om, at der i det gamle testamente skulle findes to, noget forskellige skabelsesberetninger.

Mit bibliotek er splittet i to, et hjemme på øen, og et her i hovedlandet, så jeg har ikke en bibel ved hånden, og jeg gider ikke at slå op på nettet.

Men mine fornemmelser plejer i det mindste at have noget på sig, selv om de måske ikke altid er hundrede procent korrekte.

Der er ganske rigtig to skabelsesberetninger. Først den, hvor Gud skaber alting i løbet af syv dage., det er normalt den man tænker på, når man snakker om skabelsesberetningen i bestemt form.

Men umiddelbart efter den første, er der een til, hvor Gud først lader en kilde springe, og af denne kilde stiger der en tåge (?) der gør jorden frugtbar og livet myldrer frem. (Jorden synes allerede at eksistere i denne) Det er i den anden, at han skaber Adam af en klump jord, og Eva af hans ribben.

Jeg har fået forklaret, at den første, der er mere abstrakt i det er nyere, og henvendt til mere urbane og sofistikerede mennesker, og den anden er for bønder.

Hvis manb har en Bibel, kan hele molevitten læses på et par minutter, det fylder to sider eller sådan noget.

Der er tydeligvis tale om to forskellige skabelsesmyter. Rent bortset fra den vidt forskellige fortællestruktur og -kultur, er der nogle forskelle i rækkefølgen på, hvornår Gud skaber de forskellige ting. Een af de ting her i livet, der er sjovest, når de bliver forklaret af en Jehovas Vidne.

Frederik Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:

Hvilken videnskab har bevist at mennesket er ondt, spørger du.

Isoler en flok babyer i et rum uden nogen form for kontakt med omverdenen. Tag tid på hvor lang tid der går før et barn har slået et andet ihjel.

(Præmis: At slå ihjel er ondt!)

Mennesket er jo ikke andet end et vilddyr i 'naturtilstanden'.

Hans Jørgen Lassen

Frederik skriver:

Isoler en flok babyer i et rum uden nogen form for kontakt med omverdenen. Tag tid på hvor lang tid der går før et barn har slået et andet ihjel.

Nej, det må jeg erkende, at jeg ikke har taget tid på.

Men det har du, kan jeg forstå?

Et ret perverst eksperiment, som du der har gennemført.

Du er godt klar over, at sådan noget er strafbart?

Hans Jørgen Lassen

Frederik,

den slags eksperimenter er da vist noget, som kun kunne finde sted i nazi-sammenhæng.

Hvor stammer dit kendskab til sådanne uhyrligheder fra?

Frederik.
Forskellen på mennesket og dyret er, at vi har en bevidsthed, vi kan se os selv udefra og erkende at vi er vilddyr.

Vi kan f.eks. vælge at lade være med at spise kød, selv om det ligger til vores natur. Og vi sender jo heller, som i de gode gamle dage, de gamle udenfor hulen, når de ikke længere kan gøre nytte.

HRJ:

"det er rigtigt, at GP hårdnakket insisterer på fejlagtigt at omtale Big Bang som en skabelsesteori, hvilket er noget sludder."

GP: Til både HRJ og HJL. I burde læse om "Minkowskis rumtid" - det er grundlaget for den relativitetsteori, der er det teoretiske grundlag bag BigBang teorien.

I vil kunne se hvordan rum og tid er en sammensmeltet 45 graders diagonal for masseløs energi (f.ex. lys) mens den splittes op i separat rum og separat tid for det masseholdige.

Derudover spliler tiden en rolle i forhold til årsag/virkning tankegangen, som hele naturvidenskaben bygger på - at man (sædvanligvis) kan finde årsagen i fortiden og virkningen i fremtiden.

Der er masser af gode beskrivelser på nettet, og sætter man sig ind i det, er det let at se hvordan BigBang står i modsætning til den tidligere "steady-state" teori, hvor fortiden var uendelig lang - før enhver virkning var der plads til at forestille sig en forudgående årsag - og hvor der derfor aldrig havde været nogen skabelse.

De fleste andre ateister har lært at leve med BigBang, så kom dog med på vognen.

I behøver ikke give køb på noget - i kan jo bare påstå, at skaberen havde en IQ på nul (men dog alligevel hensynsløs nok til at starte en kæde af begivenheder, der skabte os mennesker - herunder også ateister).

Hans Jørgen Lassen

Petersen,

naturligvis, Gud slog en gevaldig prut, som udvidede sig i den grad.

Og før Gud slog en prut, så var der ingenting, heller ikke Gud, og slet ikke nogen prutter.

Mand, hvor du dog vrøvler.

Så længe det bliver ved tanken.

I vil kunne se hvordan rum og tid er en sammensmeltet 45 graders diagonal for masseløs energi (f.ex. lys) mens den splittes op i separat rum og separat tid for det masseholdige.

45 grader? Geometri er noget der foregår i rummet, ikke mellem dimensionerne.

Men jeg vil give dig ret i, at Big Bang er en skabelsesteori.

Og steady state-teorien har ikke noget med Big Bang at gøre. Steady state handler om, at universets udvidelse vil gå langsommere og langsommere, indtil udvideelsen stopper og der er opnået en steady state.

Den herskende teori for tiden er vist ekspansionsteorien, at universet vil blive ved med at udvide sig.

Og så tror jeg vist vi skal lade Heinrich få lidt fred...

Heinrich R. Jørgensen

Erik Bramsen:
"Og så tror jeg vist vi skal lade Heinrich få lidt fred…"

Fred til hvad? At praktisere min vægelsindede, ubeslutsomme agnosticisme?

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

har du aldrig overvejet, når du nu skal bestige din cykel, at gøre det fra højre side, i stedet for venstre?

Nej, det går sgu ikke, så ville du aldrig komme op på den cykel.

Har du overhovedet en cykel? Kan man nu vide det? Altså rent objektivt?

Nå, jeg opfattede din kommentar til Gorm som en ironisk anmodning om at holde sig til emnet.

Når man sammenligner den naturvidenskabelige kosmologi med Biblens, er der ingen tvivl om,hvilken een, der virker mest guddommelig, og hvilken een der er skrevet af mennesker.

Tanken om, at hele livet er udviklet på en askeflage i ildkuglen fra Guds egen atombombe, er så stor og så poetisk, at den får den bibelske skabelsesberetning(er) til at ligne en af de allerdårligste og kedeligste Pixi-bøger.

Hans Jørgen:
Den med cyklen er den solipsistiske position, den troede jeg vi var færdig med: du taler til mig, altså tror du selv på at jeg eksisterer, så hvorfor skulle jeg så ikke gøre det? Og du stiger op på cyklen, så du må jo tro på den.

På det teoretiske plan kan man ikke afvise solipsismen, men i praksis kan man ikke gøre andet.

En interessant variant er den fra The Matrix: måske er universet en computersimulation skabt af aliens. Interessant, fordi den er teknisk plausibel og ikke slæber rund på alle mulige filosofiske sorte huller.

Jonas Jakobsen

Lad os lige huske den udmærkede kronikør på tre ting:

1: Platon og Descartes var både dualister (på to vidt forskellige måder) og i stand til at tænke rationelt. En monistisk verdensopfattelse er ikke en nødvendig forudsætning for god tænkning.

2: Ifølge den anerkendte sociolog Max Weber (og med ham fx Habermas) var den dualistiske verdensopfattelse netop en forudsætning for opståelsen af kapitalismen som vi kender den og for fremkomsten af vestlig, videnskabelig formålsrationelt. I modsætning til mytiske naturreligioner tillader denne opdeling en rent instrumentiel og ikke-moralsk omgang med det dennesidige.

3: Hvis kristendommen er i modstrid med demokratiet, er Obama helt ude at svømme.

Afsluttende kunne man tilføje, at det interessante spørgsmåpl vel ikke er, hvorvidt kristendommen "egentlig" er i modstrid med demokratiet, men derimod hvilken SLAGS kristendom (og religion generelt) der fortjener mærkatet "moderne".

Her anbefaler jeg Jürgen Habermas` senere værker til læsning (og nej: jeg er ikke kristen).

Hans Jørgen Lassen

Erik,

nu var det altså Heinrichs cykel, jeg snakkede om, ikke min egen eller din.

Og jeg er efterhånden kommet i alvorlig tvivl om, hvorvidt han overhovedet har en cykel.

Solipsisme med hensyn til Heinrichs cykel er jeg ikke afvisende overfor.

Men generel solipsisme (håber jeg har stavet rigtigt) er jo det rene vrøvl.

Emil Gustav Stephensen

#Jonas Jakobsen

Har du læst Imperiet af Hardt og Negri? Her argumentere de faktisk for, at Descartes' dualisme i grunden ikke fordrede menneskets frigørelse, men i stedet skabte et nyt trancendent magtapparat: nemlig de konstruerede begreber "Staten" og "Folket".

Årsagen til den helt centrale antogonisme i kristendom og demokrati formulerede Feuerbach meget smukt: Mennesket behersker sig selv ved at gøre sine egne skaberkræfter til en transcendent og guddommelig kraft. Ved at tilbede denne kraft gennem religion bliver Gud, der i virkeligheden er en undertrykt del af mennesket selv, til den overordnede suveræn og regelretter. Gennem humanismen gav man mennesket denne suverænitet tilbage.

Obama er jo ikke demokrat fordi han er kristen. Han er demokrat, fordi han er politisk humanist. Om han så er religiøs uafhængigt af sit politiske standpunkt er jo blot "pynt". Sådan er den amerikanske kristendomsforståelse.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"har du aldrig overvejet, når du nu skal bestige din cykel, at gøre det fra højre side, i stedet for venstre?"

Jeg lærte som barn, at man stiger på og af heste på deres venstre side. Jeg erindrer ikke at være blevet belært om, at samme princip gælder jernheste, og erindrer slet intet om, hvorfor på og afstigning i venstre side skulle være væsentligt.

Ikke desto mindre, har du ret i, at jeg står af og på cykler fra venstre side. Fra højre side lader sig naturligvis også gøre - det er jo er smal sag er regne ud, at det kan lade sig gøre, og såmænd har jeg også afprøvet tesen ved flere lejligheder.

Hvis jeg kendte grunden til at nogen mente, at på og afstigning på venstre side var væsentligt, ville jeg i fald jeg fandt denne forklaring tåbelig, sikkert konsekvent stå på og af fra højre side.

Jeg har nogle cykler, som jeg dog ikke benytter særligt ofte.

EB:
"En interessant variant er den fra The Matrix: måske er universet en computersimulation skabt af aliens. Interessant, fordi den er teknisk plausibel og ikke slæber rund på alle mulige filosofiske sorte huller"

GP: En heltals-computer kan ikke blive færdig med den første udregning - og det er Einsteins skyld.

Minkowski rummet medfører, at en hastighed, som burde gå mod uendelig (opadtil) i stedet går mod en konstant (lysets hastighed). Al den dynamik som burde have vist sig til venstre for kommaet, viser sig i stedet til højre.

Et normalt rum (f.ex. dagligstuen) kan målsættes i spring af f.ex. 1 cm (tegn streger hen ad gulve - opad vægge). I dette rum kan man placere en 3-dimensionel figur (f.ex. en skulptur - moderne kunst).

Herefter kan man foretage alle de 2-dimensionelle "snit" man har lyst til. Rummet er numerisk konsistent.

Havde det i stedet været et 3d Minkowski rum (som i 4d-versionen gør krav på at VÆRE virkeligheden) lader det sig ikke gøre. Man bliver aldrig færdig med at beregne 1-ste punkt grundet kravet om uendelig præcision i dybden.

Vores rumtid er fjendtlig mod computere og anden kvantisering - så Matrix tingen er ikke så nem som den lyder. Forøvrigt lancerede Fassbinder ideen i 1977 med tv-serien Welt am Drath.

Sider