Læserbrev

Læserbreve

22. september 2009

Lovændringer nødvendige?

Rainer R. Lippold, dr.jur.

I Information den 21. september mener Morten Rosenmeier, at det danske ophavsretslov skal ændres, så der tages hensyn til ytringsfrihed. Her overser han to ting: For det første bestemmer EU-direktivet 2001/29/EF (og andre EU-direktiver) ophavsrettens omfang, indhold og beskyttelse. Derfor ville det være næsten umuligt for den danske lovgiver at indskrænke ophavsretten gennem lovændringer.

For det andet er det faktisk umuligt at detaljeret fastlægge undtagelser mht. ytringsfrihed. Når to retsprincipper kolliderer, er det domstolenes ansvar at afveje de forskellige involverede retsprincippers vægt og betydning. Ytringsfrihed vejer ikke mere end ophavsret - eller omvendt, men det er den enkelte sags forhold og detaljer, som er afgørende.

En sådan afvejning er allerede i dag mulig. Problemet er bare, at de danske domstole er tøvende, når det gælder disse 'abstrakte' overvejelser. Dette er åbenbart anderledes i f.eks. Holland og England. Det - og ikke forskellige love - er grunden til, hvorfor man i disse lande i enkelte tilfælde har kunnet tilsidesætte ophavsretten i forhold til ytringsfrihed.

Fri os fra Jeppesen

Mette Plesner, København K

Michael er dygtig til at skrive, så det ligner ... en kunstanmeldelse. Men, som Mai Misfeldt så rigtigt påpeger i sin påtale den 15. september, er det ikke Michael Jeppesens orgiastiske ordudgydelser, vi har brug for som 'kunstanmeldelser'. Ikke 'hån, spot og latterliggørelse' (aldersfascistisk er han ovenikøbet også, jvf. hans pukken på f.eks. Per Kirkeby og Per Arnoldi som gamle mænd), vi har ikke brug for en anmelder, der i den grad selvforelsket lader sig rive med af sine egne smarte, cool, sarkastiske formuleringer, så - han alt for tit - lander langt langt væk fra det egentlige, fra det vi brænder efter at høre noget om: kunsten, værket, indholdet. MJ har haft sin tid - lang tid, sin spalteplads - tusindvis af spaltemillimeter - må vi godt blive fri nu?

Mig og Brian

Ib Jensen, Søborg

Brian Mikkelsen er rystet over, at der er mennesker i Danmark, der er villige til at trodse demokratiet ved at hjælpe med at hjælpe og skjule afviste asylsøgere.

Jeg er rystet over, at 61 folketingsmedlemmer er nok til at sende Danmark i ulovlig krig uden om FN. Rystet over, at ingen fra VKO til dato har angret eller blot beklaget, at over 100.000 civile er blevet dræbt som følge af deres krig. Rystet over det store antal borgerlige politikere, der vælger at bruge løgn som politisk redskab - heriblandt Anders Fogh, Per Stig Møller og Brian Mikkelsen i særdeleshed. Rystet over, at VKO accepterer, at PET bryder loven, og at PET samarbejder med torturstater. Jeg er rystet over, at borgerlige politikere ikke straffes for at bryde loven som almindelige borgere (eks.: Bendt Bendtsen). Rystet over, at Søren Pind støtter Hells Angels. Rystet over, at regeringen får vigtige dokumenter til at 'forsvinde', når disse er kompromitterende for regeringen (læs: medvirker til at udlevere fanger til tortur). Faktisk er jeg rystet over, hvor mange gange regeringen trodser demokratiet! For at hjælpe sig selv!

Lavpunkt i billige point

Joachim Nielsen, Vanløse

DF's Thulesen-Dahl påtænker at leve videre, selv om der ikke kommer en aftale ud af klimatopmødet til december. Det gør topmødedeltagerne nu nok også, selv om det må være slidsomt for dem at høre på den slags appelleren til absolut lavest fællesnævner.

Ahmadinejad bør feje for egen dør

Denîz Berxwedan Serîncî, Odense NV

Den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad har endnu engang benægtet, at folkemordet på jøderne, Holocaust, har fundet sted. Ifølge den populistiske præsident er det blot en zionistisk løgn, der skal legitimere Israels tilstedeværelse i regionen. Udtalelser faldt på al-Quds-dagen, en konstrueret event i Ramadanen, som skal vise præstestyrets solidaritet med de besatte palæstinensere. Ahmadinejad er en hård kritiker af Israels menneskerettighedskrænkelser på Vestbredden og Gaza.

Men for Ahmadinjad og resten af det udemokratiske præstestyre fortjener den iranske befolkning åbenbart ikke solidaritet. Teheran ser selv stort på menneskerettighederne. Landet undertrykker etniske minoriteter, som araberne og kurderne i olierige provinser. Tilhængere af afvigende og mindretalsreligioner forfølges og hænges, samtidig med at Teheran kritiserede Danmark under Muhammedkrisen for manglende religionsrespekt. Billeder af præstestyrets 'tæskehold', Basij-militsen i gang med at tæske utilfredse demonstranter i sommer er vel stadig frisk i erindringerne. De protesterede mod udvalget af valget 12. juni, hvor den siddende præsident angiveligt svindlede med stemmerne.

Det er plausibelt for det iranske præstestyre at flytte fokus væk fra interne problemer og kritisere Israel i stedet. Ligesom der er tradition for, at alle præstestyrets fjender bliver sat i bås med Israel og USA, der påstås at være bagmændene til de folkelige protester i sommer. Men selv landets åndelige leder Ali Khamenei har senere indrømmet, at sommerens folkeoprør var - ja folkeligt. Den var ikke styret af udlandet, som hidtil hævdet. Det iranske folk ønsker en demokratisk og fri styreform, hvor religion er henlagt til privatsfæren. Det er et folkeligt krav, der ikke forsvinder af, at Ahmadinejad prøver at flytte opmærksomheden andetsteds ved at kritisere Israel. Ahmadinejad og hans ufolkelige præstestyre bør feje for egen dør først!

>Klimaet og mennesker

Nicolai Sennels, Brabrand

Den vigtigste faktor for klimaændringerne er overbefolkning. Fattige landes befolkningseksplosion og deres stigende forbrug foranlediget af stigende vækst i lande som Indien, Kina, Brasilien og flere andre tredje verdenslande er en bombe under klodens sundhed. Desværre har den politiske korrekthed også ramt klimadebatten, og der er derfor ingen udsigt til, at overbefolkning kommer på det kommende klimatopmødes dagsordenen. Men det er også en ganske varm kartoffel: Kan rige lande være bekendt at bede fattige lande om at dæmpe børneproduktionen, fordi førstnævnte har startet en global opvarmning grundet overforbrug og rovdrift på jordens ressourcer? Egentligt ikke, men alligevel er der ingen vej uden om.

Dejligt at Espersen gør sig selv til grin

Anne Zeeberg, Hørsholm

Det var virkelig en fornøjelse at læse DF's Søren Espersens kommentar om anstændighed, som avisen bragte den 18. september. En sådan ansamling af infantile skældsord om David Rehling, Georg Metz og i det hele taget det ganske kulturradikale kleresi må hos læsere vække den samme slags overbærende smil, som man vil se, når man kommer ud for en femårig i børnehaven, der er blevet skældt ud og derfor i sit raseri står og stamper i gulvet og råber 'tissemand, tissemand'.

Dejligt at kunne se, at der ikke altid fra den styrende klike i Dansk Folkeparti praktiseres den hårdhændede kontrol med ytringer fra partiets medlemmer, som man tidligere har kunnet observere. Selv højt placerede medlemmer >har virkelig lov til at gøre sig lige så meget til grin, som de ønsker.

Præmis uimodsagt

Henrik Moberg Jessen, København S

I DR Debatten for nogle uger siden sagde DF's Pia Kjærsgaard, at de afviste irakere kom før krigen mod Saddam Hussein, og igen i den 20. september sagde Søren Espersen i Deadline 2. Sektion, at de afviste irakere kom før krigen.

Begge bruger dette udsagn som en præmis for, at de ikke har opnået asyl i Danmark, da de (åbenbart underforstået) ikke er flygtet fra krig. Hvis disse irakere ikke kan opnå politisk asyl eller humanitært ophold i Danmark, fordi de er flygtet fra Iraks tidligere diktators Saddam Husseins regime på grund af undertrykkelse, politisk forfølgelse, tortur og lignende, hvem kan så?

Lafontaines 'come-back'

Rolf Czeskleba-Dupont, Hvalsø

I Refleks Information den 19.-20. september informerer Troels Heeger om fremgangen for Die Linke i den tyske valgkamp. Han spørger om Die Linke nu også er parat til at gå på kompromis med egne idealer for at få del i magten? Et ægte Blair/Fogh/Søvndal-spørgsmål.

Men tingene ligger tungere i tysk politik. Heegers udsagn om, at én af lederfigurerne hos Die Linke, Oskar Lafontaine, i foråret 1999 trak sig ud af den nytilkomne rød-grønne regering under Gerhard Schröder pga. 'uenigheder' med kansleren overser grundene til hans come-back i dag. Som finansminister gik han bl.a. ind for en regulering af de internationale finansmarkeder, hvilket kunne have sparet Verden for boblekriserne. Desuden var Lafontaine uenig med Schröder om NATO's krig mod rest-Jugoslavien, som velinformerede observatører i OSCE har påvist, kunne være undgået. Den var blevet påduttet den rød-grønne regering af afgående forbundskansler Kohl og blev overtaget af Schröder af ren magtopportunisme. Hvad nytter det da at have del i magten?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu