Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
2. september 2009

Derfor anonymitet

Hans Børsting, København Ø

Lisbet Pfeiffer undrer sig i et læserbrev i Information i går over, at medlemmer af Flygtningenævnet insisterer på anonymitet. For naturligvis gælder ytringsfriheden også for dem. Men hvis Lisbet Pfeiffer havde læst lidt mere Information i de senere måneder, kunne hun have set adskillige eksempler på, at offentligt ansatte er blevet intimideret og eventuelt fyret efter brug af ytringsfriheden. Modspørgsmålet er: Hvorfor er det vigtigere at få oplyst, hvem der har fortalt, at en minister løber fra sit ansvar, end det er at undersøge, om det er rigtigt? Det argumenterede Eyvind Vesselbo, MF (V) for i Deadline i DR2 i aftes.

Tænk også på Frank Grevil. Jo det kan være farligt for en person med et offentligt hverv at udtale sig offentligt.

Avantgardekunst

Søren Blaabjerg, Hørning

I mange år har jeg undret mig over avantgardekunst. Ikke hvad man skal med det. Det har jeg forlængst opgivet at finde ud af. Den sidste store kunstner af internationalt format var efter min mening Victor Vasarely. Næh, jeg har undret mig over, hvad det overhovedet er for noget. Nu har jeg - efter læsning af et par kunstanmeldelser i Information (fredag den 29. august) - omsider fundet svaret: Moderne avantgardekunst er defineret ved, at markedsføringen er selve budskabet. Sådan! Led ikke efter indhold, led ikke efter mening, led ikke efter æstetik. Det er alt sammen så inderligt ligegyldigt. Det, der virkelig betyder noget, er indpakningen, lanceringen, timingen, udstillingsomstændighederne, ja selv pressens anmelderne, kunstkøberne og det højtideligt betragtende snobbepublikum og det for nogle forargende faktum, at de succesfulde formodede Kunstnere med stort K får store penge for lortet.

VKO som Ebberød Bank

Ole Thorbek, Værløse

En række økonomer kritiserer 27. august med rette regeringens økonomiske politik, der er ude af stand til at forhindre væksten i arbejdsløsheden. Sjældent har en regering i den grad ødet skatteborgernes penge bort. Gennem skattelettelser til de velbjergede og udbetaling af SP-midler har regeringen sendt penge ud til borgerne uden skygge af garanti for, at de vil blive brugt til øget efterspørgslen. Der har været en dramatisk vækst i den private opsparing, hvilket viser, at en stor del af de penge, borgerne har fået mellem hænderne, ikke er gået til forbrug og dermed efterspørgsel. Samtidig eksploderer statens gæld, så det, der er sket, er, at staten gældsætter sig og optager lån for at øge den private opsparing. Ren Ebberød Bank.

Hvis regeringen derimod havde øget den disponible indkomst for lavindkomstgrupperne, ville stort set alle pengene været gået til forbrug og dermed øget efterspørgsel, der kunne begrænse arbejdsløsheden. Staten ville spare understøttelse og opnå flere skatteindtægter. En del af dette provenu kunne anvendes til at realisere en hårdt tiltrængt miljøplan, hvor energibesparelser og udbygning med VE gav markante reduktioner i CO2- udledningen. Planen ville yderligere øge beskæftigelsen, og den kunne rumme et betydeligt eksportpotentiale af VE-teknologi.

1000 tak ...

Preben Hammer Jensen, Knivkær

... for kommakronikken af Thomas Scharff, som jeg læste i studiestartstillægget den sidste dag i august. Specielt for den fremragende analyse af hvem der har interesse i kommaregler og deres overholdelse.

Værdikamp

Jan Vesterholt, Randers SØ

Da jeg først hørte, at vi skulle have en værdikamp, tænkte jeg: Alletiders, det er der brug for! Gode, gamle danske værdier som tolerance, imødekommenhed, åbenhed, gæstfrihed, anstændighed og rum til at være anderledes var under pres og havde været det siden 90'erne. Men værdikampen har trukket den modsatte vej og har nærmest kun handlet om kanoner og retten til at fornærme anderledes tænkende.

Vi fik også at vide, at vi skulle kæmpe for at forsvare vores frie verden, men mens kampen har stået på, er den personlige frihed blevet udhulet gennem en stram og demotiverende regelstyring. Vi har med andre ord selv afskaffet en stor del af den frihed, vi gik i krig for, og hele processen er specielt gået ud over minoriteter - ikke mindst muslimer.

Tilbage i 80'erne var der en generel folkelig konsensus om, at apartheidstyret i Sydafrika var uacceptabelt, men ville der også være det i dag? I de sidste 10-15 år er der indført et stort antal love, som alene har haft til formål at chikanere indvandrere. Vi er stille og roligt ved at opbygge et diskriminerende samfund selv. Ydmygelsen af mindretallet fører til konflikter, som ikke kan løses, førend vi genfinder vores værdighed. Derfor er der brug for, at nogen for alvor tager værdikampen op, giver begrebet mening og vil kæmpe for god gammeldags dansk anstændighed. Er du der, Margrethe?

Uigenkendeligt Sverige

Jenny Boye, København N

Som svensker har jeg svært ved at inkludere mig selv i dén svenske befolkning, Carina Halby beskriver i et læserbrev i Information 29.-30. august. I det Sverige, jeg kender, ser vi på SVT og Fredrik Lindström, der viser os hvordan udlændinge/invandrere/'nye svenskere' bedre kender til vores svenske kultur og historie, end hvad familien Svensson selv gør. I det Sverige, jeg kender, er det sandt nok en mildt stigende procent, der stemmer på Sverigedemokraterna, og vist sender man i Sverige - ligesom i Danmark- asylansøgere til Irak på trods af FN's råd og regler, men det er ikke hele den svenske befolkning, der står bag disse politiske strømninger og politiske beslutninger.

Da Carina Halby jo selv er indvandrer i Sverige, vil jeg spørge hende hvor godt hun har integreret sig?

Kan jeg betragte hendes flugt til Malmø som en alene positiv ressource for det Svenske samfund?

Farvel statskirke

Knud Held-Hansen, Aalborg SØ

Den danske folkekirke bliver skilt fra staten. Det mener den afgående københavnske biskop Erik Norman Svendsen. Han har nu også gjort sit til det ved udvisning af manglende situationsfornemmelse for, hvad der var hans opgave som tilsynsmand for Brorson Kirke. Den 'røverkule', folkekirken udvikler sig til at blive, er helt uacceptabel og kan ikke føre til andet end adskillelse af stat og kirke.

Der er flere grunde til, at det må ende sådan. Dåbsprocenten i København er nu under 50 pct. og befolkningens sammensætning berettiger ikke i det lange løb grundlovens punkt »om at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, som understøttes af staten«. Alle og enhver må foretage et tilvalg til en foretrukken kirke og ikke fortsat være tvangsindlagt via skattebilletten til at betale til folkekirken.

Resultatet af en adskillelse af stat og kirke er færre, men mere kirkebevidste medlemmer.

Rent logisk og videnskabeligt

Steen Ole Rasmussen, Odense N

Hvis det var sandt, at mængden af mennesker og deres foretrukne livsstil var det demokratiske samfunds største problem, så ville denne sandhed få ualmindelig svært ved at slå an, for her bestemmer flertallet med sine præferencer.

Hvis det var sandt, at flertallets foretrukne forbrugsmønster var det moderne samfunds største problem, så ville denne sandhed få ualmindelig svært ved at slå an, for her er det efterspørgslen, der bestemmer, hvilke budskaber der kan sælges.

Den videnskabelige beskrivelse af at det moderne samfund er sin egen største trussel, den handler ikke kun om de konkrete miljøproblemer og den påviste globale opvarmning i sig selv, men også om at det moderne ikke er modtageligt for budskabet om sig selv som sin egen største trussel.

Immanuel Kant fokuserede på subjektets myndighed og dets selvforskyldte umyndighed.

I dag ville han måske have fokuseret på de misforståede demokrater og den moderne forbrugers særlige form for ansvarsforflygtigelse og på det, at alle her har mulighed for at gemme sig bag hinanden med henvisning til flertallets beslutninger om at tillade individets ubegrænsede bidrag til den kollektive underminering af de fælles forudsætninger.

Jeg tror, han ville kalde det moderne samfund af i dag den fuldendte kollektive ansvarsforflygtigelse, perfekt selvforskyldt umyndighed.

Et postulat alene beviser intet

Margrethe Monika S. Hansen, næstformand for Det Radikale Venstre på Vestegnen

Venstres Karsten Lauritzen citeres for at sige følgende til Information i gårsdagens avis: »Kritikken af Rønn er usaglig.«

Hvor er det dog nemt for Karsten Lauritzen at fremsætte dette postulat, når alle ved, at Venstre har Dansk Folkeparti til at spærre for en undersøgelse, der kunne bevise, om kritikken af Birthe Rønn Hornbech er usaglig eller saglig.

Så længe Dansk Folkeparti spærrer for en undersøgelse, kan folk fra Venstre - herunder også Karsten Lauritzen - sige hvad de vil, uden at andre behøver at tage deres ord seriøst.

Det jo er en af deres egne ministre de forsøger at redde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

À propos Hans Børstings indlæg:
Det er mindst lige så risikabelt at bruge sin ytringsfrihed i private virksomheder som i offentlige. Mindst!