Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
12. september 2009

Civil ulydighed

Kai Dalsgaard, De Grønne

Pressen har nu meddelt, at en soldat, der nægtede at tage til Afghanistan, var blevet idømt betinget fængsel for lydighedsnægtelse. Dermed har han under den nuværende lovgivning betalt sin pris for sin personlige overbevisning. Tilsvarende gælder for de personer, der af barmhjertighedsgrunde tager imod illegale irakiske flygtninge.

I den forbindelse er det nok værd at tænke på Nürnbergprocesserne, hvor det ikke gjaldt som en gyldig undskyldning, at man bare adlød ordrer. Enhver var ansvarlig for sine krigsforbrydelser. Og man kan tænke på det berømte autoritetsforsøg af Milgram, hvor personer påførte andre mennesker stigende elektriske stød som følge af at de bøjede sig for en ekspertmyndighed.

Derfor: Et ansvar kan hverken overlades til landets love eller autoriteter."

Bevismateriale

Niels Ipsen, Helsingør

Politiet er den instans, der burde vide mest om værdien af bevismateriale ved afgørelser af hændelsesforløb. Alligevel fremlægger staten en film som bevis på, at betjentene ikke gjorde noget kritisabelt i forbindelse med afhentningen af de irakiske flygtninge i Brorsons Kirke. Og for at det ikke skal være løgn, går selveste justitsministeren ud i alle medier og bedyrer, at filmen jo klart modbeviser de skammelige beskyldninger mod vore betjente.

Enhver ved, at et kamera kun ser det, som fotografen ønsker at filme, så vi kan måske nu se frem til bevismateriale i retten, der dokumenterer situationer, hvor folk ikke gør noget galt. Man kan forestille sig det overbevisende filmklip hvor bankrøveren sidder pænt og venter på en bænk i banken, som modargument mod øjenvidneskildringer af selve røveriet - eller at filmen hvor Stein Bagger drikker kaffe uden at være i gang med at underskrive falske kontrakter får strafnedsættende virkning. Der venter gyldne tider for forsvarsadvokaterne ...

Mælk styrker knoglerne

Winnie Pauli, afdelingsleder, kost og ernæring, Landbrug & Fødevarer

I Landbrug & Fødevarer arbejder vi med at give lødig information om mælk og andre sunde fødevarer ud fra eksisterende evidensbaseret forskning og myndighedernes anbefalinger.

Erik Bech Olesen (EBO) angreb i Information 10. september mælk for en lang række ting - påstandene er udokumenterede og forkerte.

EBO skriver bl.a., at mælk øger risikoen for knogleskørhed: »Nedbrydning af mælkens protein skaber syreoverskud, og det giver knogleskørhed,« påstår EBO.

For det første; nej, det skaber ikke syreoverskud at drikke mælk. Blod har et enormt effektivt buffersystem - det bliver ikke surt, før man er ude i diabetisk chok, og derfor nedbrydes knoglerne på ingen måde!

Og nej, man taber heller ikke knoglemasse af at drikke mælk. Man kan konkret måle øget udskillelse af calcium i urinen, når man drikker mælk, og samtidig optager kroppen ekstra calcium fra tarmen. Ingen studier viser, at mælk skulle bevirke knogletab. Tværtimod er mælken en fortrinlig kilde til calcium, som er en vigtig byggesten for knoglerne - det er der bred videnskabelig enighed om.

En stærk kop kaffe

Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening

FN og EU kritiserer den danske ligestillingsindsats i Information 10. september. Kritikken er skærpet, og spotlyset bliver rettet mod Danmark fra tunge internationale organisationer. Ligestillingsminister Inger Støjberg (V) har tidligere udtalt, at der stor set er ligestilling i Danmark - bortset fra blandt indvandrerkvinder. >

Jeg kan ikke være mere uenig. DM (Dansk Magisterforening) repræsenterer 36.000 højtuddannede kvinder og mænd og problemerne er konkrete og påtrængende - også for vores medlemmer: uligeløn, mænds legitime adgang til barsel og kvinders adgang til topposter.

Jeg vil foreslå, at vi mødes over en stærk kop kaffe. For jeg vil meget gerne forstå, hvorfor de problemstillinger, som vi dagligt og kontinuerligt møder, ikke anerkendes som ligestillingsproblemer, som også regeringen har et ansvar for. Vi vil gerne fortsætte med at bidrage til øget ligestilling og involveres i, hvad det er regeringen mener, der skal gøres, når det nu ikke er dét, EU og FN anbefaler.

Skammens årti

Astrid Engell, Slagelse

I forbindelse med Informations konkurrence om at finde på et navn til det nuværende årti er jeg nødt til at give mit besyv med: Jeg tror, vi en dag vil tænke tilbage på vores årti som 'Skammens årti', for det var her, vi for alvor begyndte at lade mennesker komme til orde på en måde, som aldrig burde være accepteret. Udtalelser og ytringer, som var blevet mødt med forargelse og afsky for 10-15 år siden, er hverdagskost nu. Vi skulle skamme os skulle vi; en del af os gør det allerede.

Jeg blev så ked af det, da jeg læste om rydningen af Brorsons Kirke. Den dag tænkte jeg, at nu har vi for alvor krydset en grænse for anstændighed, en grænse vi gradvist har nærmet os i årevis, og med uhyggeligt forøget hastighed siden terrorangrebet 11. september 2001. Det har fået mig til at tænke på, hvad jeg selv gør for at stå i vejen for den grimme udvikling.

Hvad hvis en af mine venner bankede på min dør og spurgte, om jeg ville skjule en vildt fremmed flygtning, som måske kun taler gebrokkent dansk, som har psykiske problemer, og som helt sikkert ville belaste mit lille private paradis? Ville jeg turde risikere privatlivets fred, frihed, og mit job for at hjælpe min næste? Ville du? Hvis du tør, kan jeg kun beundre dig, og skamme mig over, at jeg ikke selv er sikker! En dag vil vores børn og børnebørn spørge os: Hvordan kunne I lade det ske? Hvorfor var der ikke nogen, der sagde noget?

Tak fordi min avis er med til at sige fra.

De borgerliges krav om anstændighed

Ole Aaquist Johansen, Ramløse

Man tror jo ind imellem, at Dansk Folkeparti har absolut flertal. Fordi Venstre og de konservative i magtsyge danser DF's dødedans.

DF's indflydelse skal - i hvert fald ind til næste valg forhåbentlig sender dem langt ud i kulden - derfor brydes ved at de anstændige borgerlige, som findes, siger fra.

Tak til Peter Norsk for en god udredning af konservatismen og dens trange vilkår i det nuværende system (Information 10. september). Og al mulig held og lykke i denne weekend med at vippe Lene Espersen ned fra pinden. Du er sikkert ikke alene i partiet. Jeg krydser fingre.

Og så har jeg tænkt på, om - men den er nok for langt ude - Birte Rønns for tiden meget sammenbidte ansigt skulle dække over, at hun går og pønser på om ikke så længe at tage det helt store spring, lytte til sin egen samvittighed (hun var jo Venstres humanist for ikke så lang tid siden), gå af som minister og så blotlægge, hvad magtarrogancen går ud på. Vi får se. Jeg krydser fingre.

Men jeg håber på, at andre borgerlige nu vil komme frem med et krav om anstændighed - vi trænger så meget til det. Jeg krydser fingre.

Hvor er den kritiske og opfølgende journalist

Hans Houmøller, Rødovre

Jeg synes det er mere end ærgerligt, at journalister gennem det seneste årti har ændret deres måde at arbejde på. Respekten for det journalistiske arbejde har i min verden været på retur blandt andet fordi, jeg stort set i dagens journalistik mangler den kritiske, opfølgende journalist.

Både når man ser nyheder på dansk tv og læser forskellige af vores dagblade er det gennegående, at journalister ikke stiller kritiske og opfølgenden spørgsmål. Typisk stiller den uden tvivl velforberedte journalist et spørgsmål uden tilsyneladende at lytte til svaret, før næste spørgsmål stilles, så der følges ikke op på det, den spurgte spørges om.

Det betyder, at den der skal interviewes, ikke behøver frygte noget, selv om vedkommende har en tynd eller rigtig dårlig sag, hvor der mangler gode argumenter. Reelt spørges der i øst og svares i vest uden at det anfægter journalisten.

Det, jeg savner, er, at der lyttes efter svar på spørgsmål og så stilles krav til den, der spørges om, at vedkommende svarer på det, der rent faktisk spørges om. Det gælder alle medier, og man kan ved blot at læse aviser og se tv-nyheder se, at jeg har ret.

Très français!

Christine Marstrand, Frederiksberg

Hvis man vil signalere frankofili, så skulle man også gerne kunne leve op til det rent sprogligt, Kasper Sewerin Fogh ('Beværtet' i gårsdagens avis)! Enhver franskmand ville tage sig til hovedet og droppe læsningen og vurderingen som useriøs, hvis han/hun så, hvordan du behandler deres højtelskede sprog i din anmeldelse i fredagens Beværtet.

Alle accenter mangler, og adskillige ord er forkert stavet. Flere steder mangler Pierre André sin accent, og herudover er der fejl i: L'Éducation Nationale, Chèvre chaud, Moules Marinière, Pissaladière, Paté Paté, Céline Margaux, foie gras, risotto (det kniber også med det italienske og det danske!), Très français - indeed!

Måske er du ligeglad, måske påvirket af adskillige flasker Pommard og andet godt til 650 kr. flasken, men én ting er sikkert: très français? Mais non, Monsieur!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu