Urealistisk SF-forslag
Rikke Lauritzen, medl. af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten
SF lover to-lærerordninger i de små klasser i København. Det er en god idé, og behovet er ikke blevet mindre af, at SF selv har været med til at hæve loftet for antal elever i klasserne.
Desværre er det ikke realistisk at gennemføre. Ifølge Danmarks Lærerforenings mangler folkeskolen nu over 2.700 lærere, svarende til 5,6 pct. af alle lærerstillinger. Københavns Kommune er ikke helt så hårdt ramt som andre kommuner. Men det er stadig urealistisk lige nu at skaffe en ekstra lærer i alle de mindre klasser.
Enhedslisten ønsker derfor i stedet at oprette et pilotprojekt med undervisningsassistenter. Det kunne være lærerstuderende, og det kunne være pensionerede lærere, som har lyst til at bevare en kontakt til folkeskolen. Men det kunne også være folk i fleksjob, som måske ikke kan magte deres hidtidige arbejde, men som kan yde en indsats i skolerne. Vi mener, der er mere realistisk, indtil der bliver uddannet flere lærere.
Klar tale
Hanne Willert, Frederiksberg C
En stor tak til Güzel Turan for dit Synspunkt den 8. september. Det var dog velsignet klar tale om burkaer og push-ups, om ligestilling, om tåbelige lovforslag og lige så tåbelige begrundelser for samme. Og en fornøjelse at læse et så velskrevet indlæg om alvorlige problemer, med så meget overskud og humor i fremstillingen. TAK!
Myldretiden koster milliarder
Jørn Guldberg, formand for Ingeniørforeningens Teknologi- og innovationsudvalg
Regeringens finanslovforslag indeholder desværre ikke de store overraskelser på transportområdet. Der bliver kun tale om en finansiering af transportforliget fra januar, og dermed er der ingen håndsrækning til de tusinder af danskere, der hver dag holder i kø på de danske veje.
Trængselsproblemerne herhjemme er støt stigende og har unødige konsekvenser for Danmark. Derfor er det det ærgerligt, at hverken den enkelte bilist, erhvervslivet, CO2-udledningen eller trafiksikkerheden får bedre forhold.
Trafikforligets millioner skal forbedre kapaciteten og bekæmpe flaskehalse på centrale jernbane- og vejforbindelser i den overordnede infrastruktur. Men da langt størstedelen af trængslen finder sted på det kommunale vejnet, bliver der ikke taget grundig hånd om problemet. Forvaltningernes ønsker er nemlig ofte er større end kommunernes pengekasser.
Det er ærgerligt, når der faktisk kan opnås relativt store fremkommelighedsgevinster i forhold til relativt beskedne investeringer.
Hvad med den danske sygesikring?
Nicolai Wichmann, Kbh. NV
I danske medier fremstilles det amerikanske sygehusvæsen i øjeblikket som et morads. Sandt nok har det også brug for reform, specielt indenfor forsikrings- og medicinalindustrien. Men før vi bliver for selvtilfredse, skal vi så ikke lige se på vores egen system? Faktisk rangerer vi kun rangerer tre pladser højere end USA på WHO's liste over verdens sundhedssystemer. Vi halter efter inden for bl.a. ventelister, fleksibilitet og præventiv behandling.
USA's fejlbarlige system indeholder faktisk nogle udmærkede ideer. For eksempel sidestilles mental-, tand og øvrig pleje af mange amerikanske sygesikringer. Hvor gør vores sygesikring ikke det?
Vi er i Danmark for dårlige til at lade os inspirere af andre landes ideer på sundhedsområdet. Danske reformer handler for meget om simple økonomiske og bureaukratiske reguleringer. Hvor er de systemiske ideer, der kan forbedre området? Måske ligger svaret ikke i det amerikanske sundhedsvæsen, men lad os lige kigge det efter i sømmene, før vi forkaster fuldstændig.
En lille krølle
Pietro Cini, Bælum
Tak til Curt Sørensen for en særdeles indsigtsfuld kronik om demokratiets igangværende forvitring som følge af alliancen mellem højrepopulismen (DF,Lega Nord, etc) og skrupelløse magtkynikere(Fogh, Berlusconi, etc). Kronikken fortjener at blive klippet ud, nærlæst og kommenteret.
Foreløbig kun en lille krølle.
Engang var Danmark en lykkelig oase, hvor det eneste der kom marcherende var børnesangens elefanter. Nu sker der noget, som i mine italienske øjne ikke er spor glædeligt. Lørdag 6. september var det Hjemmeværnet jeg så komme marcherende i Aalborgs Algade. Søndag 7. september bragte Nordjyske Stiftstidende desuden en afbildning af danske soldater, der defilerede forbi Budolfi Kirken: med maskingeværer, sabler, og flagrende Dannebrog.
Smukt? Både og. Vist fortjener de faldne soldater at blive mindet og hædret. Men Gud fri os for paradernes retorik. De associerer til makabre minder. Fascismen havde været utænkelig uden de mange frustrerede krigsveteraner, Første Verdenskrig havde skabt.
Burka og bukser
Jørgen Aanæs, Roskilde
I Sudan kan kvinder straffes med piskeslag, hvis de går med bukser.
Hvor er det dog befriende og dejligt at leve i et land, der allerede for mange år siden havde et så udviklet demokrati og fik en grundlov, der gjorde at den slags påklædningsforbud blev ulovliggjort. Det har selv Socialdemokratiet nu erkendt og går derfor ikke længere ind for et burkaforbud, fordi det er imod Grundloven.
Men tænk at undskylde sin formørkede tankegang med, at man troede, det var lovligt, bare fordi visse kredse i K og DF går ind for det.
Det er vel ikke kun lovligheden, der er det afgørende; men tankegangen i sig selv, der er problemet. Jeg tror, vi er mange, der troede en sådan tankegang uddød med grundlovens indførelse. Men nu stikker den åbenbart sit grimme hoved frem igen. Hvorfor?
Grønt i stedet for mælk
Erik Bech Olesen, Nykøbing Sj
I Information 7. september kan man læse om problemerne med statsstøtte til danske mælkeproducenter. Men vi behøver imidlertid ikke komælk. Forskning viser, at mælkefedtet hører til de mest usunde typer af fedtstof. Fedtet i mejeriprodukter har den ernæringsmæssigt set mest uhensigtsmæssige fedtsyresammensætning. Når man drikker mælk, vil man forbruge mere kalk end man får, fordi proteinet i mælken kræver mere kalk, end der er i mælken, for at blive omdannet. Det skaber syreoverskud og knogleskørhed, allergier og slimdannelse. Lande, hvor mælkeforbruget er størst, topper statistikken over bl.a. knogleskørhed.
Komælk er beregnet til kalve og ikke mennesker. I de først seks uger tager en kalv 45 kg på. Et barn tager tre pund på de første seks uger. Mennesker er de eneste pattedyr, som drikker andre pattedyrs mælk, og de eneste som drikker mælk længe efter de burde være afvænnet med at drikke mælk. Desuden er mælke- og kødproducenter alene ansvarlig for 15 procent af vores samlede drivhusgasbelastning.
Mælkeproducenter burde hellere satse på at producere vegetabilier, som bl.a. vil give os det kalktilskud vi behøver og mange andre positive ernæringsstoffer.
Ekstra slem kapitalisme
Kjeld Chr.Krarup, København Ø
Den konservative folketingskandidat Jan K.Christensen mener i Information for 8. september, at Danmark ikke kan forsvare at få opført en moské for udenlandsk kapital, der er tjent på umenneskelig og udemokratisk vis.
Så vidt jeg ved, er der til financieringen tale om kapital, som er skabt ved salg af olie, bl.a. til USA.
Er der en flink professor på CBS, som kan fortælle mig hvad begrebet: En umenneskelig og udemokratisk kapital dækker? Jeg beder selvfølgelig om en anden definition end Karl Marx's.
Ikke Nik og Jay
Line Lykke Nielsen, Skals
Kære Bertel Haarder.
Nu er der endelig en situation, hvor vi er enige. Jeg vil i den sammenhæng bidrage med lidt vrede mod DF's uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe. Jeg er musiklærer i folkeskolen og 'svinger' dagligt elever, instrumenter, sange og ikke mindst efter bedste evne Fælles Mål for at være i tråd med de ambitiøse krav, der er for at afvikle musikundervisningen der.
Vi har stort behov for at fastholde en god musikundervisning. Det er en kraftig fornærmelse at få skudt Nik og Jay i skoene, når man faktisk kæmper for at finde så godt og billigt materiale som muligt for at indfri kravene i Fælles Mål 2009.
Mange videnskabelige undersøgelser viser, at den gode musikundervisning udvikler hjernen, finmotorikken, sanserne, indlevelses-evnen, sociale kompetencer, tolerance, glæde, selvstændighed og fællesskaber, der kan noget, nemlig samarbejde. Der er vel ikke en af disse kompetencer, som vi egentligt kan give vore elever for meget af? Sport er fint, men det er vindermentalitet og fysisk styrke, det gavner. Vi har forstået, at det er sundhed, der står øverst på regeringens hitliste over det ægte hele menneske - jeg vil dog insistere på, at det, musikundervisningen giver, er guld for en demokratisk dannelse af unge mennesker.
Så, tak Bertel, giv den bare gas denne gang!
