Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
24. september 2009

Vi skal sammen hjælpe de unge

Lone Dybkjær, MF og retsordfører for Radikale Venstre

Forebyggelse slår strengere straffe. Sådan lyder konklusionen fra Ungdomskommissionens anbefalinger til, hvordan man mest effektivt bekæmper ungdomskriminalitet.

Det er jeg utrolig glad for. Det er den helt rigtige linje, Ungdomskommissionen har lagt omkring forebyggelse. Det er vand på den radikale mølle og noget, vi har forsøgt at overbevise de øvrige partier om i årevis.

Desværre har regeringen og Dansk Folkeparti stædigt holdt fast i deres skingre fællessang om strengere straffe og sænkning eller sågar afskaffelse af den kriminelle lavalder. Det er godt, at kommissionen nu slår fast, at den linje ikke virker, og at det er andet og mere end straffe, der skal til.

Helt konkret er Ungdomskommissionens forslag om at styrke gadeindsatsen med flere gadeplansmedarbejdere, større satsning på konfliktråd og en mentorordning, hvor kriminelle eller kriminalitetstruede får råd og vejledning eksempelvis forslag, vi i Radikale Venstre for længst er kommet med.

Der er ingen tvivl om, at kommissionens forslag er den diametrale modsætning til den fejlslagne strammerpolitik, som et flertal i Folketinget har gennemført. Jeg håber virkelig, vi i Folketinget nu kan samles om nogle tiltag, der hjælper de unge i stedet for at kriminalisere og stigmatisere dem.

Civil ulydighed

Jørgen Aanæs, Roskilde

Hvad er det, der gør, at jeg får lyst til at gå på bordel, iført burka og med en hund uden stamtavle?

Nej - bevar Jeppesen

>Steffen Frølich, Dragør

Mette Plesners læserbrev den 22. september til Mai Misfeldts påtale den. 15. september omhandlende Michael Jeppesens meget personlige anmelderstil.

Jeg må give Mai Misfeldt helt ret i vurdering af Michael Jeppesens anmelderform, den er - for at sige det mildt - ret så egofikseret i sin udtryksform.

Men når det er sagt, og man har vænnet sig til formen, giver det udmærket udbytte - og hvorfor skal det altid være så pænt og stuerent, det er emnet, kunsten, jo heller ikke altid? Hvis en anmelder ikke må bruge grovfilen på samme måde, som kunsten forbeholder sig retten til, ja, hvor er vi så, hvis man ikke kan acceptere, at der uddeles én over næsen, når man stikker den frem.

Men også sagt jeg giver Mai Misfeldt ret på den måde, at Michael Jeppesens form bestemt ikke kan stå alene, den er alt for ensporet, men man har da heldigvis lov at læse andre anmeldelser. Så så længe Michael Jeppesen ikke har monopol på anmeldelser her i vort rige, bevar ham!

>Burka på Anholt

Børge Guldbrandt Andersen, Risskov

Min veninde havde taget en blå afghaner-burka med til Anholt i sommer. Der kan være mange myg i birkelunden på campingpladsen, det ved hun fra tidligere. Myg er møgirriterende, især når man sidder og hygger sig, mens solen går ned i havet blåt.

Da myggene blev allermest blodtørstige, tog hun burkaen på. Den var perfekt - hun havde dog svært ved at drikke rødvin gennem ansigtsgitteret. Alle angreb blev afvist. Burkaen dækkede det hele.

Der er et stort potentiale i burkaen som beskyttelse mod myg! Husk på det til næste lovforslag Naser Khader, konservative og DF.

Og tænk lige på, hvad øens eneste politibetjent ville få af ekstra gøremål ved aftenstide med at indfange myggebeskyttede mænd og kvinder i burka på Anholt, hvis I havde magt, som I har agt.

Universiteter får vitamintilskud

Helge Sander, videnskabsminister (V)

Under overskriften »Sander har blod på hænderne« anklager medicinstuderende Stine Maiken Brix onsdag den 16. september mig for at være skyld i, at universitetsuddannelserne skulle være ved at forbløde.

Det er ikke bare en meget voldsom anklage. Det er direkte forkert og helt ude af proportioner i forhold til virkelighedens verden. Faktisk står vi over for at skulle give universiteterne endnu et ekstra vitamintilskud.

Regeringen har i det netop fremsatte finanslovsforslag afsat yderligere 100 mio. kr. årligt til uddannelser inden for humaniora og samfundsfag. Dertil kommer seks mia. kr. til nye højteknologiske laboratorier til gavn for både studerende og forskere. Der er altså på ingen måde tale om, at regeringen prioriterer eliten frem for bredden. Derimod er de investeringer, vi foretager os på eliteniveau, en væsentlig forudsætning for udviklingen af uddannelserne i bredden.

I min ministertid har jeg haft fokus på at få alle talenter i spil, således at alle har mulighed for at udfolde sine individuelle potentialer. De dygtigste skal udfordres og andre skal hjælpes. Jeg har indført eliteuddannelser, men jeg har også haft fokus på social arv.

Endelig er tilskuddet til Københavns Universitet steget med 88 mio. kr. fra 2008 til 2009 samlet set. Hvis der er omprioriteringer på Københavns Universitet, så er det beslutninger, som universitetets ledelse har truffet. Og jeg har tillid til, at ledelsen træffer de beslutninger, som er bedst for uddannelse og forskning.

Som jeg ser det, har jeg kun været med til proppe flere vitaminer i landets universiteter - og det gælder både bredden og eliten!

Et absurd modsætningsforhold

Ingrid Stage, formand for DM (Dansk Magisterforening)

I anledning af Ib Poulsens udnævnelse til rektor for RUC får Claus Holm (CH) i en kommentar på gårsdagens fakultetssider blandet mig og mine længsler ind i en reference til forsker ved Warwick University Steve Fullers (SF) artikel om universitetsledelse.

Jeg mindes ikke at have talt med CH om mine længsler, og det kan jo være grunden til, at han går så galt i byen. At sætte mig op som modsætning til Steve Fuller er temmelig absurd, idet SF er kendt som en meget stærk fortaler for den menige forskers akademiske frihed og indflydelse på uddannelse og forskning - det som DM lige præcis ønsker styrket i en ny universitetslov.

Universitetsloven fra 2003 har sat de menige forskere uden for indflydelse på ansættelsen af ledere på alle niveauer i en grad, der er ekstrem i international sammenhæng. Det har mange steder undermineret ledelsernes legitimitet i forhold til medarbejderne. Og det er et problem, som en revision af loven bør løse.

Det kan gøres på mange måder, hvoraf en kunne være valg af den nærmeste leder. Det er ikke det samme som at længes tilbage til før Cæsars tid.

Jeg længes derimod efter at fremtidssikre universiteterne, så de kan leve op til det grundlæggende formål: At videreudvikle og formidle den samlede samfundsmæssige vidensbase på højest mulige videnskabelige niveau.

En revision af universitetsloven bør sikre dette.

Dansk Folkeparti fisker stemmer

Holger Ø. Mortensen, Odder

På Dansk Folkepartis landsmøde for nylig forsøgte man at nedtone hele problematikken omkring klimadebatten. Det er både populistisk, dumt og farligt.

Der blev også sat spørgsmålstegn ved offentlig støtte til vindmølleindustrien, mens man gerne ser flere tilskudsordninger til udviklingen af gyllegasværker. Men der er himmelvid forskel mellem de to energiformer.

Der er ingen grænser for vores behov for energi - herunder vindbaseret el. Men hele energiudnyttelsen i et gyllegasværk står og falder med produktionen af 25 millioner svin i Danmark årligt. Og dem kan vi sagtens undvære. Det ville endda styrke vores nationalprodukt. Det koster fem kilo planteprotein at producere ét kilo svinekød. Hertil kommer alle problemerne med gylleforurening af vores vandmiljø. Hvem betaler denne oprydning?

Denne manøvre fra DF minder mest af alt om stemmefiskeri blandt bønderne.

Gartneren får også stress

Claus Schou, Broby

Når journalister, psykologer, diverse 'coaches' og forfatterne af den seneste bog om stress udtaler sig i radioen om arbejdslivet, er det oftest som om, dette altid handler om noget med computere: »Efter en lang dag på kontoret bag skærmen«, »tager vi arbejdet med hjem«, »vi har fleksibel arbejdstid og kan gå i gang, når det passer os bedst« osv.

Selvfølgelig er dette forkert, det er kun et mindretal af befolkningen, der arbejder på kontor. Der kan være to forklaringer på miseren - og så er det jo nok en kombination:

Enten handler det om en dyb uvidenhed om forholdene, eller også er det en opfattelse af, at det er kontorarbejde med computer, der er det langt vigtigste arbejde.

Vel skal en metalarbejder måske kunne indstille en svejserobot og en gartner kunne bruge et vandingsanlæg, men det gør dem vel for pokker ikke primært til nogle, der arbejder med computere. Man må tage sig til hovedet!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Bemærkning til - Universiteter får vitamintilskud af Helge Sander, videnskabsminister (V)
Et ny et eksempel på VOKs talmagi. Fx er de 6 mia. kr. fra Globaliseringspuljen og IKKE nye penge som ministeren påstår. Ligeledes er det et højere niveau , når regeringen først nedsætter midlerne og så senere lader midlerne stige lidt igen. Den øvelse har regeringen snart foretaget for mange gange til at den kan blive med at fuppe på den måde.
En anden ting er kvaliteten i uddannelserne?
Fx at gøre specialet til en almindelig skriftligopgave med en tidsfrist på ½ år vil jeg mere kalde for en sænkning af kvaliteten i uddannelsen. Bare et par eksempler på ministerens vitaminer.