Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
21. september 2009

Spin når det er bedst - øhhh værst

Claus Høyer, København S

Når lokummet brænder under en minister, der har fortiet oplysninger over for eller muligvis vildledt Folketinget, så skal fokus rettes mod budbringeren. Det er et skoleeksempel på damage control.

Opskriften er: Intermidér ham, begå karaktermord, påkald rigets sikkerhed og fremmede magters hemmelige vrede. Det uundgåelige resultat er at alle medier går i selvsving. En tilsigtet sidegevinst kunne være at skræmme andre med samme hang til whistle blowing.

Det spændende er om ministeren kommer til at stå til ansvar, når spinkrudtrøgen har lagt sig og der forhåbentlig er en vågen politiker eller journalist, der kan bide sig fast i den reelle substans.

Frank Jensens visioner

Michael Tjørnild, Århus N

Selv om jeg hverken er københavner eller socialdemokrat, må jeg komplimentere Frank Jensens kronik 18. september.

Hans visioner for København både konkret og mere overordnet er nærmest bevægende. Det er den slags holdninger, vi har brug for i Danmark. Jeg håber virkelig, han får mulighed for at gennemføre sine sympatiske ideer.

Sin, sit, hans, deres

Per Thygesen-Poulsen, Sorø

Når »Enzenberger får den prestigefyldte pris for hans europæiske engagement« (Inf. 17. september), spørger man sig, hvis engagement han får prisen for.

Forklaringen kunne være, at ophavsmanden til denne underrubrik er en vestjyde, som i gamle dage sagde, at »han tog hans hat og gik«, hvor vi på rigsdansk ville sige at han tog sin hat, for det var nemlig hans egen.

Det kan dog også være domænetab til engelsk, som bruger his og her af mangel på et mere præcist pronomen.

Ifølge Nyt fra Sprognævnet, september 2008, handler det fjerde hyppigste spørgsmål om valg af pronomen - mellem hans og sin og de og dem.

I det år, der er gået, har jeg ofte savnet 'sin' og 'sit' i Informations spalter. Kampen mellem 'de' og 'dem' er for længst tabt.

Sådan også den 17. september hvor det på side 4 lyder, at »da Forsvaret gik til angreb, satte forlaget deres egen forfatter ... til at forsvare deres kontroversielle bog om Jægerkorpset«.

Her er deres endda flertal, mens Forsvaret og forlaget er ental. Men uanset dets eller deres, må det henvise til forsvaret. En henvisning til grundledet ville lyde, at forlaget satte sin egen forfatter til at forsvare bogen.

Helt er slaget ikke tabt. I fredags den 18. september på side 3 stod, at »S-næstformand Nick Hækkerup opfordrer fagbevægelsen til at genoptage sin økonomiske støtte til oppositionspartierne«.

Tak til Bent Winther og Lotte Folke Kaarsholm, der endnu holder den sproglige fane højt.

Hvad med kildekritik?

John Kreiner, journalist

I debatten for eller imod udgivelsen af Thomas Rathsachs bog om Jægerkorpset indsats i krigszoner har Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden gang på gang trukket Jægerkorpsets tidligere chef, pensioneret oberstløjtnant Poul Dahl, ind som en slags 'sandhedsvidne'.

Der er rent faktisk ikke mange debatprogrammer om bogen, som i de seneste dage ikke har draget Poul Dahl ind i debatten som ekspert.

Jeg har personligt dyb respekt for Poul Dahl som menneske, men også en klar erkendelse af, at han forlod chefposten i Jægerkorpset i 1992 - altså for 17 år siden. Derfor vil jeg tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved hans konkrete viden om Jægerkorpsets uddannelse, opgaver og opgaveløsning i nyere tid.

Min personlige respekt for Poul Dahl bliver ikke ændret af dette forhold, men min respekt for mediernes kildekritik lider voldsomt. Han er ikke længere troværdig som ekspert om Jægerkorpset.

Exit-strategi mangler

Michael Kongstad Nielsen, Virum

Danskerne er vilde med krigen i Afghanistan. Over 60 pct. af befolkningen bakker uforbeholdent op om den danske deltagelse, hvorimod amerikanere, briter, tyskere og mange andre befolkninger er nede på omkring 40 pct. opbakning. Hvorfor er danskerne nu så krigsivrige?

Jeg tror, det er VKO-flertallets værdikamp, der slår igennem, sammenholdt med, at først S, senere også SF, er blevet så bange for at være fodslæbende og skeptiske over for militær magtanvendelse, at de har kastet alle tøjler og er blevet meget barske og krigeriske (syv mia. kr. oven i de sædvanlige 20 mia. er der aftalt for næste års krigsførelse). Der er ingen vægtig opposition eller kritik af krigen. Tilbage bliver blot den almindelige menneskelige opbakning til de folk, der nu engang er derude.

Danskerne vil gerne lappe bøger i sig skrevet af tidligere jægersoldater m.fl., der sikkert tjener tykt på dem. Men når så Forsvaret pludselig siger, at afsløringerne bringer de udsendte soldaters liv i fare (ja, hele Rigets sikkerhed måske), så siger dansker stop, og vender sig mod Politikens mediestunt.

Men selve krigen. Hvor mange år skal vi være der endnu? Hvad er succeskriterierne, hvad skal der til, før vi stopper? Hvordan kommer vi ud inden for en overskuelig fremtid? Danmark burde diskutere en exit-strategi lige Tyskland og andre lande gør det.

Rigtigt gjort

A. Feddern, Sønderborg.

Politiken har handlet korrekt, det er Forsvaret, som skal løfte bevisbyrden. Forhåndscensur er ikke acceptabelt ifølge grundloven. Hvorfor har Forsvaret takket nej, til indflydelse på redigering af bogen, og kendt til forfatterens ønske over et år, uden at reagere?

Det hemmelige aftalebrud

Morten Bro, Broager

Inf. afslører, at Birthe Rønn Hornbech brød hjemsendelsesaftalen med Irak, allerede dagen efter at den var indgået. Den del der blev brudt, valgte integrationsministeren at holde hemmelig for Folketinget. Udvalget for udlændinge- og Integrationspolitik fik ikke forelagt den del af aftalen, som ministeren valgte at bryde.

At indgå en aftale en dag, for at bryde den dagen efter, må være bevidst - også når hun ikke fortæller Folketinget om det.

Enhedslisten havde kaldt ministeren og udenrigsministeren i samråd, og da viste det sig, at aftalen indeholdt fire sider mere, end Hornbech havde oplyst.

Aftalen indeholder et anneks, der bekræfter, at Danmark vil fortsætte hjælpen til de afviste irakiske asylansøgere, som rejser frivilligt hjem i form af uddannelse og økonomisk hjælp. Dog udtalte hun - altså stik imod hendes vidende - at det ikke længere er muligt at hjælpe dem, der er rejst frivilligt hjem økonomisk og med opkvalificering.

Hun må forlade sin post nu, da hun er en skændsel for dette land.

'Navlenullerne' kommunikerer ikke rigtigt

Stig Elliot Nyegaard, Holbæk

Aldrig har der været så megen fusk som i dette årti, Irak-krigen, overgivelse af 31 fanger i Afghanistan til amerikansk brutalitet, PET-Kommissionens tvivlsomme resultater, skandalen i Brorsons Kirke og de efterfølgende undvigende svar fra Politiet om videooptagelser, politibrutalitet ved ungdomshuset og uden for Brorsons Kirke, små knive i biler giver fængselsstraffe, stort set alle ministre er afsløret i fup og svindel med samfundets økonomiske midler, al for stor indflydelse til det værste i parti mands minde på yderste højrefløj, manglende moral hos V og K, danske virksomheders ageren og svindel med økonomiske midler i forhold til leverancer til Sadam! - ja man kan blive ved.

Espersens svovl stinker

Bo Sand, København S

Dansk Folkeparti agiterer for 'et-frisk-pust-over-Danmark', men jeg for min part holder vinduet lukket for at undgå stanken af svovl fra den pøl Søren Espersen vælter sig i (jvf. kommentaren »Nypuritanisme gennemsyrer anstændighedsdebat« i Inf. 18. september).

Nogle hylder forskellighed - andre sabler den ned

Jonas Mortensen, København S

Søren Espersen (DF) skriver i sit debatindlæg »Nypuritanisme gennemsyrer anstændighedsdebat« den 18. september, at han ikke kan forstå, hvordan de kulturradikale kan være det bekendt at stemple »de frihedssøgende mennesker«, der tager kampen op mod »det puritanske, humorforladte, bornerte, småborgerlige samfundssystem, som kaldes islam«.

Jeg kan ikke forstå, hvordan Søren Espersen kan være det bekendt at stemple de frihedssøgende mennesker, der tager kampen op mod det puritanske, humorforladte, bornerte, småborgerlige politiske parti, som kaldes Dansk Folkeparti. Men sådan er vi jo så forskellige; nogen hylder forskelligheden, mens andre sabler den ned.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Til Per Thygesen-Poulsen m.fl. Det er fint fra tid til anden at blive holdt i ørerne, for sproget skrider.
Så vidt jeg husker fra min barndom, var forvekslingen af sin og hans m.v. begrænset til de sjælne undtagelser. Men mange andre end Informations jounalister lader manden slå sin mor ihjel, hvilket stadig må tilhøre undtagelserne.
Det gælder også udtalelsen af fremmedord, der 'i min tid' skulle følge oprindelseslandet. Chauffør udtalte vi 'sjofør', nu ofte 'sjafør', toilet udtalte vi 'toalet', nu ofte 'toilet'. Om 'eu' lærte vi, at det på dansk altid udtales 'øv'. på tysk 'øj'. Men speciallægen her på egnen hedder dog Neubauer og er heldigvis tysker, øvbauer....