Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
17. september 2009

E-mailpopulisme

Jan Krag Jacobsen, Farum

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) har oprettet mailadressen stopbandernenu@jm.dk, hvor vi skal give ham gode råd til, hvad han skal stille op med bandekonflikten. Her er ét:

Kære Brian Mikkelsen. Umiddelbart virker dit forslag som let gennemskueligt spin i betragtning af alle de mange fornuftige velunderbyggede råd, du allerede har fået f.eks. fra Det Kriminalpræventive Råd og andre med forstand på den slags.

Du har et ministerium fuldt af jurister med førstekarakter, og du har politi, domstole, kriminologer og alskens institutioner og fornuftige rapporter til din rådighed og alligevel beder du om gode råd fra menigmand. Har du fuldstændig glemt, at meningen med dit ministerjob er, at du formodes at udvise lederskab? Det er sådan set det, forestillingen om det repræsentative demokrati går ud på. Lederskab er, hvad jeg forventer af dig, også selv om jeg ikke har stemt på dig og dine.

Drop tanken om at overhale Dansk Folkeparti indenom med din e-mailpopulisme og tag ansvar som rigtig leder. Vi os, hvad du kan og tag konsekvensen ved næste valg.

Grov retorik og magtsyge

Curt Sørensen, professor emeritus

Den racismedømte (i 2003) Morten Messerschmidt, der overhovedet ikke kender mig, hævder (Inf. 11. september) i en kommentar til min kronik i Information (Inf. 4. september), at jeg er 'fordomsfuld' og insinuerer derudover i sin kommentar, at jeg i årevis ikke har bedrevet forskning.

Demagogen Messerschmidt lyver her med tydelige formål for øje at intimidere og latterliggøre en menig borger, der har en anden opfattelse end ham selv. Han går efter manden i stedet for efter bolden.

Det Messerschmidt, tydeligvis selv mest ihærdigt har 'forsket' i og praktiseret, er demagogiens kunst - manipulationens praksis og hetzens teknik. Og Messerschmidt, der har gjort personlig karriere ved i årevis at udbrede og puste til fordomme og skamløst hetze løs, betegner derpå en saglig analyse og kritik af højreradikalismen og DF for 'fordomsfuld'. Hvor hyklerisk har man lov til at være?

Messerschmidts svar er videre bemærkelsesværdigt ved, at han overhovedet ikke går ind i substansen i den analyse, jeg udvikler i min kronik. Han kan ikke tilbagevise min påpegning af DF's grove retorik mod 'de andre', samt mod anderledes tænkende og politiske modstandere (hvilket han jo selv giver belæg for i sit indlæg). Det samme gælder min påvisning af DF's retorik og politik for en ren og renset nation. Ej heller identifikationen af partiets forsøg på at beskære demokratiet til et flertalsdiktatur styret af DF-politikerne. Min videre analyse af generelle samfundsmæssige, politiske og globale forudsætninger for højrepopulismens og højreradikalismens fremmarch i Europa, har han slet ikke sans for.

Messerschmidts indlæg bekræfter til fulde min i kronikken fremlagte konklusion: DF er et opsamlingsbækken for demagogiske, manipulerende og kyniske karrierepolitikere, der under udfoldelse af en grov retorik udnytter en generel krise i hele vores samfund og politik til selv at komme til magten.

Stigmatiserende nyheder

John Ekebjærg Jakobsen, Valby >

Information bragte den 15. september nyheden om at »tre britiske muslimer er blevet idømt livsvarigt fængsel«. Måske det var mere korrekt at skrive »tre britiske terrorister«, »tre britiske statsborgere« eller bare »tre britiske mænd«?

Sådan praktiserer vi

Susanne Meyersahm, Kontorchef, Visumkontoret, Udlændingeservice

Information bragte den 15. september en artikel med udgangspunkt i en konkret sag om visum til en kinesisk statsborger. Artiklen giver mig anledning til at komme med nogle supplerende bemærkninger for at give et mere retvisende billede af reglerne om visum til Danmark.

Den danske administration fungerer på den måde, at ansøgningen, der indgives på en dansk repræsentation, i første omgang undergår en såkaldt bona fide vurdering, hvor medarbejdere på den danske repræsentation vurderer alle sagens aspekter - altså sammenholder ansøgerens personlige forhold med de forhold, der er sædvanlige i landet. Ambassaden har herefter mulighed for at give et visum til en ansøger, der efter ambassadens opfattelse ikke udgør en immigrationsrisiko, uanset hvilken karakter relationen til Danmark har. En sådan vurdering foretages ofte på ganske få dage, og ca. 88 pct. af alle visa til Danmark bliver givet af repræsentationerne rundt om i verden. Sager, der kræver yderligere undersøgelser eller indstilles til afslag, skal afgøres af Udlændingeservice i København. Alene disse sager er undergivet Integrationsministeriets Praksisnotat og dermed landegruppeinddelingen. I 2008 blev der kun meddelt afslag i ca. fem pct. af alle visumansøgninger til Danmark.

Man har fra dansk side haft stor fokus på at smidiggøre hele visumområdet og har blandt mange andre tiltag udvidet den eksisterende rejsebureauordning i Kina til ikke kun at omfatte grupperejsende, men også turister, der rejser enkeltvis.

Det er således ikke korrekt, når Information fremstiller det sådan, at der normalt ikke gives visum til kinesiske statsborgere, der vil besøge venner eller bekendte i Danmark på egen hånd.

Med ondt skal ondt fordrives

Jacob Borup Nørløv, Frederiksberg C

Det er ikke sjældent, at man ser folk fra Københavns Kommune gå rundt og brænde ukrudt mellem fliser - med en gasbrænder. Selv om dette næppe udleder de store mængder CO2 i forhold til så megen anden aktivitet i København, er det et underligt signal at sende - særligt op til det store klimatopmøde.

Sprogkorrektioner

Anne Ejsing, Tilst

Det er indiskutabelt, at selv Information ind imellem kan forfalde til dårligt sprog, men man skal nu passe på ikke at gøre skarnet uret. For ganske vist kan Karin Röh (15. september) have ret i, at det ikke er særlig logisk at skrive, at nogen ikke mener eller tror noget. Men det er nu sådan, den danske sproglige praksis er. Det ville være en anglicisme at skrive, at »Khader mener at kritikerne ikke forstår, hvad burkaen er udtryk for«. Man ser det af og til i dårlige oversættelser fra engelsk, men selv om det danske sprog i disse år er stærkt påvirket af engelsk, tror jeg ikke (!), det berører syntaksen endnu.

Ytringsfrihed?

Sacir Camo, Hjørring

Forsvarskommandoen prøver med et fogedforbud at stoppe udgivelsen af en bog, skrevet af en tidligere jægersoldat. Skal Forsvaret ikke også være gennemsigtigt i et demokrati, kunne man spørge? Og hvor er Dansk Folkeparti, Venstre og de konservative, som under Muhammedkrisen påberåbte sig 'ytringsfrihed' her til lands? Gælder denne ytringsfrihed ikke jægersoldaterne, eller skal den kun (mis)bruges til at håne, spotte og latterliggør hele verdens muslimer?

Krig farligere end bog

Carsten Kofoed, København N

Po litiken har gjort det eneste rigtige ved at trykke bogen Jæger - i krig med eliten. Den danske befolkning har krav på at få meget mere reel oplysning om de krige, Danmark deltager i. Officielt har der ikke været danske jægersoldater i Afghanistan. Rathsacks bog afslører denne løgn.

Men Forsvaret og regeringen trækker det fascistoide kort ved at råbe op om selveste Rigets og danske soldaters sikkerhed i Afghanistan for at begrænse den ytringsfrihed, som især regeringen ellers hyldede så voldsomt under Mohammed-provokationen. Hvis disse hyklere udi ytringsfrihed virkeligt bekymrede sig om danske soldater, så kunne de passende se at få dem trukket ud af den tabte krig i Afghanistan, hvor de, disse uniformerede terrorister og lejesoldater for USA, beskytter en afghansk 'regering' af krigsherrer og narkohandlere.

Krigen i Afghanistan er klart det farligste for Danmarks og danskeres sikkerhed - ikke en bog skrevet af en tidligere jægersoldat.

Hvad kan vi lære af Norge og Island?

Per Henriksen, København S

Danmark befinder sig i mere end en forstand midt mellem to politisk interessante nordiske velfærdssamfund: Norge og Island. Både Norge og Island regeres af en flertalsregering, bestående af centrum-venstre partier. Men så hører sammenligningen op. Island kæmper med en afgrundsdyb økonomisk krise, mens Norge har historisk lav arbejdsløshed og en kæmpe olieformue.

Det interessante spørgsmål er, hvad kan Danmark og de danske centrum-venstre-partier konkret lære at i de to lande? Hvor går Norge foran med det gode nyskabende eksempel, og hvad kan vi lære af de kriseløsninger, som udvikles i Island?

Jeg kender kun fragmenter af svaret på dette spørgsmål. Men jeg har en klar fornemmelse af, at vi med stor fordel kunne lære af det bedste i både den norske og den islandske 'model'. Det forudsætter dog, at der er flere redaktører og journalister, der begynder at interessere sig for, hvad der sker mellem valgene i de to lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu