Kommentar

Ligestilling i Danmark er overfladisk agurkesnak

Jeg vil gerne have, at min og andre kvinders ligestillingskamp skal tages alvorligt. Her har jeg brug for samarbejde med Inger Støjberg, der skal anerkende vores kamp for at bekæmpe diskrimination på arbejdsmarkedet
24. september 2009

Ifølge vores ligestillingsminister, Inger Støjberg (V), har jeg opnået ligestilling, altså hvis jeg bliver opfattet som dansker. Hvis jeg bliver betragtet som indvandrerkvinde (jeg indvandrede fra et ikkevestligt land), så halter det med min ligestilling, siger hun i Informationen den 9. september.

Jeg må nok sige, at Inger Støjberg delvist har ret. Jeg oplever ikke, at jeg har opnået ligestilling i Danmark. Det er ikke pga. mændene i mit liv. Jeg har hverken en undertrykkende far eller mand, til gengæld oplever jeg at blive undertrykt af politikere som hende, Lene Espersen, Naser Khader og Pia Kjærsgaard samt arbejdsgivere, der forhånd har besluttet at ansætte en majoritets M/K. Flest M med etnisk dansk baggrund, ikke fordi de er mere kompetente, men fordi de ligner dem selv.

Hverken majoritets- eller minoritetskvinder i det her land har opnået ligestilling. F.eks. i 2007 var kun 94 etniske minoritetskvinder og 18.285 majoritets kvinder havde et toplederjob. Til gengæld var 50.352 toplederposter besat af danske mænd. Tallene påviser, at Inger Støjberg tager fejl, når hun siger, at danske kvinder har opnået ligestilling i Danmark.

Misfortolker

Danmark har igen fået næse både fra FN og EU. FN's ligestillingskomité (CEDAW komité) og EU giver mig ret i, at bl.a. ulighed i lønninger og få kvinder i politik og i ledelse er kritisabelt. Det går alt for langsomt ifølge både EU og FN til at ligestille kvinder med mænd i Danmark.

Inger Støjberg mener ikke, at der er brug for et statsligt nævn for ligestilling som EU anbefaler. Man kan læse i CEDAW-rapporten, at FN er ret træt af danske regeringens passivitet, når det handler ligestilling. Inger Støjberg er dog enig med FN i, at der er udfordringer at arbejde videre med, men kommer med ingen konkret tiltag. Til gengæld er der masser af misforstået, fordømmende forslag fra regeringspolitikere til at indskrænke indvandrerkvinders ligestilling. Her misfortolker politikerne gang på gang ordet ligestilling for de minoritetskvinder. De bruger minoritetskvinder som valgflæsk, de begrænser deres ligestilling med at forbyde deres ret til at vælge tøj, hovedbeklædning og ægtefælle. Men de nævner ikke disse kvinders vilkår på arbejdsmarkedet. Deres bekymringer kan godt kaldes overfladisk agurkesnak.

De har travlt med at beskrive kvinder fra ikke vestlige lande som ofre og undertrykte. Jeg vil påpege, at mange af de erhvervsaktive kvinder med minoritetsbaggrund i høj grad oplever undertrykkelse på arbejdsmarkedet og dermed er opnåelse af reel ligestilling ikke muligt for dem.

Mere handlekraftig?

Det vil klæde Inger Støjberg at tage disse kvinders kamp alvorligt, selv om deres historier ikke er eksotiske nok som burka og tørklæde. Deres kamp ligner majoritetskvinders kamp - bare en tand hårdere. Det er sørgeligt, at regeringen bruger tid på at diskutere, hvor krænkende det er for dem at se burkaklædte kvinder, men betragter ikke disse kvinder som ligeværdige mennesker. Det vil klæde Inger Støjberg, som oven i købet er beskæftigelsesminister at kortlægge en aktiv handlingsplan til at bekæmpe undertrykkelse af disse kvinder på arbejdsmarkedet. Hvis hun har brug for mere viden på området, så står jeg og mange andre minoritetskvinder til rådighed.

Diskriminationen er subtil på arbejdsmarkedet. Det er svært at sætte fingeren på noget bestemt. Spillereglerne ved ansættelsesprocedurerne er præget af mandsdominerede værdier og mangfoldighedstankegangen er fraværende i de fleste ansættelser. Dybest set kan arbejdsgiverne tilsyneladende bedst lide at ansatte én, der ligner dem. Her taber mange minoritetskvinder kampen for at blive ansat og forfremmet, selv om de er veluddannede og velkvalificerede.

Jeg opfatter det sådan, at regeringen og Inger Støjberg afgrænser min ligestilling ved at fremstille mig og andre minoritetskvinder som undertrykte. At nedsætte et ligegyldigt burkaudvalg og give et generaliserende og stigmatiserende billede af mig som en, der ikke kan bestemme over eget liv. Jeg vil gerne have, at min og andre kvinders ligestillingskamp skal tages alvorligt. Her har jeg brug for samarbejde med Inger Støjberg, der skal anerkende vores kamp for at bekæmpe diskrimination på arbejdsmarkedet.

Da Karen Jespersen var ligestillingsminister opfodrede jeg hende til at ansætte flere kvalificerede etniske minoritetskvinder i lederstillinger, så andre kvinder kan se op til dem som rollemodeller og skeptiske arbejdsgivere kan blive inspireret. Hun reagerede ikke på min henvendelse, måske fordi henvendelsen ikke handlede om islam.

Jeg vil håbe på, at Inger Støjberg er klogere, mere handlekraftig end sin forgænger.

Flora Ghosh er cand.scient.soc. og socialrådgiver

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flora Ghosh

Hverken majoritets- eller minoritetskvinder i det her land har opnået ligestilling. F.eks. i 2007 var kun 94 etniske minoritetskvinder og 18.285 majoritets kvinder havde et toplederjob. Til gengæld var 50.352 toplederposter besat af danske mænd. Tallene påviser, at Inger Støjberg tager fejl, når hun siger, at danske kvinder har opnået ligestilling i Danmark.

Jeg er også delvis enig med støjberg, bare ikke i din konklusion, netop fordi kvinderne ikke i samme grad som mænd søger disse lederstillinger.

Juridisk er der nu ligestilling, det kan du ikke snakke dig væk fra, og tilbage er der så kun at opfordre kvinderne til at søge disse stillinger. Ikke at fortsætte underlødige udokumenterede konspirationsteorier.

Du vil tilsyneladende også diskriminere bedre kvalificerede ansøgere på baggrund af køn, hvilket er ulovligt at praktisere. Er det derfor du gerne ser en kvotelovgivning?

Og en kommentar mere. Såfremt du ønsker at flere mænd støtter dig, bliver du nødt til at overvinde din eventuelle tro på kompulsiv feminisme.

citat: Diskriminationen er subtil på arbejdsmarkedet. Det er svært at sætte fingeren på noget bestemt.

Det er der jo en grund til, nemlig at det langt hen af vejen er opspind.

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Fremragende artikel af Flora Ghosh. Den får hermed min uforbeholdne anbefaling."

Helt enig med Per Thomsen.

Det er en glæde og fornøjelse, at opleve kvinder der er flyttet til Danmark fra eksotiske land, tage pen og ske i egne hænder, og markere sig så klart og tydeligt som det sker bl.a. her.

Thomas Holm

i så tilfælde er det meget nemt: vi sænker simpelthen mændenes løn ti det kvinderne får.

Ja Thomas, prøv du bare at foreslå det, det skal nok skaffe det aktuelle parti en masse stemmer ;-)

Der er nu alligevel ligeløn for lige arbejde har i landet - på nær de allerhøjest lønnede. Noget andet er desværre offentlige lønninger, hvor der dog også er ligeløn for lige arbejde. Her diskrimineres mænd på samme vilkår som kvinder, men læg så venligst mærke til at det er et branchepolitisk spørgsmål, eller med andre ord; socialisme/kommunisme, skal vi have ligeløn for alt arbejde?

Her er problemet at offentlige ikke, på helt samme let tilgængelig logiske måde, fremmer indtjeningen for landet, hvilket er VKO's argumentation for dårligere lønninger til offentlige, og også det daværende fremskridtspartis modstand mod de meget bedre offentlige lønninger i halvfjerserne og begyndelsen af firserne.

OK kære Flora, - jeg ved godt at vi har et mærkeligt land, så her er lidt specialoplysning om os:

når en minister har et resortområde, så er det ikke nødvendigvis for at pleje det ... en arbejdsminister kan f.eks. godt være med til at skabe større arbejdsløshed, en trafikminister kan sagtens nøjes med at pleje en enkelt type trafikanter, og så selvfølgelig: en ligestillingsminister kan sagtens nøjes med at bekymre sig om ligestilling i de varme lande.

;-)

Personligt finder jeg det noget underligt at eksempelvis sygeplejersker ansat offentligt aflønnes med 10.000 kr månedligt mindre end privatansatte sygeplejesker.

Dog har jeg hørt offentligt ansatte sygeplejesker udtale at de heller vil undvære den ekstra gevinst, end at knokle på et privathospital, også selvom vi ved at det ikke er en dans på roser at være ansat offentligt længere.

Charlotte Harder

@ Hans Hansen
"Der er nu alligevel ligeløn for lige arbejde har i landet - på nær de allerhøjest lønnede. "

Vil du være rar at dokumentere det, for du virker meget skråsikker?

Agurkesnak i en babanstat.

At påstå der er ligestilling i Bananmark, formel eller reel, er det rene new speak. Bare kast et blik på folketinget.

Charlotte Harder

Prøv du at dokumentere at vi ikke har ligeløn for lige arbejde. Sålænge ingen af jer formår at dokumentere det modsatte, er der ingen som helst grund til at jeg skulle lave hele arbejdet.

Hvis du skulle kunne bevise påstanden; at vi ikke har ligeløn for lige arbejde, pånær den sidste procentdel af de allerhøjestlønnede, trækker jeg gerne påstanden tilbage.

Dinne diskussion er kørt gennem mange år, og ikke engang er det lykkedes for nogen at bevise hverken konspirationer eller uligeløn, bortset fra frimurenes skaffen hinanden fede indtægter.

Det er jer der anklager, og det er jer der skal føre sandhedsbevis.

Nu vier ved sygeplejersker, så kan man jo undre sig over at deres uddannelse skal ske for egen regning/SU, mens de små panseraspiranter får fast løn under uddannelse ... det er åbenbart vigtigere for samfundet at sikre at man har personale nok til at tæve borgerne, mens det er mindre relevant at få dem lappet sammen bagefter?

;-)

En mandlig sygeplejeske tjener det samme som en kvindelig. En mandlig pædagog tjener det samme som en kvindelig OSV, hvis de arbejder lige meget.

Resten er offerroller og klynk.

Sven

I forbindelse med sygeplejestreken, optrådte et gift par i DR. Den ene politi (manden) og kvinden er sygeplejeske.

Se, siger de: vi får ikke det samme i løn, altså har vi ikke ligeløn. Og er disse to fag måske lige arbejde?

Noget andet er at jeg mener at offentlige ansatte sygeplejeskers ansvar belønnes for dårligt, men det gælder sku' også for mandlige sygeplejesker.

Kære Hans Hansen,
nu var det uddannelsen i et typisk mande- vs. et typisk kvindefag ... der er et stort spring fra SU til lønnen for en politiaspirant, og det anser jeg for at være de facto og principiel forskelsbehandling.

Charlotte Harder

@ Hans Hansen...
Jeg synes nu ikke jeg angriber, men spørger om du kan dokumentere det, for jeg er en kende træt af at læse den samme påstand om og om igen uden nogen form for dokumentation.
Hvad med Danmarks Statistik? Den seneste lønstatistik fordelt på køn modsiger din påstand!

Charlotte Harder

Så kom med linket Charlotte

Sven

Det ved jeg faktisk ikke, men man skal nok heller ikke glemme at en kvindelig politibetjent tjener det samme som en mandlig politi, og begge mere end en offentlig ansat sygeplejeske.

Charlotte Harder

Tak for linket. Du har ret i at dette er interessant læsning, og jeg er heller ikke færdig med at analysere det.

Efter hurtig gennemlæsning, finder jeg dog at der ikke er taget højde for hverken lige arbejde eller mængden af arbejde. Derimod tales der om lønforskelle mellem offentlig og privat ansættelse, samt branchbestemte forskelle, men jeg behøver lidt mere tid.

Charlotte Harder

@Hans Hansen
Ja, der findes som regel også uddybende opgørelser, det her er mest en sammenfatning, men jeg kan ikke lige finde det...

Charlotte

Fra dit udemærkede link, er der henvisninger til meget mere. Det kommer til at tage noget tid at gå det hele igennem. Jeg kan allerede nu se at der er taget højde for mængden af arbejdstid.

Med en nyere opgørelse vil det være på sin plads at dst redegør, og tydeligøre, dette emne som jeg er lige så træt af som du Charlotte.

Såfremt der kan bevises diskriminerende dokumentation mod kvinder generelt, bør dette afprøves ved domstolen under den nyeste ligestillingslovgivning, og hvis dette ikke er nok, at forbedre denne lov, for at undgå eventuelt videre misbrug.

Indtil videre finder jeg diskrimination mod nydanskere af begge køn som det alvorligste problem.

Angelica Correa

Tak for en fremragende artikel.

Tak til Sven Karlsen for nogle indsigtsfulde og humoristiske kommentarer.

Tak til Hans Hansen for sætningen "Juridisk har vi nu ligestilling". Den sagde alt.

Og tak til Charlotte Harder for at have bekendtgjort samme Hans Hansen med eksistensen af Danmarks Statistik.

G'nat.

Det er dog fantastisk.

Der er endnu ikke en eneste statistik, der bare nogenlunde kan bruges til forklaring af lønforskelle.

Statistikken skal bla. a regulere for :

Reel arbejdstid, ATP-metoden kan IKKE bruges,
og ATP-metoden normalt i disse statistikker.
Samme branche
Samme geografiske beliggenhed
Samme fraværs %
Nøjagtigt samme arbejdsopgaver ( findes ikke )
Samme lønpolitik fra arbejdsgiver side
offentlig eller privat
Hvad med bonus og pension ?
Hvad med betalt frokost ?
Hvad med volumen ?
Hvad med kvalitet ?
Hvad med antal år på arbejdsmarkedet. ( mænd arbejder ca. 3-4 år mere end kvinder, reguleret for barsel)
samt mange andre parametre.

Lige løn for lige arbejde betyder altså lige løn for lige arbejde.

At påstå at politiets arbejde er lig en sygeplejerskes er direkte dumt. Dermed ikke sagt, hven der burde have mest i løn.
Men vi kan vel blive enige om at det ikke er lige arbejde.

Enhver leder i en virksomhed, ved at der nærmest er umuligt at sammenligne stillinger.
Hvis man spørger medarbejderne i den samme virksomhed om hvem der buder have mest i løn,får man lige så mange svar om der er medarbejdere.

Når man man så vil sammenligne lønninger på tværs af faggrænser, geografi, erfaring og meget andet, bliver statikken det rene nonsens.
Dette forklarer også resulatet at diverse tal.
Lønforskellene varierer lige fra 4 % til 25 % !!!!
Selvfølglig beregnet ved at sammenligen æbler med supertankere og pærer med sommerfugle.

Hvis man vil ha' en ide om reelle lønforskelle, er man nødt til at analysere en konkret virksomhed.
Men selv her vil man aldrig blive enige. Og her tænker jeg ikke på mænd >< kvinder, men helt ned på det laveste niveau, hvor de enkelte medarbejdere værdi skal vurderes.
ALLE der har prøver dette, selv med hjælp af såkaldte profesionelle konsulenter, ved at det er umuligt, og kun giver anledning til ballade.

Iøvrigt viser undersøgelser at kvindelige chefer i et offentlige tjener mere end mandlige ledere.
Hos Nordea tjener kvindlige ledere mere end mandlige ledere på samme niveau.

Hvem er iøvrigt danmark højst lønnet direktør ?
og hvad skyldes denne høje løn ?

Hvis man bare følger en smule med i erhvervslivet kender man svaret. Tilgengæld er årsagen ukendt, idet resultaterne ikke er prangende.

Sven,

Hvis der er så meget bedre at være politibetjent end sygeplejerske, burde alle kvinder vel søge ind hos politiet.

Især taget i betragtning, at der også her sker en diskriminering af mænd idet optagelseskravene er væsentlig lavere for kvinder end mænd.

Iøvrigt er de privat ansatte sygeplejersker væsentligt bedre aflønnet end politiet.

Så længe der ikke sker diskriminering, kan man ikke tale om kvinde- og mandefag, i forbindelse med lønforskelle.
Hvorfor er det at kvinder typisk vælger at blive sygeplejersker i stedet for soldat, skraldemand eller politibetjent når nu løn- og arbejdsforhold er kendte?
Personligt synes jeg det ville være sjovt at se flere kvindelige skraldemænd eller døde kvindlige soldater i diverse stupide krige langt fra Danmark.
(ikke ondt ment)
Kvinder, vælg de fag, der gi'r mest.
Det er jo det de fleste mænd gør.

Det ville måske lette forståelsen hvis ikke det var muligt for en arbejdsplads at forbyde medarbejderne at vise hinanden lønsedler. Ligeledes skrives disse indimellem på en måde så det ikke er muligt at gennemskue om man egentligt har fået hvad man har krav på i.f lokalaftalen.

Eksempelvis AP Møller bruger dette som middel, sandsynligvis for at hjælpe til at undgå lønkrav.

Jeg ved godt at netop AP Møller ejede firmaer og datterselskaber omtaler deres egen fortræffelighed på lønområdet ang. stillinger og ligestilling, men man kan ikke stole på hvad de siger, når man ikke engang på vise sin løseddel til en kollega.

Marianne Mandoe

@ Hans Hansen
Der er nu alligevel ligeløn for lige arbejde har i landet - på nær de allerhøjest lønnede. Noget andet er desværre offentlige lønninger, hvor der dog også er ligeløn for lige arbejde

Øhhh.... nej der er ej. Det er meget få fag og arbejdspladser hvor der er reel lige løn for lige arbejde.
Til gengæld vil jeg ikke, som de fleste feminister, sige at det er samfundets skyld og at staten/myndighederne skal komme til deres redning. Kvinder skal lære at banke i bordet overfor deres arbejdsgivere og kræve at den ret der er deres bliver efterlevet.
For de har loven i ryggen. Tager man ikke ansvar for sine egne rettigheder, så får man dem heller ikke opfyldt.

på nær de allerhøjest lønnede

Hvad angår de allerhøjst lønnede

En hovedårsag til den store forskel blandt mænd og kvinder i amter og kommuner er, at kvinder hyppigere end mænd er ledere af mindre institutioner, mens en større andel af mændene omvendt er ledere af større enheder

er der statistikker, der viser, at de er kommet håbløst bagud i lønræset, hvis de i sin tid spildte et års tid eller to på værnepligten.
Muligvis findes der også statistikker, der viser, at kvinderne i USA ejer mere end 60% af privatformuen.

Inger Sundsvald

Glimrende artikel af Flora Ghosh.

”Jeg vil håbe på, at Inger Støjberg er klogere, mere handlekraftig end sin forgænger.”

Dette er dog en kende for naivt.

Marianne Mandoe,

Det var godt at læse din opfordring til kvinder om at tage ansvar for deres egen ligestilling og ligeløn. Kvindelige ansatte glemmer alt for ofte deres krav om lige rettigheder og løn, når de sidder overfor deres arbejdsgivere ved forhandlingsbordet. Det kan ikke forbavse, at kvinder stadig modtager mindre i løn end mænd for samme arbejde, når de fortsat bøjer nakken og undlader at stille krav om ligeløn ved deres individuelle lønforhandlinger.

Rolf Rasmussen,

Der er tale om en ganske beviselig påstand, som jeg ikke er ophavsmand til. Det var derimod Frederik Dehlholm, formanden for DM Privat, der udtalte at "En lønundersøgelse, som vi lavede for nogle år siden, viste helt klart, at de arbejdspladser, der har en fast anciennitetsbestemt lønskala, også har opnået størst solidaritet og en helt lige løn - mens uligheden var størst de steder, hvor der var helt individuelle lønforhandlinger."

Lønforskellen mellem kønnene var (og er) således størst i den private sektor, hvor individuelle lønforhandlinger spiller den største rolle. Materialet fra Beskæftigelsesministeriet bekræfter disse forskelle, der på den anden side kaldes hovedsagligt uforklarede, da de ikke kan forklares af den statistiske fremgangsmåde. Dette gør imidlertid ikke lønforskellene mindre virkelige.

mens uligheden var størst de steder, hvor der var helt individuelle lønforhandlinger

At der er konstateret en forskel, hvad angår resultatet af forhandlinger, beviser da ikke at kvinder glemmer at stille krav ?
Men man kan naturligvis tolke det nævnte forhold. Eksempelvis derhen at kvinder foretrækker at have en udfarende kraft, der sørger for at arbejdspladsen har en fast anciennitetsbestemt lønskala.

Charlotte Harder

@ Hans Hansen
Jeg er glad for din åbenhed og analyse af lønstatistikken. Det er interessant og giver debatten et grundlag at gå ud fra frem for at vi alle kommer med løsrevne ideer og tanker.
Det ser ud som om Danmarks Statistik har tal for alle år og i slutningen af året her igen udgiver det i en sammenfatning. Det vil jo være spændende læsning.

Jeg er også enig i, at det er et problem, at vi i Danmark har en tystys-kultur, når det gælder lønsedlen på arbejdet. Det er ikke normalt noget man går og sammenligner, og så er det jo svært at have styr på, om man får for lidt.

Diskriminationen af nydanskere er et meget alvorligt problem, og det er nærmest på alle områder... hvis ikke vi tager hånd om det, så går det galt.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Dette er dog en kende for naivt."

Det var snarere en måde at sige, at Karen Jespersen ikke har gjort en s..., og at Inger Støjberg foreløbigt heller ikke har...

Charlotte Harder

Jeg har forsøgt at maile til Maria Boye fra dst, for at bede om en fortolkning af pdf dokumentet og statistiken, men desværre findes hendes adresse tilsyneladende ikke længere hos dst. Mere har jeg ikke gjort ud af det.

Imellemtiden kan vi glæde os over højesterets dom over betonvare firmaet's lønpolitik fra 1999. Uligeløn for lige arbejde er ulovligt efter ligestillingsloven, hvilket man ikke længere kan komme uden om.

Det er rigtigt at virksomheden har ret til at forbyde ansatte at vise lønseddeler til hinanden, og dette formindsker begge køns, samt nydanskeres mulighed for at vurderer deres lønindtægt tilsammenligning, uden sikkerhed for en fyreseddel. Man mister dermed muligheden for at bruge den som dokumentation for manglende ligestilling.

Som reglerne er nu er det arbejdsmarkedets parter der selv laver lokalaftalerne, og hvor det derfor skal indgå som et fagforeningskrav ved overenskomstforhandlingerne, men det er ikke godt nok, især ikke hvor der hovedsagligt kun er ansat nydanskere, fordi de ofte ikke forstår den danske infrastruktur, med tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter, og hvor disse således vil være arbejdsgiverens folk, grundet lovkrav vedr. repræsentanternes tilstedeværelse.

Resultatet er ualmindelige dårlige forhold.

Tja, nu er vi her igen...:-)

For at vende tilbage til Ligestillingsministeren, så forstår jeg godt hvorfor hun, og andre borgerlige politikere, har så travlt med at dæmpe kvindernes krav.
Det her handler jo ikke bare om glaslofter og bestyrelsesposter, men måske mere om alle de urimeligt lavtlønnede kvinder i den offentlige sektor. Hvis en plejehjemsassistent fik løn efter antal løftede kilogram eller antal skridt pr. vagt, ville hun kunne slå de fleste smedesvende af banen. Smedesvendene er bare bedre til at slå i bordet. Det gjorde kvinderne også ved sidste overenskomst. Bemærkelsesværdigt at de mandsdominerede forbund faldt dem i ryggen og dermed bidrog væsentligt til at de tabte...

Hvis kvinderne i de lavtlønnede servicefag fik løn efter indsats ville den offentlige sektor bryde sammen. Derfor ties der helst fra ligestillingsministeren.

Dorte Sørensen

En lille bemærkning til Inger Sundsvald og Heinrich R, Jørgensen ordveksling om Inger Støjberg.
Her har Inger Støjberg brilleret med som DF at gøre ligestillingen i Danmark til KUN et problem for etniske kvinder, der til gengæld så godt som alle er undertrykte.
Ligeløn , ligelønsstatistikker og midlertidige kvoter til at vise erhvervslivet m.fl. at der også er mange dygtige kvinder der kan indgå i lederstillinger er fremmedord for Inger Støjberg..
I mine øjne fortsætter Inger Støjberg som regeringens Komiske Ali både som beskæftigelses og ligestillingsminister.

Heinrich R. Jørgensen

Dorte,

jeg er helt enig i, at Inger Støjberg skingre og indholdsløse jargon som ordfører, er videreført i hendes uvirksomme rolle som minister. Mundsvejr og et totalt fravær at fokus på noget relevant, er hendes personlige trademark.

Hans Jørgen Lassen

Man skal lige bemærke, at Højesterets dom ikke var harmonisk. Der var knebent flertal, 3-2.

Så begrundelserne er mere interessante end selve afgørelsen.