Klumme

Hvad ligner det!

Moskeen i nordvestkvarteret åbner for endnu en runde god dansk islamofobi
Det er netop blevet vedtaget, at der skal opføres en moské i København. Her ses demonstranter på Christiansborgs Slotplads imod moskéen. Georg Metz forudsiger, at mosken vil åbne op for yderligere islamofobi.

Det er netop blevet vedtaget, at der skal opføres en moské i København. Her ses demonstranter på Christiansborgs Slotplads imod moskéen. Georg Metz forudsiger, at mosken vil åbne op for yderligere islamofobi.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Debat
5. september 2009

De konservative har fundet deres vej i forhold til de to partier der truer dem: DF og Venstre. Lene Espersens og hendes nye fund Naser Khaders fælles integrationsudspil var første eksempel.

Man kan mene at de snublede i burkaen i iveren efter at overtrumfe DF's intimidering af et mindretal. De konservative blev til grin, og Naser Khader havde atter demonstreret rækkevidden i sit politisk talent. De Konservative kan kun håbe at den ivrige mand med danskhed og demokratiske slagord på hjernen fortsat har fat i sine kernevælgere og kan levere et mandat. Ellers ser den omstillelige mand ud til at være en fejlinvestering. De Konservative lod det ikke blive ved burkaen, som DF selvfølgelig nu fremsætter som lovforslag, så ophavspartiet er tvunget til at stemme nej.

»Hvis det er imod Grundloven, stemmer vi imod,« sagde Khader selv. Som seneste lyse idé fra det (førhen fine) gamle (førhen (forholdsvis) anstændige) borgerlige parti skal unge socialsnydere af anden etnisk herkomst kunne fratages deres statsborgerskab. Her siger selv Venstre fra; der er trods alt grænser for hvor mange internationale konventioner man ustraffet kan overtræde. Som skrevet før på denne plads er det rystende. Ikke så meget at disse bizarre forslag fremkommer flere og flere og gør det i accelererende grovhed.

Det rystende er at man ikke mere bliver rystet. Det er simpelthen dansk hverdag at partifolket optræder, som politikere i autoritære stater, eller hvad angår fremmedpolitikken som i 1930'erne: Rendyrket hyklerisk, skurkagtigt og ryggesløst. De gider ikke engang forsøge at forklare forskellen på før og nu og kan det heller ikke.

Følger loven

Den tidligere statsminister hældte engang vand ud af ørerne over de afviste tyske jødiske flygtninge, der blev sendt tilbage over Kruså i armene på Gestapo til den visse død. Det var danskerne klar over, men fandt blandt andet på den bedårende grund for udvisningen at disse folk, flygtet Nacht und Nebel for at undslippe Nacht und Nebel, ikke havde papirerne i orden, og at man i øvrigt jo bare fulgte loven.

Det gør de også nu, følger loven (i det omfang det passer dem). Der er ikke farligt i Irak, siger de. Slet ikke for de nervøse vrag der har opholdt sig her i landet i over otte år, hvis børn taler dansk, og som er flygtet fra deres oprindelige hjemland, bl.a. fordi det tilflygtede lands regering var med til at udløse en krig oven i købet på løgnagtigt grundlag. Ikke spor farligt bortset fra at danske embedsmænd ikke skal nyde noget, og få journalister vover sig ind i landet. Et par bilbomber eller fem røg i den senere tid. Og så blev irakerne sat på et fly fra Beldringe - ifølge politiet og Radioavisen - rolige og fortrøstningsfulde. Hjem til deres fremmede land og bomberne. Nogle blev anholdt i lufthavnen. De kan jo have gjort noget, kommenterede kristenhedens svar på den trettende apostel Birthe Rønn-Hornbech.

Og alle er glade igen i sognet, for lov er lov, og lov skal holdes, skønt de samme politikere, tykke i mælet af selvhøjtidelighed, ændrer love der ikke passer dem. I polkatakt.

Kirker anvendt før

Egon Clausen havde i Jyllands-Posten forleden en fin pointe om Brorsons Kirke. I sin kronik beskæftiger Egon Clausen sig med de vrede danske præster og højrefløjsdebattører der påstår det ukristne, ulutheranske og udanske i at bruge kirkerummet politisk og i øvrigt kalder alle, der vender sig imod den danske uhyrlighed autonome(!).

Clausen henviser i den forbindelse til kirkerne i det hedengangne DDR, hvor folk mødtes og drev politik så det baskede og bidrog til at afviklingen af et af verdens værre regimer skete fredeligt. De mødtes, disse DDR-borgere i kirker landet over, mest kendt i Berlin og Leipzig, og drøftede alle politiske spørgsmål og organiserede sig. Utallige prominente DDR-borgere deltog, også bedsteforældre, også præster, og trodsede voldsmagten. Stasi greb ikke ind mod disse kirkemøder. Måske fordi DDR på en eller anden bagvendt måde respekterede Luthers bud om at øvrigheden ikke skal blande sig i kirkens liv og virke. Måske. Måske ikke. Måske håbede myndighederne bare at det hele gik over. Men kendsgerningerne er at regimet, der ellers ikke var sart, undlod at gribe ind, og møderne fortsatte helt frem til murens fald. Ingen danske højrefløjsdebattører eller præster protesterede dengang mod disse møder der i høj grad politiserede kirken.

Den danske stat handlede forleden modsat DDR. Var det nu en lutheransk handling eller hvad?

Det næsten mest finurlige ved Egon Clausens begavede indlæg er de paniske modangreb. Blandt andet fra præsten Katrine Winkel Holm, der blottet for argumenter med gråd i pennen fortæller Egon Clausen hvor væmmeligt DDR var. Ja dét var det. Men Stasi lod kirkemøderne foregå i fred. Man kan tillade sig at mene at der stod væsentligt mere på spil for DDR-ledelsen dengang, end der forleden stod på spil for den danske regering og præstindens yndlingsparti. Stik den, søster!

Forhindre moské

Den næste hurdle for de ihærdige er at forhindre et moské-byggeri i København. Vi har jo den satans grundlovssikrede religionsfrihed her i landet, og Grundloven vil Winkel Holm o.a. jo på den anden side ikke ændre, fordi der har vi rod, i den vor verden står i stampe.

Men så kan de heldigvis finde ud af noget med finansieringen af moskéen og penge fra Iran og Saudi-Arabien. Der kommer vistnok også olie fra de kanter, der er meget, meget islamiske. Men det er selvfølgelig noget andet. I Khaders og DF's verdensbillede er det bekymringen for, hvad der bliver sagt i den kommende moske. Nogle af dem der donerer midler vil måske også bestemme musikken. Khader og DF vil have at de danske værdier, sådan noget med ligestilling og demokrati og den slags, kun omtales positivt. Unægteligt et instruktivt udtryk for den danskeste af danske værdier ifølge Khader selv: Ytringsfriheden og dennes lette gang på jorden.

I en parallel til tidligere tider bekymrede danske øvrighedspersoner på fløjen sig stærkt over, hvad jøderne fandt på at sige, hvis de også fik en storsynagoge, og hvor kom pengene fra! Forestillingen om verdensomspændende sammensværgelser har altid ben at gå på. Terror af islamisk udspring hærger jo. Herfra sluttes akkurat som i antisemitismen, der fandt stof i de politisk aktive jøder i øst, til alle af samme tro. Jøderne fik ikke at høre for at kvinder ikke deltog/og deltager i gudstjenesten, fordi kvindeforskelsbehandling ikke var kontroversiel i fortiden. Den kan bruges mod islam, fordi nogle imamer prædiker sådan noget. Det gjorde for resten også MF Karup i Grænseforeningens blad forleden: Kvinderne hjem, Danmark til Ejderen og Islam er afgud. Men det er selvfølgelig også noget andet. Som den fremtrædende biskop og antisemit - én blandt mange - Frederik Nielsen skrev i sin tid (1879): At Messias-Tanken er forvrænget i Talmud er en Selvfølge. Israels Magtsyge, Hævngjerrighed og Pengegridskhed træder frem i fuld østerlandsk Belysning som en værdig Slutsten på Farisæernes Kjødelige Messias-Forventninger. Og så fik den ellers en på danskheden, for anden tro er udanskhed, andre forestillinger end ens egne -kulturradikale eksempelvis - er som i Krarups formulering en kræftsvulst på folkelegemet. Hvor er det man har hørt det sprog før?

Det jødiske verdensherredømme forberedtes ifølge datidens antisemitter og Nielsen i synagogen. Nu lyder det samme om et andet gudshus i nordvestkvarteret. Vorherrebevars!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Ikke i min optik.

Man kunne jo anføre, at det er spild af penge at bygge en moske, og at man kunne bruge en af de eksisterende kirker, som jo i stor udstrækning står tomme ... men det forslag er der jo sikkert allerede brugt meget krudt på.

Steffen Nielsen

Georg Metz skriver:

"Den tidligere statsminister hældte engang vand ud af ørerne over de afviste tyske jødiske flygtninge, der blev sendt tilbage over Kruså i armene på Gestapo til den visse død. Det var danskerne klar over, men fandt blandt andet på den bedårende grund for udvisningen at disse folk, flygtet Nacht und Nebel for at undslippe Nacht und Nebel, ikke havde papirerne i orden, og at man i øvrigt jo bare fulgte loven."

Hvornår jendte den danske befolkning til, at tilbagesendelse af jøderne var den visse død. Man har da hele tiden undskyldt sig med, at man ikke vidste det før efter krigen, men det var måske kun tyskerne selv, der ikke vidste det.

Heinrich R. Jørgensen

Steffen Nielsen:
"Hvornår jendte den danske befolkning til, at tilbagesendelse af jøderne var den visse død."

Det viste sig at være den visse død, hvilken man dog formodentligt ikke kunne vide med sikkerhed. Men man kunne ikke være i tvivl om, det der ventede, var umenneskeligt og dybt fornedrende.

Krystalnatten i november 1938 burde have fjernet enhver berettiget tvivl. Også Charles Chaplins mesterværk The Great Dictator havde premiere i oktober 1940 (dog ikke i Danmark før efter WWII), og var ganske klar i mælet om behandlingen af jøder. Filmen blev påbegyndt i 1937, så den grovhændede behandling af jøder var altså ikke umulig at forudse.

At undskylde sig med uvidenhed er givetvis en sund menneskelig forsvarsmekanisme, men i vid udstrækning er det jo blot udtryk for selvbedrag.

Mustafa Hussain

Det er nu ikke kun den inhabil politiker Nasar Khadar der har forsøgte at sælge skindet før bjørn var skudt i moskeens kontrovers. Også en ellers habil professor, Mehdi Mozaffari fra Aarhus Universitet, der selv kommer fra Iran, har tændt advarsels lampe om iranske regimes infiltrering i moskeens drift. Det er rystende at han indhenter eksempler fra Jordan og Ægypten for at gøre os klog på den lurende fare ved moskeen. Ingen af disse lande har ry for en demokratiske profil, når der gælder menneskerettigheder for deres egen befolkninger eller religiøse minoriteter, herunder også shiitterne. Og nu på det sidste er selve den såkaldte integrations borgmester i København, Jacob Hougaard (S) hoppet med på islamofobiens vogn. Jo! tid til kommunalvalg og vedligholdelse af populisme nærmerer sig. Ironien er at ingen af de tre herre tilsyneladende har en anelse om at tilbage i 1970’erne da Sunni muslimer, og dem er der fleste af i verden, ville indrette den første islamiske kulturcenter nære Brønshøj, var der også en del, takket være Mogens Glistrup (fred være med ham) der råbte vagt i gevær at penge til driften, og derved også ideologiske indflydelse vil komme fra diktatorstater fra mellemøsten.
Nu har moskeen på Horebækvej eksisteret i mange år og de danske slagterier har tjente milliarder på dens eksistens fordi centret blåstempler halal-slagtning af kød, der eksporteres til mellemøsten.
Men hvor blev den anti-demokratiske indoktrinering af, som man havde frygtede den gang, hvor både Nasar og Jakob var muligvis spædbørn og professor Mozaffri havde travlt med sine studier i Paris og politiske modstand mod omvæltning af diktatoren Shah Reza’s brutale regime gennem revolutionen, som desværre er blevet bortførte af mullaherne i Teheran.
Kan det ikke tænkes at et sådant et center midt i København kan have omvendte indflydelser på
demokratiets udvikling og menneskerettigheders tilstand i Iran? Og faktiske eksisterer centret allerede.

Inger Sundsvald

Sådan som der er møbleret om på betydningen af ord i de senere år, ser det slemt ud.

”Et kærligt spark” kan legalisere enhver frastødende handling.

Om nogle få år vil der være kø ved håndvasken, for ”vi” vidste jo ikke bedre, og ”vi” gjorde det i den bedste hensigt.

@mustafa

du argumenterer med at centeret existerer og fungerer allerede.

hehe, du leverer netop glimrenede argument for ikke at give særtilladelser til Iransk styret prestigeprojekt på Nørrebro.

Centeret existerer og fungerer allerede!
Hvorfor dælen skulle man så tillade at det iranske styre rejser minareter højere end rundetårn på Nørrebro?

At du mener "den demokratiske udvikling i Iran" vil styrkes af de totalitære præsters prestige minareter på Nørrebro er groteskt.
Man fristes til at spørge :"hvilken demokratisk udvikling?"
Iran er et islamisk totalitært styre uden skyggen af demokrati".

Peter Jensen, du er sikkert en flink fyr, men politiske processer forstår du dig åbenlyst ikke på.

De bliver bare værre og værre ...

Om DF er kun én ting at sige - lægger man en lort på udvejen, møder man fluer på hjemvejen - og heldigvis flere og flere effektive fluesmækkere ...

Heinrich R. Jørgensen

Peter Jensen:
"Iran er et islamisk totalitært styre uden skyggen af demokrati"

Befolkninger har ellers for få måneder siden været ved stemmeurnerne, og det påstås at flertallet bestemte udfaldet.

Sørgeligt nok er den slags overfladiske fjollerier det de fleste (også i Danmark) mener kendetegner et demokrati.

Mustafa Hussain rammer sømmet rent, når har pointerer det åbenlyse i, at centret allerede findes.

Det er der tales om, er en ombygning - altså noget med mursten, nogle farvede kakler osv.

Per Holm Knudsen

@ Chris Henriksen
I stedet for at svine sine modstandere til, ville det nok være mere hensigtsmæssigt at debattere sagligt.

Det kan vi kun være enige om, og det er bestemt noget Dansk Folkeparti burde lægge sig på sinde.

Steffen Nielsen

Du kunne med fordel læse "Flygtning 33" af lrs. Carl Madsen, eller "De forrådte" af Leif Larsen - der findes rent faktisk et Dokumentationscenter mod historieforfalskning med følgende link

http://www.historieforfalskning.dk/index.php?id=129&lang=dk

@peter hansen

argumentation er ikke din stærke side.
Fakta er at lokalplan er blevet strikket sammen omkring moske projekt hvor regimet i Iran får to minareter højere end rundetårn at dominere udsigten med.

Heinrich R. Jørgensen

Peter Jensen,

blot fordi bygningen hedder "Rundetårn", betyder det jo ikke, at der er tale om et tårn.

Tårnet på rådhuset i København, er f.eks. 105,6 m højt. Der er kirker i København, der er over 70 m høje.

jan henrik wegener

Det er da sikkert rigtigt at man mener det er tidsspilde at forklare og uddybe hvor man selv står.
Hvis ethvert spørgsmål til ens egen foretrukne holdning affejes som udslag af ondskabsfuldhed bliver det jo dejligt nemt. Så er det jo også tæt på at det ikke er en konkret sag eller ret man hævder (det kan være ønsket om en moske eller noget helt andet ses som rimeligt fordi a, b, og c). For måske er den egentlige holdning er "blancocheken" (uanset hvad sagen er har "minoriteten altid ret") ?
(Modsat: Den og den gruppe har altid uret").

Fra det virkelige liv
En flok danskere i skattely i Spanien sidder en aften igen igen og keder sig ved det syvende glas rødvin. Så får en af dem en ide. Alle kan jo godt se hvor det bære hen, og "om det ikke ville være betryggende at blive begravet fra en dansk kirke", er der udbryder, og en pensioneret dansk præst blandt skatteundragerne, takke ja til holde prædiker om søndagen.
Der bliver samlet ind. Der er flere der kan se, at de har friholdt en langt større formue fra skatteligningen end de selv kan nå at bruge, så snart har man indsamlet midler til at bygge en kirke.
Kirken bliver som end opført som en dansk landsbykirke. Hvidkalket med tårn og et smukt klingende klokkespil...

Jeg mener,
at nok har vi religionsfrihed i Danmark, men vi har også kønsligestilling,
så en betingelse for, at en rigtig moské må opføres og fungere på dansk jord,
bør være, at kvinder og mænd har lige ret til at deltage åbent i fredagsbønnen!

...og alle danske Bisper skal fandeme trykke kvindelige præster i hånden...

@ellen nielsen
Ok! Jeg synes også at religion er noget der har overlevet sig selv... :-)

Steffen Dickhudt Christensen

Hvor kommer ordet islamofobi fra ?

Steffen...

ordet islamofobi´s eksakte oprindelse fortaber sig vist i det uvisse .
Salman Rushdie - en - med al respekt - noget større ånd end Georg Metz - kæmper stadig med stigmataet " islamofob " :

citat fra wikipedia :

Salman Rushdie was one of 12 writers who signed a statement regarding Islamophobia; "We refuse to renounce our critical spirit out of fear of being accused of "Islamophobia", a wretched concept that confuses criticism of Islam as a religion and stigmatisation of those who believe in it."

Sider