Kommentar

Lokalsamfund tager klimakampen i egen hånd

'Alle taler om det! Ingen gør noget ved det.' Klimaproblemet og at olienaturressourcen vil ophøre. Det mener over 250 lokalsamfund rundt i verden, som tager sagen i egne hænder og har startet udviklingen af lokale alternativer og med at forberede et beredskab
Debat
21. september 2009

I Danmark derimod er 'vi alle i samme båd'. Den danske velfærdsmodel er særlig egnet til at samle og udvikle konkurrenceånd og danskerne har i øvrigt let ved at flexe ud og ind af jobmarkedet, hedder det sig. Kontrolskemaer, evalueringer og overvågning betragtes af danskerne som isolerede udtryk for mistillid. Danskerne ser det overvejende slet ikke som udtryk for disciplinering og genopdragelse. Til konkurrencestaten. Og til en ny vækst.

Danske ngo'ere har forsøgt at agere med positiv kritik og med forslag til grønne enkelttiltag. Men når nationen skal trimmes til en konkurrencestat for at kunne overleve, batter det ikke. Hvordan da handle 'ud af boksen' med omtanke og modkraft?

Transition Towns

Med peak-oil og konsekvenserne af den globale opvarmning i sigte er en ny generation af græsrødder gået i aktion og etablerer sig i 'overgangsbyer' (Transition Towns) med opbygning af lokal resiliens (modstandskraft). Denne form for socialt entreprenørskab har en social innovation, hvor den traditionelle 'udviklingskode' brydes og hvor den involveredes nye liv - midt i byen hvor deltagerne bor - omsættes i lokalsamfundet, dels for at synliggøre et håb om en fremtid, dels for at bidrage til udvikling af et lokalt beredskab som reaktion på 'early warning'.

Til udvikling af overgangsbyerne er designet 12 udviklingstrin for de foreløbigt flere hundrede lokalsamfund, der er under udvikling. Græsrøddernes deltagelse i etableringen af lokal resiliens rykker i 'hearts and minds', når der skal omstilles til bæredygtighed. Men deltagelsen giver for de involverede god mening og ny sammenhæng op mod vækst-filosofiens katastrofekurs.

Cykelfolket, vegetarianere, kvindesagskvinder, naturaktivister mv. vælger - hver fra deres platform - at prioritere et fælles udviklingsarbejde i lokalsamfundet. Perspektivet er at etablere en overgangsby - dels ved i praksis at omstille til en bæredygtig livsstil for at etablere lokal resiliens, dels ved at påbegynde etableringen af et sammenhængende beredskabsnetværk.

Fremtidsscenarier

Billedet af dagens katastrofeberedskab er ofte fjerne centre, hvorfra der vil komme tunge lastbiler med hjælp. I hvert fald er beredskabet i vores risikofyldte verden ikke i hænderne på befolkningen og dens organisationer. Behovet for en ny type beredskab i lokalsamfundet vil derfor i takt med knaphed og krise åbenbare sig.

For vi ved jo egentlig godt, at der er nogle scenarier, det ikke er til at komme uden om, efterhånden som knapheden på energiressourcerne strammer til og konflikterne truer.

Et scenario er, at der udvikler sig stærke regeringer, der understøttes af militær og store virksomheder. Her vil man få 'lov og orden' at føle med overvågning, udvidet beskyttelse af ejendom, arbejdslejre mv.

Modkraft

Dette scenario kæmper med to andre. Et, der omhandler en grøn New Deal med bla. vedvarende energi, evt. baseret på lokalsamfundene. Samlet vækst i forbruget vil ikke forekomme. En stærk regering vil sørge for at fordele velfærden.

Et andet vil opløse nationale regeringer og etablere regionalt selvstyre i samarbejde med borgernes organisationer. Nedefra og byggende på bæredygtighed. Selvom de eksisterende institutionelle magtstrukturer hen over landegrænserne vil kunne modstå dette pres nedefra, så vil det tydeligvis åbenbare, at geopolitiske problemer kræver globale løsninger.

Ikke i dag, ikke i morgen vil scenarierne stå klare i offentligheden, men de ligger klart bag overvejelserne i Transition Towns-netværket. 'At tænke globalt og handle lokalt', gælder derfor også omvendt: at tænke lokalt og handle globalt.

Men det vil ikke ske i København til december! FN-Klimakonferencen har alene fokus på, om der er basis for en klima-aftale. Peak-oil-problematikken og de andre krisetegn indgår ikke i denne FN-forhandling.

Gennem årene har mange græsrødder oplevet en galopperende frustration over at se de sociale netværk og samværsformer blive nedbrudt og en markedsgørelse af de sociale relationer tage over. Ekspansionen i Transition Towns initiativer udtrykker også en længsel efter at praktisere en bæredygtig livsstil og give håb til fremtidige generationer - som modkraft!

Niels Johan Juhl-Nielsen skriver Master-afhandling om Transition Towns ved Center for Socialt Entreprenørskab, Roskilde Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jamen, så har de autonome, christianiabeboerne og modkraft jo nok at se til i den kommende tid. Mon ikke de dog alligevel master at smadre nogle biler og vinduespartier her til december.

Hvilke lokalsamfund taler Niels Johan Juhl-Nielsen om? Ikke de oprindeligt små lokalsamfund, for de er efter kommunalreformen under afvikling. Vi har mange græsrødder herude, især havde, men også luksusbaroner, som ikke bryder sig om græsrødder, natur, skoler, plejehjem, butikker og alt det, som er klima og klimakamp, men under afvikling.
Centralistisk kan man jo fortsætte med at danne nye moderne lokalsamfund, der matcher den tekniske vækst- og forbrugsteori og klargøre et dertil hørende klimaberedskab - skabe en ny verden. Herude er mange af os mere i overensstemmelse med naturfolk og afrikanske jordbrugere end med de nye superklimatologer, der synes at fare verden rundt i stor forvirring som storskrydende storforbrugere. Er det den nye klimakamp i lokalsamfundene?
Klimaforværringen rammer også her, og det er så slemt som andre steder og skal ikke forties, men en morallære er nyttesløs, en sparedille, der blot omlægger økonomi og klimaforværring fra et vækstpotentiale til et andet og skaber et nyt profitmarked. Enhver kan med egen øjne se, at udviklingen i Vesten viser alt andet end forbedring, Man tror måske, at krig også hjælper her? Er 'lokalsamfund' blot et nyt påfund af samme slags illusion?